Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Tode, Johan Clemens.; Tode.Titel | Title:[Autobiographie]Udgivet år og sted | Publication time and place:[S.l.], [1801]Fysiske størrelse | Physical extent:52, [4] s.

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Tode, Johan Clemens.; Tode.

Titel | Title: [Autobiographie]

Udgivet år og sted | Publication time and place: [S.l.], [1801]

Fysiske størrelse | Physical extent: 52, [4] s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

II II l l l l I II I

1 3 0 0 2 1 2 7 6 5 9 7

' I

' « -

I ? ,

I

■ ■

• ; ^ t s

w s ;

■ ^■'

'■ 'V'-, v ';rtf£ ?^'.-’.S.^V ?•?.'> *j...

.

i.WJ ■ r-.-

«

■ - ■ ■ ■ -.-w '.o :-o'" ' vwf-;:

:

M £

, . . • •;,.>! ' S L-

j:

i

'

*v>1

::i

1 i^*• i I i₃ il: i&j

i

i

i? *1 - f t ' l

■*>/ -* i . ■ ' ' ■

’ff S : ' - s kX> :il& ^ *;:® #' - ' i V £ > ’

i i

■ . ,. 'i ■ . -

If:

• • ••._* £ :* '

.. ' ' '/- ■,-V : ' ■ ■ ' i

. v - : * ■ ■■' #

■ ‘r '■■:•■

: p y ' - l - f :

■

-s&jfit -s'-fr-'K' '■

m .

■ v

rJI 1

: , -f. ! t j~ . : . t ‘;

' Æ- » -

J e g er en Son, og det yngste, og niende Barn af Johann Diderich Tode, Tolder ved den saakaldte Tollenspieker i de fire Lan­

de ved Elben, fire fmaae Mile Syd- Osten fra Hamborg, og ligesom paa Randen af Holsteen, hvor der er een af de stærkefte

Passager over Elben, baade til Lands og til Vands. De fire Lande har Prof. Bagge- sen i sin Reisebeskrivelse talt om. Disse fire Sogne hore Slæderne Lybek og Ham­

borg i Fælledskab til, og ere Overflodig- A 3

4

Reds sældgammel Enfoldigheds og den san^

de Friheds Sæde. Den sidste an g åen d e , saa have Indbyggerne vel en Øvrighed, som er sat af de bemeldte Rigsstæder o^_{o o} boer i den liden Kjobstæd Bergedorf, og de betale Skat; men alle deres Trætter af- gjore de selv paa K roen, hvor enten Ol- dingerne domme imellem dem, eller, naar de ikke kunne anderledes komme ud af det, en Tvekamp med Næven ender Tvisten, da den nemligen holdes for og maa fin­

de sig i at have U ret, som kommer til at ligge underneden.

Min Fader var en Son af’ Hans Tode, en Borger i Hamborg, som handlede med uldne V are, og var gift med Sophia Schulz, en Kjohmandsdatter fra Bergen i Norge; og han selv var en Son af en B onde- Skræder og Musikant i Restorf, i Amtet Rendsborg ved Storfloden.

Altsaa var min Farfader en fodt dansk Undersaat, og min Farmoder en norsk Pi­

ge; der flyder altsaa, uagtet min Fader og jeg ere fodte uden for Danmark eller Hol-

5

«teen, nemligen paa Sornmen af dette lyL- ealige Land, at tale med de Store, dansk og norsk Blod i mine Aarer, og jeg er da heller ikke saa ganske vildfremmed, og vildtydsk kommen til Danmark, og da jeg siden blev naturaliseret, kunde man i visse Maader have sagt: Sic redit ad dominum-y qucd fu lt ante, suum.

Tolderen To de havde forst været Toldskriver i Staden Lauenburg ved Elben.

Der havde han faaet Sognepræstens D atter, Agnesa Maria Schlopke, til Hustru. Sex af mine Sodskende fodtes der.

Disse sex vare: Johann Henrick Todey Procurator i Hamborg, Agnesa Eleonora Tode, som kom til Tonder i dansk Hol- steen, og der blev gift med en Chirurgus eller, som de kaldte ham, Operateur, Ber~

tel Schroder, som havde været en Lærling af den store VJohlert, siden staaet som Chirurgus ved den danske Ambassade i Sverrig, og derefter ved den allierede Ar­

mees Hospitaler i Nederlandene. Han blev

6

siden Regiments - Chirurgus ved de Sæl­

landske Kyrasserer under General Inninger.

lohanna Sophia Wilhelmine, Catharina Agnesa Henriette, og Dorothea Elisabeth Francis ca To de, bleve alle tre gifte i H am borg; den fdrste med Dreier, der havde det patriotiske Kaffehuus og nu lever af sine Midler, den anden med Amts chirurgus Hasse, den tredie med Grube, som havde en Indkasserings , Tienesteved Borgerskabet.

Iohann Christian Daniel Tode lærte Chirurgien i Hamborg, og gik som Skibslæ­

ge til Gronland, men havde bestandig havt storre Lyst til Navigationen, saa at han hengav sig dertil, og snart blev Overstyr­

mand paa en hollansk Ostindiefarer. Han dode i sin blomstrende Alder paa Batavia.

De tre sidste Born fodtes paa Tollen- spieker. Hcnrich lulius Tode, der har gjort sig bekjendt som N aturkyndig, Poet og M iniaturmaler, og havde for et Sorge- d ig t, som var gjort ved Kong Georg den Andens Dodsfald, erholdet Indfødsretten i.

de hannoverske Lande* blev befordret

7

i det Meklenborgske, hvor han dode som Superintendent i Schwerin. Rutger Mar­

tin Tode, var Notarius, og er nu Procu- rator i Hamborg. Med de yngere to Brodre tilbragte jeg min forste Ungdom, og med dem har ogsaa altid Venskab mest forenet mig, i hvorvel vi levede adskilte fra hverandre. Den yngste og kjæreste til­

ligemed den anden og tredie af mine Sostre, er endnu levende.

leg saae Lyset den 24 Iunii 1736.

Ved mine Faddere er det mærkværdigt, at der ingen Fruentimmer ere iblandt. Det vare tre Syndici i Hamborg. Efter to af disse, Schluter og Klefeker, blev jeg dobt Johann og efter den tredie, L ipstorf, Clemens.

Jeg lærte at læse af min næstældste Soster i en stor Almanak. Jeg sad til denne qvindelige Gamaliels Fodder, nem­

lig paa en Skammel ved hendes Side, og _ læste de fem Moses Boger med alle de utallige Navne saa færdigt, som om jeg havde kjendt Personerne. Jeg kan erindre,

\

8

at da jeg gik endnu i en Slojkjole, man satte mig paa et Bord og gjorde mig i hæ­

derlige Fremmedes Nærværelse Sporgsmaale af en saa kaldet liden Forklaring, som jeg besvarede til Fornøjelse. Da jeg altsaa for­

ste Gang gik i Skole kunde jeg , til Æ re for min Lærerinde, ikke allene læse saa god som n u , men jeg havde ogsaa lært det he­

le Troessystem, tilligemed en Del Bibel- sprog og hele Psalmer.

Mm Fader horte os selv i Doélor Mor­

ten Luthers lille Catechismus; men han var en utaarniodig Lærer. I Anledning af det sjette B ud, og en Thekjedel, som jeg under Rensningen kom for nær og væltede fra sin hoje k o d , fik jeg nogle grumme Boist, saa at det ingen Under var, om jeg havde været dette indbankede Bud lidt nlydig i min Opvæxt.

Min Fader har forplantet sit Billede, sine Tilbøjeligheder, gode Egenskaber og Skrøbeligheder, og fornemmeligen sin Jovia­

litet, mere eller mindre paa alle sine Son- ner; dog har jeg nok arvet det meste. Han

9

var en stor Elsker af Musiken, og jeg er meget hengiven til Musikers Tvillingsoster, Poesien. Han spillede paa H arpe, naar det kneb for ham, og sang dertil, med Ojnene henvendte paa den majestetiske El- bestrom, ligesom han vilde see T o ld -S p o rt­

lerne imode, og han sang dertil den da meget yndte Sang: Hoffe nur, hoffe, beklim- mertes Herze o. s. v. Han havde altid om­

kring sig en Kreds af Honoratiores iblandt Bonderne, og forklarede for dem Aviserne j de igjennemreisende Elerskaber underholdt sig gjerne med ham, og han kjendte dem undertiden, uagtet de iagttoge det stram- geste Incognito. Saaledes kaldte han en foregiven Greve Hans Durchlauchtighed, og da denne ikke vilde modtage saadandt Titel, tog min k ader en Myndt frem som denne kyiste havde ladet slaae, og spurgte:

hvis Billede og Overskrift er dette? Han var den munterste Mand i Omgang, mer?

han havde kun liden Taalmodighed, den han vel tilstad var en Dyd, men den slet­

teste af alle Dyder, Mine ældste Sddsken.

10

des Oqdragelse sparede han intet paa; han holdt den ældste Son ved Ridderakademiet i Lyneborg; dog da Familien blev storre, saa kom de yngste til at mangle den kost­

bare Undervisning.

Han dode 1744 den 18 Februarii, og min Moder flyttede det folgende Aar til Ham­

borg, hvor Magistraten belonnede Enken for Mandens tro Tjeneste og hvor jeg med mine Brodre besogde den latinske Iohannis Skole.

Da mine to Brodre og de to yngste Sostre kom fra min Moder, skrev min ældste Sodsters Mand efter mig, og den 30 Iimii 173Q kom jeg til T o n d er, et Sted hvor jeg tilbragde mine lyksalige Ung- domsaar, og indgik det forste fortrolige Venskab med nogle Knose af min Alder,

leg blev allene holdt til den egentlige videnskabelige Chirurgie, men dog, for ikke at chicaneres i min Indtrædelse paa For­

fremmelses Bane, blev jeg in d -o g udsjtie- ven ved de hæderlige Amtschirurger.

Med min gode Lærer fulgte jeg til Haderslev og derfra til Rendsborg, hvor

\

11

Regimentet kom til at ligge i Q varter, og den L ejr, der stod 1756 ved Rendsborg, bivaanede jeg som Eskadronschirnrgus.

Fra dette sidste Sted kom jeg 1757 kort for Pindsedag til Kjobenhavn, hvor den uforglemmelige Wohlert, paa min Svogers og vort Regiments Major v. Kopper ns An­

befaling, tog mig i sin Tjeneste. Frede- rikshospital var kort tilforn blevet fuldendt og indviet. leg saae ikke allene under hans Vejledning til den mig anviste Del af hans Syge, men maatte og holde hans Bogsamling i O rden, hvorved jeg da for­

hvervede mig megen Kundskab om de bedste Autorer, da han havde et udvalgt Bibliothek. leg maatte tillige læse for ham om Aftenen, og det, jeg læste, gjorde han sine Anmærkninger over, hdrte ogsaa gan­

ske gjerne, at jeg forebragte Indvendinger, dem han med stor Færdighed og Grun­

dighed besvarede.

Hvad Fremgang jeg maatte gjore un­

der saadan en Torer, med en Smule Genic til, det kan man forestille sig. For alle

i a

mine Syge, og hvad jeg havde anvendt hos dem , og hvorfor jeg havde greben dertil, fordrede han Regnskab, og tilfreds­

stillende Regnskab. Knuder opldste han;

Tvivl hævede han.

Jeg var og hans Skriver i det danske, franske og tydske Sprog; jeg maatte op­

sætte Forholdsregler ved Brdndkurer, Raad for Patienter, o. a. m. iligemaade ta­

ge Kopie af hver Ugeliste, som ham blev tilsendt fra Frederikshospitalet.

Men ikke allene af hans Kundskab drak jeg lange ,Træk; ikke allene i hans Erfaring lagde jeg Grunden til m in; ikke allene gav han den Plante, som alvorligt uden Tilsyn vilde groet vild og kommet til liden N y tte , ordentlig Væxt ved at klippe og lede den, saa at jeg for alt, hvad jeg kan være i Stand til at bidrage til Fædrenelandets og Videnskabens Gavn, næst den allerhøjeste Giver og Bestyrer, takker en Wohlerts trofaste Cultur aller­

m est, i hvorvel han ikke gandske qualte, men kun tilbageholdt min æsthetiske

*3

Aand, og allene vogtede at den ikke kom til at spille Mester over mit Brodstudi- um og rette Bestemmelse. Han har og væ­

ret mig et æctlere Monster. Af ham har jeg lært at foragte det Charlatanerie7 som er endnu alt for gængse hos visse Læger;

at spille den tavse Orakelrolle,, som om man saa gjerne vilde holdes for een af de vise Mestre; at hade det Ojentjenerie, den Oppusten af Smaat til Stort, som saa tit holdes for om Deltagning; den Hyklen for Kjærlinger, som saa mangen en Praktikus har at takke for sin K redit, og denne Maade at maale hvert O rd, ligesom en Dreng der sælger Baand paa Gaden, hvilket flygtige Quinder kalde Soliditæt. Af ham lærte je g , heller at opoffre Praxis end at kjobe den ved Selvfornægtelse og ved Ydmyggel- se, paa mine Folelsers, min Friheds Be­

kostning.

° .../ y*

Han mærkede nok, at jeg saa tit som jeg kunde stjal mig hen til Komedien, men han lod som han ikke blev det vaer.

r

14

Han saae nok, at jeg stundom forte mig de moerende og andre æsthetiske Autorer i hans Bibliothek faavel fom allehaande lignende Boger, som jeg laante i Byen,

til N ytte; men han anstillede sig som om han ikke saaé det. Ia undertiden pegede

han selv paa nogle, som han havde test med særdeles FornBielse, hvor iblandt han udmærkede den træffende Naturskildrers fjeldings Romaner, især det storste Mester­

stykke, Tom Iones, hvis SUfil han natur­

ligvis ofte yttrede Afsky for.

° Men hos de Folk af Stand, hvor jeg vaagede hos en Syg, var det en indfort Skik, at jeg maatte udsoge mig noget let Got at tese. I den russiske Ministers, Baron K o r f s , saa og i Geheime- Raad

Manderup R a n io m , og fletes Bogsam mger, var jeg ingen Fremmed. Den omta.te Russiske M inist« fandt ogsaa Fornbjelse r at anvise mig nogle gode medicinske Autorer,

o<t iblandt andet anbefalede han mig en paa Tydsk oversatte mester ige

Afhandling om Sundheds Vedligeholdelse.

15

Blandt dem der mest yndede mig?

var sal. Etatsraad Klevenfeldt, en M and, som unægteligen var en af vore vittigste

og lunefuldeste Lærde.

Saaledes stode de skjonne Videnskaber altid ved Siden af Medicinen og Chirur- gien, og den ellers strenge Wohlert tillod det saa meget heller, da han holdt for, at Sprog­

kundskab og Menneskets Studium var et ungt Menneske til stor N ytte, og at en Læge maatte ogsaa kunne tale om andet hos en Syg,* end om sin egentlige Viden­

skab.

Efter at jeg i sex Aar havde været hos ham, kom jeg til Hoffet, som hvad man kalder Reisechirurgus. leg havde al­

lerede nogle Sommere i Forveien aflost min Formand, naar Kongen gjorde en Rejse til Bregentved eller Iægerspriis, og jeg havde ved saaledes at være den eneste Læge paa Fredensborg, den herligste Lejlighed, at berige og rette mi­

ne Kundskaber under den anden store Mands, Livmedikus von Bergers Vejled-

t6

ri

ning. I ham , i hans Kollega, Livmedlkus Piper, i Kongens Livchirurgus Justitsraad Bruun, i Hofmedikus Clausen, fandt jeg idel Velyndere. Man holdt af mig for det altid m untre, spogfærdige Lunes og det aabne Hovedes Skyld, og gjorde sig en Fornøjelse af at bidrage til min Dannelse.

Det var disse Mænd, især ven Ber­

g e r, som talte paa hojere Steder, hvor jnin Munterhed allerede var bekjendt, om hvad der, under fornoden Veiledning, kunde blive af mig; og den ejegode Konge Fre­

derik , hvis Glæde det var at hore om for­

nøjede Mennesker, og sorn med allerhøjeste Velbehag lod sig fortælle om den altid ubekymrede, alting fra en glad Side sku­

ende Tode, bevilgede mig strax Rejse­

stipendier. Han havde altid havt den

i

N aade, at vise de Soldater, som ved Ar- beidet i Haugen kom til Skade, hen til T ode, og at lade mig vide, at jeg maatte gjore mine Ting got ved dem; han vilde uok tænke paa mig og belonne min Fliid.

H

Jeg havde ogsaa den Lykke tit at være denne nordiske ritus's Kommissionair.

Naar jeg skulde ride omkring, og blandt andre see til nogle Hauge - Arbeidere, som vare syge, sendte han mig altid Penge, at bringe dem , mere eller m indre, ligesom de ved Flid og god Opforsel havde vun­

den hans Naade.

Det var ogsaa den ædle von Berger, som en Morgen, da jeg kom hjem fra mine kliniske Besogeiser til Hest, kaldte mig til sig og forestillede mig, at jeg burde soge om at rejse udenlands og studere Medici­

nen. Jeg var heller blevet, hvor jeg var, og hvad jeg var; jeg forte jo et lyksaligt Liv. leg spiiste hos Mundkokkene-, jeg kunde drukket i Kongens Kjeld e r; jeg fandt Frokosten hos andre gode V enner, endog Skrivmaterialier stod til min Tjene­

ste, og til at besoge de Syge i Bonder­

byerne havde jeg fri Flest af Kongens Stald, og den jeg hver gang fik, og som deraf blev kaldt Doktorhest, var den troe- ste og sindigste og bedst qualificerete, som

B

38

jeg kunde onske mig. Alle gjorde sig en Fornøjelse af at tjene deres subalterne dag­

lige Æskulapius.

Endog Bønderne loe, og forte mig fri og frank paa Landevejen, naar jeg var læ­

sende reden ind i en Kornager. Min Hest blev overalt for min Skyld beværtet^med god Havre. Jeg havde om Morgenen den Fornojelse at drikke en kraftig Kaffe, snarf paa eet, snart paa et andet Sted, allerhelst hvor jeg havde een at aarelade eller for­

binde, derpaa at læse alleslags Aviser, som min Patron havde taget med fra Flans Majestet, og som jeg fandt hos ham , naar jeg kom for at assistere-, om Eftermid­

dagen, naar jeg ikke havde noget at forret­

te , gjorte jeg Lystrejser paa Esserums Soe.

Om Aftenen hivaanede jeg Serenader i Skoven, eller hørte nye Tidender fra Kjo- benhavn af de Ankommende paa Kroen.

Formedelst Rustvognen havde jeg fri (korres­

pondents med gode Venner i Hovedsta­

den. Kroner fortjente jeg hos Præsterne, Dukater paa Slottet. Kavalererne laante

\

mig nye franske Boger, og een af dem horte paa mine Vers. Ministerne selv gave mig opmuntrende Formaninger.

Ja, den ejegode Frederik den Femte Selv havde endog den Naade for m ig, at undskylde min saa ofte indtræffende Fra­

værelse. Engang, da der blev talt om ved Taffelet, at man saa ofte saae mig til Hest næsten hver Dag i den een eller anden Landsbye omkring Fredensborg, skete det med de O rd: at jeg deri efterlevede Hans udtrykkelige Befaling. De Opvarten­

de som havde hort det, vare ikke sene at berette mig hvad Kongen havde sagt.

Jeg havde den Udsigt, engang at bli­

ve Chirurgus i Esbonderup, Fredriksborg eller Hirschholm, og hojere gik min Am­

bition ikke. Jeg er langt fra at kalde det Be­

skedenhed; det var langt mere Indolents, eller Utilbojelighed til at paalægge mig nogen Tvang. Altsaa frabad jeg denne Udenlands - Reise. Men den ædle von Ber­

ger raadte mig at overlægge det nojere, og jeg var ikke Daare nok til at miskjende

B 2

l

20

hans Godhed og en sikker Vei til Lykke.

Jeg sogte og fandt. Forend det kom til denne Reise, havde jeg været med Kon­

gens Folge i IToisteen, da det lakkede mod Krig med Russerne.

I Julius 1765 tiltraadde jeg i Selskab med nu værende Hr. Prof. Schonheider Reisen til Leiden. Her blev jeg et Aar. Vi horte her lutter latinske Collegia, og iblandt de Mænd, som læste dem , vare en Gaubius s og en Bernhard Sigfried Albi nu s.

En italiensk Læge D. dc l'Epine, som og- saa var paa sin videnskabelige Reise, og fik Stipendier af Kongen af Sardinien, ind­

gik et Venskab med mig, som siden ogsaa blev dyrket i Edingburg, London og Paris.

Jeg havde 300 Rd. om Aaret, Men da Christian V IL kom paa Tronen, udvirkede mine V elyndere, at han gav mig 500 R d, da jeg nu skulde reise til Storbrittanien og Frankerige, og altsaa behøvede flere Stipendier. I Leiden boede jeg med be­

meldte Hr. Schonheider og den ældste Son af sal. D. Fubiicius i jtt Huus. Det var i

2 1

Lelden at Hr. Justitsraad Ko lp in ar. traf os paa sin Hjemrei.setil Fædrenelandet, da han skulde tiltræde Oberchirurgi Embede i Frederiks- hospitalet. Med ham fulgte tillige to an­

dre hojstberomte Mænd, D. Richter fra Go ttingen og D. Sicbold fra W iirtzburg.

Vi reiste 1767 alle tre derfra over Soen til Edingburgh i Skotland, hvor og den yngste Fahricius, nu Prof. i Kiel, kom ' til os. Her horte jeg den beromte Læge

William Cullen, den vise John Gr ego ry, den store Chemist, Joseph Black, og den ypperlige Anatomist og Physiolog, Alexan­

der Monro, tilligemed den snilde Botanist John Hope. Jeg besogte ogsaa det store Hospital, og bivaanede det medicinske di­

sputerende Selskabs Samlinger. Der kærte jeg ligeledes at kjende den efter sin Dod saa beromte Systemforfatter John Brown, som den Tid allene var Student.

Fra Edingburgh reiste jeg 1767 til London, hvor jeg traf D. de l'Epine igjen, og hvor jeg besogte de beromteste Hospi­

taler samt gjorte Bekjendskab med de

32>

navnkundigste Læger, især med Sir John Pringle. Hr. Sharp, og D. Hitck.

Efter otte Uger reiste jeg derfra til Paris, i Selskab med en ung Edenburgsk Læge D. Spence. Her fandt mig nu væren­

de Justitsraad Callisen og salig Hr. Berendsy som siden blev Oberchirurgus i Frederiks - Hospital. Vi boede og sammen i et Huns.

Vi besogte Hospitalerne tilsammen især Hotel - Dieu og la Charité, saa og den berommelige Abbed Nollets Forelæsninger.O * men ellers gik enhver til sine Colleger.

Fra Paris gjorde jeg en Tour til Rouen, for at see det beromte Hospital, og den store Læge le Cat, som jeg havde lært at kjende ved mit Ophold i London, hvorhen han ogsaa havde gjort en Konst- reise.

At jeg nyttede ogsaa den gode Ledighed at see London og Paris, og at jeg paa mi­

ne Reiser overalt samlede Lærdom og Ex- empier til at dyrke det satiriske Anlæg, som Hinden for mine Synders Skyld har begavet xnig m ed, det kan man finde Spor

2 S

af i mine Skrifter. Midt i Aaret 1768 kom jeg over Nederlandene og Holland tilbage

til Kjobenhavn.

Her holdt mit Stipendium op; for nu dog ogsaa at have noget vist, nogen Ud­

komme, sogde jeg, omenciskjont jeg havde studeret Medicinen, at blive ved Chirurgien.

Jeg sogde om — Gud veed, det var ikke noget stort! men hvad gjor man ikke for at faae Brod? — om at blive Chirurgus ved Slaverne i Stokhuset. Men end dette slog Feil. Jeg skulde da hore Medicinen til, som aldrig var skeet, om jeg havde er­

holdt hint ringe Embede.

At jeg saaledes uden mit Vidende blev bestemt, og mod min Villie blev lige­

som nodt til at dyrke Medicinen frem for Chirurgien, og at jeg nu efter min Hjem­

komst, da jeg dog ikke var fremmed for Chirurgien, da jeg endnu ikke var ble ven Doctor Medicinæ, da jeg selv sogte om at befordres i den chirurgiske V ej, da jeg vilde dermed gjerne have ladet mig noje, og holdt mig for ganske lykkelig ved at

I

2 4

blive aet jeg fra forste fæ rd af havde væ­

ret, men dog ikke kunde opnaae dette rin­

ge chirurgiske Brod, men saae mig nodsa- gr/t til at gribe atter til Medicinen;' deri saae jeg allerede i de Tider en særdeles Skjebne, og Forsynets besynderlige Forelse.

14et, som bevægede mine \ elyndere til at bestemme mig for Medicinen, det var den Sprogkundskab og andre Anlæg, som de tioede at finde hos mig? og som de meente kunde bedre dyrkes og blive mere frugtbringende, naar jeg fornemmeligen lårr- de mig efter Medicinen, da den Tid det største Tal af Chirurgerne ikke behovede den .Grad af Kundskab, især i de saakaldte Humaniora. Dertil kom, at jeg havde havt den me te Ovelse hos min uskatteerlige Læ- rers Wohlerts, indvortes Syge, ligesom han og ofte sagde, at Flovedet var bedre paa mig, end Haanden.

Imidlertid beviiste han, som vore fle­

ste Læger skylde saameget, den uforglem­

melige von Berger, mig efter Hjemkomsten overxnaade megen Godhed. Da Kongen

25

kom tilbade fra sin udenlandske Reise, be-O naadede Hans Majestæt mig med en ny Un­

derstøttelse, at jeg kunde tage min Examen og Doctorgrad.

Den forste blev endnu holdt i salig Conferentsraad Lodberg Fries's Huus, som da med de tre andre Professorer, Kratzen- stein, Rottboll, og Christian Berger vare mine Examinatores.

Jeg sogde nu at grunde min Praxis, og i mine Fritimer sysselsatte jeg mig med at oversætte engelske Boger i det tydsk^

Sprog. Doktorgraden disputerede jeg for under Hr. Professor ftratzcnstein d.

April 1769.

Min Doktordisputats, som jeg skrev for det meste paa Slottet, medens jeg vaagede om Natten hos Conferentsraad Schumacher, da han laae af en Lungebetændelse, hand­

lede de duplice Febrium indole, og blev led­

saget af et Ptogramm af salig Conferents-*

raad Kali, under salig Etats -Raad Horre- bovs Rectorat.

3 6

Samme Efteraar begyndte jeg at læse Kollegier, hvilket jeg nu paa 31de Aar har fortsat.

D et forste, som en von Bergers ret faderlige Kierlighed forskaffede mig, var T i­

tel afHofmedikus. Sal. Doctor Clausen var den T id syg, og behovede en Hjelper. Han beviis- te sig ogsaa meget venskabelig imod mig.

Jeg skrev ogsaa en Deel af den Pliar- macopoea danica, som det kongelige Colle- gium medicum den Tid udgav, efter Sam­

mes Forbedringer reent, og erholdt derfor en Gratifikation af det.

Ved min Velynders varme Anbefaling til den ældre Grev Bem storf,‘ som forestod Fattigvæsenet, fik jeg 1770 det forste Fim­

bede. leg blev beskikket som Læge ved Warto.w med 50 Rd. aarlig, og ved Borne- huset med ligesaa meget i Stedet for Profes­

sor Rottboll, som nedlagte dette Embede.

D et var Begyndelsen; Ethundred Da­

ler om Aaret! Da jeg kom til Børnehuset vare der henimod 150 Syge; en hojstfor- giftig Forraadnelsesfeber rasede der; de

elendige Mennesker, som tiggede, bleve tagne paa Gaden og forte did ud, men mange dode, inden de engang kunde læg­

ges i Sygestuen. Hvad Jammer der var for de Fattige i den ulyksalige Vinter 1770 til 71, er vist endnu i bedrovelig Erindring.

Dog nu begyndte min Lykke at vise sig blid. Ved Siden af Fanger og de Fat­

tige blev nu og de franske Skuespilleres Helbred mig betroet. Jeg havde derfor1 900 Rd. aarlig. Den som foreslog mig der­

til, det var den ulykkelige Grev Brandt, der tillige med Legationsraad Texier fore­

stod det kongelige franske Skuespil.

Da den nye Plejeanstalt blev indrettet, som skeede samme Tid, og hvorved daværende Etatsraad Rybcrg Pastor Resewitz og Justits- raad Lunding vare Direkteurer, fik jeg davæ*

rende Doctores Saxtorph og Schbnheyder til C'olleo-er. o

Jeg begyndte og paa at udgive i Trykken en Fortegnelse over alle de Syge, jeg havde havt at behandle i den D eel, som Plejeanstalten havde anviist mig, mert

adskillige Aarsager bevægede mig til ikke at fortsætte denne Efterretn in g. Til min Deel regnedes Christianshavn tilligemed de der beliggende to Stiftelser, Opfostrings- huset, hvor der var en Sygestue indrettet for de Fattige paa Christianshavn, og Bor- nehuset. Jeg aflagde mine Sygebesogelser paa den omtalte Sygestue i Selskab af fem Studenter, de nu værende D. R ande, D.

H o f ding, D. Siren, og salig Hr. Skovby e til- licremed min Sosterson c> Schroder. Dette va- rede dog ikke længere, end til de fleste af mine Ledsagere bleve smittede af en For- raadnelsesfeber, hvori de nær havde tilsat Livet.

Jeg kunde nu gifte mig. Dette Skridt skeede d. 6 Mai i det haarde Aar 17 71*

Af dette Ægteskab med Johanne Sophie Sehonfeldt, en dansk Pige, har jeg en Son og en Datter.

Kort derefter dode den for sin sande Lærdom og sin ædle Karakter saa agtede og yndede Hofmedikus Claussen, og da begge Livmedici Piper og von Berger un-

ckrstottede min Ansøgning, beskikkede Hans Majestæt mig til virkelig Hofmedikus.

Som Hofmedikus tog jeg Plads i det Kongelige Collegium medicum, der den Tid ikkun bestod af de tre Livmedici, hvoraf Justitsraad og Professor Christian Berger var den yngste, de to ordentlige Professorer, Hofmedicus, og Stadsphysicus, som den Tid var D. Wandeler. Paa dette Collegii Vegne udarbeidede jeg Resultater­

ne af Kribelsygens Behandling i Holsteen, Ovægsygens Indpodning, og flere Sager.

Det ene er saavel som det andet trykt;

det forste har jeg ogsaa oversat paa Tydsk og overleveret til Statsministeren, den ubo­

delige Grev Ber nstor ff.

Som Hofmedikus fik jeg ogsaa 177.2 Befaling, at følge med Dronning Caroline Mathilde, og jeg begav mig derfor til Hel­

singør ; men Commodore Machride havde ingen Plads mere paa Skibet.

Endeligen blev jeg i samme Aar be- naadet med Designation som Professor i Medicinen ved Kjøbenhavns Universitet,

og saae derfor med Fornoielse andre gaae ind i det Embede, som ellers en Hofmedi- Eus altid hai liait Udsigt til. Geheimeraad Guldberg udvirkede denne Befordring for mig igjennem Hans Kongelige Hdjhed, Ar- veprindsen.

I Folge min Bestalling er da eengang det visse Haab bleven opfyldt om at faae Corpus ved den anden Vacanz. Ved den Ibrste nem! igen, som er bleven ledia ved Professor Kranensteins Dpdsfald, traad- de Hr. Etatsraad Saxtorph in d , som den der allerede var den ældre Professor Dosi nia-

o

tus. Fir. Justitsraad Callisen, som blev det tillige med bam, skulue være Professor i Chirurgien med den Gage, som Gene- raldirekteuren for Chirurgien havde, hvis Efter/diger han skulde blive. Nu har han allerede tor en Deel Aar siden paa hoj Be­

faling taget Sæde i det kongelige chirur- giske Akademie, og bidraget sin Deel til dets Hæder og N ytte; men efter Professor Hennings s 1730 paafulgte Dod, er han af- gaaet fra Universitetet, og har tiltraadt

3*

Generaldirekteurens Embede ved det chi*

rurgiske Akademie.

Fra den T id af, jeg er bleven Profes­

sor, har jeg bestandig, Aar ud og Aar ind, læst Collegier, mere end nogen anden i mit Fag. Jeg har været med ved alle me­

dicinske og pHarmaceutiske Examina, og været Opponent eller Præses ved næsten alle Doktordisputatser. Af dem , som i disse sex og tive Aar ere bievne promove­

rede, har jeg været Præses hos de to og tive, nemlig hos de Herrer Baumgarten9

Boyesen, Bottcher, Frimann, Goldt, Han­

sen , H of tilage Holtermann, Horrebow, Koe- foe.d, de Meza-, Munk , Nielsen , 90« Pran­

gen, Rande , St ruett, Scheel, Schmidt,

7Vi omas , »F« / t h c r , 1 Fa ndel, Wi vet. Fem af dem har jeg kreeret til Doktor; to af dem paa PIojtidsdagen I Anledning af H. K. H.

Kronprindsens Formæling. To Gange har jeg været Collegii medici og Fakultetets Prodekanus, indtil jeg , efter salig Con- ferentsraad Rottbolls dødelige Afgang, traad- de ind i. Consistoriunr, og altsaa alternere-

<le med min Collega Hr. Etatsraad Sax- torph i alle akademiske Forretninger.

Det er en alt for smigrende Tanke, end at jeg skulde holde den tilbage, at jeg har været saa lykkelig, at kunne gjore det Fæ­

dreneland, der har adopteret m ig, en væ­

sentlig Tjeneste ved den Underviisning, som ogsaa jeg for min Deel har given saa mangfoldige Studerende i Lægevidenskaben, saa at der ere meget faa Læger i Danmark, N orge, Holsteen, og i de dertil horende Lande og Handels etablissements, som jeg ikke har den Æ re at tælle blandt mine Tilhørere. Især har jeg stræbt at læse me­

dicinsk- praktiske Kollegier for Chirurger- ne, og Hans Kongelige Majestet har havt den Naade for mig, at tillæge mig derfor 200 Rd. om Aaret.

Af Stifterne til det, nu kongelige, me­

dicinske Selskab, har jeg været een. Lige­

ledes oprettede jeg det chinirgiske Dispu- teerselskaby som varede fra 1772 til 76, og i et andet har jeg havt Deel.

33

Iligemaade har jeg med salig Hr. Etats- raad Pauli og flere lagt den forste Grund til Selskabet for Efterslægten; derefter har jeg været med at stifte Dottreskolen i Kron- prindsensgade, og Drengeskolen i Pilestræ­

de, som blev en Tidlang bestyret af et Sel-

i i

skab, der kaldte sig Skoleynderne, og som tilsidst gik in d , hvoraf det blomstrende Skovboiske Institut tog sit Udspring. Den T id jeg har anvendt paa disse Instituter, fortryder jeg ikke, da de alle tre ere i fuld Floer.

Ved mine Embedsforretninger og al- meennyttige Sysler, har jeg udgivet en Deel Skrifter i det tydske Sprog, hvor- iblant det medicinskchir ur giske Bibliothek i

10 Octavbind nok meest udmærker sig.

Min Afhandling om en bekjendt galant Sygdom, har voldet megen S trid, men for Resten gjort Epoke i det Fag. At den om­

talte Sygdom ikke er det, hvad man be­

standig har holdt den for at være, det har jeg allerførst og med mangfoldige Grunde og Erfaringssætninger viist, og denne, i Be-

C

gyndelsen saa anfægtede Sætning er nu al- minaeligen af Ven og Fjende antagen.

Mange lærde Feider har jeg havt in­

d en - og udenlands — men ikkun een Pro­

ces, og den ogsaa i litterarisk Anledning.

For Resten har jeg boet' 5, 14. og 10 Aar paa et Sted, og i Embedssager ikke voldet mine Foresatte mindste Tidfpilde med at skille nogen Trætte. De fleste af mine lærde Modstandere have, som jeg , glemt Feiden, og rore ikke mere ved den.

1 det Flele have disse Feider ikke været uden N ytte for Videnskaberne. Ingen kan nægte, at jeg i Kritiker og Stridsskrifter har foragtet at indblande Personligheder.

Min tiltagende A lder, og den Sygdom, som rammede mig for tre Aar siden, have bidraget mangfoldigt til at tage Eggen af min Satire og af den Smule Vittighed, Himlen har givet m ig, og jeg plejer nu ved de Anledninger, som tilforn jagede mig i Harnisk, kun at smile, omendskjont jeg dog aldrig skal være saa ligegyldig, at jeg skal kunne taale nogen Autoruret uden at

35

tage til Gjenmæle* I bvrigt maae mine jsamtlige Herrer Kolleger bevidne, at jeg er ligesaa fredsommelig og fordragelig, som' jeg for har været stridbar og opbrusende.

Jeg fa^er nu at berette Publikum, hvorledes det er gaaen med den Færdig;-'/ ° O

hed, jeg har forhvervet mig i det danske Sprog.

t j \

For syv og fyrgetive Aar siden kom

■ jeg , som m eldt, til Tonder i Sonder- Jy l­

land. Jeg lærte jstrax Dansk. Haltefanden var den Bog, jeg begyndte med. Det Sprog, jeg nu i 40 Aar har beflittet mig paa at gjore til mit andet Modersmaal, stu- deerte jeg altsaa forste Gang ud af en Oversættelse af en fransk satirisk Bog. Det Horatianske: Ouo semel est imbuta reccns, servablt odorem testa d lu, blev ogsaa jeg- et Exempel paa: den satiriske Aand foer ud af Bogen i mig, og den er desværre endnu ikke uddreven. Hvorfor, o Skiæbne!

.. ^- ’ kom Taarepersen ikke forst i mine Hæn­

der?

C s ;

Saalænge jeg var i Tonder og Haders­

lev, horte jeg mestendeels ligesaa slet Dansk, gom galt Tydsk, og kunde da ikke gjort synderlige Fremskridt, dersom ikke min Svoger, som jeg var hos, ogsaa deri havde været min Lærer og Veileder. Men h an , som længe havde været i Kjdbenhavn, talte det Danske meget godt, og saa gjorde og nogle Officerer af de sjællandske Ivyrasse- re r, som han var Regiments- Chirurguft hos.

Da jeg Aar 1757 horn selv her til Hovedstaden, nyttede jeg de mange her­

lige Lejligheder at bringe det længere i Sproget. Dog forte min Forfatning det med sig, at jeg ideligen ogsaa horte Tydsk, ofte Fransk, stundom Engelsk og Italiensk.

Disse tre sidste Tungemaal havde jeg og megen Lyst til, og jeg kan sige, at jeg dyrkede dem lige troeligen med Dansken og Latinen, altsaa fem Sprog paa eengang.

Overalt kan jeg af den H eld, jeg altid har h a v t ia t lære de Nationers Tungemaal, jeg har levet iblant, uden alt for blind

forfængelighed slutte, at Naturen har givet mig et Sprog- Genie. Derimod har denne gode Moder nægtet mig en anden Gave, som den store Verden sætter vel saa stor Priis paa, — Spille- Genie.

Denne Lethed at lære Tungemaal, har gjort mig stor Nytte. Hvor jeg har været, iblant andet i Holland, har jeg talt Landets Sprog, og derved vundet flere V enner, gjort storre Fremgang i min Vi­

denskab, og lært Nationen i Hensigt til sin Karakter bedre at kjende, end mange an­

dre Reisende. Thi for dem der tale et Folkeslags Modersmaal, undseer det sig ikke, men lader sig skue in puris naturalis bus, men for dem, som det. skal tale et fremmed Sprog med, viser det sig sædvan­

lig t i Stadseklæder.

Det varede ikke længe, for end jeg bvede mig i danske Vers og Prosa, ja lod mig friste til at lade noget gaae i T ryk­

ken, dog i strængeste Incognito. Det var

Indholdet af een af Geermanns Skyggespil, som jeg efter hans mundtlige Beskrivelse forte i Pennen, ag Skuespilleren Als besør­

gede prentet til Publikums Brug. Saa li­

den er gjerne Begyndelsen, endog hos dem, der siden blive en heel Nations Skri­

benter. Allehaande Leiligheds-V ers flode da ogsaa ud af min Pen; disse ere gjerne de V ande, som briste, inden en Poet fo­

des.

Min bestandige og flittige Bestræbelse at gjore mig Mester i det danske Sprog, saavelsom min populaire og, som jeg tor smigre mig, min muntre, ej lunelofe og let forstaaelige Skrivemaade, vare saa heldige at finde hos det danske og norske Publi­

kum et opmuntrende Bifald, saa at den­

ne saa lemfældige, og gunstige Dommer har sin Godhed at takke for om jeg stun- dum har misbrugt dens Taalmodighed.

Det har vel ikke fejlet paa enkelte Dad­

iere; men den langt storre Pluralitæt af mine Læsere har stedse erklæret sig til min Fordeel.*

At saa mange og forskj ellige Personer altid bare over med de mangfoldige Fejl, som jeg af en alt for indgroet Skj odeslos­

hed vedblev at begaae imod den danske Grammatik *, at de ikke nægtede mig deres Bifald, naar jeg bad om Tilgivelse for at lade dem staae, som Beviis paa at jeg selv, og jeg allens, uden Hjelp havde skreven det der gik under mit Navn; at man ikke regnede min Forfængelighed, da jeg havde været saa stolt, at ligne mme Skrif­

ter med Reinetteæble, der kjendes paa de saakaldte Vorter eller Udvæxter; at mang­

foldige, uagtet disse Efterladenhedsprover, dog have gjort mine Skrifter til een af de­

res Yndlingslæsninger, og at jeg har været o<y er endnu, ligesom man har kaldt mig, Alskens Skribent, men dog tor regne mig iblandt de Faa, som have været Alles Skri- bent; det har altid opfyldt, og endnu op­

fylder, mit Hjerte med den mest levende Taknemmelighed, og jeg seer med inder­

lig Mishag paa hver en Sprogfeil, som findes i mine Skrifter, og er vred paa mig

40

selv, fordi jeg ikke har tilborligen stræbt paa alle inuelige Maader , at skille mig ved disse Ufuldkommenheder. Dog mest foler jeg dette, efter at det kongl. Selskab for skjon- ne Videnskaber har behaget at beære min danske Pen med sit hæderfulde Bifald.

T O D E S S K R I F T E R .

A. De m e d i c i n s k e „

I. Særskilt udkomne Boger, og det i chronologisk Orden.

D i s s e r ta tio in a u g u r a lis d e d u p lic i f e b r iu m in d o * l e , P r æ s id e C h r is t. G o ttl. K r a t z e n s t e i n . H a f - n i æ , 17 6 9 . 8*

G r u n d s a t z e d e r a u s iib e n d e n A r z t n e y g e l a h r t h e i t v o n G e o r g F o r d y c e . A u s d e m , E n g lis c h e n , C o p e n h a g e n 17 6 9 . g.

A b h a n d i u n g v o m W a s s e r b r u c h e , v o n P e r c i v a l P o t t . A irs d e m E n g l i s c h e n . C o p e n h a g e n I 7 7°- 8-

D e n m e d ic in s k e T i l s k u e r . K j o b e n h a v n 1771.

E t U g e b l a d , s o m s t a n d s e d e m e d N o . 2 0 .

E f t e r r e t n i n g o m d e f a ttig e S y g e e lle r P l e j e p a ­ t i e n t e r p a a C h r is tia n s h a v n , K j o b e n h a v n 1 7 7 2^- 8^*

41

V o m T r i p p e r , i n A n s e h u n g s e in e r N a t u r u n d G e s c h ic h te . C o p e n h a g e n , b e y R o t h e , i ?7 4- 8-

B e r e t n i n g o m Q u æ g s y g e n s I n d p o d n i n g i D a n ­ m a rk i A a r e n e 1770 — 1773. K jo b e n h a v n I 7 7 5* 8*

Samme p aa T y d s k . S a in m e s t. h o s R o t h e 1775. g;

B e r ic h te u n d B e d e n k e n , d ie K r ie b e lk r a n k h e it in S c h l e s w i g - H o i s t e i n b e tr e ff e n d . C o p e n h a g e n b e y R o t h e , 1775. 8*

A d v e r s a r i a c lin ic a . F a s c ic u lu s jm us H a fn iæ . I7 7 5* 8-

D e n d a n s k e L æ g e s i s t e D e e ls i s t e H æ f te , S am - m e s t. 1 7 7 6 . g.

U n t e r r i c h t f u r A e r z t e u n d K r a n k e , d ie d e n T r i p p e r h e ile n w o lie n . C o p e n h a g e n b e y H e i n e k é 1 7 7 7 . 8*

E r l e i c h t e r t e K e n n tn if s u n d H e i l u n g d e s T r i p ­ p e rs . 2 T h e i l e . C o p e n h a g e n , b e y R o t h e

1778. 8-

P a th o lo g ie n s fo rfte G r u n d e , i l t e D e e l , in d e h o l­

d e n d e N o f o lo g ie n . K jo b e n h a v n 1781. 8*

Buchhave E n td e c k u n g e in e s n e u e n M itte is , das d æ S te lle d e r C h in a r in d e v e r t r e t e n k a n n . A u s d e m L a te in if c h e n . C o p e n h a g e n u n d

L e i p z i g , b e y F a b e r u n d N itf c h k e 1 7 8 2 . 8 E r det ufuridt at ligge paa Knæ? Et Spdrgsmaal

befvaret med Ja. Kjobenhavn 1785. 8

E r t a g e t u d a f S u n d h e d s t i d e n d e n , o g h o r e r m e d t i l d e f m a a e S k r i f t e r , f o r a u d k o m , i A n l e d n i n g a f

P ajlholm s F o r s l a g o m F o r a n d r i n g e r i v o r L i t u r * g i e .

Practifche Fieherlehre, ifter Theil. Copenhad gen und L eipzig, bey Rothe 1786. 8*

Das Receptfchreiben, I - V Theil. Copenhagen und Leipzig bey Faber und Nitfcjhke iygs —

J79S- 8.

A f d e f o r f t e 2 D e l e e r e n y e o g f o r b e d r e d e U d g a v e r b e f o i g e d e

Saxtorphs Umrifs der Entbindungswifienfchaft.

Ueberfetzt und umgearbeitet. Ebendafelbfl bey Schubothe 1798* 8*

Faufts Sundhedscatechismus. Overfat, omarbei- det og meget foroget. Sainmeft. hos .Nitfchke

1794. 8-

Cadogans Afhandling om Gigt. Overfat og med Anmærkninger foroget. SammefL hos Liun­

ge 1796. 8-

E n kort A- handling om Hypochondrie. Sain­

meft. hos Liunge 1797. 8.

Ojenraad, eller A dam s, B'uJcJi og Lichtenberg, om nogle vigtige Pligter imod Ø jnene, med Anmærkninger af Sommering og Fe/l. Over­

fat og med Anmærkninger foroget. SammefL hos Schubothe 1796. 8.

E n fornuftig Lægmands Erfaringer i en haardnak- ked Gigt og Hypochondrie, fordanfket og med Anmærkninger foroget. Sammeft. hos Schubothe 1797. 8.

43

D i e a l l g e m e i n e K e i l k u n d e . I - I I T h e i l . Sammeft«

h o s B r u m m e r , 1797 —• 98- 8*

A r z t n e y m i t t e l l e h r e , o d e r M a te r ia m e d ic a I - I I T h e i l . S a m m e ft. h o s B r u m m e r 1797 — 98. 8*

Utrholdt u n d R u fn v o n d e m P e r k in is m u s . A u s d e m D a n if c h e n u b e r f tz t m it A n m e r k u n g e r i ,

S a m m e lt. b e y B r u m m e r 1798. 8*

Mellins n y ttig e H u u s m id le r . O v e r f a t o g m e d T i l ­ læ g fo ro g e d e . S a m m e ft. h o s S c h u b o th e 1799. 8*

C lin ilc h e B e r ic h te v o n d e n b e h a n d e lte n m e d i- c im lc h - c h ir u ig iic h e n K r a n k e n d e r A r m e n p f le - g e z u C o p e n h a g e n . i l t e r T h e i l . C o p e n h a - g e n u n d L e i p z i g , b e y S c h u b o th e 1799. 8*.

h i l l e k i i n i f k e B e r e t n i n g e r f o r t f æ t t e s .

Weikardts K jæ r n e n a f D i æ t e n . O v e r f a t og med

A n m æ r k n i n g e r f o rf y n e t, S a m m e lt. h o s L iu n g æ 1 7 9 9- 8.

H u f elands g o d e R a a d til M o d r e . O v e r f a t o g m e d

Anmærkninger f o r f y n e t. S a m m e ft. h o s B r u m ­ m e r 1799. 8.

Cheyne R e g le r til S u n d h e d s V e d lig e h f tld e lf e . O v e r ­ fa t m e d A n m æ r k n i n g e r . S a m m e lt. h o s B r u m ­ m e r , 1800. g.

F r e m d e l e s h a r h a n l e v e r e t A n m æ r k n i n g e r t i l f i n S o n s O v e r f æ t t e l f e a f Buehans I i u u s l æ g e I - I I I D e e l , u d k o m m e n f a m m e l t . h o s L i u n g e 1 7 9 .5 — 9 7 . g . L i g e l e d e s t i l W e r f e l s O v e r f æ t t e l f e a f H u f elands M a - k r o b i o t i k s 2 d e n U d g a v e , S a m m e l t . h o s L i u n g e 1 8 0 0 . g . F æ r d i g f r a P r e b e n b l i v e r ;

E n k o rt A l h a n d lin g o m d e n G'yldenaare. Sammeft.

h o s L i u n g e , 1800, 8.

*

I

«. Afhandlinger, fom ftaae i Forbinde!*

fe med de 3 Medicinfke Selfkaber, fom han var med at oprette og be*

flyre.

Gefchichte und Erftlinge einer chirurgifchen Pri«

vatgefeiifchaft zu Copenhagen. Copenhagen bey Bothe 1774. 8»

Vermifchte Satze, welcbe in der chirurgifchen Gefellfchaft zu Copenhagen den 3ten Jul.

1774 vertheidigen wird J. C. Tode und F. C.

W inslow . Copenhagen 1774. g.

Materia medica ex aquatili naturæ regno defumta, quam J. C. Tode atque C. F. Schroder Soda- litii difputatorii medici examini fubmittent.

Ibid. 1777. 8*

Thefes medicæ, quas in Societate exercitatoria medica Havnienfi Cominilitonum examini fub- mittit J. C. T od e, defendentis fpartam fufti- nente N . C. Carftensen. Ibid. 1777. 8»

Thefes medicæ, quas in Societate exercitatoria medica Havnienfi difputationi fubmittunt Tode 8C Carftenfen d. 21 Febr. 1778. 8*

I d i f f e t o D i f p u t e e r f e l f k a b e r , i f æ r d e t c h i r u r g i f k e , o g d e r e f t e r d e t l æ g e i y n d i g e , h a r h a n l a d e t t r y k f c s o m t r e n t 6 0 f m a a D i f p u t a t f e r , f o m b l e v e u d d e e l t e i m e l l e m M e d l e m m e r n e .

Obfervata de Verrnibus. Indfort i Collectan. So*

ciet. med. Havn. V ol. I. p, 22.

44

45 i

O b f e rv a tio H e r p e t i s e x c c m ta g io e t N æ v i e x ima«

g iria tio n e . I b id . P a g . 95.

A b f c e f iu s in te r n u s A p h th is fa n a tu s . I b id . P a g . i r r . V e n e r e æ p h th ific æ fe lix fa n a tio o p e M e r c u i i i fu b -

lim a ti c o rro fiv i. I b id . P a g . 171.

O b f e r v a tio d e lig m Q u afliæ e få c a c ia in D y s p h a g ia fp a sm o d ic a . I b id . P a g . 305.

O b f. I f c h u r iæ Sc E n u r e f is fim p liciffim e c u r a ta ru m . I b id . P a g . 219.

O b f. d e C ru fta In f a n g u in e raiffa o b o r ta e t ite r u m f u b d u c ta . I b id . P a g . 227.

O b f . d e D o l o r e p e r io d ic o , C o rtic is p e r u v i a n i v ir- t u t e fe d a to . I b i d . P a g . 284.

A p o p le c tic i fa n a ti H if to r ia . I n d f o r t i fa m m e C o l- l e c t a n e a V o l . I I . P a g . 1 0 0 .

O b f . d e v itio fa u tr i u s q u e o c u li p u p illa . I b id . P a g . 146.

O b f. d e P a r a p b r o f y n e f e b rili. I b i d . P a g . 313.

D e I n f itio n e V a r io la r u m . I n d f o r t i A c t a S o e ie ta t.

m e d . H a v n . V o l . I . 1777.

8. P a g . 324.

D e fm g u lari. m o rb o b e p a tic o . I b i d . V o l . U .

P a g . 22g.

X^e C e p h a la lg ia ib e u m a tic a b ir u d in ib u s e x te m p lo fu b la ta . I A c t a P e g i æ S o e ie ta t. m e d ie æ . V o l . I .

H a v n i æ . 1783. 8. P a g . go.

E x e m p l u m fallaciæ in o b f e rv a n d a & c o n firm a n d a r e m e d io r u m efficacia. I b id , P a g . 304.

D e eximia opii virtute antiveoerea Obfervation*«

variae. I b i d . P a g . 424,

3- Skrifter af medicinfk. og tillige mo­

rende Indhold.

Sundliedstiden.de, E t medicinfk Ugeblad. Kjd- benhavn 4to. i til 3 Aargang.

B e g y n d t e d e n 1 J u l . 1 7 7 8 . o g v e d b l e v t i l 3 0 J u n . 1 7 8 1 .

N y Sundhedstidende. T o Aargang©, 1783. og

83 ^• 8^*

Sundhedstidende. E t Ugeblad. 1786. 8-

F r a 2 6 J u l . 1 7 8 . 5 * t i l 1 8 A u g u f t 1 7 8 6 .

Sundhed og Underholdning. 1787. 8*

F r a 1 S e p t . 1 7 8 6 . t i l 3 0 A p r . 1 7 8 7 .

Hygæa og Muferne. 1788« 8-

F r a 9 M a i 1 7 8 7 . t i l 3 J a n . 1 7 8 8 .

Mufæum ior Sundhed ogKundfkabselfkere. 1789. 8»

F r a 1 8 M a r t . 1 7 8 8 . t i l a o J a n u a r . 1 7 8 9 .

Sundhedsbog. 1789* 4to.

D i f f e B l a d e R a n d e d e m e d N o . 7 .

Medicinalblade. 1793. 8*

F r a O c t o b e r 1 7 9 0 t i l 1 5 F e b r u a r 1 7 0 3 ,

Sundbedsjournal. Et medicinlk diætetifk og un­

derholdende Ugeblad. 1794. 8-

F r a 2 9 A r r i l 1 7 9 3 d l 1 6 F e b r u a r . 1 7 9 4 .

Sundhedsraad i Anledning af Ildebranden. Et medicinfk Folkeblad. Hos L iun ge, 1796. 8«

F r a 1 6 J u n . 1 7 9 5 t i l 2 7 F e b r . 1 7 9 6 .

Nyefte Sundhedstidende I - I I I H efte. Hos Cohen l8o°* 8«

F r a 1 O c t o b . 1 7 9 9 d l J u n . l g o o . D e t t e U g e f k r i f t f o r t f a e t t e s u d d e r f a m m e T i t e l .

47

Der unterhaltende Arzt I - I V Band. Koppenha­

gen und Leipzigj bey Faber und Nitfchke 1783- 89^- 8-

J3. Skrifter, henhorende til de Jkjonnt Videftjkaber.

I. Romaner.

Begebenheiten Ferdinands Grafen von Fathom*

A us dem Englifchen des D . Smallet. Cop- penhagen bey Rothe 1771. 8*

Bbentheuer des Ritters Launcelct Greaves. A us dem Englifchen des D . Smallet. Coppenha- gen bey Rothe 1772. g.

P e r e g r i m e P ic k le s T i l d d r a g e lf e r . A f det Enli&g af D . Smallet. I - I I I D e e l . Kjobenhavn hos

P r o ft o g S to rc h 1 7 8 7 - 1 7 9 1 . 8.

JJumphry Cliakers E e if e . A f det Engelfke af D . Smallet. I -11 D eel. Kjobenhavn hos P r o f t o g S to rc h 1 7 9 6 - 98. 8*

Launcelet Greaves Tildrage!far. A f detEngelfke af D . Smallet. Kjobenhavn. Trykt og forlagt hos Morthorft 1790. 8*

D ie drey Charlotten, oder Gefchichte dreyer Ta­

gen. Ein kornifcher Roman I - I I I Theil. Gop- penhagen bey Schubothe 1798. 8»

Moralifche Erzahlungen. Erftetr Theil. Coppenha*

gen bey Schubothe 1799. 8«

Julius, eller de tre Softre. ite D eel. Overfat af det Tydfke. Kjobenhavn hos Cohen 1799. g.

/

Med det forfte vil og udkomme;

Soderik Bandoms Tildragelfer. I V D ele. af 1), Smallet. O v e r fa t a f d e t E n g e lf k e

Q. S k u e f p i l .

S o e o f f ic e r e r n e , e lle r D y d o g Æ r e p a a P rO iv e.

O n g i n a l c o m o e d i e i 5 A c t e r . K j o b e n h a v n 1 7 8 2. 8.

S a m m e 3 den Udgave. Afkortet og oma-bejdet ti!

d e n kongelige Skuepladfes B r u g . Sammelleds

1 7 8 2. 8.

S a m m e 3 d ie a f k o r te d e o g f o r b e d r e d e U d g a v e . H o s G y ld e n d a h l 1 7 8 2 . 8.

D e t e r e f t e r d e n n e U d g a v e a t d e n o p f o r e s .

S a m m e o v e r f a t p a a T y d f k . C o p p e n h a g e n b e y P r o f t 1 7 8 3- 8-

P r o l o g til 3 d ie F o r e f t i l l i n g a f C o m o e d ie n S o eo ffice- r e r n e . K j o b e n h h a v n X733. 4 to .

S a m m e , 2 d e t O p la g . 8.

S a m m e 3 d ie O p la g , v æ f e n tlig f o r a n d r e t, g.

P a a d f o r s l e r n e , e lle r A d v o k a t e n o g h a n s Fuldmæg- tig. C o m o e d ie i 5 A c t e r . K j o b e n h a v n 1783. g, Æ g te f k a b s d jæ v e le n , e lle r B a n k e r o t t e n . C o m o e d ie

i 5 Acter. K j o b e n h a v n 1783. 8«

P r o l o g o g E p i l o g til d e n tr e d ie F o r e f tillin g a f C o ­ m o e d ie n Æ g te f k a b s d je v e le n . K j o b e n h a v n 1 7 8 4- 8.

S i d e r i i n d f o r t i S c h w a r t z e s L o m m e b o g f o r S k u c f p i l - l e r y n d e r e f o r 1 7 8 5 .

Halmkuren, e lle r d e n f n ild e K a m m e r p ig e . C o ­ m o e d ie i 3 A c t e r , e f te r M a d . A . H — s. P l a n

ømarbeidet. K jo b e n h a v n 1 7 8 4 . 8