Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): uddragne af Pastor J. A. E. Goezes Skrivter, ved M. Hallager.

Titel | Title: Folke-Prækener ikke at holdes paa

Prækestolen, men at læses for Bordenden, blandede med Historier, Fortællinger, Samtaler og Naturmærkværdigheder til Overtroens Udryddelse og Oplysningens Fremvext blant menige Mand

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : C. L. Buch, 1795 Fysiske størrelse | Physical extent: 156 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

. i

» ^ »i,

f t "

>, " '.

^ 'P V- ^ !-

< ^

' ' '

V k 7 X0X16ki,>Qk 6>Sl.!O7^X

1 3 0 0 2 1 5 6 7 7 5 4

^ M ,

7 ^ 7 . 7 . ^

-- . 7 - ^{« '}

"L-:'

rl^k >'

^ 5 7 - . ' > 7 ^

----

' ' >». , ' H

7, - ^ //-

?.

^ 7>7' . ? -

. ^ W ? ^ . ' ^ ' ^ ^ 1

7 7 ' ° . ' . , , , "

^ 4Hf-^ " ' -. - ^1 7> '

r V

. . . .. ^ > ' ' 7- . ' -.' ' ^ . .

.- ' , > 7'<r7 . r .-7 ^---. <»>

^ ' '- ^ 7 " F^V^'iTMK''''^' 7 ' '''-

V, 7 / .

. /

7i . '7. U, 7)

>' 7 ^ .- <

? -

: -'

- v ' 7

' ' ' l -«^' -

' - » > ^7, ' E . '

,'- -

>

^ ' 7 ' ' ^ !

^ 7 - '

- ' . ' - . 7 ^ '

M s - M .

7 7 7 .

^ ' ' '

M ^ - 7 7

: ! -

R 7 , ^ 7

-7 '* '

'.7» ' ' ^ 7 5 / > 7

- i. E

1k ' 7 ^ 7

' 7 . V ^

7^ -. »'

>

'K

.7'.

, >

/

- , ' X

7.

' »7 i- :.:-7

^ ,'I . - 7 ' -' :

. -'7^ ^5^{.^'}

' . 'L- ' -L.-'L^ '-- >-.

^-7- ^.- ' ' '- - - r 'd»" >

o. ^ ^'. - -. ' 7 ^ '-- > ^

.' .-?- . - 7 . ^ - ^ ^

-

^ . - -

^ i '

" ^ 7 -

V ' >

^ '2? z l .

' 7 ' '' ' -' - .' ' >

-r » >.'

^ ^ 7 -

? 7 ' '' ? - » ' 1

' . - 7 , ' > . . , > l.'> 7 > ' r - - '

.-- r ' - E -

>'i

' n . >

, l.

- v- '.

V - -

^ 7/ 77 . >!.

>>..

>7 . »' >

<

-> l

i»

^^7.-777^-''

L»

^ V . ^' *.> .

V

7 7 . -r «,

M '7

7' .

7 ''" 7-'..-

t ^

7 -

7 " /

! . ..V-

^ ' '

-/-7 "-1.''

. ^

>> .

^ '. . .

>'7 7 7 ^

- - E '

7 7 '> < ^ *

'7

-'t 77-.7

'^7.7 --^7;

'7 , L - >>.-^

^ L 7 7

- , ! 7 7

. > '

'-7^. - ^{' ' ^} 1 -

<-

§' V

< ^ . - ^ 7 '

^ . ^ 7 ' V 7 . . 7 .

^ «-

.' ' . k -

'?, .-, ,

" 7 / . ' . E 7 /

7-- .. r ..' / .

> 7. > . V - .7 , . 7- ^ ^

>. ' ^ . ^.

- ' ' >

. -7^.- vM '-.

'.. / . . . 7-,-/ - Z'< > I L - .

7 7 7 -, - E 7 7 '

7 - 7 . L ^

> -. ^ L^:-.

- > -. ' >' »' '

7

< 7 ' ' ' .^

7 M ^ 7 M 7 7

.. 7

* ^7 ! v>> ^

'. 7 '

'<» ^ ' '

»'

'v r .-f

»

- . 7

i 7.^ » f

. 7 ^ s r . > »

<

- f.

i - ' '

^ /7- ^ - >

' ' ' ' ^

.! ' '

>^ - '<

. . : > ?'

7 ' !» />

V . 7 - .' "-' ^ 2 5 "

^ . 7 7 . ^ ^ '

» 7 -? 77.77'

> 7 ' ' 7 7 ' ^

^ ' - . -'<

7 ' - - 7 ^ M

7D

7 ' - 7 ^ 7

V

M V .

- . " M E

^ 7- ^?i

V-" -..^

-^7:. .

<

-- -'. L «'

777^

, >7 »' ' ' ^{. . .} > L

^ O - M 7

" 7 ^ '

- ^ 7

F o l k e - P r < r k e r i e r

z

ikke at holdes paa Prcekestolen, men a t lasts sor Bordenden,

blandede med

Historier, Fortællinger, Samtaler

og

? c ? , /

Naturmerrkverrdigheder,

/

t il Overtroens Udryddelse og Oplysningens Fremvext blant menige M a n d , .

uddragne af

Pastor I . A . E . Goezes S k riv te r,

ved

M . H a l l a g e r ,

Skolehvlder.

Kisbenhavn 1 7 9 5 .

Faae- tilkiobs hos D'igfiandler C. L. Duch, boende i

.Friderik-borssaben N. 8s.

" s

D e t B if a ld , hvormed man i F io r' optog de a f mig ud­

givne Hielpem idler t i l Overtroens Udryddelse fo r D o rn , har opmuntret m ig t i l at udgive denne liden S a m ­ lin g fo r voxne Mennesker i samme M a te rie af samme

F o rfa tte rs A llerle)>. D a man desvarre af daglig E r ­ fa rin g overbevises om , at der iblant disse ere mange, fom endnu i den Henseende ere ikke stort' klogere end D o r n , saa har jeg troet, at stig en S a m lin g ikke skulda vare aldeles t i l Unytte.

J e g har ved Oversættelsen hist og her forandret et ellet andet U d try k , og paa et par S teder foiet noget t i l , som passende fo r danske Lasere, hvilken Frihed jeg fo r­

medelst dens gode Hensigt ligeledes.haaber ar blive gunstig optagen.

/

- »

O ' '

I n d h o l d.

P a g . E t herligt Exempel vaa P e tr i O r d : Apostl. G . r o ,

Z 4 . '; 5 . N '. l erfarer jeg j Sandhed, at G ud ikke an­

seer Personer, men hvem som frygter ham og g is r hvad R et er, den er ham behagelig, i hvad Folk

han end er af. - - r

Hvad et Menneske ikke kan udrette ved'sin Forstand, det kan ofte et D y r ved sine Sandser. - 7 H v o r let det er i en kort T id at frembringe en u ta llig >

M rn g d e levende S ka b n in g e r, samlede paa et S te d

i et Vcerelse. - - i «

E t n a tu rlig t Spsgelse, foranlediget ved Hienbedra«

gene- - - , 8

Svanesang er ingen Fabel. - 21

E n besynderlig Spsgelses H is to rie , oplyst af, N a ­

turen. - - 2 5

Hvorledes man kan lcere at kiende Fiffenes fo rffie llig e .

A lder. - - Z?

Natur-M cerkvcrrdigheder. - z 5

Forklaring over de O rd Luc. 8 Eap. 12 V . Derpaa

kommer Dievelen og tager Ordet af dereSHiertcr. Z 7 Hvad kan ikke In d b ild n in g gisre. - , 4 2 M u n k e -B e d ra g e rie med Krebs. - 4 7 Hvorledes det bedste G em yt ofte ved S y n e t af P e n '

ge kan forfalde t i l de afskyeligste G ierninger- 5a

Lotteriet. - - 5 7

Hvad Menneskene ere.i S ta n d t il at gisre for Penge. 6 l I n t e t er saa ringe i Verden, at det jo har fin N y tte . 65 E n lille Vane kan omsider blive t i l en stor Last. 6 9 ' Exem plrr t i l de Ord Luc. 2 , z>. P aa det at mange

H ie rte rs Tanker skal aabenbares. - 7 5 N a tu r-

r

^ P a g .

N a tu r- M arkvardighedev. ^ - 85

D e n kolde .V in te r 1 7 8 4 . ' - 89 O m Oversvsmmelse efter denne samme kolde V in te r, i o r

Bedrovelige Folger af Spillesygcn. En lille?llm ue- praken fo r vore T ide r over i Cor. 107. Folket

satte sig ned at eede og drikke og stod op at lege. 109

Hvorledes man i mange T ilfa ld e kan« fatte M is ta n ­ ke t i l den, som er uskyldig, og derved gisresinN a-

ste.U rct. - - - 115

E n lille Alm ue-Praken over G uds Forsyn', som veed

at bruge og styre alting saa viselig. - 1 17 E t F ru e n tim m e r, som udgav sig for at vare besat. 1 24

E n lille A lm ue'P raken over S proget t P e tr. 5. 8, Eders Modstander Dievelen gaaer omkring som en brolende Lsve, og ssger hvem han kan opsluge, der-

fore staaer ham im o d , faste i Troen. . - 1 2 7 Hvorledes ondskabsfulde Bedragere vide at fsre sig

overtroiske Folks Enfoldighed t il N y tte . i z r A t satte Tordenledere paa Husene er ikke noget I n d ­

greb i de guddommelige Forsyns Veie. En lille

Alm ue-Praken. - - r ? 6

O m de saakaldede Liigorm e. - 1 4«

»

> -

>

T

> - » ^

.

!

, <

E t herligt Exempel paa P e tr i O r d : Apostle G . io , 54, z§. N u erfarer jeg i S a n d - hed, at G u d ikke anseer P ersoner, men hvem som fry g te r ham og g io r hvad R et- er, den er ham behagelig, i hvad F olk han

end er af.

^ ^ e t er en umenneskelig og G u d vancrrende Tanke: jeg er en Christen, fodt og opdragen i den christne Troes Loere, blot derfor er jeg G u d langt behageligere, end alle andre M enneffer, om- rn d ffio n t jeg langt fra ikke er saa redelig og ret­

skaffen i m in Opforsel som en a f dem, der ere>

fedte uden for Christendommen! Je g er en C h ri­

sten, netop ligesom Jo d e rn e : v i maae leve som' v i v ille , saa ere v i dog

R ig e ts B o r t!,

uven^

for ere Hundene. - ^

Hvem foler ikke strax det Ubittige og Una­

turlige i denne Tanke? D e t menneskelige Hierre oprores derved. J a endog vor hele R e lig io n og Christi S in d er ganske derimod, som faa ofre ved stkionne, adle og menneffekierlige H andlinger sag«

A de

„Fsrend jeg endnu steeg ud af min Kanoe, modte jeg en ung P rin d s af Vinnebagoernes

N a rio n , hvilken gik som Gesandt t il de N a d o - vossiske Folkeslags D a han hsrte, at jeg vilde bessge V a n d fa ld e t, saa fandt han for godt at fo l- ge med mig derhen, eftersom hans NySgierrighed t i l selv at see det var ofte bleven opvakt ved de Fortcellinger, som han havde horr derom a f nog­

le a f hans Overhoveder. H an lod derfor sin F a ­ m ilie (th i disse Folk reise aldrig, uden at have de­

res hele H uusholdning med sig) blive her tilbage, under Opsigt a f de In d ia n e re , som t i l min B e ­ skyttelse vare hos mig, og v i to gik ganske allene, blot i Folge med min Franske T ie n e r, r il Lands t i l dette bersmte V a n d fa ld ."

„ V i kunde i en Frastand a f femten engelske M ile (om trent syv Fierdingvei as vore M ile ) tydelig here Vanders B ru s e n , og min Fornoielse og Forfardelse voxede a lt mere og mere, jo n a r­

mere jeg kom t i l dette N aturens Undervark. M e n jeg kunde ikke ret lange blive hangende ved disse Folelser, eftersom min

Medrejsendes O pforsel

trak min hele Opmarksomhed t il sig."

„P rin d se n var neppe kommen op paa den Spidse, hvorfra man kan oversee dette beundrings- vårdige V andfald, fsrend han begyndte med ly d e lig

Stem m e at behe t il den store A and, fordi han

troede, at her var eet a f de Steder, hvor denne hav­

de sin B o lig . H an fortalte ham, at han havde reist

s reist en tang V e i, for at tilbede h a m , og at han nu vilde bringe ham

det bedste O ffe r ,

som han havde i sin M a g t. D erpaa kastede han fsrst sin P ib e i S tro m m e n , derefter Futteraler, hvori han havde sin Tobak, derpaa fulgte Armbaandene, som han bar paa Overarmen og Haandleddenh ' faa han- Halsbaand, som bestod af Traad og R o - fenkrandse, og tilsidst hans A re n rin g e . M e d et O rd han forcerede sin G u d a lt det,

som han havde kierest,

og som i hans Paaklcrdning var as nogen V a r d ie ."

„D e rv e d fortsatte han tillige sin B o n , strå­

ledes som H iertet og N a tu re n indgav ham den, endte med ar udbede sig den store A ands B e ­ skyttelse paa vor Reise, og bad tillig e om en skin­

nende S o e l, en blaa H im m e l, og smukt kla rt V e ir . H an gik ei heller bort sra S tedet,

forend

v i havde roget en P ib e sammen t i l 2Lre fo r den store A a n d ."

H v o r n a tu rlig t? Hvorledes flsd ikke a lt a f det bedste H ie rte ? S a a la tte rlig t som det og maaree.

synes mangen een, at rsge en P ibe t il den store Aands W r e , saa va r det dog en sand G u d s ­ dyrkelse hos denne P rin d s , eftersom han ikke

vidste det bedre, og meente del stråledes a f et oprig tig t H ierre. S a n d e lig mere behagelig fo r Guddommen, end al Tem pelpragr, uden A n d a g t, inderlig H iertens Fslelse og S a n d ­ hed. V a r det ikke den samme G ie rn in g , som

A , z C h ri-

stendommen fordrer i Cor. is , z r .' kun under en anden

F o rm :

Enten I crde eller drikke, eller hvad I giore, saa giorer det altsanr- rnen t i l G u d s 2Ere!

„ J e g faldt i den stsrste Forundring over at see et Exempel paa en saa ophoret Andagt hos en ung In d ia n e r, og istedet fo r a t opholde mig over hans Ceremonier, som min katholske Tiener hem*

meligen giorde, saa blev min Hoiagtekse for ham endnu mere formeret ved dette oprigtige B e v iiS paa Fromhed.

„ o g jeg tv iv le r ikke paa, at jo hans O ffe r og B o n var ligesaa behagelig fo r M enne­

skenes almindelige Fader, som om den var bleven frembragt med storre P ra g t og paa et indviet S te d ."

T a k vsre dig, du irdle M a n d ! for denne stkienne A nm crrkning, som gisr dit Hierte 2E re , og som tillig e er er ligesaa behageligt Offer for G uddom , men, som det var, da den V ild e kastede sin P ibe

i

S trom m en. D e t bliver en aabenbare S a n d ­ hed: Denne M a n d , som paa en saa G u d hengi­

ven M aade forrettede sin B o n , var behageligere fo r den store Aand, end mangen en Christen, som tiender ham bedre, men ikke gier R et efter hans V illie , eller som ssger at opfylde den paa en sor- keerr M aade.

H va d et Menneske ikke kan udrette ved sin Forstand, det kan ofte et D y r

ved sine Sandser.

(tazet a f l-elrre8 6 'u n cultivsteur sm ericain/

I k k e langt fra de b la a e 'B ie rg e , et Opholdssted sor vilde D y r , boede en' for Religionens S k y ld fra Frankerig borrstygret Landmand, ved N a v n

Lefevre.

H a n havde elleve B o r n , og ventede snart det tolvte.

„ T il^ et B a r n s Underholdning udfordres her ikke videre end tvende Agre mere og en Forogelse i H iorden af sex F a a r ."

E n D a g savnede man pludselig den yngste a f hans B o r n , en D re n g paa fire A a r. M a n ledte lange efter ham langs ved Floden, paa M a r ­ ken , hos N aboerne, men alt forgieves. F o r­

aldrene vare mroftelige. A lle lob nu hen t il S k o ­ ven. Tusinde Gange raabte M o d e re n : D e r i k ! m in D e r ik ! H v o r er du? H a r et v ild t D y r alle­

rede fortårer dig? O D e rik ! svar dog din M o d e r, om du endnu lever!

E t sorgeligt Echo gientog M oderens K la ­ ger, og Abernes H y le n fordobbleve diffe gyselige S tem m e r. Im id le r tid va r der kommen en a f de V i ld e med PellSvcrrk ind i Kolonistens H u u s ,

som, da han var tr a t af sin B y r d e , vilde hvile sig der. D a han ikke fandt nogen he r, uden en

gammel

Negerinde, saa spurgte h a n : hvor er

A 4 m in

m in B ro d e r'I A kt sagde denG am le: han har mistet sin lille

D e rik ,

og alle ere-ude at lede efter ham.

„ S k y n d d ig , blces i d it H o rn , raabte den V ild e , paa det at din Herre kan komme t i l ­ bage. J e g v il skaffe ham hans

D e rik

ig ie n ."

D ette skede. Faderen kom tilbage i den Tanke, at

D e rik

var bleven funden. N e i, sagde den V ild e , han er ikke h e r; men snart skal du faae ham igien. H u r t ig ! lad mig faae de Skoe og S tre m p e r, som D e r i k sidste G ang har havt paa. „ H v a d v il du med d e m ? " O forhal ikke Tiden, lad mig faae dem.

Og nu befalede han sin H und at belugte dem overalt. Herpaa giorde han en v id tls ftig Cirkel omkring Huset, .i det ringeste a f en halv Fjerding­

vej, hvorved han overalt, hvor han kom frem, lod Hunden lugte r il Jorden. Endnu var han ikke fuldkommen fardig med dette, da Hunden paa engang begyndte hsit at gise, som var et Tegn paa, at den var kommen paa

D e rik s

S p o r . H vilken en G ladestvne for de stakkels F o ra ld re !

H unden fulgte nu stedse med Nasen paa Jorden, og under en bestandig G io e n , S p o re t, og styrtede sig strax ind i det Tykkeste a f Skoven.

E n halv Tim e derefter kom den tilbage, .men med ganske andre Gebarder endtilforn. D e n logrede glad omkring sin Herre, og stovte stedse paa ham, ar han skulde folge den. E t sikkert B e v iis paa,

at

ars den havde fundet B a rn e t. - M e n mon det le­

veve endnu? H vilken en gruelig U vished!

D e n V ild e fulgte nu efter sin H u n d , som forte ham ind i det Tykke af S ko ve n , under et stort T r a e , hvor B a r n e t laae indstumret af en M a th e d , som lignede D oven. D e t var bleven fo rvild e t i Buskene og havde ikke kunnet finde hiem igien.

- D e n V ild e tog det kierligen i sine A rm e, og ilede med det hen t il Selskabet, som ikke saa hastigen havde kunnet fslge ham. I n t e t S y n kunde vare mere rorende end dette, da Faderen og M oderen lob ham i M ode og modtog den forlorne S o n a f hans Hoender! E fterår de havde badet B a rn e t med deres T a a re r, sisi de omkring den V ild e s H a ls , og endelig kom Raden r il den tro e H u n d . M e n dette D y r , ligesaa ydmygt som dets H erre, syntes herved ganske forvirrer og beskam- met. Is te r H unden, som stedse kreb imellem stn Herres B e e n , ligesom om den kunde have g jo rt nogen Forrred.

G laden blev ret fuldkommen, d a D e n k a a b - nede Hinene og kom t i l stg selv igien. Skulde v i ikke vare taknemmeligere mod Dyrene, som saa ofte bevise os saa store Velgierningcr.

A 5 ^{^ - -}

H v o r let det er i en kort T id at frembringe en u ta llig Mcrngde levende S kabninger

samlede paa et S te d i et Varelse.

A eg havde i lang T id ikke besogt m in V e n , som er G a rtn e r, og da jeg kom derhen, fandt jeg ham langt fra ikke saa munter, som han ellers pleiede at vcere, men tvertimod meget bedrevet, fordi Bladlusene havde i saa uhyre stor M angde ind­

fundet sig i hans Hauge, og fordarvet hans R o ­ senstokke, K a a l og andre Frugter.

Kiere V e n , sagde jeg, lad han dem kun forrette deres W rin d e . D e t er den gode G u d s smaa A rm e e r, hvormed han atter igien forer saa mange tusinde andre Kreature. H vad han under dem, dec ville vi og unde dem. V i have jo ikke mere R e t, end de, t il at benytte os af den store og rige N aturens Hauge. A lt , hvad der findes i den, horer denne ene Herre til. Og hvor stor er ikke hans Godhed imod os, at

han

indrsmmer os saa meget paa den hele J o rd .

H an kan altsaa let tanke, at G u d ikke har skabt disse D y r , hvorover han beklager fig , fo r - greves. Og deri er han ved H ielp a f sin F or­

n u ft ogsaa enig med m ig , at de ikke ere skabte t i l Menneskenes S t r a f og Plage. Im o d saadanne smaa D y r og deres Mcengde kunne vi kun udrette lidet med al vor menneskelige Klogskab og Forsig­

tighed. M e n N aturens vise Regent har selv an- ordnet

n ordnet dem et tilstrækkeligt

Antal

as

Fiender,

som sartte Grcendser for deres M «ngde, og igien leve a f dem. E ndelig kommer N a tu re n selv ved visse Omstændigheder og M id le r os t il H ie lp i ar fo r­

mindske deres M srngde, saa de omsider ganske forsvinde, saaledes som det tildeels skal voere gaaet med den

sorte O r m

, der har anrettet saa store Adelceggelser i Harrsegnene.

„ J e g maaue dog gierne vide, svarede han, hvorfra alt dette U ts i i saa kort en T id paa engang kan komme."

A lle a f deres Lige. D e tte gaaer meget na­

tu rlig t t i l , uden at v i'h a v e Aarsag t il ar ansee det som et Under. D e sidste i A a re t largge M g , og de ferste, som fremkomme a f disse i Foraaret, fo­

de levende Unger. E n B la d lu u s - M o d e r b rin ­ ger nogle og halvfemstndstive levende Unger rit V erden, og en B la d lu u s -U n g e huder sig fire t i l fem Gange i faa D age. D erefter begynder Den lige­

ledes at fede lige faa mange Unger« N u kan han dog vel let begribe, hvorfra denne utallige store Msmgde kommer.

„ D e t er dog forfærdeligt, sagde G artneren, naar man betanker, hvor stor en M cengde D y k der da maa vcere i V e rd e n ."

D e t kan intet Menneske begribe. H a n veed dog vel, hvad en A r t a f D y r e r ? F o r Exem- pel en H und er en Slcegr eller A r t, og hans P u ­ de! er atter en A r t a f Hundeflagten. N u fore-

- stiile

stille han

sig:

B ih a v e

ober syv M illio n e r a f D y re a rte r,

som findes paa Landet, i Vander og i Luftkredsen, foruden dem, fom v i endnu ikke tiende.

H v o r mange A rte r hore der ikke igien t il hver S l a g t ? og hvilket umaaleligt T a l a f enkelte D y r t il enhver A r t ? Lader os kun tage fat paa Insek.

rerne, og ib la n t disse paa Bladlusene, M yre rn e , G råshopperne, Myggene og Fluerne. H v o r blive v i da a f med vores Tallemaade, hverken han etter jeg kan ranke os t il deres T a l? D e r blev en­

gang el S k ib paa H avet overfalden afen Flue- ssye, der var saa stor, at Matroserne maatte bruge §OO Spande V a n d t il at skylle dem a f med, som havde leirer sig paa S kib e t. H vilken en M a n g d e !

D o g alt dette er I n t e t , siet I n t e t mod det, som jeg nu v il fortalte ham.

„ O bie dog et S ie b lik dermed. J e g v il ferst hente et par gode Venner og Naboer herhid, som gierne m l have Oplysning om S l i g t " .

D e kom, og jeg blev saaledeS ved. H vad v il han vel sige, naar jea forbinder mig t il at sikaffe h un her i S tu e n saa mange levende smaa D y r , son, han kun v il onsse sig? H e r i hans S tu e v il je g , for saa at tale, blive selv ett S k a b e r. D e r­

imod ssal de 7 M illio n e r D y r e - S la g te r paa Jorden i H a v e t og i den hele Luft vare saa godr som I n ­ tet. I et P a c Dage ssal disse nye Skabninger vare

vcere sardige for hans H in e . Forlanger han det, saa skal jeg strax gisre A n s ia lt.d e rtil?

„ D e v il dog vel ^ ikke, raabte han , falde vor Herre ind i sit Embede og skabe paa ny igien? Vidste jeg ikke, at D e var saa stor en Fjende a f O vertros, saa ffulde jeg iiasten rroe,

a l der v a r lid t Hexerie d e ri".

N e i min gode V e n , ingen as D elene, jeg v il ikke falde G u d ind i sine R ettigheder, eller be­

tage ham hans A lm a g t. J e g v il kun laane den asham og lade den virke ved de M id le r, som han selv har nedlagt i N a tu re n . Endnu mindre v il jeg tage D ievelen og Hexerne t il H ie lp ; thi de kunne ikke engang fukdfsre det, som jeg v il giere ved H ie lp a f et G la s , en S m u le Hse og lidet V a n d . D erved v il jeg tilvejebringe saa mange D y r , som der neppe findes paa den hele J o r d , og som sagt:

A l t dette ffa l ffee her i denne S tu e . >

I Begyndelsen saae G artneren og hans V e n ­ ner paa mig med en M in e , som om de troede, at jeg vilde sixere dem. M e n hvor opmoerksomme bleve de ikke, da jeg forlangede nogle almindelige A lg la s , noget H se og allehaande B lom ster og

P la n te r?

J e g tog sex G la s , fyldte dem noget ovre H alvparten fulde med rindende V a n ) , og kom i det ene en Finger hsit H s e ; i det andet H a rm ; id e t tredie, sierdeogfemte alle S la g s visne B re m -

sier

sier; men i der sierte med Flid F rse a f r-de Beder.

D e rystede med Hovedet og kunde ikke begri.

be, hvad jeg vilde med det. Je g salte mine G la s paa S k ra a e , og bad dem, at lade dem saaledes staae en tre r il sire D age u rs rt. D e r var i S e p - rember M a a n e d , da man allerede begyndte at lag- ge lidet i Ovnen om M orgenen og Aftenen.

J e g lovede ar komme igien efter sire D ages F orlob om Aftenen, og vise dem de D y r , som jeg Havde frembragt. D e t sfede, og jeg tog m it F o r- sterrelfts G la s med, som disse gode Folk aldrig tilfo rn havde seet. D e tte satte jeg paa B o rd e t vg en klart brandende Lampe derfor.

N u , sagde jeg, ffa l mine D y r snartpassere M y n s trin g . H an tcenker nok, at S tu e n ftkal b li­

ve saa fu ld a f dem , at v i komme r il ar ssge D o - ren? N e i, mine ftnaa D y r ere saa b itte , at v i ikke kunne see dem med blotte S in e . Forst maae de blive er par hundrede tusinde gange stor- re , serend v i kan faae dem at see. Og dette kaw jeg her giore med m it G la s i et S ie d lik .

N a a r jeg tcrnkerpaaden Forundring og For«

ventm ng, som disse Folk yttrede herved , saagl«- der jeg mig endnu derover.

Jeg tog altsaa ferst Glasset med H alm en, viste dem den ovenpaa ansatte S liim h u u d , og lagde en lille Draabe deraf, det var saa stor som et Knappen aals H oved, under Lindsen a f Forster-

relses

relse- Glasset, som omtrent i det Hele forstsrrede Tingene kun en to hundrede og fyrgerive tusinde gange. D a jeg havde kastet Lyset igiennem S p e j­

let fra neden a f op paa D ra a b e n , lod jeg de T i l , stedevoerende see igiennem det.

G artneren soer tilbage a f Forfærdelse, da han saae dette H a v og denMoengde aflevende K re - a tu re , som vrimlede d e ri! H an saae D y r af alle- haande Skabninger, krumme og rynkede som P o l-

ser. I Hsevandet sandles endnu flere, og gan­

ske andre A rte r, isår D y r , der saae ud som T ofler.

Ligesaa i de andre G la s stedse andre A r t e r , som vare endnu langt underligere skabte, og giorde de salsomste Bevagelser.

Glasset med Frset a f de rsde B eder lo - jeg blive tilsidst. D a v i tog dette fre m , v a rd e r i en eneste lille D raabe deraf saadan en M a n g - de as D y r og saadan en V rim m e l, at man ikke kunde see igiennem dem. J e g maatte komme no­

get reent V a n d deriblant. N u lod det ved Lyset som denne D raabe va r bleven forvandler t il et I ld h a v , hvori der fis i en utallig Mcengde levende K reature om kring, frem og tilbage. Ganske vist over en M illio n i en D ra a b e , der ikke var stsrre end et KnappenaalS Hoved. V ed dette S y n vid­

ste de gode Folk ikke mere, hvad de skulle sige for F o ru n d rin g ; th i de havde ikke forestillet sig delte saaledes som det v a r, og havde stedse havt T v iv l derom..

N a s .

N a a , hvad fige I nu, mine V e n n e r, har jeg holdt m it O rd ? H a r jeg ikke nu frembragt D y r n o k? H vad mene I , om alle disse vare store D y r , og I skulde kun erncere Halvdelen a f dem? R eg­

ner selv efter. H e r i denne D raabe findes saa mange, ar I ikke kunne talle dem. H v o r mange ere der ikke kun i dette ene G la s ? H v o r mange altsaa i dem alle sex? H v o r mange i en S u m p , en G r s v t, et M o ra d s ?

D e t er sandt, svarede G artneren, det er rigtige D y r . T h i baade jeg og v i alle have seet dem svsmme om kring, og vige ud fra hverandre.

D e have ordentlig fo rfulg t hinanden, og veget ud fra hverandre, og trukket fig tilsammen i M id te n som en K lu m p . I blank dem have der endnu varet utallige smaa som B la r e r , som v i ikke en­

gang kunde tiende fra hverandre. D e t er ret for- fardeligt. M e n med a lt dette gad jeg dog gierne vide, hvorfra de alle vare komne i saa kort en T id ? D e tte er mig ubegribeligt?

M ig ogsaa, m in gode M a n d ! M e n dette feer han dog oiensynlig, at S s td e n dertil enten maa have varet i V andet eller i P la n te rn e , eller i Luf­

ten , etter i alt dette tilfa lle s . T h i a fJ n te t kom­

mer 2 "ter. V ed B landningen med Vandet og ved en tilstrakkelig G rad a f V arm e blive de lige­

som udrugede paa samme M a a d e , som HEggene udruges a f Hsnen.

H an

/ r ?

H a n maa troe, jeg har nu over sexten A a r oste toenkt paa, hvor stor den gode G u d er, endog- faa i d e t S m a a ? H e r kan han selv see det med sine egne H jn e Z men hvorledes det gaaer t il, hvem kan vel udgrunde det?

O m Sommeren ere ikke alle M aaneder lige -eqvemme d e rtil. O m Foraaret avles der.kun faa. I de hede Sommerdage endnu fn rre . S « t - ter man Glassene for den hede S o e l, saa gaaer det a lt i Forraadnelse, og der fremkommer intet Le­

vende. Hsstmaanederne, som n u , i den varme S t u e , ere de bedste dertil. S e e r I vel, at akt gaaer sin G ang efter visse Love og R egler, som den gode G u d har nedlagt i N a tu re n s K ra ste r? D e tte er ikke et blot T ilfa ld e eller.en blind Handelse.

G u d er ogsaa her S k a b e r, vel ikke ved sin umid­

delbare A lm a g t men ved N a tu re n s K ra fte r og - M id le r , som udrette hans B e fa lin g e r; th i v i kUnde dog ikke a f os selv frembringe D y r , Naar v i ikke havde M id le rn e dertil r, ^ .

A lle P la u te r give ikke heller eet S la g s D y r , ei heller i lige M a n g d e . Ncesten enhver a f dem leverer andre A rte r.

Ranunklerne

give en gan­

ske egen A r t , som siet ikke saa godt skulde kunde MveS i det blotte H alm vand. M e n dette har jeg altid fundet rig tig t, og mere end hundrede G a n ­

ge med V ish e d erfaret, at F r o e t a f

de

rode B e ­

der

frembringer de steste a f disse S la g s D y r . M a a

B delte

* O

rS

dette da ikke have sine visse Aarsager, fom vi endnu

ikke tiende? , . .

G artneren meente: at han nu havde flere Arm eer end en Konge z kun vidste han ikke, hvor­

ledes han ffu ld e kunne bruge dem.

S a a kan Len gode G u d bruge dem t i l sine H ensigter, og de henhore i Tingenes S am m en- hceng ligesaavel t il Jorden som Elephanten og N ir s ­ hornet.

E t n a tu rlig t Spogelse, foranlediget ved Biebedragerie.

Forleden A fte n modre der mig

et

T ilf a ld s , som var saa besynderligt, at jeg v il her fo rta lle det r il Advarsel for alle mine Lasere, og som et Exem- pel paa, hvor let det er at indbilde sig , at der ere Gpogelser t il.

J e g gik omtrent Klokken halv T i ud a f er S e lffa b , hvori der vare mange Lys, udenfor v a r der et tykt M o r te , og jeg havde ingen Lygte med m ig. D a jeg kom n a r t il Kirkegaarden, hvor der ligge mange D ode begravne, og hvorom man n a tu rlig v iis fo rta lle r mange Spsgelsehistorier, maatte jeg forst, forend jeg kunde komme r il mie H u u s , gaae igiennem en meget snaver Gade, om­

tre n t halvanden A len bred, besat paa begge S id e r

Med hoie Huse, hvori det var balmorkt. F o r da - ar finde V eien t i l m it Hiem stirrede jeg nu op t i l

H im m elen, sg rettede mig ester nogle der staaende S tie rn e r, og derefter saae jeg fremad i det lange msrke S tre g i Gaden.

P a a eengang stod der en stor sort Person lige fo r ved m ig. J e g blev sorskrcekket, fordi jeg troe­

de, der var et Menneske, som i dette tykke M s rk e Ugesaa lidet havde seet mig som jeg ham. N u traadde jeg t i l S id e n , for at lade ham komme m i- fo rb i. M e n med eet var dette S y n borte! D a jeg nu vendte mig om igien, fo r ar fortsatte m m V e i, stod Personen atter der, nu blev ieg staaen­

de og betragtede dette S y n nsiere, dog ikke uden F ry g t, fs rd i jeg troede, at jeg, ved ar mode denne K ra b a t i en saa snaver Gade, ikke kunde vare ret sikker for m it U h r. J e g raabre d a : hvem d e r?

M e n sik intet S v a r .

O g her kan jeg sige, at jeg

selv har erfaret-

hvad In d b ild n in g og F ry g t, under ganske n a tu r­

lige Aarsager, formaaer a t forestille H inene. D e n Tanke, det er en T y v , opvakte F ry g t og bragte mig t il at stirre ret starkt paa denne mig forekom­

mende T in g . J o mere jeg nu stirrede hen i M o r ­ ter, desto mere elektriske bleve mine H in e . E fte r

m in Forestilling blev K a rle n a lt stsrre og sterre, og jeg synskes, at jeg upaatvivleligen saae baade hans Hoved og A rm e. E r P a r H in e begyndte ar funkle. M e d et O r d : J e g troede ikke at fee andet end et Menneske for m ig , som havde fo r-

B » klordt

L S H

kladt

sig, og vilde gisre andre bange for desto

let­

tere at kunne bestiele dem.

J e g raabte endnu engang t il ham , og der- paa traadte jeg atter t il S id e , efterår jeg med m in

S to k havde staget rundt omkring m ig , saa langt som jeg kunde naae; men folede eller fornam intet. I det samme H ie b lik var a ltin g borte igien. N n traadte jeg atter frem, og strax stod det samme S y n lige sor m ig.

N u markede jeg forst dette Hiebedragerie, D a jeg havde stirret lige imod Him m elen, og siden kastet H inene henad den lange msrke G ade, saa syntes dens lange msrke S tra k n in g i mine H in e at vare en lig e

S kotte.

T h i det va r strax ved

In dgangen i Gaden, og mine H in e vare allerede ved de mange Lys i Selskabet blevne anstrangede.

N u blev det mig og begribeligt, hvorfra de

funk­

lende D in e

kunde komme, som jeg faae paa F i­

guren.

H er v il jeg bede d ig , m in Laser, at lagge B o g e n lidet t i l S id e og selv forssge, om du kan g ittte , hvad det egentlig var.

E t P a r S t ie r n e r var det, kiere Laser, hvilke m it stirrende H ie , som det syntes, havde bragt ned i Gaden. T h i man veed a f E rfa rin g , at, naar man i M orke seer stivt paa en ly s P le t, be­

holder man den lange sor H inene.

N u gik jeg lige hen r il den sorte Kam pe.

D e t lod ligesom han rykkede a lt mere og mere ril«

bage/

kage, jo narmere jeg kom ham. D e tte va r na­

t u r lig t , eftersom dette S y n havde sin Oprindelse fra den lange msrke Gade. J o tangere jeg nu kom ind i den, desto bredere blev og Himmelen for m ig, og rilsidst forsvandt det hele S y n .

F o r at blive fuldkommen overbeviist derom, vendte jeg mig om, for igien at gaae igiennem sam­

me Gade, og gik fra dens Begyndelse as endnu en­

gang igiennem den. D a sik jeg atter det samme Fantom for m ig. M e n da F ry g t og In d b ild n in g havde forladt m ig, saa var det og nu langt svage­

re end tilfo rn . D e n folgende Aften giorde jeg atter er Forssg derpaa og gik ud af m it H u u s en anden V e i igiennem den sncrvre Gade. M e n da fik jeg flet intet at see. M in e H in e havde da og en an­

den Disposition.

^ D e tte modte m ig , som er saa langt fra a l Overtros og alle Spogelsehistorier, hvor meget let­

tere kan det da ikke flkee hos dem, som allerede have Hovedet fuld deraf, og strax holde saadanne S y n e r fo r virkelige Spogelser?

Svanesang er ingen Fabel.

M a n siger, at S va n e n , som i sin hele Leve­

tid kun sielden lader sig hore, plejer tilsidst, naar den sissal doe, at synge meget liflig . M a n har bragt dette S a g n ud fra N aturhistorien ind i D ig ­ tekunsten og Theologien, og kaldt en beromt M a n d s

B z sidste

sidste S a n g eller S p ro g hans

Svanesang.

F ra hvor mange Prcekestole har man ikke hert den gamle

S im e o n s

sidste Lovsang forestillet som h a n - sidste

Svanesang

, og udpyntet med faa mange irudgrandfkelige Opbyggelighcder, som den gode Foder S im eon vel aldrig har t«nkt> ja ikke engang kunde tcrnke paa.

M e n hvad skal man holde dette S a g n for, er det Sandhed eller Usandhed, at Svanerne have en S tem m e? Hvorledes er det beskaffent med deres

D ddssang?

H vad er Sandhed og hvad er Fabel?

H er ere nogle V idnesbyrd a f de nyeste N a ­ turforskere, som have gio rt sig det t i l en P lig t at rense N aturhistorien fra F abler, og jeg troer at giore mine Lasere en Tieneste, naar jeg her fore­

lagger dem deEfterretninger angaaende denne S a g fam lede, fom jeg har fundet adspredte i mange S k r iv te r , saaledes at de kunne overser dem med et K ie k a s t, og tilbsrligen sammenligne dem.

D e r sindes vel ingensteds flere S v a n e r end

i

S ib e rie n . H e r blive de saa store, at de veie vet over 4 0 P u n d , og ere overmaade smagfulde. H vad den beromte

Svanesang

angaaer, saa veed man

i

hele S ib e rie n intet derom. M e n saa meget er dog vis t, ar ifa r de

vilde S va n e r,

som formedelst deres meget lange, og, ligesom hos Tranerne, g yn ­ gede L u ftro r, ere mcerkvardige, give en meget gien- nemtrangende Lyd fra sig, som kan hores meget langt, og ikke klinger ubehagelig, naar man er noget

s korte fea denz men som dog ingen, uden en s ta rt In d b ild n in g s k ra ft, kunde holde for den poetiske S v a ­

nesang *).

I O lafsens

Reise t i l I s la n d laser man sslgende: „ O m S vanerne v il jeg kun erindre dette,

„ a r deres S a n g i de lange og msrke V in te rn a tte r,

„(d o g just ikke lige i M id n a ts tim e n ) naar de hobes

„ v iiS flyve frem i Luften, er en a f de allerbehagelig-

„ste, og kommer Fiolinstemmen meget n a r. K u n

„ a t den gaaer a f en noget hsiere Tone. E n ene-

„ste S v a n e pleier at synge ganske allene og i en

„m eget langsom M elodie. Im e lle m enhver Tone

„e lle r Lyd holde de korte Pauser, ligesom de svare

„h in a n d e n . N a a r S vanerne synge om N a tte n ,

„saa betyder det T s e v e ir, hvilket da allerede pleier

„ a t indfalde den naste M o rg e n , eller et P a r D a -

„g e derefter. H v o rfo r og den lille Uroe, som om

„ N a tte n soraarsages a f S v a n e rn e , er Is la n d e r -

„n e desto angenemmere i det haard e Frost- og Snees

„ v e ir " .

V o r store N aturforsker

O tto F riderich M ukler,

som fra Havers Dybhed af har beviist saa mange m roelige T in g at vare overeensstemmende med

S a n d h e d ,

fo rta lle r fslgende derom i Han- T illa g t il den a f ham udgivne P ro d ro m u s r il d-n danske D y rh is to rie :

„S v a n e rn e synge hele D a g e efter hinanden, , , startest om M orgenen og om Aftenen, baadenaar

B 4 de

Stralsunb. Maga-in, 1767. S . 145.159.

„d e flyve h o it, og naar de svornnie paa V a n ­ d e t ; men ikke, naar de udruge deres W g .

„ N a a r de flyve af og til, svarer den ene den anden

„m ed et lige igientaget Q v a k . H vad de

G aM -

„le s

Foregivende angaaer, at S v a n e n , endnu

„engang fsrend dens D o d , synger ret liflig , saa

„m a a dette nok forstaaes om de cengstekige Toner,

„som de deels a f

moderlig Kierlighed,

naar man

„n a rm e r sig deres Rede, og v il borttage deres 2E g,

„deels a f

F r y g t

for en uundgaaelig D odsfare,

„deels a f

S m erte,

naar de ere blevne dodelig saas

„re d e , da pleie at istemme, hvilket jeg selv hak

„ h o r t

og

iagttaget

mere end engang".

E ndnu folgende E fterretning troer jeg ikke

„ a t vare mine Lasere ubehagelig *). E n gammel

„tro e v a rd ig la rd M a n d fortalte P ro f.B e c k m a n n ,

„hvorledes han engang var kommen ind t il en Fi»

„stker, i hvis H u u s der hcrngte en meget stor S v a - ,,ne. D e n s N a b var rodt og henimod Hovedet

„s o rt. F ifferen berettede: H an havde ved R h i-

„n e n

(det va r m idt i en kold V in t e r ) , tilligemed

„sine Kam erater hort en ham og dem ubekiendt

„S te m m e , som va r meget behagelig, og tildeels

„lignede et Mennestkes Rost tildeels Lyden as en

„ T r o m p e t" .

D e n

BeckmannS physikaliffe, oekonomiffe

B ib l. X I .

D.

S .

^{2 . .}

I

^Anledning

af Recensionen over vor

^{M iil-}

l»rs tanste Dyrhistorie.

D e n Loerde gik hiem, flog op i sin G e s n e r, og fandt deri t il sin Forneielse, „ a t de

polste S v a -

„n e r,

som man kalder

T rom peter,

og som lige­

le d e s have et redt N « b , der rilcrgges en

Stem m e,

„som ligner en Trom pets * ) " .

2

den Tale, som

P a u l B ernhardt,

en ind- fsdt I s la n d e r , holdt i Leipzig, i Anledning a f K ong Friderich den Femtes Fedsels D a g 1 7 5 7 , f i g - r h a n * * ) :

„J e g

har ikke uden Forneielse ofte i m it Feer

„dreneland hsrt den flarke og behagelige

S van e-

„sang.

D e rfo r kan jeg som et A ie - og S r e - V id .

„n e ikke andel end bekrafte de

G am les S a g n

0M

„S vanesangen,

som fuldkommen v i s , imod de

„N y e re s T v iv l" .

Svanesangen henhsrer altsaa ikke tangere t i l de physikaliste V ild fa re lse r.

E n besynderlig Spogelse-H istorie, oplyst a f N a tu re n .

T i l min V e n G b c k in g i E lr ic h .

D e n m ig tilsendte Spsqelsehistorie, som D e selv have nlfeiet en meget oplysende B edsm m el.

B 5 se

D ette S te d staaer i Gesners D y rb o g : o m ^ n g le . Franks. Udg. 1 6 2 4 . S . 2 7 ; ; i den fsrste Znrick er Udg. af 1 555 findes det ikke. R n n z o v i Lalencl, perpet. p. 7 9 , forsikkrer, at han selv har h srt S vanen

synge og. seer den firax derpaa at dsc.

* * ) Denne er indrykket i S c h rifte n der B e r lin . Ge- selllch. Naturforschender Frcnnde l B in d . S . Z 7 2 .

se, fortiener vist nok saa meget desto mere at be- kiendtgisres, da mangen en deraf kan la r e : hvor­

ledes viste besynderlige N atursyner have giver A n ­ ledning r il de sandsynligste Spsgelsehistorier.

N u v il jeg da forst anfsee

Historien,

saaledes som den er bleven D e m tilsendt.

„ J e g gik med min B ro d e r, som var i 9 A a r, og jeg var paa den T id 15 A a r gammel, en S o n d a g om Som m eren ud fra vor Fodebye ** r il en lille , omtrent 2 M ile derfra liggende, S ta d * * , for a t beser de dervarende Kulbiergvcerker. P a a H jem ­ vejen overfaldt Aftenen o s, og, da v i havde lage den halve V e i tilb a g e , er U veir med R egn. V i gik ingensteds in d , eftersom v i endeligen skulde hiem. D a v i vare komne forbi den sidste Lands­

bys, som ligger S taden narmest, og A fte n -T u s - worker endnu tillod os at see alle Gienstande, i nogen Frastand, bleve v i —

begge paa engang—

fem Fruentimmere

vaer,

i borgerlig S ondags- D r a g t ,

som gik omtrent et hundrede S k rid t fra os, langsom og ved S id e n a f hinanden, paa Lan­

devejen. V i faldt i Forundring over, at de siet ikke havde noget over Hovedet, som kunde benyt­

te dem for Regnen, og v i fordobblede vore S k rid t, fo r at naae dem, men de giorde det samme, og det va r ss ikke mueligt at hente dem ind. D o g tabte v i dem ikke af S yn e . D ette varede omtrent et Q varteers T id . D a kom v i t il

Retterstedet,

th i her staae S tejle rn e ra t ved Landevejen. O g

s-e

see n u ! M e d eet vare vore Fruentimmere borte.

H v a d er det,

sagde jeg,

hvor ere — Vcer ro lig ,

svarede m in B ro d e r, og syntes at blive frygtsom.

A f Fsielighed talte jeg ikke mere derom, og vi kom, naar jeg undtager vor dyndvaade T ilstand, lykke­

lig o - vel hiem ".

„ M e d denne Forklaring er det ingenlunde M in Hensigt, at give alle Fortællinger om S y n e r og Spogelser (hvis S lu tn in g gemeenlig er denne, da jeg kom t il G a llie n , borte var der) m it B ifa ld , og endog i min Ungdom kunde jeg ikke regnes t il dem, som fastede Troe t il flige H istorier. J e g vilde a lt sor gierne antage vore Fruentim m erfigurer for v ir ­ kelige levende Mennesker. M e n det er her ikke m ueligt. T h i det var, ikke at tale om alle de an­

dre G runde, som stride derimod, meget n a tu rlig t, at v i, naar det havde vceret rigtige Fruentimmere, maatte have hentet dem ind. M e n t il deres B o r - teblivelse m idt for vore H in e var intet Hielpemid- del for Haanden, hverken en S id e ve j, eller Buske, eller noget andet, som det Lokale a f denne Egn nok­

som beviser. Og ligesaa gierne vilde jeg antage dette S y n fom en blot V irk n in g a f min Phamasie, der neppe imellem gode Venner var vcrrd at for.

tielle, naar engang Talen fa ld t paa Spsgelsehisto- rie r. — M e n hvorfor saae da m in B ro d e r paa een og samme T id , under de samme Omstcendigheder,som jeg, de selvsamme Menneske. F ig u re r? Fsrend v i saae dem, hav)e v i flet ikke ta lt om noget, som kun­

de

de bringe

os

t il at toenke paa sligt. H va d S te j­

lerne angaaer, da havde v i ikke rankt paa dem, for­

end v i vare ved dem. Lige in d til disse Figurer ble­

ve borte, toenkte v i ikke heller paa andet, end at det var virkelige Fruentim m ere. E i heller vare v i i mindsteM aade frygtsomme. — Alksaa kunne dato, fra Overtros og F ry g t frie, Mennesker, phantasere

eet

og

det samme

paa een og samme T id " .

D eres

Bedommelse

herover, min V e n , er saa passende med Sagen og saa oplysende, at jeg ncrsten ikke har nsdig at fsie noget dertil. H e r er den:

„ R ig t ig nok er det sandt, at tvende M enne­

sker ikke nodvendigviis have maattet ved dette S y n phantasere

eet og det samme,

men er der da siet ingen anden naturlig Forklaring muelig? Dersom H r . Forfatteren og hans B ro d e r paa den T id hav­

de varet a ld re , havde de strax paa S tedet under- sogt de

physikaliste G ru n d e ,

som kunde have givet Anledning t il dette S y n ; saa skulde denne F orkla rin g , efter al Sandsynlighed, have faaet et ganske andet Udfald. . A t disse Luftgestalter syntes fo r Iagttagernes A in e som Fruentimmere, var no­

get ganske tilfa ld ig t, og havde vist nok kun sin G ru n d i deres egen Phantasie eller i er optisk B e d ra ­ geris. AlleOmstandighederne tilsammentagne, var der

concentrerede D unster,

som ved

et U veir

og

R egn,

isår

om Aftenen,

letteligen fremkom­

me

og

som t

nogen Frastand

og i Tusm srket ler kunde

kunde see ud som Menneskefigurer. D eres B o r - teblivelse ved Retterstedet er ogsaa noget q a n ffe til- fa ld ig t, th i de ffulde alligevel have forsvundet for deres H in e , om der end aldrig paa dette S te d hav­

de staaet nogen S te ile . D e n som ofte har va re t ude at spadsere om Aftenen i Tusmerket, og naar Luften har varet a f den Beskaffenhed, har vist nok tid t seet samme S la g s S y n e r " .

T i l disse G runde v il jeg kun anfore nogle E rfa ­ ringer, som jeg felv har havt, og fvm jeg haaber, ffa l oplyse denne S a g saaledes, at man tydelige« ffa l kunne see, at a lt er herved gaaet

meget n a tu r­

lig t il.

1) . Forst beraaber jeg mig paa den S . i 8 anfsrte H istorie:

et n a tu rlig t Spogelse ved

Siebedragerie,

hvorved jeg troede at see Hoved, S k u ld re , A rm e, ja endog tvende funklende

A in e .

2) . V i l jeg fornemmeligen besvare den unge Herres tvende fornemmeste G ru n d e , som kommer

ham t il ar tvivle om Sagens

naturlige R ig tig h e d :

fo r s t, at de begge paa eengang have seet virkelige

F ruentim m erfigurer

for ved

sig; dernast at

de uodvendigviis, naar det var gaaet rig tig t il, maatte kunnet hente dem ind.

H vad det forste angaaer, da har F o rfa tte ­ ren selv, uden at vide det, givet et V in k , i sin B e ­ retning derom, t il Sagens narmere O plysning.

„ V i bleve, siger han, ftm Frueutim m er vaer i

bor­

gerlig S o n d a g sd ra g t".

V a r det ikke en S o n . dag.

dag, da de gikpaa denne V e i? Havde de ikke i B y e n , hvor de havde varet, seer adskillige Fruentimmere i Sendagsdragt? S a a lidet som de nu toenkte der­

på«, var dog Forestillingen derom endnu i deres S ie l. S a a sn a rt fom de bleve disse F igurer vaer, om hvilke jeg siden skal sige mine Tanker, saa var det n a tu rlig t, at de begge toenkte tillige paa S e n - dagsdragten og fsiede den t il. Forfatteren kan have fo rg le m t, at den ene har sagt t il den anden, (th i den ene a f dem har dog ganske vist seer dem

forst)

hvad mon det vcere for Fruentimmere? S tr a x har den anden, allerede indtagen as denne Tanke, seet derhen, og befundet der sandt. Saaledes har jeg engang, da jeg reiste med Posten, overlagt med en V e n : ar v i om N a tte n ganske koldsindige« ville, sige t il hverandre: hvorledes v i saae denne eller h iin D y re fig u r paa H im m elen, og ar v i da ville bringe de andre Passagerer r il ar tro e , at de saa«

d e t samme, hvilket ogsaa skede.

M e n

det andet

v il blive en vanskeligere Knude ar oplese :

hvorfor have v i ikke kurm rt

hente dem ind?

F ordi der ikke var virkelige F ru ­ entimmere. ^ D e have allerede min V e n roncen-7 treret Lokalomstomdighederne, og holdt S y n e t for . tilsammenpressede D unster. J e g har in te t, siet intet derimod. S lig e S y n e r, i alle muelige M e n ­ neske- og D irestgurer har jeg selv meget oste havt, ister om Aftenen ved S olens Nedgang, og sornem- meligen, naar jeg var paa e tB ie rg ,

under

hvilket

der laae en S s e eller et M o ra d s , fom dampede fta rk t ud, og S o le n skinnede retjhorizontal igien- nem Dunsterne, eller, som Folk i Almindelighed sige, trak

V a n d e t

t i l sig.

M e n skulde v i ikke ved N a tu r og E rfa rin g kunne komme S agen narmere. Veed D e , hvad jeg ligefrem holder disse Fruentim m ersigurer for?

F o r de S kygger, som a f S kye rn e , naar den ned- gaaende S o e ls S tra a le r bryde sig paa disse, ka.

stes paa de ester et U veir ved Jorden tykt staa- rnde D unster. D e n som efter et U veir om Aftenen er gaaet over en fugtig E n g , han veed nok, hvor la v t disse D unster ofte staae, hvor tykke de ere, og hvilke underlige F igurer de forestille, snart som store K a rle , snart som S a kke , V o g n e , o. s. v. D a de ikke kunde hente dem ind, faa tie.

ner endog denne Omstcendighed t i l at bestyrke m in M e n in g ; man forsoge kun ved hoi lys D a g , naar S kyerne kaste Skyggen for vore Fodder, at hente den ind. D e n lober og bliver for ved Fodderne, og dog kunne v i ikke faae fak paa den. D a S k y - erne traadte ud a f Soelstraalerne, maalte de kiere

Fruentimmere ogsaa

forsvinde.

H vad har ikke B r y d o n e i hans Reise t i l S ic ilie n , i den forste D eel S . 71, seet for salsom- me S y n e r og underlige Figurer i Dagbrakningen over S undet vedM essina ide opstigende og i Soel«

straalerne faldende D unster ?

Som

S s m en Pendant hertil kunne D e endnu tage den

H istorie,

som den »Ode J u n ii

1785

blev

os

fo rta lt fra B re s la u .

„ S id s t i J a n u a rii M aaned saae § o Perso­

ner paa engang ved Ujest (tank engang z o , det er allerede mere end ro) tre Geleder In fa n te ris paa M a rke n , som fyrede paa dem, og derpaa pludseli- gen forvandlede sig t il Husarer og forsvandt. D e n ­ ne A lla rm rygtedes snart t il den narmeste G a rn i­

son. M e n ved en narmere Underssgelse befand­

tes Omstandighederne saaledes som fo lg e r: I m e l­

lem Landsbyerne Salesche ogKluzkow sindes nogle ubetydelige Bakker, ved hvis Fod er en varm m orad- sig Jordbund, som man ved V andets A fgra vn in g har forvandlet t il Agerland. B a g og for ved disse A g re vare der mange Eneboerbusse og ungeF yrre- ssud. N a a r det er nogenlunde koldt, saa stiger der en stcerk D am p op a f disse moradsige E gne, isae ved S o le n s Op- og Nedgang. Denne D am p blev ved de derimellem staaende deels lavere, deelshsie- re Busse brudt paa forssiellige M a a d e r, og forestillede allehaande Karrikatursigurer, hvilke fore­

kom Bsuderne, der vare ude paa Marken,som S o l ­ dater, og Dampen som en R eg a f Skydegevarer, der ved Isens K n a ld , som bristede, da S olen skin­

nede paa den, blev endnu mere sandsynlig for dem.

Ovenroe og F rygt holdte dem tilbage fra narmere ar underssge det formeente S y n , og deres In d b ild ­

ning

v in g formerede det endnu med Eavallerie, M o n d e - rin g og E v o lu tio n e r".

Je g onffer tilligemed D e m , at Overtroen og Spogelsefrygt stedse jo mere og mere maatte for­

svinde, og Underssgelses-Aand tråde i Stedet for de soregivne Spogelsesyner.

J e g er re.

Hvorledes man kan lcrre at kiende F iffenes for- ffiellige A lder.

I Greve a f M aurepas's S lo ts g ra v har H r . de B u ffo n seer K arper, som vare i § v A a r gamle.,

Je g har selv seet i Parkerne ved Charlots renborg S lo tsh a ve i B e rlin K a r p e r a f en uhyre S to rre lse , hvis Hoveder vare begroede med ty k

M o o s ,

og som maatte have opnaaet en meget hei A lder.

N a a r man kastede noget B r e d ned i P a r ­ ken, saa havde man den Fornoielse at see disse sto­

re K arper at stige op og som store Tsnder at bevcege V a n d e t i P a rk e n ; og naar de sperrede M u n d e n op for at snappe V re d e t, saa var deres G ab saa sto rt, at man nasten kunde putte en heel Haand ind i det.

D e t kan de bilde et B a r n in d , sagde H r.

S im plex,

da man engang

i

et Selssab ralede der­

om. I H errer Loerde ville dog altid binde os l«ge

C J o lk