Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

KAY LARSEN

GUVERNØRER

RESIDENTER, KOMMANDANTER OG CHEFER

SAMT ENKELTE ANDRE

FREMTRÆDENDE PERSONER I DE TIDLIGERE DANSKE TROPEKOLONIER

KØBENHAVN

1 940

GUVERNØRER,

RESIDENTER, KOMMANDANTER

OG CHEFER

TILEGNET

MIN KÆRE SØSTER

ERU MARGARETHA NÆSTED

INDHOLD:

1. Indledning om Guvernørstanden... 9

2. Koloniernes Historie i korte Træk. Henvisning til mere omfattende Beskrivelser af Kolonierne, særligt til Værker med fyldige Kildeangivelser... 15

a. Trankebar. De mindre Loger i Indien... 15

b. Dannemarksnagore ... 19

c. Frederiksnagore (Serampur)... 20

d. Guineakysten... 22

e. Nikobarøerne... 26

f. St. Thomas og St. Jan... 29

g. St. Croix... 29

med Lister over Guvernører i kronologisk Rækkefølge 3. Biografier af Guvernører m. fl. i alfabetisk Rækkefølge .... 35

H

er en Guvernør? Man kan være Guvernør for et Fyrstebarn, for en Landsdel eller Provins og for en Koloni. Og de Guvernører, der omtales i det efterfølgende, er Guvernører for Kolonier

Ordet Guvernør er ikke den første Betegnelse for Koloniøverster. Den ældste Betegnelse fra den danske Kolonitid er af hollandsk Oprindelse: Opperhoved.

1 de første Kolonisationsaar i Trankebar kaldtes Øversten undertiden Rektor, senere Gubernador, men saa i lang Tid igen Opperhoved og endelig Gouver- neur, Guvernør.

En kort Tid har der i Vestindien været Amtmænd, men aldrig som Øverster.

Amtmanden fik Ledelsen af civile Administrationsgrene, men Guvernøren eller Generalguvernøren var hans Chef, ligesom han var Chef for Militæret og for de Administrationsgrene, en Amtmand efter hjemlige Begreber ikke skulde befatte sig med, f. Eks. politiske Anliggender, Underhandlinger med fremmede Na­

tioner, o. i.

Residenter kaldtes Underguvernørerne paa »Logerne« og paa Nikobarerne.

Øversten i Bengalen havde Titlen Resident eller Chef (en kort Tid Direktør).

Kommandant kaldtes en Tid Underguvernøren over St. Thomas og St. Jan, særlig medens alle Øerne stod under »den vestindiske Regering« med General­

guvernøren paa St. Croix som øverste Chef i Vestindien. Ligeledes gælder Be­

nævnelsen for Fortcheferne i Guinea i den Perode, da de ikke alene var Fort- chefer, men tillige Ledere af den civile Administration paa Stedet og ansvarlige for Vareoplagene indenfor deres Omraade.

Betegnelsen Chef vår ret udflydende, ligesom nu. Visse Residenter kaldtes i Perioder »Chef«. I Hovedkolonierne var der oftest en »Chef« for Militæret, under Guvernøren, og fremdeles Fortchefer, Skibschefer og Handelschefer, men Betegnelsen gjaldt aldrig Guvernørerne i Hovedkolonierne.

Foruden disse Embedsmænd behandles her ogsaa enkelte andre Personer, som har spillet en fremtrædende Rolle i de danske Tropekolonier.

Guvernører kunde indenfor deres Stand være ligesaa forskellige som f. Eks.

Skibsførere eller større Jordbesiddere. Generalguvernører kunde opnaa Titel af Generalløjtnant, medens der kunde være Guvernører andre Steder med Pre­

9

mierløjtnants eller Kaptajns Rang. Lige saa forskellige var Gagerne, og Re- præsentationssummeme kunde være næsten fyrstelige, men ogsaa næsten bor­

gerlige.

En Maalestok for de forskellige Koloniers Guvernører tilkendegives i den for dem reglementerede Salut. Saaledes var der 27. April 1843 fastsat følgende:

For Generalguvernøren i Vestindien... 15 Skud

» Guvernøren i Trankebar ... 11 »

» — i Guinea ... 9 »

> — for St. Thomas og St. Jan .... 11 »

Ved Besættelsen af Guvernørposterne er der aldrig blevet draget bestemte Li­

nier. Det er sket, at dygtige borgerlige Mænd uden Hensyn til Uddannelse og Stand, men i Kraft af deres specielle Arbejde og Evne, er blevet sat paa en Guvernørpost, men hyppigst forekommer Militære — og med god Grund. I hver Koloni og paa hver af »Logerne« fandtes Militær, mere eller mindre tal­

rigt, i Hovedkolonierne ofte ret store Styrker (ca. 400—1000 Mand, en sjælden Gang derover) og saa langt fra Fædrelandet var det godt at have en Mand, som var vant til at kræve en vis Disciplin overholdt.

En Koloni er jo et lille Underkongerige. Den omfatter ikke alene Regerin­

gens Folk og de Handlende, der skal sørge for at bringe Balance i de økonomi­

ske Forhold, men ogsaa Præster, Rets- og Politifolk, Producenter og Haand- værkere, Skibsfolk og en Mængde »almindelige« Mennesker, enhver med deres Ydelser og Krav, hver paa sit Kulturtrin. En Handelsmand kunde have glim­

rende praktiske Greb paa at lede en Koloni, men Gang paa Gang har det vist sig nødvendigt at afløse en Civilist med en Militær med Myndighed og Evne til at have forskelligartet Mandskab under sig.

Det kan ikke nægtes, at en og anden Guvernør, fristet af Omstændighederne, har beriget sig og ofret mere Interesse! paa personlig Fordel end paa Koloniens, enkelte har endda faaet »Tropekulleren«, men Tilfældene har været faa, og Forholdene er som Regel blevet rettet op af Militære. Dette bør ikke misfor- staas saaledes, at Sabelklirren og Geværraslen har spillet nogen større Rolle i vort Kolonivæsen. Tværtimod. Det danske Styre var snarere for mildt end for haardt efter Forholdene. Ude i Kolonierne fandtes adskillige Æventyrere og »haarde Halse«, der ikke bøjede sig for andet end Magt til Haandhævdelse af Ret og Orden. Dansk Militær har iøvrigt ofte maattet rykke ud med skarpe Patroner og paasat Bajonet. Kolonierne har deres Krigshistorie, som er ganske interessant. Danske Tropper har i Troperne kæmpet mod Muhamedanere, Hinduer, Malajer, Negre, Kapere og Sørøvere — og med Ære.

Ganske naturlig havde Guvernøren den fornemste og største Bolig i sin Ko­

loni. I Begyndelsen ,i 1600-Tallet, boede han paa det stedlige Fort lige som

samtlige andre Hvide, baade Embedsmænd, Præster, de Handlende og Solda­

terne. Saaledes sømmede det sig, og saaledes var det sikrest, undertiden aldeles nødvendigt. Da afholdtes ogsaa Raadsforsamlingeme i hans »Sal«, ligesom ogsaa alle større Festligheder fandt Sted der. Dér modtoges fremmede Gæster, indfødte Fyrster og Gesandter og store Herrer hjemmefra.

En fast Regel var det overalt, at Kongens Fødselsdag fejredes hos Guver­

nøren med »Kur«, Middag for stedlige Honoratiores og derefter Bal, hvori samt-

Indgangen til Fortet Christiansborg i Guinea.

lige Officerer, alle Embedsmænd, de anseligste Borgere og næsten alle Koloniens Damer deltog, og Festen endte i Reglen, i Fredstider i hvert Fald, med Fyr­

værkeri.

I de dengang meget fjerne Kolonier, før Telegrafens Tid, kunde det hænde, at man fejrede en Konge, der var død og borte. Der kunde jo let hengaa et halvt Aars Tid, inden Efterretninger om Tilstanden hjemme naaede ud.

Stillingen som Guvernør ude i de langt borte liggende Kolonier var sjælden en Dans paa Roser, snarere en Kredsgang mellem Kaktus. Det var faa, som kom godt hjem, paa Pension. De fleste blev derude. I hver af de gamle Kolo­

nier findes der Grave og atter Grave. Men der findes ogsaa endnu levende Spor

11

af driftige, gæve Danske, der udrettede deres Dont ufortrødent og ikke fryg­

tede for at lægge deres Ben dér, hvor de havde virket.

Der kunde efter en forkvaklet Tid udsendes en Kommission, en Kommissarius eller en Guvernør med næsten uindskrænket Magt, særlig hvis Raadet (eller Militæret) havde staaet i Modsætningsforhold eller i daarligt Forhold til en Gu­

vernør, men det var altid kun »ad interim«, for en kortere Tid. I Almindelighed var det saaledes, at Guvernøren eller Generalguvernøren ikke i og for sig her­

skede i Kolonien, men havde et »Raad« ved sig, Guvernøren var Præces for

dette Raad. Det har haft forskellige Navne gennem Tiderne: I Begyndelsen hed det »det sekrete Raad« og1 Medlemmerne var »Sekretraader«, senere kaldtes det

»Regeringsraadet«. Regeringsraaderne var ikke ligestillede, skønt deres Stem­

mer gjaldt lige. Der var en L, II., III. Regeringsraad og de avancerede i Række­

følge. Naar en Guvernør døde, rykkede ikke Chefen for Militæret, men 1. Rege- rigsraad, frem i hans Post.

Overalt var det saaledes, at Guvernøren var øverste Chef for Garnisonen. Selv om denne som i Trankebar og Vestindien kunde være stor og havde en hjem­

mefra udsendt Chef, endda kgl. udnævnt dertil, var hans Overordnede Guver­

nøren, ikke Raadet. Det var Guvernøren, den militære Overkommando skulde

have sine Ordrer fra, medens dog Guvernøren i alle væsentlige Sager skulde holde sig til Raadets Afgørelser.

Efterhaanden, som Kolonierne udviklede sig, fra Fortomraadets til større Om- raaders Administration, formede det sig saaledes, at hver af Regeringsraaderne fik sin særlige Gren af Administrationen under sig, saaledes at en Jura-kyndig blev Justitiarius, med de Hvides og de Indfødtes Ret under sig, en anden »Fi- nansraad« med Penge, Gage væsen og Bogholderi som sit Felt.

Guvernøren var ikke alene (med Raadets Billigelse) øverste Leder af Koloniens Forsvarsmidler, i enkelte Tilfælde Angrebsmidler, men naar armerede danske Skibe eller Orlogsskibe kom ud til hans Omraade og ikke havde specielle For- maal eller Ordrer, kunde Guvernøren raade over dem, dog naturligvis under Ansvar. Det er et ofte hændt, at Kompagniskibene og senere de ganskq almin­

delige Handelsskuder (Langf artsskibene var i Reglen armerede), har tjent som Krigsenheder, gjort Transportrejser med Militær, eller blot afgivet Vagthold.

Ved Reglementer hjemmefra indskærpedes til Stadighed, belært af Erfaring, Respekt for Guvernørernes Person og Stilling.

Efter Tappenstreg indtil Reveille, var det kun Guvernøren, der hilstes med

»præsenteret Gevær«. For alle Officerer og Embedsmænd hilstes da kun med

»skuldret Gevær«. Ved Parade blev »Marschen slaaet« for Guvernøren.

Et meget udpenslet Ceremonireglement udsendtes 1820 for Vestindien. Hvad der her gengives af det, gælder ogsaa for de øvrige Kolonier, afpasset efter Ste­

dernes Beskaffenhed.

Generalguvernøren førte Kongeflag paa Stortoppen af det Fartøj, han var ombord i (indenfor sit Koloniomraade) og i Forstavnen af sin Chalup. Naar han kom til — og igen forlod — et af »sine« Forter, hejstes Flaget, Kanonsalutten drønede, Marschen blev slaaet og der præsenteredes Gevær. Han havde to Skildvagter foran sit Hus, og Adjudanter, bl. a. 2 »Kolonialadjutanter« af Mi­

litsen, samt Ordonnanser efter Behov.

Ved en Generalguvernørs Begravelse mødte alt Militær og Milits op og fulgte Kisten til Graven med en halv Eskadron Militsrytteri som Fortrop og Afslut­

ning. Skildvagterne afløstes af Underofficerer med Sørgeflor. Foran Kisten bares paa en rød Fløjelspude med Sølvgalioner hans Kommandostav og alle hans Ordener, de ringeste forrest, de højeste nærmere Kisten.

Det er værd at lægge Mærke til, at de vigtigste af de Guvernørboliger, der indrettedes i den danske Tid endnu staar og er i Brug. Herhjemme hæger vi ganske naturligt om den gamle Fæstning Kronborg og lokale Museer, om Be­

varelsen af gamle Huse og Ting, — og freder Omraader hist og her. Rime­

ligvis burde vi gøre noget til, at de store gamle Fortidsminder om Danskernes fordums Vælde ude i Verden, udsmykkedes fra dansk Side ved Penge og Gaver.

Dansborg ved Trankebar knejser endnu, ganske vist uden Bastioner og brug­

bare Kanoner; saadanne behøves ikke ved Trankebar længere, og det er ikke dem, vi interesserer os for. Paa Forterne i Vestindien pranger endnu de kgl.

Navnecifre. Ja, der findes’ endda et Monument af Kong Christian IX. Forterne bruges, som i den sidste Tid af vort Regimente, som Politistationer. Fortet Christiansborg i Guinea holdes stadig i god Stand. Selve den gamle Guvernør­

bolig beboes endnu.

Da vi Danske brød op fra Kolonierne! i Troperne, tog vi det mest mulige med hjem. Fra Raadssalen i et vestindisk Guvemementshus »flaaedes« de skønne Lampetter fra Væggene. De findes nu paa Christiansborg Slot.

Det, vi efterlod os, var den Kultur, den Ordentlighed og Humanitet, den kolo­

niale Befolkning havde faaet Præg af. Flere af de gamle danske Kolonier er kommet godt op under de ny Forhold, saaledes Guiena; alle Steder mindes Dan- sketiden med Respekt.

Hvordan var en Guvernørs Embedsdragt? I den ældre Tid har der ikke været nogen Ensartethed i Guvernørernes Paaklædning, intet Reglement for Uniform.

Hver bar Klæder med Snit og Farve efter egen Smag, gerne prydet med Guld- galioner paa Hat og Dragt i saa vid Udstrækning, at han ved sit Udstyr i For­

hold til andre straks maatte kendes som Stedets Øverste. Dette var af Betyd­

ning, ikke mindst overfor Stedets indfødte Befolkning.

Civile Guvernører fik tillagt en militær Rang, dels for at kunne være den

højeste Officer paa Stedet overordnet, dels for at kunne være mindst ligestillet

med besøgende Naboguvernører, og endelig for ikke at staa i Rang under an-

13

kommende Skibes Chefer. I saadanne Tilfælde blev en Guvernør ikke titulær Søofficer, men Kaptajn, Oberst eller endda Generalløjtnant af Infanteriet.

En Tid blev der givet civil Guvernører Tilladelse til at bære »Søe-Uniform med Felttegn dog uden Epaulett«, ligesom Konsulerne i vigtigste fremmede Havne.

Da efterhaanden hver Koloni’s militære Styrker fik sin særlige Uniform, bar Guvernøren denne, og der sørgedes hjemmefra for, at Guvernørens Titel og Distinktioner var højere end for nogen anden paa Stedet.

Hvis han var Militær, kunde han vedblivende bære sin Vaabenarts Uniform, men der blev saa givet ham »Karakter« og Distinktioner, der stillede ham over samtlige stedligeMilitære. Som bekendt spillede Uniforms- og Rangsvæsenet en Tid lang en stor Rolle — og ikke mindst i Kolonierne. I de senere Aar fik Guvernørerne Ret til at bære den danske Amtmandsuniform.

Alle Kolonimagter har haft »sorte Faar« blandt deres Koloniledere og Em- bedsmænd, Danmark ogsaa, men i store Træk kan det siges, at vort Land gen- nemgaaende har haft gode Folk ude, vagtsomt overvaagede af Regeringen hjemme. Det danske Kolonistyre har været præget af Mildhed og Forstaaelse.

Indgangsporten til Frederiksnagore i Bengalen.

TRANKEBAR

B

fra Danskernes, Nordmændenes og Islændernes Kolonisering i Grønland i Oldtiden, var Tankebar den første Kolonierhvervelse i frem­

med Verdensdel.

Omkring 1600 var Tidens Løsen i de ledende Søfartslande i Europa: Farten paa Indien og Erhvervelsen af Kolonier i Troperne. Efter at Portugal og Spa­

nien i godt Hundrede Aar| havde været alene om Langfarterne og Hjembringel­

sen af tropiske Produkter med Lissabon som Hovedsæde for Handelen dermed, fulgte omkring 1600 Hollænderne med og kort efter Englænderne. De næste i Rækken var Franskmændene, og i 1616 tog Danskerne Initiativet til Oprettel­

sen af et dansk-ostindisk Kompagni, der ifølge Traktat mellem Kong Christian den Fjerde og en hollandskindisk Udsending fra Kejseren af Ceylon, skulde tage Land paa denne rige 0 og drive Storhandel derfra.

I 1618 afgik den første danske »ostindiske Flaade«, et Par Orlogsmænd og et Par armerede Handelsskibe ifra København, bestemt til Ceylon. Øverstkom­

manderende var Admiral Ove Gedde. Undervejs erobredes et Par Kaperskibe, som førtes med.

Efter Kontrakten med Kejseren skulde Danmark have Monopol paa Ceylon- handelen i 12 Aar, men til Gengæld overlade Kejseren 2 Krigsskibe, Ammunition og 300 Soldater, dog mod selv at betale; Udrustningen til Ekspeditionen og Sol­

daterne.

Der kom ikke noget ud af Ceylon-Foretagendet, og Gedde dirigerede saa Ski­

bene over til Koromandelkysten, hvor han hos Naiken af Tanjaur fik overladt

Grund i og| om Trankebar .— og Monopol paa Handelen dertil og derfra. Fæst-

15

ningen Dansborg ved Trankebar By anlagdes 1620. Nogle af Skibene hjem- sendtes med gode Ladninger, og Ove Gedde kom selv 1622 tilbage til Køben­

havn. Hans Togt havde staaet paa i 3V2 Aar.

Dansborg blev snart en anselig Fæstning, og de danske Handelsskibe for med Trankebar som Hovedstation viden om, bl. a. til Bengalen, Sundaøerne og Bagindien. Paa adskillige Pladser oprettedes Handelsfaktorier eller »Loger«, oftest med dansk Militærbedækning og dansk Jurisdiktion. Logerne paa Sunda-

»Kastellet« Dansborg ved Trankebar.

øerne gik ret snart tabt, hovedsagelig ved haardhændet Handelspolitik fra hol­

landsk Side. I Bengalen ødelagdes flere Loger bl. a. »Dannemarksnagore« ved Overgreb fra Stormogulens Folk.

Forbindelsen med Danmark var nogenlunde regelmæssig indtil Svenskekrigen omkr. 1659. Da ophørte Besejlingen af Trankebar aldeles en Aarrække; dog holdt Kolonien sig ved egne Kræfter under dansk. Flag, takket være den jævne, brave Guvernør Eskild Andersen Kongsbakke, indtil en dansk Hjælpeekspedi­

tion naaede ud i 1669. Et nyt dansk-oistindisk Kompagni oprettedes, og ny Trivsel kom over Kolonien.

Daarligt Styre og vanskelige Forhold! bragte omkr. 1720 igen Kolonien i Van­

skeligheder. I 1732 oprettedes det danske asiatiske Kompagni ,der udstrakte Handelen til Kina (Kanton) og som særlig i den glimrende Handelsperiode skaf­

fede store Mængder af Østens Produkter til Danmark med stort pekuniært Ud-

bytte. Gentagne Gange maatte der føres Krig med Rajaen af Tanjaur, og særlig den saakaldte »Perumal-Krig« 1756 voldte store Ødelæggelser paa Tranekbar- omraadet.

Trankebars Distrikt var ikke stort af Omfang. IV2 Mil langs Søkanten og knapt en Mil ind i Landet. I Trankebar dominerede Dansborg, »Kastellet«.

Byen var omgivet af Volde og Bastioner, der dog i Tiden efter 1815 forfaldt. I Byen, der talte c. 4000 Indbyggere, fandtes Guvermentshuset, Zionskirken, Jeru- salemskirken (Missionens), en portugisisk Kirke og en Moske samt over en Snes større og mindre Pagoder. Trankebar var saaledes langt fra en ringe By efter Datidens danske Maalestok.

Guvernementshuset i Trankebar.

Inde i Landet laa den store Landsby Poreiar med c. 4000 Indbyggere. Dér fandtes Bethlehemskirken, flere Pagoder og Bazarer. I den nordlige Grænseby Tillali, hvor den store Massakre fandt Sted i 1756, laa Omraadets største Pa­

gode. I Poreiar og Tillali havde Guvernøren Lyststeder (med Dyrehave).

Trankebar havde ingen Havn. Skibene ankrede paa den aabne Red, men An­

kerpladsen var ret sikker. En Tid var der en blomstrende Industri, men den visnede hen i Løbet af det nittende Aarhundrede.

Den indfødte Befolkning var loyal overfor det danske Styre. Tropperne kom­

manderedes paa Dansk, ogsaa Sipojkompagnierne, og Forstaaelsen af det dan­

ske Sprog var ret udbredt. Indfødte kunde avancere til Premierløjtnanter i Sipojkorpsene, og i Tidens Løb har flere Hundrede Hinduer og Muhammedanere opnaaet en saadan Stilling og altid gjort Tjeneste med Trofasthed.

I 1777 overtog Kronen Kolonierne, men Kompagniet fortsatte Handelen med

17

Bibeholdelse af Monopolet paa Kinafarten. Sejladsen paa Ostindien blev givet fri, medens private Rederier maatte betale en »Rekognition« til Asiatisk Kom­

pagni. Dette lod sine Handelsaffærer i Trankebar lede af tre Faktorer med en Stab af Assistenter, Pakhusforvaltere, Kontorfolk og indfødte Arbejdere under sig. De vigtigste Handelsvarer var indiske Kattunstoffer, Sirtser, Tørklæder, Schawler, Salpeter fra Bengalen og Peber fra Malabarkysten. Fra Kanton hjem­

førte Kompagniets Fuldriggere The, Porcelæn og lakerede Trævarer.

I 1801 og 1808 blev Trankebar besat af Englænderne, men tilbageleveret ved Fredsslutningen i Kiel 1814. Englænderne havde i Krigsaarene fortrængt den danske Handel, og ved Toldforanstaltninger og paa anden Maade hemmedes dansk Virksomhed. Al Sandsynlighed for Opkomst udelukkedes, og man tabte hjemme i Danmark Interessen for »de ostindiske Etablissementer«. Paa Stæn­

derforsamlingen i Roskilde 1842 viste der sig Stemning for Afhændelse. De senere Aar havde Kolonien givet et Underskud paa 50.000 Rdlr.

Trankebar og alle andre Besiddelser i Indien med Undtagelse af Nikobarøerne solgtes i 1845 til England for 1.125.000 Rdlr. Asiatisk Kompagni var ophævet 1843.

(Fyldigere Oplysninger findes i min Bog: De dansk-ostindiiske Koloniers Hi­

storie, 1. Trankebar, Kbhvn. 1907, og tusindtallige Detailler om Personer, Skibe, Forter, Kirker m. m. er samlet i de omfattende Kartoteker: Dansk-ostindiske Personalia^ og Data, Rigsarkivet og Det kgl. Bibi.).

Opperhoveder og Guvernører i Trankebar:

Ove Gedde ... 1620—1621 R. Grappé ... 1621—1636 B. Pessart... 1636—1643 W. Leyel ... 1643—1648 P. Hansen Korsør... 1648—1655 E. Andersen Kongsbakke . .. 1655—1669 H. Eggers ... 1669—1673 S. Adeler ... 1673—1682 P. Bladt ... — W. H. Calnein... 1686—1687 C. Porck ... 1687—1689 M. Hartmann ... 1689—1690 G. Porck ... 1690—1694 G. Vogdt ... 1694—1701 A. Andræ... 1701—1701 M. K. Crone ... 1701—1702 J. Bjørn ... 1702—1704 J. S. Hassius ... 1704—1716 C. Brun-Lundegaard ... 1716—1720 C. M. Nissen ... 1720—1726 R. H. Attrup ... 1726—1730 D. Mühlenport ... 1730—1733 P. K. Panch ... 1733—1741

J. Bonsack ... 1741—1744 G. Carstensen ... — H. E. Bonsack ... 1744—1754 H. G. Krog... 1754—1759 P. H. Meyer... — C. F. Hoyer... 1759—1760 H. J. Forck ... 1760—1761 P. H. Abbestee ... 1761—1775 D. Brown ... 1775—1779 P. H. Abbestee ... 1779—1788 P. Anker... 1788—1806 P. Hermanson... 1806—1808 Engelsk Guvernement ... 1808—1815 G. S. Bille ... 1815—1816 P. Hermanson ... 1816—1822 J. Kofoed ... 1822—1823 M. A. Schönheyder... 1823—1825 H. D. Brinck-Seidelin ... 1825—1829 L. Christensen ... 1829—1832 C. E. Mourier ... 1832—1838 J. v. Rehling ... 1838—1841 G. Tiemroth ... 1841—1841 P. Hansen ... 1841—1845

DANNEMARKSNAGORE

G

i Trankebar købte 1698 et Stykke Land ved Huglifloden i Bengalen for 30.000 Rupier. Selve den Loge, der opførtes paa Arealet med

»Vaaningshuse« og Pakhuse, blev omgivet med en Ringmur. Besætningen talte ialt c. 40 Mand.

Handelen trivedes godt en Tid, men Logen maatte efter en Belejring af de Indfødte opgives 1714. Besætningen forlod Stedet paa et erobret Skib og kom velbeholden til Trankebar.

(Fyldige Oplysninger findes i »De dansk-ostindiske Koloniers Historie« II.

De bengalske Loger. Kbhvn. 1908, S. 20—29).

Opperho veder:

A. Andræ...

T. Schmertz ...

J. J. Michelsen ...

1698—1699 J. Panck ...

1699—1702 Wolf Ravn ...

1702—1706 R. H. Attrup ...

1706—1709 1709—1711 1711—1714

19

FREDERIKSNAGORE

E

at Danskerne flere Gange, dog sjældent med Held i længere Tid ad Gangen, havde etableret Faktorier og Smaakolonier i Bengalen, grundedes 1755 Logen Frederiksnagor ved Huglifloden, en Biflod til Ganges. Stedet be- fæstedes og fik en lille Garnison, væsentlig af trankebarske Sipoyer under en,

Chefshuset i Frederiksnagore.

undertiden flere, danske Officerer. De gode Produkter fra Oplandet overskibe­

des med Kystfarere til Trankebar, men senere var det nok] saa hyppigt, at »Pa- tniaskibene« besøgte baade Trankebar og Bengalen. Logen laa i Byen Seram- pur, som fik et stort Opsving og efterhaanden overgik Trankebar i Størrelse og Handelsbetydning.

Efter Englænderbesættelsen 1801 og 1808 gik det tilbage for Frederiksnagor, Asylretten gik tabt, og Handelen og Udskibningen blev ubetydelig. Serampur er bekendt for det Missionskollegium, der byggedes i Dansketiden og stadig er anset. Frederiksnagor solgtes i 1845 sammen med Trankebar som ovenfor nævnt.

(Fyldigere Oplysninger findes i min Bog: De dansk-ostindiske Koloniers Hi­

storie II. De danske Loger li Bengalen og det ovennævnte Kartotek: Dansk-ost­

indiske Personalia og Data).

Opperhoveder, Chefer og Direktører i Frederiksnagor:

J. C. Soetmann ... 1755—1758 B. L. Ziegenbalg... 1758—1760 T. Windekilde ... 1760—1762 Demarchis ... 1762—1765 M. M. Tyrholm... 1765—1767 M. F. Thede... 1767—1768 Ch. Cazenove ... 1768—1770 J. Brown ... 1770—1770 H. F. Hinckel ... 1770—1770 J. L. Fix... 1770—1772 O. Bie ... 1772—1772 J. L. Fix... 1772—1773

A. Hiernøe ... 1773—1776 O. Bie ... 1776—1785 F. L. le Febvrc... 1785—1788 O. Bie ... 1788—1797 P. Hermanson ... 1797—1799 J. Kræftnig... 1799—1799 O. Bie ... 1799—1805 J. Kræftnig ... 1805—1828 J. S. Hohlenberg ... 1828—1833 J. C. Boech ... 1833—1835 J. Rehling ... 1835—1838 P. Hansen... 1838—1845

21

GUINEA

1 1636 stiftedes et dansk-guineisk Kompagni. Kongen gav det store Privile­

gier, og der blev anlagt nogle befæstede Smaaloger paa Gudneakysten. Der blev opkøbt Guld og Elfenben.

Svenskerne havde indrettet sig i større Stil paa Guineakyisten og bygget det anselige Fort Carolusberg. Under Krigen med S verrig antog Kong Frederik III

Hovedfortet Christiansborg i Guinea.

22

en Tysker Carloff, som havde været Kommandant paa Carolusborg i svensk Tjeneste og lod ham udruste til et Angreb paa Fortet. Dette kom i dansk Be­

siddelse 1658 til stor Harme for Kong Carl Gustav.

Carolusborg blev ikke ret lang Tid efter taget af Hollænderne. Da var Dan­

skerne ved at bygge et nyt Fort, Frederiksborg ved Capo Corso og flyttede ind i dette. Handelen trak sig mere og mere Øst paa, og Danskerne opførte saa Fortet Christiansborg ved Akra; det var beskyttet med 20 Kanoner.

Fortgaarden og Guvernementsboligen Christiansborg.

Det velindrettede Fort blev i 1693 overrumplet af en Negerhøvding, Asse- moni, som splittede Besætningen og satte sig i Besiddelse af Varebeholdnin­

gerne. Han teede sig som en Handelsfyrste paa Fortet et halvt Aars Tid, til der kom danske Skibe til Kysten igen, og Fortet atter bragtes under dansk Flag.

Da Vestindien var koloniseret og der trængtes til Arbejdere, Negere, som kunde taale Klimaet, tog Slavehandelen et mægtigt Opsving. Fra gammel Tid var Slaveriet kendt over hele Afrika, men da Europæerne gav sig til at købe op til Eksport til Vestindien og det amerikanske Fastland, udvikledes Slave- jægeriet og Handelen med Slaver. Danske Skibe, der skulde til Vestindien efter Sukker, gik længe først til Guinea for at hente en Ladning Slaver til de vest­

indiske Øer.

For! at beskytte Folk, Varer og de indkøbte Slaver, oprettedes en Række dan-

23

ske Forter langs Kysten: Redouten Augustaborg ikke langt fra Akra, Fortet Fredensborg ved Ningo og Kongensten paa Adaøen i Rio Volta samt Prinsen- sten østligst i Augnalandet. Der var ofte Krig med de omboende Stammer og mellem dem indbyrdes. Under Krigen med England blev de danske Forter paa Guineakysten ikke besat. Som det flere Gange før var sket, kunde Krigs­

tilstand i Europa undlade at gøre Indvirkning paa Fredstilstanden i Guinea.

Paa den anden Side kunde de europæiske Nationers Militærstyrker paa Kysten holde Krig indbyrdes, medens der var Fredstilstand i Europa.

Efter Slavehandelstiden tabte vore lidet producerende danske Koloniomraa- der paa Guineakysten al Betydning i Handelshenseende. Der var af og til be­

gyndt paa Plantageanlæg, men den store Dødelighed blandt de Danske, Krige med de Indfødte — eller mellem dem — og Mangel paa Erfaring hemmede Ud­

viklingen, og Handelen med Guld og Elfenben blev ringere og ringere paa de Kanter.

Kolonien gav en Aarrække Underskud, og i 1849 blev Omraadet med alle Forter solgt til England for 10 000 £ St.

(Fyldigere Oplysninger findes bl. a. i mine Bøger: »De Danske i Guinea«, Kbhvn. 1918, og i »Krøniker fra Guinea,« Gentofte 1923, ligesom en Mængde Detailoplysninger kan søges i Kartoteket »Dansk-vestindiske og -guineiske Per­

sonalia og Data« i Det kgl. Bibliotek).

Guvernører paa Guineakysten:

H. Carloff ... 1658—1658 K. Rost... 1717—1720 S. Smit ... 1658—1659 P. Østrup '... 1720—1722 J. Gramer... 1659—1662 D. Herrn ... 1722—1723 H. Albrecht... 1662—1670 N. J. Østrup ... 1723—1723 B. v. Gronenstein ... 1670—1674 Ch. A. Lyndermann ... 1723—1724 C. Crull ... 1674—1679 H. Suhm... 1724—1727 P. With ... c. 1679—1681 F. Pahl ... 1727—1727 M. Prang... 1681—1681 A. Willumsen ... 1727—1728 C. Busch ... 1681—1681 A. P. Wærø ... 1728—1735 H. Lykke... 1681—1687 A. Jørgensen ... — N. Fensman ... 1687—1691 S. Schiellerup ... 1735—1736 J. Meyer... 1691—1692 E. N. Boris... 1736—1740 N. Fensman ... 1692—1692 P. N. Jørgensen ... 1740—1743 H. Petersen ... 1692—1693 C. G. Dorph... 1743—1744 Th. Jacobsen ... 1694—1698 J. Bilisen... 1744—1744 E. O. Lygaard ... 1698—1698 S. H. Klein... 1744—1744 J. Trane ... 1698—1703 J. Bilisen ... 1744—1745 H. Meyer... 1703—1704 Th. Brock ... 1745—1745 P. Sverdrup ... 1704—1705 J. Wilder... 1745—1745 P. Pedersen... 1705—1705 E. F. Hackenbürg... 1745—1746 E. O. Lygaard... 1705—1711 J. Platfus ... 1746—1751 F. Boye ... 1711—1717 M. C. Liitzow... 1751—1751

M. Hachsen... 1751—1752 C. Engman ... 1752—1757 C. Jessen ... 1757—1762 C. G. Resch ... 1762—1766 C. Tycksen ... 1766—1768 F. J. Kuhberg... 1768—1769 G. F. Wriesberg... 1769—1770 C. J. Otto... 1770—1770 J. D. Froelich ... 1770—1772 N. W. Aarestrup ... 1772—1777 J. C. v. Hemsen... 1777—1780 J. A. Kioge... 1780—1789 J. F. Kipnasse... 1789—1789 A. R. Biorn ... 1789—1793 C. F. v. Hager... 1793—1793 B. Olrik ... 1793—1793 C. F. v. Hager ... 1793—1795 J. P. D. Wriesberg ... 1795—1800 J. D. Ahnholin ... 1800—1802 J. P. D. Wriesberg ... 1802—1807 C. Schionning ... 1807—1817

J. E. Richter ... 1817—1817 J. N. Reiersen ... 1817—1819 C. Svanekiser ... 1819—1820 P. S. Steffens... 1821—1821 M. Thonning ... 1821—1824 J. C. Richelieu... 1824—1825 N. Brock... 1825—1827 J. P. Findt ... 1827—1828 H. G. Lind... 1828—1831 L. V. Hein ... 1831—1831 H. v. Ahrensdorf! ... 1831—1832 H. G. Lind ... 1831—1832 E. Gandil ... 1833—1834 F. S. Morch ... 1834—1839 H. A. Gjede... 1839—1839 L. Dail... 1839—1842 B. J. G. Wilkens ... 1842—1842 E. J. A. Carstensen ... 1842—1847 R. E. Schmidt... 1847—1850 E. J. A. Carstensen ... 1850—1850

25

NIKOBARØERNE

D

Øgruppe, som ligger omtrent midt i det indiske Ocean, paa Højde med Penang og nærmest denne bagindiske Havn, blev tidligt anløbet af trankebarske Slupper og danske Kystfarere, der hentede Kokus- og Arekanød- der hjem til Hovedkolonien.

Omkring 1700 skete det af og til, at Guvernementet sendte større Kompagni­

skibe, som skulde efterblive ved Kolonien om Vinteren, til Nikobarerne i Or­

kantiden. Den naturlige Havn mellem Øerne Kamortej og Nancovry (Nancovry- havnen) var baade sikker og rummelig. Der kunde ogsaa hentes en Del Tøm­

mer, men Øernes usunde Klima skræmmede. Et dansk Skib, »Grev Laurvig«, som laa der nogle Maaneder, mistede Kaptajnen og 22 Mand.

I 1755 sendtes fra Trankebar en Ekspedition til Nikobarerne for at tage dem officielt i Besiddelse: 3 Officerer og 65 Soldater mød 8 Kanoner, nogle Embeds- mænd og; Haandværkere, ialt 83 paa 2 velforsynede Skibe. Kolonien »Ny Dan­

mark« paa Stomikobar indviedes 1. Januar 1756; Øerne blev omdøbt til Fre-

deriksøeme, og Nancovryhavnen til »St. Jørgens Kanal«.

De ny? Navne fik dog ikke varig Betydning. De fleste af Koloni-Folkene døde hurtigt. Der blev fra Trankebar sendt ny Folk, deriblandt 22 Sipojer og 13 Slaver, men heller ikke Hinduerne kunde taale Klimaet.

Kolonien flyttedes til Nancovryhavnen, hvor »Ny Sjælland« indrettedes sam­

me Aar. Koloniseringen maatte opgives allerede 1757.

I 1768—72 forsøgtes Kolonisering ved en Del Missionærer, beskyttede af en

Fortet Fredensborg ved Ningo. Guinea.

lille Trop Soldater. Da de ostindiske Besiddelser 1777 overgik til Kronen, stil­

ledes et Skib til Disposition, og ny Forsøg blev foretaget. Stadig førtes Bygge- materiel til Øerne, og Skibet vendte tilbage til Trankebar med Produkter fra Nikobarerne, hvis meget primitive Befolkning ofte undlod at bringe Varer og undertiden traadte i ligefrem fjendtligt Forhold til Kolonisterne.

Den danske Regering haandhævdede Overhøjheden over Øerne med ganske smaa Midler. Efter en grundigt udarbejdet Plan af Pastor David Rosen gjor­

des fra 1830 store Anstrengelser for Genoprettelsen af dansk Kolonisering paa Nikobarerne. I 1831 oprettedes Kolonien »Frederikshøj« i den trankebarske Guvernør L. Christensens Nærværelse, i 1833 »Frederikshavn« ved Nancovry­

havnen. Der ryddedes, byggedes og plantedes og anlagdes en kanonbelagt

27

Skanse, og igen stilledes et Skib til Raadighed, men ogsaa dette, ret stort an­

lagte Forsøg indstilledes (1837).

Da Kolonierne paa Indiens Fastland blev afhændet i 1845, beholdt Danmark Overhøjhedsretten over Nikobarerne, der mentes at have store Fremtidsmulig­

heder ved sin Beliggenhed paa Ruten til Østen og ved sine naturlige, rumme­

lige Havne. Chefen for det fra Danmark udsendte Orlogsskib, Jordomsejle- ren »Galathea«, Steen A. Bille, og Trankebars sidste Guvernør, P. Hansen, op­

rettede efter Ordre hjemmefra en Koloni paa Øen Pulo Milu, og denne indvie­

des 15. Februar 1846. Dampskibet »Ganges« armeredes og udrustedes til Sta­

tionsskib ved Øerne.

Igen blev der gjort en stor ny Indsats, og igen mislykkedes Foretagendet.

Pulo Milukolonien ophævedes 1848. Det elendige Klima, Malajemes Sørøve­

rier og de Indfødtes Dovenskab og Umedgørlighed gjorde gunstig Udvikling umulig. Ingen danske Redere eller Købmænd havde taget Initiativ m. H. t.

Handel paa Nikobarerne.

Korvetten »Valkyrien« afhentede 1847 Koloniens Folk og Materiel. Højheds­

retten over Øerne blev først afgivet 1868, og Aaret efter overtog England Til­

synet med Nikobarerne, der en Tid indrettedes til Straffekoloni, men selv den­

ne maatte opgives p. G. a. den store Dødelighed.

(Udførligere Oplysninger om Nikobarernes Dansketid findes i »De dansk­

ostindiske Koloniers Historie, II. Kbhvn., 1907, S. 73—128, og i »Dansk-ost­

indiske Personalia og Data«, MS. i Det kgl. Bibi, og Rigsarkivet).

Opperhoveder og Residenter paa Nikobarerne:

J. B. Tanck... 1756—1756 J. H. Kuntz... 1785—1785 D. R. Faye... 1756—1756 N. Sorensen ... 1785—

T. Volquartz ... 1756—1756 J. Ohmeyer... 1787—1790 C. F. Lund... 1756—1757 J. C. Pipping... 1792—1792 J. Twed ... 1757—1757 E. Ditzen ... 1792—1809 C. F. Lund ... 1757—1757 — ... —

— — D. Rosen ... 1831—1834

M. Kundt... 1768—1769 F. Kervere ... 1834—1835 J. Falck ... 1769—1769 A’Cunha ... 1835—1836 N. Snittler ... 1769—1770 Ambalavam ... 1836—1836 G. Völker ... 1770—1778 O. R. B. Boeck ... 1836—1836 J. Blashke ... 1778—1778 Buchsmann ... 1836—1837 J. Hegner ... 1778—1781 — ... — J. C. Steinmann ... 1781—1781 R. Aschlund... 1846—1848 J. G. Haensel... 1781—1784

ST. THOMAS OG ST. JAN. ST. CROIX

I

alene Øst og Syd paa søgte vi Danske at faa Grund, befæstede Pladser og Andel i Storhandelen, men ogsaa Vester paa, dog ikke paa Amerikas Fas tland, men paa de vestindiske Øer. Adskillige Sømænd havde været i| denne Fart paa hollandske og engelske Skibe før nogen dansk Reder dristede sig til Risikoen. Et Togt kunde give mange Hundrede Procents Fordel, men Kapi­

talen kunde ogsaa let tabes. Kapere og Sørøvere levede højt paa Vestindie- farere. Disse kunde ikke assureres.

Allerede i 1625 stiftedes dog i København et »carabisk Compagni«. Efter nogle Togter, der gav stort Udbytte, tog Regeringen en Haand med, og der ud­

rustedes en Ekspedition, der skulde lægge Øen St. Thomas ind under den dan­

ske Krone. Til Chef for Ekspeditionen og Guvernør for den vordende Koloni valgtes Kaptajn Erik Nielsen Smed med Tilnavnet Vestindiefarer. Han havde ført Skib paa Vestindien, ligesom han havde været en gæv og dristig Kaper- fører under Svenskekrigen.

Erik Nielsen Smed tog St. Thomas) i Besiddelse 1666; kort efter at han havde hjemsendt Skib og Ladning, døde han. Dødeligheden var stor, og den paa­

begyndte Kolonisering ebbede ud. Hjemme blev man klar over, at der maatte

29

sættes større Kræfter i Gang. I 1671 stiftedes et kgl. oktrojeret vestindisk Kom­

pagni, en større Ekspedition afsendtes, og denne, som anførtes af Jørgen Iver­

sen Dyppet, fik sat Rydning og Kolonisering i god Gænge. Fortet Christians- fort blev opført. Talrige Fremmede indfandt sig for at leve under Fortets Be­

skyttelse og begynde Plantagedrift.

Medens Embedsmænd og Soldater overvejende var Danskere, bestod. Befolk­

ningen af Plantere og Handelsfolk hovedsagelig af Franskmænd, Spaniere,

Englændere og Hollændere. Nogen indfødt karibisk Befolkning fandtes ikke.

For at skaffe Arbejdskraft sendtes fra Danmark »Servinger« ud, unge Mænd, der indgik i Militsen, men arbejdede paa Plantagerne og efter nogen Tids For­

løb kunde avancere til Frimænd eller Bestyrere. Man greb, da Dødeligheden i Vestindien blev kendt hjemme og unge Folk vægrede sig ved at gaa! ud, til at sende Straffefanger, men det blev opgivet efter forskellige Opsætsigheder og et særlig ondartet Mytteri.

Efter fremmed Mønster hentedes saa Negerslaver fra Guinea til St. Thomas, og det i saa store Mængder, at Antallet fra 415 Negere i 1688 i 1715 var steget til over 3000. Paa samme Tid var de Hvides Antal steget til 547, hvoraf dog kun et Mindretal var danske. Der var 160 Plantager og 32 Sukkermøller. Om­

kring 1717 annekteredes St. Jan, hvor Myndighederne paa St. Thomas udlagde

Plantager og solgte dem. Ved den gode Havn paa St. Jans Østende, Koralbug­

ten, anlagdes et lille Fort. Besætningen dér talte kun et Dusin danske Soldater.

Til de ny Plantager maatte der købes Slaver. Disse gjorde i 1733 Oprør, dræbte Fortbesætningen og myrdede og plyndrede derefter ude paa Øen. Op­

røret blev slaaet ned med haard Haand, men Ødelæggelsen havde været saa gennemgribende, at Koloniseringen dér omtrent standsede for en Række Aar.

Guvernementspalæet i Christiansted.

Den større, lidt sydligere liggende, frugtbare 0 St. Croix, blev købt af Frank­

rig 1733 for 750.000 Livres, og dér blev 300 Plantager udstukket. Øen blev snart langt den mest producerende af de tre Øer, og St. Croix-Sukkeret fandt med Lethed Afsætning. Den lille By paa Nordsiden af Øen, der fik Navnet Christiansted, voksede op, takket være dens Havn, Bassinet, der dog ikke i Sikkerhed kunde maale sig med St. Thomas Havn. Paa Vestenden af St. Croix opstod et Udskibningssted for Sukkeret og Rommen fra Plantagerne, det ud­

viklede sig til at blive en ikke saa ringe Handelsby: Frederiksted, og der blev opført et Fort til dens Beskyttelse.

Som Havneby og Handelssted vedblev St. Thomas By, hvis officielle Navn var Charlotte Amalia, at være dominerende. For at beskytte Byerne gjordes Forterne stærkere, og de fik større Besætninger, og dette foranledigede, at

31

mange besiddende Fremmede strømmede til for at nyde godt af de betryggede Forhold. Handelen fra St. Thomas udstraktes til at omfatte andre vestindiske Øer og de større Byer, paa Sydamerikas Kyst.

Grundværdierne steg. En Mand, som havde købt Plantage; 1756 for 7500 £, solgte den 15 Aar efter for 49.000 £. Velstanden tiltog i alle Lag. Adskillige Plantere »kørte med Firspand og spiste paa Sølvtallerkener«, ligesom de høj­

ere Embedsmænd, takket være store Sportler, førte stort Hus. Befolknings­

tallet steg til 40.000, hvoraf over 35.000 var Slaver, et Par Tusind Mulatter og Frinegre. Af de c. 600 Hvide, var stadig kun et Mindretal Danskere. Fortsol­

daterne var danske, medens Øernes forskellige Militskorps var yderst brogede i Sammensætningen.

Sørøvere og Kapere huserede stadig i Farvandet, hvorfor der hyppigt maatte udsendes Orlogsskibe hjemmefra til Sikring, og i adskillige Aar laa nogle min­

dre, armerede Skibe til Stadighed paa »den vestindiske Station«.

Særlig under Uafhængighedskrigen florerede den dansk-vestindiske Handel og Søfart. Der levedes højt paa Øerne, og hvert Aar hjemsendtes flere Hun­

drede Tusind Rigsdaler til den danske Statskasse. Staten havde i 1755 over­

taget Administrationen over Kolonien.

Englænderne besatte Øerne 1801 og 1807—15, og efter Krigen var der en Periode Dødvande, der dog snart afløstes af en lang Opkomstperiode. Slave­

riet blev ophævet efter et Oprør 1848. Planternes Kaar forandredes derved al­

deles. Da Sukkerroedyrkningen begyndte herhjemme, var det forbi med Øer­

nes gyldne Tid. Kolonien gav Underskud for Statskassen, og der blev Stem­

ning for at sælge Øerne. I 1867 tilbød U. S. A. at købe dem, og Rigsdagen an­

tog Tilbudet,, var villig til at afhænde dem for 7V2 Million Dollars, men Sena­

tet i Washington lod Sagen falde, fordi Prisen syntes det for høj.

I 1902 kom Sagen igen for, men den strandede da paa Rigsdagens Modstand, og en Aarrække efter blev der fra dansk Side gjort et stort Arbejde for at op­

hjælpe Øerne. Plantageselskabet »Dansk-Vestindien« stiftedes, adskillige store Plantager opkøbtes. Sukkerfabrikkerne blev moderniseret. I 1907 afløstes »den vestindiske Hærstyrke« af et Gendarmerikorps. Forterne omdannedes til Po­

litistationer.

Administrationen var forlængst blevet forenklet. Den »vestindiske Regering«

med Generalguvernøren residerende i Christiansted med en Underguvernør,

»Kommandant«, paa St. Thomas, var efter Emancipationen afløst af én Fæl­

lesguvernør, der visse Tider af Aaret havde Sæde paa det gamle Palæ i Chri­

stiansted, den øvrige Tid i Guvernementshuset i Charlotte Amalia. Stadig var dog Administrationsomkostningerne for store i Forhold til det formindskede Budget. Befolkningen talte ved Aarhundredskiftet 31.000, i 1911 27.000 Men­

nesker, og den var i stadig Aftagen.

I 1905 gjorde Etatsraad H. N. Andersen en stor Indsats for Øernes Opkomst

ved Anlæg af en moderne Havn med Moler, Kraner, Pakhuse, elektrisk Lys o. s. v., ledet som en ret selvstændig Afdeling: »Vestindisk Kompagni«. Ver­

denskrigen blev til stor Hemning for dette anselige Foretagende. Under de ved Krigsforholdene opstaaede vanskelige Forhold, skabtes der paa Øerne Øn­

sket om Tilknytning til U. S. A. Da den danske Regering fik Tilbud fra U. S. A.

om 25 Millioner Dollars for Øerne, og Afstemninger baade paa Øerne og her­

hjemme viste klare Linier for Salg, kom dette i Stand i 1916, og Afstaaelse fandt Sted d. 31. Marts 1917.

Befolkningens Kaar bedredes ikke ved Overdragelsen til U. S. A. Der gøres særlig ved »Vestindisk Kompagni«, et stort Propagandaarbejde for at drage amerikanske Turister til Øerne, og allerede nu kommer aarligt adskillige store Turistskibe til St. Thomas.

(Fyldigere Oplysninger findes ;i det illustrerede Værk »Dansk Vestindien 1666-—1917«, Kbhvn. 1929, og i det omfattende Kartotek: »Dansk-vestindiske og -guineiskd Personalia og Data«, Det kgl. Bibliotek).

I de Bøger fra min Haand, som er nævnt her, findes Kildefortegnelser, Lister over de trykte og utrykte Kilder til Koloniernes Historie og Beskrivelse.

Opperhoveder, Guvernører og Kommandanter for St. Thomas og St. Jan:

E. Nielsen Smed ... 1666—1666 C. Suhm ...^1747—1758 J. Hoyer ... 1666—1667 H. Felchenhauer ... 1758—1760 J. Iversen Dyppel... 1672—1680 J. G. v. John ... 1760—1764 N. Esmit ... 1680—1682 D. Wildthagen ... 1764—1764 A. Esmit ... 1682—1684 P. Gynthelberg ... 1764—1765 G. Milan... 1684—1686 U. W. Roepstorff... 1765—1766 M. Mikkelsen... 1686—1686 J. N. Kragh ... 1766—1773 Ch. Heins... 1686—1688 G. Host ... 1773—1773 A. Esmit... 1688—1688 Th. de Malleville ... 1773—1796 I. Hoppe ... 1688—1688 ß. F. v. Mühlenfels ... 1796—1800 Ch. Heins ... 1688—1689 C. V. v. Scholten... 1800—1801 J. Lorentz ... 1689—1692 John Clayton Cowell ... 1801—1802 Fr. Delavigne ... 1692—1694 W. v. Romeling... 1802—1803 J. Lorentz ... 1694—1702 C. V. v. Scholten ... 1803—1807 Cl. Hansen ... 1702—1706 Me. Lean... 1807—1815 J. M. v. Holten ... 1706—1708 C. L. v. Holten . ... 1815—1S18 D. Mogensen ... 1708—1710 P. C. F. v. Scholten ... 1818—1820 M. K. Crone... 1710—1716 C. L. v. Holten ... 1820—1820 E. Bredal ... 1716—1724 P. C. F. v. Scholten ... 1820—1820 O. J. Thambsen... 1724—1724 C. G. Fleischer ... 1820—1822 F. Moth ... 1724—1727 C. V. Jessen ... 1822—1823 H. Suhm ... 1727—1733 P. C. F. v. Scholten... 1823—1826 Ph. Gardelin ... 1733—1736 J. Söbötker... 1826—1829 F. Moth ... 1736—1744 F. L. C. P. Rosenorn ... 1829—1830 C. v. SchJweder ... 1744—1747 L. J. Rothe... 1830—1830

3

33

F. L. C. P. Rosenørn ... 1830—1831 J. Söbötker... 1836—1848 L. J. Rothe... 1831—1832 H. H. Berg... 1848—1848 F. L. C. P. Rosenørn ... 1832—1834 F. v. Oxholm ... 1848—1852 F. v. Oxholm ... 1834—1836 H. H. Berg... 1853—1862 Efter 1862 havde St. Thomas og St. Jan ingen særlig Kommandant, men Guvernø­

ren, hvis Hovedsæde var Christiansted, havde alle tre Øer under sig. I 1871 flyttedes Guvernørens Hovedsæde til St. Thomas og senere opholdt Guvernøren sig Vinterhalv- aaret paa St. Thomas og Sommerhalvaaret paa St. Croix.

W. L. Birch ... 1871—1871 P. M. S. Andersen ... 1888—1889 J. Christmas ... 1871—1871 C. H. Arendrup ... 1889—1893 F. E. Bille ... 1871—1872 C. E. Hedemann ... 1893—1903 J. A. Stakemann ... 1872—1872 H. A. Jiirs ... 1903—1904 J. A. Garde... 1872—1876 F. T. M. M. Nordlien... 1904—1905 C. A. F. C. Hattensen ... 1876—1876 C. M. T. Cold ... 1905—1908 J. A. Garde ... 1876—1881 P. C. Limpricht... 1908—1911 C. A. F. C. Hattensen... 1881—1881 L. C. Helweg-Larsen ... 1811—1915 C. H. Arendrup ... 1881—1884 R. Baumann ... 1915—1915 P. M. S. Andersen... 1884—1885 L. C. Helweg-Larsen ... 1915—1916 C. H. Arendrup ... 1885—1888 H. Konow ... 1916—1917

Opperhoveder for St. Croix og Generalguvernører for alle tre Øer:

*F. Moth ... 1734—1736 *H. C. Lillienskjold ... 1807—1807 G. Höeg Nissen ... 1736—1744 *H. Bowyer... 1807—1815 P. Lindemark ... 1744—1747 *P. L. Oxholm ... 1815—1816 J. Hansen... 1747—1755 *J. H. v. Stabel ... 1816—1816 P. Clausen ... 1755—1755 *A. B. Bentzon ... 1816—1819

*C. L. v. Pröck... 1755—1766 *J. H. v. Stabel... 1819—1820

*P. Clausen ... 1766—1770 *C. A. Rothe ... 1820—1822

*F. Moth ... 1770—1772 *J. F. Bardenfleth ...1822—1827

*U. W. v. Roepstorff... 1772—1773 *P. C. F. v. Scholten ... 1827—1831

*H. L. E. v. Schimmelmann . 1773—1773 *J. Söbötker ... 1831—1832

*P. Clausen ... 1773—1784 *P. C. F. v. Scholten... 1832—1834 H. L. E. v. Schimmelmann . 1784—1787 *J. Söbötker ... 1834—1835

*E. F. v. Walterstorff... 1787—1794 *P. C. F. v. Scholten ... 1835—1848

*W. A. Lindemann ... 1794—1796 *F. v. Oxholm ... 1848—1848

*Th. de Malleville... 1796—1798 *P. Hansen ... 1848—1851

*W. A. Lindemann ... 1798—1801 *H. D. F. Feddersen ... 1851—1855 Engelsk Okkupation ... 1801—1802 *J. F. Schlegel ... 1855—1860

*E. F. v. Walterstorff... 1802—1803 *W. L. Birch ... 1860—1871

*B. F. Mühlenfels ... 1803—1807

Hovedsædet flyttedes til St. Thomas 11. Febr. 1871.

N. U. Aarestrup. F. i Aarhus Stift. Kom til Guinea 1762 med »Cronprintzens Ønske«.

I det kgl. K.s Tjen. 15. Juni 1767. Bogholder 24. Nov. 1768. Ved Guvernør Kuhbergs Død avancerede »Købmand« G. F. Wriesberg.

Denne stridigede Embedsmand var kommet i Modsætningsforhold til Aa. — og lod ham nu sætte i Arrest. Ved den udsendte Guvernør J. C. Otto’s Ankomst Foraaret 1770, løslodes Aa. straks; anset og meget brugbar. 1771 Overkøbmand. Ved J. D. Frølichs Død suc- sederede han 23. Juni 1774 som Interims- guvernør af Aa., der maatte lægge særlig Vægt paa at modstaa Angreb fra de holland­

ske Forter paa Kysten. Fortet Christiansborg udvidedes og forbedredes. Hollænderne søgte at lokke de »danske« Negerstammer til sig ved kostbare Gaver til Høvdingerne. Addaerne var en Tid utro, og Fortet Christiansborg og Redouten Prøvesten blev — dog uden Held

— angrebet af »hollandske« Negerstammer.

Aa., der blev godt bistaaet af Major J. A.

Kiøge [s. d.], fik 5. Maj 1774 Bestall, som virk. Guvernør. Aa. fik igen Samling paa de

»danske Stammer« og leverede Holl. et Slag ved Ursu (paa dansk Grund) 4. og 8. Maj 1776. Slaget var uafgjort, men Holl. trak sig snart efter tilbage. Aa. blev 24. Juni 1777 afløst af den hjemmefra udsendte »kgl.« Gu­

vernør J. C. v. Hemsen [s. d.]. Blev Direktør i Det Østersøisk-Guin. Komp.

Peter Herman Abbestee. F. 1728. Søn af Helvig A. og Maria Barbara v. Fabritius [se:

Lengnick: »Fabritius de Tengnagel, S. 11]. — Antoges af As. Komp.s Dirktn. 1752 som As­

sistent i iTr. — Fra Kbhvn. Jan. 53 med »Sy- dermandland« og fik undervejs 6 Rdlr. mig.).

— Kom Sommeren 1753 til Tr. Var ihærdig og dygtig og avancerede 5. Septbr. 1754 til Overass. og VI. Sekretraad; han var tilmed kommet til Indien i en af Koloniernes bedste Perioder og forstod at benytte Chancerne. — Udnævntes 1756 til Resident paa Logen i Ca- licut paa Malabarkysten efter F. C. Thomsen, deij var flygtet derfra efter at have besveget Komps. Kasse. Afgik fra Tr. 30. Maj 56. Ef­

ter at have bragt Orden paa Logen, ønskedes han tilbage til Tr., hvor man savnede hans Intelligens og Flid, og han dimitt. som Over-

hoved 23. Novbr. 59; forlod Calicut 22. Okibr.

60. Indtog Sæde i Guvmt. som III. Raadsmed- lem. — Ved Guvernør Forcks Død vægrede Sekonden C. H. Høyer sig paa Gr. af de van­

skelige Forhold og sin Alderdom sig ved at overtage Ledelsen, og Abbestee blev da een- stemmigt valgt til Interimsguvernør 29'. April 1761. — Komps. Dirktn. stadfæstede ham som saadan 9. Marts 1'763. G. i Tr. 26. Decbr. 1768 m. Mademoiselle Fran^oise Lange. — Vielse (af F. Hattun) paa Dansborg sam. m. Oberst G. Fischer og Dr. med. J. Kønig. Fik 2. Jan.

73 en Søn, der blev døbt 11. Jan. i Zionskir- ken. (Før Ægteskabet havde han Datteren:

Pauline A. Han drev en Del privat Han­

del og ejede 1772 den tomastede Cha­

lup »Hamburg«, 1773 »De tvende Venner«.

[Om hans Virksomhed som Guvernør se:

Kay L.: »De dansk-ostind. Kol. Hist.« I., S.

91—110.]. — Ansøgte 1772 om Afsked og fik Dirktns. Tilladelse 3. Febr. 1773. — Fra- traadte 14. Febr. 1775 og indskibede sig d.

15de med sin Familie i »Ganges«, under 15 Kanonskuds Salut fra Dansborg. Afsejl, fra Tr. 16. Febr. 75. [Eftf. D. Br'own]. Da de ostindiske Kolonier ved Kassationsakten af 1. Aug. 1777 (approb. af Kongen 11. Septbr.) afstodes til Kongen, udnævntes A. under 25.

Juni 77 til Guvernør med Titel af Brigadér.

Fra Kbhvn. i Decbr. 77 »med Frue, 3de Børn, 1 Fran^aise, 3de Piger og 2 Tienere« med As. Komps. »Dronning Juliane Maria« [s. d.]

og kom 16. Jan. 79 til Tr., hvor han overtog Ledelsen; d. 17. Jan. 79. Foretog Overtagelsen af Kronens Ejendomme, hvilket tilendebrag­

tes 8. Marts 1780. — Generalmajor. — Blev ved kgl. Resol. af 27. Novbr. 80 Præces for Kommissionen til Fæstningen Dansborgs Istandsættelse (50.000 Rdlr.). — Fik af de indfødte Tilnavnet »Abbatu Kataven«, de For­

trængtes Fader. — Kunde ikke afholde sig fra at drive privat Handel og købte 1782 i Tr. Skibene »Serampur«, »Calicut« og »Ma­

ria«. Entledigedes ved kgl. Resol. af 7. Aug.

83 [Eftfr. F. J. P. Lichtenstein], men vedblev dog at være den egentlige Leder, og da hans Eftermand døde, traadte han igen helt i For­

grunden. Entledigedes ved kgl. Resol. af 24.

Maj 1786 og afløstes af Obljnt. Restorff, der

3*

35

imidlertid døde 14. Nov. 86, og A. beholdt Po­

sten, indtil Guvr. P. Anker 1788 kom ud.

Forlod Tr. med sin Familie med Kompagni­

skibet »Dannemark«, der afsejl, fra Tr. 30.

Jan. 89. — Hjemkom til Kbhvn. 8. Septbr.

89. Ejede Ejendommen Amaliegade 71 (Auk­

tion efter* hans Død 5. Marts 95). f 29.

Decbr. 1794 i Kbhvn. og begrav, i Holmens K.

A’Cunha. Ansat ved Politiet i Pulo Pe- nang. — Kom 3. Marts 1834 med en siame­

sisk Prahu til Nankovry-Kolonien, hvor han toges i dansk Tjen, af Resident Rosen. Han var en rask, ærlig (!) Halvkastmand, der yde­

de god Tjen, i Nødens Tid, f. Eks. med at skaffe Ris fra Naboøeme og fra fremmede Skibe. Talte Malayisk, Portug. og lidt En­

gelsk. — Indsattes 15. Decbr. 34 som Næst­

kommanderende i Kolonien og blev 1835 ef­

ter Kervere Forstander indtil Serg. Buck- mann kom til Øerne.

Sigvart Adelaer. Ældste Søn af Cort Ade- laer og hans første Hustru, Hollænderinden Engelke Sofronia [Fr. Krarup]. — [Se:

Dansk Biogr. Lex.] »til Brasbjerg og Giem- søe Kloster«. — Udnævntes (vistn. 23.

Septbr.) 1668 til Kapt. paa Orlogsfregatlen

»Færøe«. Afsejl, fra Kbhvn. 20. Oktbr. 68

— Havde Ordre til at anløbe og undersøge Øen Diego Roderiquez, der skulde tages i Besiddelse under Navnet »Frederiksøe«.

— Kom 31. Maj 69 til Tr. [Se: Kay L.:

»De dansk-ostind. Kol. Hist. I, S. 40.]. Fra Tr. Aug. 69 til Bantam paa Java, hvor han afsluttede en Handelstraktat med Sultanen.

— Rejste derfra med Skibet lige hjem og kom til Kbhvn. Septbr. 1670. — Schoubynacht og

»indisk Raad«. — Udnævntes til Komman­

dant i Tr. 13. Novbr. 1672. — Fik Pas til In­

dien 13. Oktbr. 73 som Komm. paa »Haabet«

og kom Aaret efter til Indien. [Se endv. »De d.-o. Kol. Hist. S. 45—46. (Der siges dér fejl­

agtigt, at A. kom. til Indien 1673.)]. — Siges at have ladet Ljnt. Hans Jørgen i Tr. »arque- busere« for nogle grove Skafldsord. — Fik

»forlof« 13. Oktbr. 1680 og skulde hjemvende med »Dansborg«, som imidlertid forliste paa Udrejsen. Forlod Tr. 6. Nov. 1682 med »Fly­

vende Ulv«, f 24. Jan. 1683 ombord. — Ski­

bet kom 31. Jan. til Kap, hvor A. begravedes med megen Pomp.

Johan David Ahnholm. F. i Aabenraa 1756.

Ansattes 3. Aug. 1793 som 4. Slemme i Raa- det paa Chr.borg i Guinea med 500 Rdlr.

aarl. Kom til Guinea 1793 med en fransk Snau. Var 1795 Sekretraad og Kommandant paa Fortet Kongensten. Se endv. »De Danske i Guinea«, S. 100. Fungerede som Interims- guvernør 1. Jan. 1800 til 3. Oktbr. 1802.

Kom tilbage til København 25. Juli 1804.

t 22. Septbr. 1806 i Kbhvn. af »Forkølelse«

(Størrestræde 17 og 18).

Henning Albrecht. Fortløjtnant paa Fr.- borg i Guinea. Overtog ved Jost Cramers Død Kommandoen i D. Guinea 7. Juni 1662.

Bestalling som Guvr. 10. Sept. 1664. Fra- traadte 20. Jan. 1670. [Se udførl.: »De Dan­

ske i Guinea«, S. 20—23.]. Residerede paa Frederiksborg, som en Tid blev belejret af Hollænderne.

Eskild Andersen (Kongsbakke). F. i Hal­

land omkr. 1618. — Kom til Kbhvn. i Kon­

gens Tjen., vistnok past Holmen. — Antoges 1639 af Ostind. Komp. som Konstabel paa

»Christianshavn«, der 8. Oktbr. udgik til Ostindien. — Kom 5. Septbr. 43 til Tr., hvor han ansattes som Konstabel og Kvar- térmester paa Dansborg. — Af og til sendtes han dog paa Togter med Skibene og var saaledes Konstabel paa »Christianshavn«

paa Kapertogtet 1647 (60 Pardau om Mdn.).

— Avancerede ved sin Kækhed og Flinkhed rask til Garnisonens I. Underofficer. — Lærte hurtigt Porlug. og Tamulsk og var snart en velset Gæst hos de mest betydende Indere, Mohrer og Portugisere paa det danske Ter­

ritorium. Menigmand beundrede ham. — Komm. Wm. Leyel satte megen Pris paa ham, medens hai> derimod var paa Kant med den brave Leyels sølle Efterfølger: Paul Han­

sen Korsør. — Da denne døde, var der ingen tilbage i Kolonien af Officersklassen. Udsen­

delsen af Skibe hjemmefra var standset p.

Gr. af Krigen. Tanjaurerne truede fra Land­

siden og Mohreme fra Søsiden. Da Kolo­

niens Beboere selv maatte vælge en Øversle faldt Valget eenstemmigt paa E. A. K., som saaledes d. 7. Septbr. 1655 blev Kommandant og Opperhoved i Tr. [Om hans gode Styrelse i Kolonien: se: Kay L.: »De dansk-ostind. Kol.

Hist.«, I., S. 38—40; — om Handelens Vedlige­

holdelse, Tr.s Belejring og Kaperkrigen mod Mohrerne]. — Da der endelig 1669 igen kom dansk Skib til Tr., Orlogsfregatten »Færøe«, med Forstærkning af Mandskab og Penge­

midler, fandtes Kolonien i god Behold. — Forbindelsen med Moderlandet blev nu ret livlig, men E. A. K., der if. Kongens Ordre skulde vedblive at slaa for Styret, dog med H. Eggers ved sin Side, blev mere og mere puffet til Side af de nyankomne, fornemmere danske Officerer, men fandt sig ikke godvil­

ligt deri og kom derved paa Kant med de fleste Overordnede. — I »De dansk-ostind.

Kol. Hist.« I. S. 44 staar nævnt, at han var gift med Grænse-Naikens Datter, men det fremgaar af efterfølgende, at han maaske har haft en evrop. Hustru. Efter at have faaet Meddelelse om Tilstanden i Tr., anordnede Kongen 8. Decbr. 1670, at E. A. og de andre Officerer skulde have udbetalt deres Tilgode­

havender af de indiske Midler og at — for E. A.s K.s tro Tjenestes Skyld — hans »Hu­

strues Christine Anders ald dend penge Siraff, som hun er tilfunden at betale«, skul­

de tilgives hende. — Hun har rimeligvis over- fuset Henrik Eggers. Ved kgl. Brev af 10.

Decbr. 70 dadiedes baade E. A. K. og H. Eg­

gers for deres Splidagtighed, men E. A. K.

»confirmeres i Commendents Charge«. — Da de to vedblev at sende Klager over hin­

anden, beordrede Kongen 28. Septbr. 1671 Dirktn. for Ostind. Komp. til at nedsætte en Kommission til at dømme i Striden mellem E. A. K. og H. E. f 1^74 i Tr.

Peter Mathias Simonsen Andersen. F. 23.

Jan. 1841 i Ribe. Student fra Ribe 1857.

Cand. jur. 21. Jan. 1863. S. Aar Guverne- mentsfuldm. i D. Vestindien. Ansattes i Præ­

sidentskabssekretariatet paa St. Thomas.

Præsidentskabssekretær (konstit.) 1867. Han var da (fra 1. Apr. 1865) blevet folkevalgt Medlem af Kolonialraadet for St. Thomas og St. Jan. Blev 1868 Underdommer og Skriver m. 3200 Rdlr. aarl. Konstitueredes 1880 og fik 19. Juli 1881 Bestalling som Overdommer ved den vestindiske Over­

ret. (Landsoverret). Ved Guvernør Arendrups Afrejse 25. Okt. 1884 blev han Viceguver- nør og midlertidig Øverstbefalende. Hans Hustru og Datter* Frk. C. A., rejste 30. Okt.

til St. Thomas med »5 Tyender« ombord paa

»Vigilant & JoIIy Companion«. 9. Decbr. lod han sig føre over til St. Croix af Orl. Skon.

»Ingolf«. Ved Arendrups Tilbagekomst i Maj 1885 blev A. Overdommer igen. R. af Dbg.

Blev II. kongevalgt Medl. af Kolonialraadet for St. Thomas og St. Jan 1. Juni 1885. De­

koreredes med Venezuelas Busto del Liberta- dor-Ordenens II. Klasse; Ret til at bære den 22. Juli 85. Se endv. »Dansk-Vestindien 1866

—1917«. D. M. 15. Nov. 1888. Hjemgik fra St. Thomas 3. Juli 1890. f 2. Maj 1919 i Kbh. Enke: Augusta f. Rosenørn-Dewhurst.

Helmuth v. Arenstor IL F. 12. Apr. 1807 paa Overgaard. Søn af Kammerherre, Major Fr. v. A. og Johanne Marie Charlotte, f. Jer- min. Kom som Kadet i Huset hos Hans B.

Dahlerup. »Et ungt Menneske med gode Ev­

ner, men forsømt og forvildet i det Hus, hvor han sidst havde været«, skrev Dahlerup om ham. Han var blevet Kadet 1818, Skljnt.

23. Dec. 1825. Kammerjunker 24. Apr. 1826.

Se: »Det danske Søofficerskorps 1801—1919«

(m. Billede). Ansøgte om Tillad, til at gøre en Guinearejse. Kgl. Resol. 30. Sep. 1830.

Han skulde rejse med Guvr. L. v. Hein som Adjutant. Bibeholdt Gagen og fik fri Ud- og Hjemrejse. Skulde sucsedere H. som Guvr.

Guvernør ad interim 25. Okt. 1831. f 4. Dec.

1832.

Christian Henrik Arendrup. F. 25. Marts 1837 i Frederikshavn. Søn af Stiftsfysikus Chr. A. (f 1871). Student 19 Aar gml. Elev

i den militære Højskoles yngste Afdeling 1.

Apr. 1857. Skljnt. 1. Apr. 1859 (1. Apr. 57) a la1 suite i Ingeniørkorpset og Elev i ældste Afdeling. Indtraadte i Nr. 1. Apr. 61. A. blev 14. Apr. 1863 g. m. Almira Andrine Kielle- rup, f. 12. Febr. 1841 paa St. Thomas; Datter af Konferensraad A. A. Kiellerup (f 1868) og Hustru Almira, f. Lindo (f 1887). R. af Dbg.

29. Apr. 64. Prmljnt. 21. Sept. 67 i I. Ing.batt.

Lærer i Krigsbygningskunst ved Off. Skolen 1. Okt. 68—30. Sept. 70. [Se: »111. Tid.« 1905, Nr. 13]. Kapt. 30. Juni 1870. Chef for I. Ing.- battlns. Sømineafdeling 1. Aug. 70. R. af Æreslegionen 31. Aug. 70. R. af Sværdord.

31. Oktbr. 70. Kapts. Ancien. 19. Febr. 70.

Off. af Æresleg. 8. Dec. 75. R. af Nord­

stjerneord. 29. Jan. 78. D.M. 12. Febr. 1881.

Søn: Fuldm. G. Arendrup. Datter: Koncert­

sangerinden Ellen Arendrup. Guvernør i D.

Vestindien 1. Apr. 1881. Anmodede 17. Marts 81 om 8000 Kr. som Forskud paa Lønning og Rejseudgifter; disse sidste blev 5544 Kr.

Han havde Familien med ud. Overtog Guvmt.

15. Apr. 1881. P. Gr. af Sygdom kom han først sent paa Sommeren til St. Croix. [Se udførl. »Dansk-Vestindien 1666—1917«.] Vir­

kede humant og med megen administrativ Evne. Kom. af den brasil. Rosaorden 15.

Aug. 83. K2 af Dbg. 12. Sep. 84. Tog Sæde paa St. Croix fra 1. Marts 1884 i Henhold til Lov af 14. Apr. 83. Efter et Ophold i Dan­

mark genovertog han Guvernementet 1885.

Havde hjemme antaget 2 Underforvaltere til Statsplantagerne paa St. Croix: Johannes Enevoldsen og Hans Petersen Thonbo. Ob.- Ijnt. 23. Nov. 85. R. af den preuss. Krone- orden (II.) 29. Sep. 86. Rejste hjemad paa Permission 5. Juli 1888. K1 af Dbg. 15. Nov.

88. Rejste kort efter igen til Vestindien;

fra Southhampton 10. Jan. 89. Genovertog Guvmt. 30. Jan. 88; Sommeren paa St. Croix, Vinteren paa St. Thomas. Sam. m. Udnævn, til Guvernør blev han Oberst ved den vest­

ind. Hærstyrke. Virk. Oberst i Hæren 28.

Juli 1890. Se: Guvernørlisten i »D. V. 1666

—1917«.) Indtraadte i Nr. som Chef for Ing.

Regmt. 1. Juli (15. Maj) 1893. Spansk mil.

Fortjenstord. III. 19. Apr. 1894. Generalma­

jor 30. Juni 1900. Storkors af Dbg. Afsked 1905. Formand for Foren. »Det røde Kors«, t 1913.

Richard Aschlund. F. 2. Jan. 1800. — Ka­

det. — Sekljnt. 27. Aug. 1822. — Premljnt.

18. Apr. 1830. — Kaptljnt. 28. Juni 1840. — R. af Dbg. 19. Septbr. 1843. — Ansattes 19.

Maj 1845 som Næstkommanderende paa »Ga- lathea«, der af sejl, fra Kbhvn. 24. Juni 1845 [se udførl.: St. A. Bille: Beretning om Cor- vetten Galatheas Rejse omkring Jorden! 1845

—47. Kbhvn. 1849—51.]. Efterlodes i Indien som Chef for den »nikobarske Entreprise«.

37