NIKOBARØERNE
om 25 Millioner Dollars for Øerne, og Afstemninger baade paa Øerne og her
hjemme viste klare Linier for Salg, kom dette i Stand i 1916, og Afstaaelse fandt Sted d. 31. Marts 1917.
Befolkningens Kaar bedredes ikke ved Overdragelsen til U. S. A. Der gøres særlig ved »Vestindisk Kompagni«, et stort Propagandaarbejde for at drage amerikanske Turister til Øerne, og allerede nu kommer aarligt adskillige store Turistskibe til St. Thomas.
(Fyldigere Oplysninger findes ;i det illustrerede Værk »Dansk Vestindien 1666-—1917«, Kbhvn. 1929, og i det omfattende Kartotek: »Dansk-vestindiske og -guineiskd Personalia og Data«, Det kgl. Bibliotek).
I de Bøger fra min Haand, som er nævnt her, findes Kildefortegnelser, Lister over de trykte og utrykte Kilder til Koloniernes Historie og Beskrivelse.
Opperhoveder, Guvernører og Kommandanter for St. Thomas og St. Jan:
E. Nielsen Smed ... 1666—1666 C. Suhm ...^1747—1758 J. Hoyer ... 1666—1667 H. Felchenhauer ... 1758—1760 J. Iversen Dyppel... 1672—1680 J. G. v. John ... 1760—1764 N. Esmit ... 1680—1682 D. Wildthagen ... 1764—1764 A. Esmit ... 1682—1684 P. Gynthelberg ... 1764—1765 G. Milan... 1684—1686 U. W. Roepstorff... 1765—1766 M. Mikkelsen... 1686—1686 J. N. Kragh ... 1766—1773 Ch. Heins... 1686—1688 G. Host ... 1773—1773 A. Esmit... 1688—1688 Th. de Malleville ... 1773—1796 I. Hoppe ... 1688—1688 ß. F. v. Mühlenfels ... 1796—1800 Ch. Heins ... 1688—1689 C. V. v. Scholten... 1800—1801 J. Lorentz ... 1689—1692 John Clayton Cowell ... 1801—1802 Fr. Delavigne ... 1692—1694 W. v. Romeling... 1802—1803 J. Lorentz ... 1694—1702 C. V. v. Scholten ... 1803—1807 Cl. Hansen ... 1702—1706 Me. Lean... 1807—1815 J. M. v. Holten ... 1706—1708 C. L. v. Holten . ... 1815—1S18 D. Mogensen ... 1708—1710 P. C. F. v. Scholten ... 1818—1820 M. K. Crone... 1710—1716 C. L. v. Holten ... 1820—1820 E. Bredal ... 1716—1724 P. C. F. v. Scholten ... 1820—1820 O. J. Thambsen... 1724—1724 C. G. Fleischer ... 1820—1822 F. Moth ... 1724—1727 C. V. Jessen ... 1822—1823 H. Suhm ... 1727—1733 P. C. F. v. Scholten... 1823—1826 Ph. Gardelin ... 1733—1736 J. Söbötker... 1826—1829 F. Moth ... 1736—1744 F. L. C. P. Rosenorn ... 1829—1830 C. v. SchJweder ... 1744—1747 L. J. Rothe... 1830—1830
3
33
F. L. C. P. Rosenørn ... 1830—1831 J. Söbötker... 1836—1848 L. J. Rothe... 1831—1832 H. H. Berg... 1848—1848 F. L. C. P. Rosenørn ... 1832—1834 F. v. Oxholm ... 1848—1852 F. v. Oxholm ... 1834—1836 H. H. Berg... 1853—1862 Efter 1862 havde St. Thomas og St. Jan ingen særlig Kommandant, men Guvernø
ren, hvis Hovedsæde var Christiansted, havde alle tre Øer under sig. I 1871 flyttedes Guvernørens Hovedsæde til St. Thomas og senere opholdt Guvernøren sig Vinterhalv- aaret paa St. Thomas og Sommerhalvaaret paa St. Croix.
W. L. Birch ... 1871—1871 P. M. S. Andersen ... 1888—1889 J. Christmas ... 1871—1871 C. H. Arendrup ... 1889—1893 F. E. Bille ... 1871—1872 C. E. Hedemann ... 1893—1903 J. A. Stakemann ... 1872—1872 H. A. Jiirs ... 1903—1904 J. A. Garde... 1872—1876 F. T. M. M. Nordlien... 1904—1905 C. A. F. C. Hattensen ... 1876—1876 C. M. T. Cold ... 1905—1908 J. A. Garde ... 1876—1881 P. C. Limpricht... 1908—1911 C. A. F. C. Hattensen... 1881—1881 L. C. Helweg-Larsen ... 1811—1915 C. H. Arendrup ... 1881—1884 R. Baumann ... 1915—1915 P. M. S. Andersen... 1884—1885 L. C. Helweg-Larsen ... 1915—1916 C. H. Arendrup ... 1885—1888 H. Konow ... 1916—1917
Opperhoveder for St. Croix og Generalguvernører for alle tre Øer:
*F. Moth ... 1734—1736 *H. C. Lillienskjold ... 1807—1807 G. Höeg Nissen ... 1736—1744 *H. Bowyer... 1807—1815 P. Lindemark ... 1744—1747 *P. L. Oxholm ... 1815—1816 J. Hansen... 1747—1755 *J. H. v. Stabel ... 1816—1816 P. Clausen ... 1755—1755 *A. B. Bentzon ... 1816—1819
*C. L. v. Pröck... 1755—1766 *J. H. v. Stabel... 1819—1820
*P. Clausen ... 1766—1770 *C. A. Rothe ... 1820—1822
*F. Moth ... 1770—1772 *J. F. Bardenfleth ...1822—1827
*U. W. v. Roepstorff... 1772—1773 *P. C. F. v. Scholten ... 1827—1831
*H. L. E. v. Schimmelmann . 1773—1773 *J. Söbötker ... 1831—1832
*P. Clausen ... 1773—1784 *P. C. F. v. Scholten... 1832—1834 H. L. E. v. Schimmelmann . 1784—1787 *J. Söbötker ... 1834—1835
*E. F. v. Walterstorff... 1787—1794 *P. C. F. v. Scholten ... 1835—1848
*W. A. Lindemann ... 1794—1796 *F. v. Oxholm ... 1848—1848
*Th. de Malleville... 1796—1798 *P. Hansen ... 1848—1851
*W. A. Lindemann ... 1798—1801 *H. D. F. Feddersen ... 1851—1855 Engelsk Okkupation ... 1801—1802 *J. F. Schlegel ... 1855—1860
*E. F. v. Walterstorff... 1802—1803 *W. L. Birch ... 1860—1871
*B. F. Mühlenfels ... 1803—1807
Hovedsædet flyttedes til St. Thomas 11. Febr. 1871.
N. U. Aarestrup. F. i Aarhus Stift. Kom til Guinea 1762 med »Cronprintzens Ønske«.
I det kgl. K.s Tjen. 15. Juni 1767. Bogholder 24. Nov. 1768. Ved Guvernør Kuhbergs Død avancerede »Købmand« G. F. Wriesberg.
Denne stridigede Embedsmand var kommet i Modsætningsforhold til Aa. — og lod ham nu sætte i Arrest. Ved den udsendte Guvernør J. C. Otto’s Ankomst Foraaret 1770, løslodes Aa. straks; anset og meget brugbar. 1771 Overkøbmand. Ved J. D. Frølichs Død suc- sederede han 23. Juni 1774 som Interims- guvernør af Aa., der maatte lægge særlig Vægt paa at modstaa Angreb fra de holland
ske Forter paa Kysten. Fortet Christiansborg udvidedes og forbedredes. Hollænderne søgte at lokke de »danske« Negerstammer til sig ved kostbare Gaver til Høvdingerne. Addaerne var en Tid utro, og Fortet Christiansborg og Redouten Prøvesten blev — dog uden Held
— angrebet af »hollandske« Negerstammer.
Aa., der blev godt bistaaet af Major J. A.
Kiøge [s. d.], fik 5. Maj 1774 Bestall, som virk. Guvernør. Aa. fik igen Samling paa de
»danske Stammer« og leverede Holl. et Slag ved Ursu (paa dansk Grund) 4. og 8. Maj 1776. Slaget var uafgjort, men Holl. trak sig snart efter tilbage. Aa. blev 24. Juni 1777 afløst af den hjemmefra udsendte »kgl.« Gu
vernør J. C. v. Hemsen [s. d.]. Blev Direktør i Det Østersøisk-Guin. Komp.
Peter Herman Abbestee. F. 1728. Søn af Helvig A. og Maria Barbara v. Fabritius [se:
Lengnick: »Fabritius de Tengnagel, S. 11]. — Antoges af As. Komp.s Dirktn. 1752 som As
sistent i iTr. — Fra Kbhvn. Jan. 53 med »Sy- dermandland« og fik undervejs 6 Rdlr. mig.).
— Kom Sommeren 1753 til Tr. Var ihærdig og dygtig og avancerede 5. Septbr. 1754 til Overass. og VI. Sekretraad; han var tilmed kommet til Indien i en af Koloniernes bedste Perioder og forstod at benytte Chancerne. — Udnævntes 1756 til Resident paa Logen i Ca- licut paa Malabarkysten efter F. C. Thomsen, deij var flygtet derfra efter at have besveget Komps. Kasse. Afgik fra Tr. 30. Maj 56. Ef
ter at have bragt Orden paa Logen, ønskedes han tilbage til Tr., hvor man savnede hans Intelligens og Flid, og han dimitt. som
Over-hoved 23. Novbr. 59; forlod Calicut 22. Okibr.
60. Indtog Sæde i Guvmt. som III. Raadsmed- lem. — Ved Guvernør Forcks Død vægrede Sekonden C. H. Høyer sig paa Gr. af de van
skelige Forhold og sin Alderdom sig ved at overtage Ledelsen, og Abbestee blev da een- stemmigt valgt til Interimsguvernør 29'. April 1761. — Komps. Dirktn. stadfæstede ham som saadan 9. Marts 1'763. G. i Tr. 26. Decbr. 1768 m. Mademoiselle Fran^oise Lange. — Vielse (af F. Hattun) paa Dansborg sam. m. Oberst G. Fischer og Dr. med. J. Kønig. Fik 2. Jan.
73 en Søn, der blev døbt 11. Jan. i Zionskir- ken. (Før Ægteskabet havde han Datteren:
Pauline A. Han drev en Del privat Han
del og ejede 1772 den tomastede Cha
lup »Hamburg«, 1773 »De tvende Venner«.
[Om hans Virksomhed som Guvernør se:
Kay L.: »De dansk-ostind. Kol. Hist.« I., S.
91—110.]. — Ansøgte 1772 om Afsked og fik Dirktns. Tilladelse 3. Febr. 1773. — Fra- traadte 14. Febr. 1775 og indskibede sig d.
15de med sin Familie i »Ganges«, under 15 Kanonskuds Salut fra Dansborg. Afsejl, fra Tr. 16. Febr. 75. [Eftf. D. Br'own]. Da de ostindiske Kolonier ved Kassationsakten af 1. Aug. 1777 (approb. af Kongen 11. Septbr.) afstodes til Kongen, udnævntes A. under 25.
Juni 77 til Guvernør med Titel af Brigadér.
Fra Kbhvn. i Decbr. 77 »med Frue, 3de Børn, 1 Fran^aise, 3de Piger og 2 Tienere« med As. Komps. »Dronning Juliane Maria« [s. d.]
og kom 16. Jan. 79 til Tr., hvor han overtog Ledelsen; d. 17. Jan. 79. Foretog Overtagelsen af Kronens Ejendomme, hvilket tilendebrag
tes 8. Marts 1780. — Generalmajor. — Blev ved kgl. Resol. af 27. Novbr. 80 Præces for Kommissionen til Fæstningen Dansborgs Istandsættelse (50.000 Rdlr.). — Fik af de indfødte Tilnavnet »Abbatu Kataven«, de For
trængtes Fader. — Kunde ikke afholde sig fra at drive privat Handel og købte 1782 i Tr. Skibene »Serampur«, »Calicut« og »Ma
ria«. Entledigedes ved kgl. Resol. af 7. Aug.
83 [Eftfr. F. J. P. Lichtenstein], men vedblev dog at være den egentlige Leder, og da hans Eftermand døde, traadte han igen helt i For
grunden. Entledigedes ved kgl. Resol. af 24.
Maj 1786 og afløstes af Obljnt. Restorff, der
3*
35
imidlertid døde 14. Nov. 86, og A. beholdt Po
sten, indtil Guvr. P. Anker 1788 kom ud.
Forlod Tr. med sin Familie med Kompagni
skibet »Dannemark«, der afsejl, fra Tr. 30.
Jan. 89. — Hjemkom til Kbhvn. 8. Septbr.
89. Ejede Ejendommen Amaliegade 71 (Auk
tion efter* hans Død 5. Marts 95). f 29.
Decbr. 1794 i Kbhvn. og begrav, i Holmens K.
A’Cunha. Ansat ved Politiet i Pulo Pe- nang. — Kom 3. Marts 1834 med en siame
sisk Prahu til Nankovry-Kolonien, hvor han toges i dansk Tjen, af Resident Rosen. Han var en rask, ærlig (!) Halvkastmand, der yde
de god Tjen, i Nødens Tid, f. Eks. med at skaffe Ris fra Naboøeme og fra fremmede Skibe. Talte Malayisk, Portug. og lidt En
gelsk. — Indsattes 15. Decbr. 34 som Næst
kommanderende i Kolonien og blev 1835 ef
ter Kervere Forstander indtil Serg. Buck- mann kom til Øerne.
Sigvart Adelaer. Ældste Søn af Cort Ade- laer og hans første Hustru, Hollænderinden Engelke Sofronia [Fr. Krarup]. — [Se:
Dansk Biogr. Lex.] »til Brasbjerg og Giem- søe Kloster«. — Udnævntes (vistn. 23.
Septbr.) 1668 til Kapt. paa Orlogsfregatlen
»Færøe«. Afsejl, fra Kbhvn. 20. Oktbr. 68
— Havde Ordre til at anløbe og undersøge Øen Diego Roderiquez, der skulde tages i Besiddelse under Navnet »Frederiksøe«.
— Kom 31. Maj 69 til Tr. [Se: Kay L.:
»De dansk-ostind. Kol. Hist. I, S. 40.]. Fra Tr. Aug. 69 til Bantam paa Java, hvor han afsluttede en Handelstraktat med Sultanen.
— Rejste derfra med Skibet lige hjem og kom til Kbhvn. Septbr. 1670. — Schoubynacht og
»indisk Raad«. — Udnævntes til Komman
dant i Tr. 13. Novbr. 1672. — Fik Pas til In
dien 13. Oktbr. 73 som Komm. paa »Haabet«
og kom Aaret efter til Indien. [Se endv. »De d.-o. Kol. Hist. S. 45—46. (Der siges dér fejl
agtigt, at A. kom. til Indien 1673.)]. — Siges at have ladet Ljnt. Hans Jørgen i Tr. »arque- busere« for nogle grove Skafldsord. — Fik
»forlof« 13. Oktbr. 1680 og skulde hjemvende med »Dansborg«, som imidlertid forliste paa Udrejsen. Forlod Tr. 6. Nov. 1682 med »Fly
vende Ulv«, f 24. Jan. 1683 ombord. — Ski
bet kom 31. Jan. til Kap, hvor A. begravedes med megen Pomp.
Johan David Ahnholm. F. i Aabenraa 1756.
Ansattes 3. Aug. 1793 som 4. Slemme i Raa- det paa Chr.borg i Guinea med 500 Rdlr.
aarl. Kom til Guinea 1793 med en fransk Snau. Var 1795 Sekretraad og Kommandant paa Fortet Kongensten. Se endv. »De Danske i Guinea«, S. 100. Fungerede som Interims- guvernør 1. Jan. 1800 til 3. Oktbr. 1802.
Kom tilbage til København 25. Juli 1804.
t 22. Septbr. 1806 i Kbhvn. af »Forkølelse«
(Størrestræde 17 og 18).
Henning Albrecht. Fortløjtnant paa Fr.- borg i Guinea. Overtog ved Jost Cramers Død Kommandoen i D. Guinea 7. Juni 1662.
Bestalling som Guvr. 10. Sept. 1664. Fra- traadte 20. Jan. 1670. [Se udførl.: »De Dan
ske i Guinea«, S. 20—23.]. Residerede paa Frederiksborg, som en Tid blev belejret af Hollænderne.
Eskild Andersen (Kongsbakke). F. i Hal
land omkr. 1618. — Kom til Kbhvn. i Kon
gens Tjen., vistnok past Holmen. — Antoges 1639 af Ostind. Komp. som Konstabel paa
»Christianshavn«, der 8. Oktbr. udgik til Ostindien. — Kom 5. Septbr. 43 til Tr., hvor han ansattes som Konstabel og Kvar- térmester paa Dansborg. — Af og til sendtes han dog paa Togter med Skibene og var saaledes Konstabel paa »Christianshavn«
paa Kapertogtet 1647 (60 Pardau om Mdn.).
— Avancerede ved sin Kækhed og Flinkhed rask til Garnisonens I. Underofficer. — Lærte hurtigt Porlug. og Tamulsk og var snart en velset Gæst hos de mest betydende Indere, Mohrer og Portugisere paa det danske Ter
ritorium. Menigmand beundrede ham. — Komm. Wm. Leyel satte megen Pris paa ham, medens hai> derimod var paa Kant med den brave Leyels sølle Efterfølger: Paul Han
sen Korsør. — Da denne døde, var der ingen tilbage i Kolonien af Officersklassen. Udsen
delsen af Skibe hjemmefra var standset p.
Gr. af Krigen. Tanjaurerne truede fra Land
siden og Mohreme fra Søsiden. Da Kolo
niens Beboere selv maatte vælge en Øversle faldt Valget eenstemmigt paa E. A. K., som saaledes d. 7. Septbr. 1655 blev Kommandant og Opperhoved i Tr. [Om hans gode Styrelse i Kolonien: se: Kay L.: »De dansk-ostind. Kol.
Hist.«, I., S. 38—40; — om Handelens Vedlige
holdelse, Tr.s Belejring og Kaperkrigen mod Mohrerne]. — Da der endelig 1669 igen kom dansk Skib til Tr., Orlogsfregatten »Færøe«, med Forstærkning af Mandskab og Penge
midler, fandtes Kolonien i god Behold. — Forbindelsen med Moderlandet blev nu ret livlig, men E. A. K., der if. Kongens Ordre skulde vedblive at slaa for Styret, dog med H. Eggers ved sin Side, blev mere og mere puffet til Side af de nyankomne, fornemmere danske Officerer, men fandt sig ikke godvil
ligt deri og kom derved paa Kant med de fleste Overordnede. — I »De dansk-ostind.
Kol. Hist.« I. S. 44 staar nævnt, at han var gift med Grænse-Naikens Datter, men det fremgaar af efterfølgende, at han maaske har haft en evrop. Hustru. Efter at have faaet Meddelelse om Tilstanden i Tr., anordnede Kongen 8. Decbr. 1670, at E. A. og de andre Officerer skulde have udbetalt deres Tilgode
havender af de indiske Midler og at — for E. A.s K.s tro Tjenestes Skyld — hans »Hu
strues Christine Anders ald dend penge Siraff, som hun er tilfunden at betale«, skul
de tilgives hende. — Hun har rimeligvis over- fuset Henrik Eggers. Ved kgl. Brev af 10.
Decbr. 70 dadiedes baade E. A. K. og H. Eg
gers for deres Splidagtighed, men E. A. K.
»confirmeres i Commendents Charge«. — Da de to vedblev at sende Klager over hin
anden, beordrede Kongen 28. Septbr. 1671 Dirktn. for Ostind. Komp. til at nedsætte en Kommission til at dømme i Striden mellem E. A. K. og H. E. f 1^74 i Tr.
Peter Mathias Simonsen Andersen. F. 23.
Jan. 1841 i Ribe. Student fra Ribe 1857.
Cand. jur. 21. Jan. 1863. S. Aar Guverne- mentsfuldm. i D. Vestindien. Ansattes i Præ
sidentskabssekretariatet paa St. Thomas.
Præsidentskabssekretær (konstit.) 1867. Han var da (fra 1. Apr. 1865) blevet folkevalgt Medlem af Kolonialraadet for St. Thomas og St. Jan. Blev 1868 Underdommer og Skriver m. 3200 Rdlr. aarl. Konstitueredes 1880 og fik 19. Juli 1881 Bestalling som Overdommer ved den vestindiske Over
ret. (Landsoverret). Ved Guvernør Arendrups Afrejse 25. Okt. 1884 blev han Viceguver- nør og midlertidig Øverstbefalende. Hans Hustru og Datter* Frk. C. A., rejste 30. Okt.
til St. Thomas med »5 Tyender« ombord paa
»Vigilant & JoIIy Companion«. 9. Decbr. lod han sig føre over til St. Croix af Orl. Skon.
»Ingolf«. Ved Arendrups Tilbagekomst i Maj 1885 blev A. Overdommer igen. R. af Dbg.
Blev II. kongevalgt Medl. af Kolonialraadet for St. Thomas og St. Jan 1. Juni 1885. De
koreredes med Venezuelas Busto del Liberta- dor-Ordenens II. Klasse; Ret til at bære den 22. Juli 85. Se endv. »Dansk-Vestindien 1866
—1917«. D. M. 15. Nov. 1888. Hjemgik fra St. Thomas 3. Juli 1890. f 2. Maj 1919 i Kbh. Enke: Augusta f. Rosenørn-Dewhurst.
Helmuth v. Arenstor IL F. 12. Apr. 1807 paa Overgaard. Søn af Kammerherre, Major Fr. v. A. og Johanne Marie Charlotte, f. Jer- min. Kom som Kadet i Huset hos Hans B.
Dahlerup. »Et ungt Menneske med gode Ev
ner, men forsømt og forvildet i det Hus, hvor han sidst havde været«, skrev Dahlerup om ham. Han var blevet Kadet 1818, Skljnt.
23. Dec. 1825. Kammerjunker 24. Apr. 1826.
Se: »Det danske Søofficerskorps 1801—1919«
(m. Billede). Ansøgte om Tillad, til at gøre en Guinearejse. Kgl. Resol. 30. Sep. 1830.
Han skulde rejse med Guvr. L. v. Hein som Adjutant. Bibeholdt Gagen og fik fri Ud- og Hjemrejse. Skulde sucsedere H. som Guvr.
Guvernør ad interim 25. Okt. 1831. f 4. Dec.
1832.
Christian Henrik Arendrup. F. 25. Marts 1837 i Frederikshavn. Søn af Stiftsfysikus Chr. A. (f 1871). Student 19 Aar gml. Elev
i den militære Højskoles yngste Afdeling 1.
Apr. 1857. Skljnt. 1. Apr. 1859 (1. Apr. 57) a la1 suite i Ingeniørkorpset og Elev i ældste Afdeling. Indtraadte i Nr. 1. Apr. 61. A. blev 14. Apr. 1863 g. m. Almira Andrine Kielle- rup, f. 12. Febr. 1841 paa St. Thomas; Datter af Konferensraad A. A. Kiellerup (f 1868) og Hustru Almira, f. Lindo (f 1887). R. af Dbg.
29. Apr. 64. Prmljnt. 21. Sept. 67 i I. Ing.batt.
Lærer i Krigsbygningskunst ved Off. Skolen 1. Okt. 68—30. Sept. 70. [Se: »111. Tid.« 1905, Nr. 13]. Kapt. 30. Juni 1870. Chef for I. Ing.- battlns. Sømineafdeling 1. Aug. 70. R. af Æreslegionen 31. Aug. 70. R. af Sværdord.
31. Oktbr. 70. Kapts. Ancien. 19. Febr. 70.
Off. af Æresleg. 8. Dec. 75. R. af Nord
stjerneord. 29. Jan. 78. D.M. 12. Febr. 1881.
Søn: Fuldm. G. Arendrup. Datter: Koncert
sangerinden Ellen Arendrup. Guvernør i D.
Vestindien 1. Apr. 1881. Anmodede 17. Marts 81 om 8000 Kr. som Forskud paa Lønning og Rejseudgifter; disse sidste blev 5544 Kr.
Han havde Familien med ud. Overtog Guvmt.
15. Apr. 1881. P. Gr. af Sygdom kom han først sent paa Sommeren til St. Croix. [Se udførl. »Dansk-Vestindien 1666—1917«.] Vir
kede humant og med megen administrativ Evne. Kom. af den brasil. Rosaorden 15.
Aug. 83. K2 af Dbg. 12. Sep. 84. Tog Sæde paa St. Croix fra 1. Marts 1884 i Henhold til Lov af 14. Apr. 83. Efter et Ophold i Dan
mark genovertog han Guvernementet 1885.
Havde hjemme antaget 2 Underforvaltere til Statsplantagerne paa St. Croix: Johannes Enevoldsen og Hans Petersen Thonbo. Ob.- Ijnt. 23. Nov. 85. R. af den preuss. Krone- orden (II.) 29. Sep. 86. Rejste hjemad paa Permission 5. Juli 1888. K1 af Dbg. 15. Nov.
88. Rejste kort efter igen til Vestindien;
fra Southhampton 10. Jan. 89. Genovertog Guvmt. 30. Jan. 88; Sommeren paa St. Croix, Vinteren paa St. Thomas. Sam. m. Udnævn, til Guvernør blev han Oberst ved den vest
ind. Hærstyrke. Virk. Oberst i Hæren 28.
Juli 1890. Se: Guvernørlisten i »D. V. 1666
—1917«.) Indtraadte i Nr. som Chef for Ing.
Regmt. 1. Juli (15. Maj) 1893. Spansk mil.
Fortjenstord. III. 19. Apr. 1894. Generalma
jor 30. Juni 1900. Storkors af Dbg. Afsked 1905. Formand for Foren. »Det røde Kors«, t 1913.
Richard Aschlund. F. 2. Jan. 1800. — Ka
det. — Sekljnt. 27. Aug. 1822. — Premljnt.
18. Apr. 1830. — Kaptljnt. 28. Juni 1840. — R. af Dbg. 19. Septbr. 1843. — Ansattes 19.
Maj 1845 som Næstkommanderende paa »Ga- lathea«, der af sejl, fra Kbhvn. 24. Juni 1845 [se udførl.: St. A. Bille: Beretning om Cor- vetten Galatheas Rejse omkring Jorden! 1845
—47. Kbhvn. 1849—51.]. Efterlodes i Indien som Chef for den »nikobarske Entreprise«.
37
— Damperen» Ganges«, som skulde være Stationskib, blev snart ubrugelig og før
tes til Penang, hvor A. tog Ophold. — Der maatte fragtes Skibe til Vedligeholdelse af Forbindelsen med Nikobarerne, og A. gik selv 10. Jan.! 1847 fra Penang med Briggen »An- tares«. der 17. Jan. kom til Nik.; derfra 27.
Jan. og var tilb. i Penang i Febr. — Med korte Mellemrum sendtel han Ljnt. H. P. Ro- the til Nik., men bestemte sig saa til at købe et Fartøj| for kgl. Regn, til Fart paa Øerne.
Skonnerten »Jowen Carina« blev erhvervet og udrustet og omdøbt til »Nankovry«, og A. afgik med det fra Penang 12. Marts 48. — Kom 22. Marts til Pulo Milu. paa Nik. — I Kolonien var 3 Kinesere døde og 5 maatte syge føres tilbage til Penang. — 12 Kin., der havde været opsætsige, førtes li
geledes tilbage. [Se: »De dansk-ostind. Kol.
Hist. II, S. 121—22.]. Fra Pulo Milu 6. Apr.
48. —। Alle omb. blev syge af Nikobarfeberen paa 5 næn — Skonnerten kom 23. Apr. til Penang, hvor Kines. afskedigedes. — Ved Tilbagekomsten forelaa der Meddelelse fra Danmark om, at Etablissementet paa Nik.
skulde ophæves, og at A. skulde være ved Øerne medio Juni for at afvente den udsendte Korvet. — A. gik med Paketten til Madras, for at naa Korvetten »Valkyrien«, dér, da Mandskabet, han havde hos sig, var afkræf
tet, og Ljnt. H. P. R. maatte blive hos det i Penang. — Var i Maj i Madras, hvortil »Val
kyrien« kom i Shitn. af Maaneden. — Først i Juni gik han med Korvetten til Nik., hvor Etablissementet ophævedes 10. Juni. — Fra Nik. 11. Juni og kom 16. Juni med »V.«
til Penang, hvorfra Meddelelsen om Ophæ
velsen af Kolonien sendtes til det eng., holl.
og franske Guvmt. A. lod »Nankowry« stille til Auktion 24. Juni 48; det blev solgt for 4040 Piastre. — Sam. Aften sattes Ljnt. Ro- the og de 13 Mand samt en Del Provisioner over paa »Valkyrien«. — A. overgav ifølge Ordre de resierende Pengemidler fra den ni- kobarske Entreprise: 5150 Piastre og 634 Rup. til Kapt. Secher. Gik saa med Paketten til Pointi de Galle og vilde først i Juli rejse hjem over Alexandria-London. Kapt. 27. Jan.
1848. — D. M. 23. Septbr 48. — R. af Sværdordenen 8. Oktbr. 50. — Komm. Kapt.
1. Septbr. (21. Aug.) 56. — Lodsinspekt. ved Kbhvns. Lodseri 15. Juli 1857. — G. m. Johan
ne Vilhelmine f. Nielsen (f 22. Jan. 1881).
f 24. Marts 1863 i Kbhvn.
Andreas Andræ. Kom! 1691 (maaske 1690) til Tr. som Overmester i dansk-ostind. Komps.
Tjen. — Kaldes Marts 91: Mester, — 6. Apr.
91: Obberchirurg. Var 92 Chef for Sygehu
set. — Blev 1694 III. Medl. af det sekrete Raad. Viste fremragende administrativ og kommercielÆvne. Sendtes Jan. 1695 som Chef
for »Dansborg« Chalup. »Quintus«. og to an
dre Fartøjer frai Tr. til Malabarkysten for at fremme den dér paabegyndte Handel. — Op- naaede gode Resultater og forlod igen 6. Apr.
95 Mal.kysten med de to førstnævnte Skibe, og naaede Tr. 1. Maj 95. Afgik 1698 som Ge
sandt til Bengalen, hvor han forhandlede med Naboben, købte Grund og oprettede Fak- toriet »Dannemarksnagore« (ved Landsbyen Gundelapore) ved Hugli. Var 5 Maaneder i Bengalen; derfra Jan. 99 med »Christianus Quintus«, efterladende Th. Schmertz som Op- perhoved i Dannemarksn. — Tog Sæde i Raadet i Tr. som Sekonde. Indsattes 25. Juni 1701 ved Claus Voigts Død som Interims- kommandant i Tr. (800 Rdir. aarl.) f 1701! i Tr. [Eftlfr.: Mickel H. Crone.]. — Hans Enke og Børn, deribl. en gift Datter, vendte hjem 1703 med »Cronprintzen af Danmark«. A.
havde i sin Tid faaet en pragtfuld hvid Hest af »Prinsen af Bengalen«. Ved hans Død overgik den til Mickel H. Crone, men 1703 lod Komm. Jørgen Bjørn ham den paa Komps. Vegne affordre, da den var skænket A. A. qua Guvernør.
Peter Anker. Generalkonsul i London. [Se:
Yngvar Nielsen: »Peter! Anker« i »Norsk Hi
storisk Tidsskr.« I. B. Kristiania 1871. S.
273—384. — En interessant, udførlig Skil
dring.]. — Udnævntes 24. Maj 1786 til Gu
vernør i Ostindien. —i 10. Jan. 87; Oberst og Chef for Garnis. i Tr. — Afrejste fra Kbhvn.
21. Sepibr. 87 m. »Johanne Maria« og kom 11. Maj 88 til Tr. — Overtog Kommandoen 17. Maj og præsiderede 19. Maj første Gang i Konseillet. [Se endv.: Kay L.: »De dansk- ostind. Kol. Hist. I. 111 —138.] — Gik 18.
Juli 88 ombord i As. Komp.s »Dannemark«
og afsejl. sam. Dag til Madras, hvor han an
kom 20. Juli og straks log iland; samtidigt landsattes 24 (!) Pengekister. Var kort efter tilb. i Tr. — Generalmajor 2. Maj 88. If.
kgl. Resol. af 10. Novbr. 91 fik A. (paa Kon
seillet 4. Febr. 93 i Tr.) udbetalt »Gratifica- tionen« for1 1791—92: 3418 Rdir. — Han hav
de kun faaet Gage fra! 17. Maj 88, Tiltrædel
sesdagen, og forlangte saa 11. Febr. 93 (if.
Lønanordningen af 2. Decbr. 82) sin Løn fra Bestallingsdagen 24. Maj 86 til Tiltrædelses
dagen: 5919 Rdir. — Han skyldte endnu efter Regnskabet af 31. Juli 92: 2344 Rdir. til den kgl. Kasse og anmodedel nu om at faa dette Beløb afskrevet; Resten: 3575 Rdir., skulde udbetales af Kommercekollegiet til Konfe- rensraad Carsten Ankei? i Europa. Overgav Kolonien ved Kapitulationen 12. Maj 1801 til Englænderne [se ovennævnte Kilder] og genovertog Kommandoen 17. Aug. 02 (efter kgl. Instruks af 16. Oktbr. 01). — Da den europæiske Garnison i Tr. skulde ophæves, maatte A. bøje sig for Infanteriets Vedkom
mende, men han fraraadede 10. Oktbr. 05 indtrængende Kollegiet at ophæve Artilleri
kompagniet, da der efter hans Mening) burde være europ. Mandskab rede, naar der, som det saa ofte skete, var Uroligheder paa de fremmede Skibe paa Rheden. — Ogsaa for de mange »Aventuriers« Skyld. Han ansaa det ogsaa for farligt, udelukkende at regne med Sipojerne for Kasteoptøjernes Skyld. — Artill. Komp. vedblev da at bestaa og forøge
des endda med 35 Mand af laf. Kompagniet (Senere nøjedes Kolonien dog med Held med Sipojerne). Afsked 30. Juni (10. Juli) 1807 med hel Gage: 3000 Rdir. i Vartpenge, men fratraadte allerede 7. Febr. 1806 og rejste s.
Dag hjem med Paketten »Two Gyswesters«.
— Forlod Skibet i England og ansøgte fra London Kongen om at maatte blive til om Foraaret i Engl. for sit Helbreds Skyld. — Kronprinsen gav ham Tillad., dat. Hoved
kvarteret i Kiel 21. Oktbr. 1806. — R. af Dbg.
Hvid Ridder, f 17. Apr. 1832 i Øraker; ugift.
Rasmus Hansen Attrup. Antoges af Ostind.
Komps. Direktn. 1703 som Fiskal og Byfoged i Tr. og kom1 dertil 1704. — Fik straks Eks- tratjen. »ved Materialbøgerne« med 2 Rdlrs.
Tillæg, saa at han nuj fik 8. — Roses 1705 som en »god Pennist«, —• meget brugelig, især naar) han blev »dræven« i Landsens Sprog«.
— Sendtes 1705 til Bengalen for at undersøge J. J. Michelsens Forhold og kom 1. Novbr.
til Dannemarksnagore med «Printz Jørgen«, men vendte kort efter tilb. til Tr. Blev [efter Jens Schielderup] Sekretær og skulde if.
Drktns. sidste Missive kun have 140 Rdir.
aarl.; beholdt Fiskaltjenesten. Han havde førl haft 10 som Ass. alene og kunde nu ikke leve af sin, Gage, hvorfor han 31. Juli 09 an
søgte om at maatte patriere som Skibsass. — Da. han var saa »flittig og villig«, gav Raadet ham et Tillæg, og han lod sig modstræbende overtale til at blive. Da de første Missionærer kom til Tr. 9. Juli 09 med »Prinsesse Sophia Hedevig« og foragtede og tilsidesatte drev om i Byen uden Tilhold, tog han sig — paa Trods af alle Embedsmændene — af dem og gav dem Bolig i sin Svigerfader Hans Paulsens Hus. — Da imidlertid Lars Bertelsen [s. d.]
kom, forstod han at værge for sig og vilde ikke vige Pladsen for ham. — Ved Kreyers Bortrejse skulde han være avanceret til Un
derkøbmand, men da man ingen anden hav
de, som var »bequem« til Sekretærposten, lod man A. blive i sin Post. — Den hensyns
løse og lade Styrelse tog ikke hans Protest tilfølge. Paa Conseillet 12. Apr. 1710 tilbød A.
at opgive Sekretærposten mod at faa Tillad, til at gaa hjem som Skibsass. med »Cron- printzen«, men man fik ham igen til at blive, og gav L. B. Rang under A. Udnævntes 1711 til Opperhoved paa Logen Dannemarksnagore
i Bengalen og afgik dertil i Septbr. med Jag
terne »Gyldenløve« og »Grev Ahlefeldt« og overtog Ledelsen 1. Oktbr. 11. — Alt var i hjælpeløs Uorden efter Wolff Ravn [s. d.]. — Ravn arresteredes og hjemsendtes. — Baade i Pengesager og politiske Affærer var der Strid med den mohrske Regering. — »Gr. Ahl.« blev ladet med Varer fra Logen og kom 22. Febr.
12 til Tr., men der var intet til »Gyldenløve«.
— Attrup laante da eng. Penge; og sendte for egen Regn. Ris til Tr., hvor Jagten ankom 29.
Marts. Dels p. Gr. af de slette Tider, men særlig ved W. Ravns Uvederhæftighed, Løgn
agtighed og Uordentlighed, forestod der A.
et stort og utaknemligt Arbejde. Hans Per
son og Dispositioner synes at have ærgret hans ældre Kolleger og overordnede i Tr., og de synes at have gjort ham Livet broget.
— Iføl. Rapport fra Raadet i Tr. til Dirktn.
af 1. Febr. 1714 blev R. H. A. i Bengalen
»syg af en giftig Sygdom og gandske fra Sandsen«, men kom .sig. »Dog synes lidt at være tilbage endnu, thi hånd har foretaget en Rejse over det Bengalske Revier til De
cka og videre til Jagdea, foregivende at) ville informere sig om Negotien. — Han var reist fra Logen i Novbr. (1713) med Comps. BaL sera, som af Rafn i Gieid var taget, temme
lig Mandssterck og ventedes igien i Januar.«
Allerede 26. Marts 12 skrev A. til Raadet i Tr., at Kassen var aldeles tom. Foruden de 2000 Rup., som var laant i Bengalen, havde A.
udbetalt »adskillige af eine Penge« paa Komps. Vegne. — Man kunde for Tiden in
tet« faa paa Kredit, og man maatte endda antage flere »Betientere« til »Logiens Secu- ritet«. Ingen vilde købe Logens Chalup, som vaij til Salg. — Men han fik ingen Støtte. — Der gik Rygter i Bengalen om, at Mohrerne vilde jage Europæerne ud, og da »bliver det først os, som hverken har Magt eller Penge«.
Man holdt altid Chaluppen »Fortuna« klar,
— »dend i det mindste kand fegte med Hæ
lene, som Vi frøgter bliver Enden.« — Baad- føreren Christian Blauenhagen var »gandske forstyrret, ja fast meere end Gapt. Simon i Tranquebar, saa hånd derfor efterdags al
drig kand føre nogen Skib mere ind eller, ud«.
— Der var saaledes ingen Lods —1 og han bad forgæves om eni ny. — En Søkyndig, Peder Andersen, fra »Pr. Sophia Hedevig«, havde faaet nogen Erfaring, saa at han kun
de klare Shanock-Bankerne med »Fortuna«, men han var nu flygtet, rimeligvis med »den Sladdertaske Karen Cornelissen til Batavia«.
Den bengalske Gemidar (Landfoged) havde fordret 4000 Rup. uden at angive nogen Grund. — Da A. vægrede sig ved at betale dem, anfaldt Gemidaren Komps. Landsbyer ved Hugli og lagde »Størstedelen« i Aske og begyndte endda at belejre Logen. — Tre