Vækst 3•2013

Vækst

hedeselskabets tidsskrift 3•2013 ^aug

Vækst vide, at Lars Johansson afløser Ove Kloch efter 16 år i stolen, en periode kun overgået af selskabets første direktør Enrico Dalgas.

Hedeselskabet står styrket efter Ove Klochs lederskab. Han bragte selskabet det sidste stykke ind i den nye virkelighed, som selskabet blev kastet ind i da finansie- ringen af aktiviteter via finansloven ophørte i firserne, en udvikling som bragte Hedeselskabet i knæ. I dag kan Hedeselskabet bryste sig af en robust økonomi.

Under Ove Klochs ledelse blev den gamle struktur med afdelinger og mange forskellige aktiviteter afløst af en opdeling i datterselskaber med skærpet fokus på at drive forretningen. Det satte foreningen Det Danske Hedeselskab i stand til at kon- solidere sig og levere midler til at opfylde selskabets formål gennem donationer og nytænkning. Man fik skilt ejerskabet fra forretningen, således at der kunne arbejdes med målsætninger for både det forretningsmæssige og det alment nyttige. På den måde kunne den egentlige ejer, Foreningen Det danske Hedeselskab, finde sin rette placering i den nye virkelighed. Ejerskabet varetages i dag af Repræsentantskabet som vælges af og blandt medlemmerne. Repræsentantskabet orienteres på to årlige møder, og udøver på det ene af disse møder – Årsmødet - sin ejerrolle, dels ved at bestyrelsen fremlægger årsberetning til godkendelse, dels ved at vælge bestyrelsen.

Bestyrelsen har ansvaret for at drive virksomheden Det danske Hedeselskab gennem en koncernstruktur med Dalgasgroup A/S som koncernens hovedselskab.

I dag er aktiviteterne samlet i tre 100 % ejede datterselskaber HedeDanmark, Orbicon og Hedeselskabet i Polen og et 50 % ejet selskab Xergi A/S, ejet sammen med Aktieselskabet Schouw og Co. Foreningen står fortsat som ejer af selskabets skove, herunder samarbejdet med PenSam gennem SkovSam selskaberne som ejer et betydeligt antal hektar dansk skov.

Hedeselskabet står strukturelt og finansielt godt rustet til at tage endnu et skridt fremad. Vore markeder har hovedsagligt været i Danmark, hvor vi på vore specifikke områder er markedsledende og derfor nyder en stor markedsandel. Vi har gennem de sidste 10 år opbygget indsigt i at drive virksomhed i Grønland, Polen, Sverige, de Baltiske Lande samt Abu Dhabi. Der er derfor rigeligt med markedspotentiale og intern erfaring til at udvide den internationale andel af Hedeselskabets virke, og samtidigt styrke positionen på hjemmemarkedet.

På bestyrelsens vegne er det mig derfor magtpåliggende at takke Ove Kloch for hans betydningsfulde indsats for Hedeselskabet og samtidigt se frem til sammen med selskabets nye administrerende direktør Lars Johansson at bringe Hedeselska- bet videre med udgangspunkt i et højt ambitionsniveau og en fælles oplevelse af det privilegium det er at bevæge sig ind i fremtiden sammen med en topmotiveret medarbejderskare.

Frants Bernstoff-Gyldensteen Bestyrelsesformand

Hedeselskabet Redaktion:

Poul Erik Pedersen (Redaktør) Redaktionskomité:

Sigurd Østergaard-Andersen Morten Gaarde

Thomas Barfoed Randrup Mads Sønnegaard Poulsen Michael Kristensen

Forsidefoto: Rune Dietz, Naturfocus.

Droner er blandt de nye teknologier, der kommer til at spille en stadig vigtigere rolle inden for natur og miljø. Læs mere side 9-11.

Layout: Niels Jakobsen

Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Annoncesalg: Vibeke Ravn Billeder og produktions- tilrettelæggelse: Vibeke Højen Vækst udkommer 4 gange årligt og udsendes til medlemmerne.

Medlemskontingent er 200 kr pr år.

Signerede artikler i Vækst udtryk- ker ikke nødvendigvis Hedeselska- bets synspunkter.

Gengivelse må kun ske med angi- velse af kilde.

Redaktion og annoncesalg:

Hedeselskabet, Klostermarken 12, Postboks 91, 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 33

www.tidsskriftetvækst.dk vaekst@hedeselskabet.dk

Kontrolleret oplag

1. juli 2011 - 30. juni 2012: 2.822

Tema: Ny miljøteknologi

Vækst

hedeselskabets tidsskrift 3•2013 aug

De seneste års oversvømmelser har skabt et markant øget fokus på vandløbs- vedligeholdelsen i Danmark. Derfor er HedeDanmark a/s netop nu i gang med at teste en ny teknologi – en såkaldt app – der sikrer en hurtigere og mere effektiv dokumentation af vandløbsvedligehol- delsen. Med en smartphone kan åmæn- dene tage billeder, der dokumenterer udførelsen af arbejdet. Dokumentationen kommer straks videre til den ansvarlige kommune, der hurtigt kan give borgere og lodsejere en status på vandløbsvedli- geholdelsen. Dette er bare ét eksempel på mange nye teknologier, der gør det muligt at skabe målrettede løsninger inden for natur, miljø og energi. Læs temaet ”Ny Miljøteknologi” side 9-17.

Ny app til vandløbsvedligeholdelse

4 Lars Johansson ny koncernchef for Hedeselskabet 6 Nyt samarbejde mellem skoler og virksomheder 7 Dalgas fra Amazonas

34 Nyt og spændende for Hedeselskabets medlemmer 35 Den store vildtvandring mod vest

Hedeselskabet

8 Et mere konkurrencedygtigt Danmark

9 Fælles tænkning giver bedre teknologiske resultater 12 En le og en smartphone

14 De måler næringsstoffer i drænvandet 16 Energiteknologi og bruger adfærd skal spille

sammen

Tema: Ny miljøteknologi

18 Bæredygtighedskriterier for biobrændsler til el og varme

Energi

20 Hestehaven er blevet en oplevelsesskov 22 Kært barn fik nyt navn

24 Plant dit eget træ i Himalaya

Natur

28 Unik haveforening sættes i søen 30 Potentiel big business i landdistrikterne

Miljø

31 Flere biogaskontrakter i Storbritannien 31 Skandinaviens største højlager

31 Energikonference i Polen

31 Ny teknik klarer affald fra slagteri 32 Uderum til voksne med autisme

32 Britisk vandforsyning bliver mere bæredygtig 32 Unikt læringsrum til sjællandske skoleelever 33 Ove Kloch takkede af med maner

33 Experimentarium får ny bæredygtig profil 33 Udkigstårn i Kongenshus Mindepark

Nyt i datterselskaberne

Indhold

Foto: HedeDanmark a/s

direktør for Atea A/S.

Det bliver 50-årige Lars Johansson, som i fremtiden kan nyde udsigten over søerne i Viborg fra sin direktørstol i hjørnekontoret på Klostermarken 12. Han overtager såle- des jobbet som administrerende direktør og koncernchef for Hedeselskabet den 1.

september.

Lars Johansson har erfaring fra en række topposter med sig i bagagen til Viborg.

Indtil sin ansættelse i Hedeselskabet er han administrerende direktør for IT-virksomhe- den Atea A/S med det overordnede ansvar for selskabets 1.500 danske medarbejdere.

Tidligere har Lars Johansson bl.a. været

administrerende direktør for SAS Ground Services og koncerndirektør i Systematic.

At han nu har valgt at skifte til netop Hedeselskabet, er der en naturlig forklaring på:

”Det er særdeles vigtigt for mig, at jeg kan identificere mig med de værdier og de ydelser, som min arbejdsplads repræsen- terer. Jeg ønsker at bidrage til at gøre en forskel i samfundet, og det må man sige, at Hedeselskabet både gør og historisk set har gjort,” understreger Lars Johansson.

Lars Johansson er en værdibaseret leder, der udover at være kommerciel og resul- tatfokuseret, også kendetegnes ved at være åben, ærlig og direkte i sin kommunikati-

onsform. Desuden lægger han vægt på en fortløbende udvikling af såvel virksomhed som medarbejdere:

”I min optik er det er bedre at uddanne og udvikle den enkelte medarbejder med den risiko, at vedkommende rejser fra selskabet - end at undlade at udvikle og risikere, at vedkommende bliver. Jeg er desuden overbevist om, at vi alle i Hedesel- skabet gør en forskel – men sammen gør vi den største forskel,” siger Lars Johansson.

Den nye koncernchef ønsker endnu ikke at kommentere på Hedelseskabets strategi, men han nævner, at han gennem årene har udviklet virksomheder gennem et øget strategisk fokus på professionalisering,

Lars Johansson ny koncern­

chef for Hedeselskabet

Af Michael Kristensen, Hedeselskabet

Foto: Hedeselskabet

kommercialisering, internationalisering, produktifisering, digitalisering og effektivi- sering.

Inden Lars Johansson påbegyndte sin erhvervskarriere, var han ingeniørofficer i forsvaret - og han er stadig aktiv som major i reserven. Ud over den militære uddan- nelse har den nye direktør en teknisk uddannelse på bachelorniveau, en diplom- lederuddannelse samt en MBA i Change Management fra Aarhus Universitet.

Der er således tale om en erfaren leder, som har vist flotte resultater i forskel- lige typer virksomheder med forskellige kernekompetencer, produktporteføljer og ejerforhold. Hedeselskabets bestyrelse er særdeles tilfreds med udnævnelsen af den nye direktør:

”Med Lars Johansson har Hedeselskabet

fået en fagligt meget dygtig koncernchef som efterfølger for Ove Kloch. Lars er som type en udadvendt, positiv, energisk og beslutsom person med en uddelegerende og involverende ledelsesstil, som passer rigtig godt ind i vores koncern,” siger bestyrelsesformand Frants Bernstorff- Gyldensteen.

Overtager et solidt selskab Ove Kloch forlod direktørposten med udgangen af juni efter 16 år i Hedeselska- bet. Det er et solidt selskab i vækst, som den nye direktør overtager: De seneste år har koncernen således været igennem en betydelig udvikling. I 2012 kunne Hede- selskabet præsentere et overskud på over 32 mio. kr, en omsætning som oversteg 2

mia. kr og en samlet stab på omkring 1.500 medarbejdere.

Frants Bernstorff-Gyldensteen er dog ikke i tvivl om, at Lars Johansson kommer til at udvikle Hedeselskabet yderligere i fremtiden:

”Vi er glade for at kunne byde Lars Johansson velkommen. Vi ser i bestyrelsen frem til, sammen med ham, at kunne for- sætte den strategiske og forretningsmæs- sige udvikling af Hedeselskabet og vores datterselskaber – en koncern der på flot- teste vis bliver overdraget fra den afgående koncern chef,” siger bestyrelsesformanden.

Forfatteroplysninger:

Michael Kristensen (mick@hedeselskabet.dk) er kommunikationsmedarbejder i Hedeselskabet.

S K O V- O G N AT U R E J E N D O M M E . R Å D G I V N I N G O G F O R M I D L I N G

Skove og naturejendomme

– salg og vurdering www.silvaestate.dk T: 76 33 34 84

S K O V- O G N AT U R E J E N D O M M E . R Å D G I V N I N G O G F O R M I D L I N G

Skove og naturejendomme

– salg og vurdering www.silvaestate.dk T: 76 33 34 84

S K O V- O G N AT U R E J E N D O M M E . R Å D G I V N I N G O G F O R M I D L I N G

Skove og naturejendomme

– salg og vurdering www.silvaestate.dk T: 76 33 34 84

PLUSS

LEADERSHIP

– en partner i øjenhøjde

• BESTYRELSESUDVIKLING

• STRATEGI

• ORGANISATION

• LEDELSE

• ANALYSER

• EVALUERINGER

• BY- OG LANDUDVIKLING

pluss

L E A D E R S H I P T: 7026 5126 post@pluss.dk www.pluss.dk

Organisation

Forening

Ejerskab

Projekter Koncern

100%

100%

100%

50%

DALGASGROUP

HEDEDANMARK

ORBICON

HEDESELSKABET SP. Z O.O.

XERGI

DALGAS INNOVATION ORGANISATIONSDIAGRAM

HEDESELSKABET SKOVEJENDOMME

HEDESELSKABET Lars Johansson bliver koncernchef for Hedesel-

skabet og dermed ansvarlig både for aktivite- terne i Hedeselskabets forening og for de kom-

mercielle aktiviteter i datterselskaberne.

abet

Jet-Net.dk er et nyt lands­

dækkende netværk, som skal bringe skolerne tættere på

Hedeselskabet, Danfoss og Grundfos er blandt initiativ­

tagerne.

Af Michael Kristensen, Hedeselskabet

Store virksomheder som Hedeselskabet, Danfoss, Danish Crown, Haldor Topsøe, Grontmij og Grundfos, der sammenlagt repræsenterer mere end 20.000 medar- bejdere, skal arbejde sammen med elever fra gymnasier og grundskoler over hele landet. De er alle engageret i det nye lands- dækkende netværk Jet-Net.dk, hvor de vil

arbejde for at gøre den naturvidenskabelige undervisning mere interessant.

Ifølge Dansk Industri vil Danmark i 2030 mangle 13.000 medarbejdere med en lang videregående uddannelse inden for natur- videnskab, teknologi og sundhed. Jet-Net er således dannet for at vække, stimulere og fastholde børn og unges forståelse for

og interesse i naturvidenskab og teknologi.

En interesse, som skal komme det danske samfund til gode på lang sigt.

Netværket er inspireret af et succesfuldt hollandsk projekt af samme navn. Jet-Net i Holland omfatter i dag ca. 100 virksomhe- der og 200 skoler.

Orbicon samarbejder med Esbjerg Gymnasium

Fra Hedeselskabets side deltager Orbicon aktivt i den danske udgave af Jet-Net. Dat- terselskabet har indgået et samarbejde med Esbjerg Gymnasium, hvor formålet i første omgang bliver at engagere byens gymnasielever i udviklingen af et nyt kunst- græstæppe. Adm. direktør i Orbicon, Jesper Nybo Andersen, har store forventninger til projektet:

”Igennem projektet kan vi vise de unge, at det, der på overfladen ser meget enkelt ud, er et resultat af mange beregninger og undersøgelser, der alle sammen bygger på de færdigheder, man tilegner sig på uddan- nelsesstederne. Jo mere man får lært, jo kortere er vejen til ny teknologi og spæn- dende jobs,” siger han.

I Esbjerg har man allerede holdt de første møder, og elever fra 1. g på Esbjerg Gymnasium skal efter sommerferien i gang med at undersøge kunstgræs.

Orbicon sammensætter et forløb, hvor eleverne blandt andet skal regne på dræ- ning, nedsivning og se på opbygningen af banen med de forskellige lag.

Nyt samarbejde mellem skoler og virksomheder

Fakta om Jet-Net.dk

Industriens Fond har finansie- ret etableringen af Jet-Net.dk med en bevilling på 3,2 millio- ner kroner.

Jet-Net.dk har sekretariat i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.

Læs mere på www.jet-net.dk

Orbicon har forestået etablering af flere kunstgræsbaner rundt om i landet, senest i Tjørring nær Herning.

Nu skal gymnasieelever fra Esbjerg samarbejde med Orbicon om at udvikle et nyt kunstgræstæppe.

Foto: Orbicon A/S

Han er en anerkendt

naturaktivist i Brasilien, han er pioner inden for ornito­

logi, og så er han dansk ­ i

oldebarn.

Af Michael Kristensen, Hedeselskabet

Hvis navnet klinger velkendt, er der en grund til det. Johan Dalgas Frisch er nemlig oldebarn af Hedeselskabets stifter, Enrico Mylius Dalgas. Faderen Svend Frisch og moderen Ellen Dalgas drog til Brasilien i 1920’erne for at prøve lykken, og i 1930 blev Johan Dalgas Frisch født. På nær en afstikker til Skotland under sin uddannelse, har Johan Dalgas Frisch levet hele sit liv i Brasilien. Han har primært tjent til dagen og vejen som industriingeniør, hvor han har været med til at opføre Latinamerikas største rensningsanlæg i São Paulo. Men han er bedre kendt som ornitolog, forfatter, miljø- og naturforkæmper og ikke mindst eventyrer.

Ligesom sin oldefar blev Johan Dalgas som ung fascineret af naturen. Forkær- ligheden for fugle blev vakt, da faderen, på opfordring fra daværende præsident Vargas, var den første, der tegnede ca. 1650 af de 1800 fuglearter, der var registreret i Brasilien på det tidspunkt. Illustrationerne er udgivet i bogen ”Brasilianske Fugle”.

Siden har Johan Dalgas udgivet adskillige bøger om urskovens fugle – flere af dem i samarbejde med sønnen Christian.

Fuglestemmer på CD

Som én af de første ornitologer i verden begyndte Johan Dalgas i 1960’erne at optage stemmerne fra urskovens fugle. Med årene er samlingen af fuglesange udvidet betragteligt og er sågar udgivet på LP og CD med over én million solgte eksemplarer.

Som medstifter af World Wildlife Fund

i Brasilien var han i 1968 med til at grund- lægge et af verdens største naturreserva- ter, Tumucumaque, som i dag dækker et areal på 9 mio. ha. Det skete med støtte fra blandt andre den tidligere amerikan- ske præsident Dwight Eisenhower, den berømte general og pilot Charles Lindbergh og den brasilianske præsident Arthur da Costa e Silva.

For sin indsats modtog den indædte naturforkæmper i 2012 Rio Branco-orde-

nen, som er blandt de mest prestigefyldte udmærkelser i Brasilien.

Dalgas-slægten var protestanter, der oprindeligt flygtede fra det katolske Fran- krig til Schweiz i 1685. Derfra kom E.M.

Dalgas’ bedstefar i 1700-tallet til Danmark.

Med Ellen Dalgas fortsatte slægtens rejse til Brasilien, og dermed har det store Sydame- rikanske land fået glæde af den vilje til at sætte et positivt præg på verden, som E.M.

Dalgas også udfoldede i Danmark.

Dalgas

fra Amazonas

Det mistede statsborgerskab

Trods et helt liv i Brasilien kan 83-årige Johan Dalgas Frisch ikke slippe Danmark. Da han blev 21, mistede han sit danske statsborgerskab. Han kunne nemlig ikke frasige sig sit brasilianske statsborgerskab på grund af den brasilianske forfatning. Siden har han kæmpet for at få sit danske statsborgerskab tilbage.

Dalgas-slægtens ihærdighed og kampvilje flyder i hans årer, så trods 60 års kamp giver han ikke op:

”Mine forældre var danske, min søn Christian og min kone Birthe er begge danske.

Jeg er dansk i hjertet, og jeg agter at kæmpe for at få mit statsborgerskab tilbage,”

siger Johan Dalgas Frisch.

En yngre Johan Dalgas Frisch sammen med Tirió-indianere i Tucumaque naturreservatet, som han var med til at grundlægge i 1968.

Foto: Johan Dalgas Frisch

Foto: Johan Dalgas F risch

abet

App’s til smartphones, droner og avanceret udstyr til at måle energiforbrug i bygninger, vandkvalitet i drænvand osv…

Nye teknologier breder sig både i vores bygninger og ude i landskabet. Samtidig gør ny brug af kendte teknologier – eksem- pelvis gps og hjemmesider – det muligt at forbedre dialogen med kunder og brugere og herigennem at optimere produkter og serviceydelser. Teknologierne gør det muligt for os at effektivisere arbejdsproces- ser, at reducere ressourceforbruget – i form af mandetimer, energi, gødning eller vand – at udvikle nye løsninger og dokumentation for kunderne og at målrette eksempelvis en miljøindsats mod et afgrænset areal.

Udviklingen går stærkt i øjeblikket, og derfor skal vi i Danmark anlægge en pro- aktiv tilgang til de nye teknologier. Det er forudsætningen for, at danske virksomhe- der kan agere i en stadig mere konkurren- cepræget verden. Temaet i denne udgave af Vækst formidler både nogle spændende eksempler på udviklingen og giver et ind- blik i nogle centrale trends, vi bør være opmærksomme på.

Når en medarbejder i HedeDanmark opdager ”en hænger” – det vil sige et træ, der risikerer at vælte til fare for skovgæster, så kan han i dag tage et billede af træet

med sin telefon og samtidig registrere træets gps-position, samt sørge for at det bliver fældet – med et minimum af bureaukrati og til gavn for sikkerheden og økonomien.

De nye teknologier er effektive værktø- jer til at registrere data om processer som arbejdsgange og transportlogistik, hvilket vi i HedeDanmark kan bruge til at sænke omkostningerne og derigennem fremme vores konkurrencekraft. Men de nye tek- nologier skal anvendes med omtanke.

Grundlæggende ønsker vi ikke at indsamle flere data end allerhøjst nødvendigt. Ligele- des spiller hensynet til vores medarbejdere en afgørende rolle. Vi er ikke ’big brother’, men søger nye løsninger for at møde kun- dernes ønsker og foventninger.

Samtidig er digitale data ikke alt. Nogle mennesker har en anden viden – eller et andet syn på den opgave, man står med.

Derfor ser vi, at Teknologirådet anbefaler, at man involverer brugere og borgere.

Orbicon A/S engagerer brugerne i optime- ring af energiforbruget i en boligblok. Og i HedeDanmark arbejder vi sammen med en række kommuner om at finde løsninger på, hvordan brugernes ønsker og holdnin- ger kan inddrages i opgaven med at klippe græsset i et grønt område. Teknologiske

løsninger anvendes også hér til brug for øget dokumentation og kommunikation med idrætsklubber, beboerforeninger og forvaltninger. Disse løsninger giver os mulighed for at optimere dialogen med vores kunder, mellem medarbejdere og med brugere og borgere. Det gør, at vi kan levere præcis den ydelse, der er behov for, så vi ikke bruger flere ressourcer end nød- vendigt – men også, at vi bliver i stand til at levere løsninger, som skaber større værdi for kunderne.

I HedeDanmark ser vi dette klare fokus på at møde kundernes ønsker og forvent- ninger og at opnå øget konkurrencekraft som en forudsætning for, at vi kan vokse på det internationale marked. Dermed yder vi også vores bidrag til at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt.

I håbet om, at temaet i denne udgave af Vækst inspirerer både vores politikere, den offentlige sektor og private virksomheder til at øge indsatsen for at gøre Danmark konkurrencedygtigt på intelligent vis, vil jeg ønske god læselyst!

Carsten With Thygesen Adm. direktør HedeDanmark a/s

Et mere

konkurrencedygtigt Danmark

Tema: Ny miljøteknologi

Når målet er nye innovative løsninger, kan midlet være at samle forskellige mennesker, der bidrager med viden, vinkler og erfaring og giver den rette

Af Lars Klüver og Jørgen Madsen, Teknologirådet

Vejen frem, hvis vi vil lave produkter, der virker og løser problemer, er behovsoriente- ret innovation gennem samarbejde mellem brugere og eksperter i nøje tilrettelagte forløb. Alt for ofte går innovation ud på at

finde en teknisk mulig løsning for derefter at finde et problem, der passer til den.

Sætter man derimod behovet i højsædet og involverer eksperter og brugere i et sam- arbejde om, hvad problemet er, hvem der kan bidrage med den viden og den sam- arbejdskraft, der skal til, har man meget

bedre chance for at finde den løsning, der bedst dækker behovet og giver færrest mulige gener.

Man siger, at en løsning er at udskifte et problem med et andet. Hvis det er sandt, så må en god løsning være, at man udskifter et stort problem med et meget lille pro- blem. Det opnår man ved at få indsigt i problemer – og så tilpasse løsningerne til dem.

Konvergerende teknologier

Denne logik er ikke mindst relevant inden- for en af de dominerende udviklinger i disse tider, nemlig muligheden for at sam- mensætte teknologier til stærkt avancerede nye løsninger – konvergerende teknologi, som det kaldes.

Et eksempel på konvergerende teknologi

Fælles tænkning

giver bedre teknologiske resultater

Droner rummer et stort potentiale inden for blandt andet natur- og miljøområdet, men de kan også medføre en række problemstillinger og ulemper. Derfor vil det være en god idé at inddrage mange forskellige aktører - også borgerne - når fremtidens anvendelse af droner udvikles.

Foto: Chr. B. Hvidt, Naturfocus

kan man her skelne et centralt behov for effektive processer. Den gode opfinder er ikke mere en person, der pusler med dimser i sit værksted – det er en, der kan samle den rette viden i en fælles konstruk- tiv proces, hvor problemet er i fokus, og hvor der er forståelse for at undgå at skabe nye problemer.

Teknologi er nemlig tveægget Der spekuleres allerede i virksomheder og hos myndigheder i, hvilke opgaver der kan varetages enten billigere eller bedre ved hjælp af droner. Det mest interessante er nok, hvilke opgaver der kan løses ved hjælp af droner, som aldrig før har kunnet udføres, fx overvågning af søer og vandløb, af marker med henblik på præcis vanding eller reduktion af sprøjtning, skovområder for tidlig identifikation af sygdomme, fiske- arter i havet, is-overvågning i Nordatlanten, mulighederne er mange.

Imidlertid er de første problemer med droner blevet tydelige: Forsvarets arealer må ikke overflyves; el-ledninger må ikke rammes; fly- og trafiksikkerheden skal sikres; teknologien må ikke kunne bruges af terrorister. Hertil kommer den enkeltes ret til privatlivets fred, når en drone, der er udstyret med et kraftigt kamera, pludselig kigger ind i haven eller ind ad ens vinduer - eller i hvert fald har teknisk mulighed for at gøre det.

Det gælder for al teknologi, at der er både for- og bagside på mønten. God tek- nologiudvikling byder derfor dem indenfor, som ved noget om problemerne, eller som kan blive berørt af dem. Tager man dem med i innovationsprocessen, er der store chancer for, at processen kan føre til løsnin- ger, som senere vil blive bredt accepterede, fordi de har taget forskud på problemerne og forebygget dem.

opgaver og erstatte forældede og uønskede løsninger. Ikke mindst på natur-, land- brugs- og miljøområdet må man forvente, at dronerne vil gøre deres indmarch. De vil kunne hjælpe med bedre opmåling, overvågning af vækstrater, gødningsbehov, risiko for skovbrand, redningsaktioner i naturen og på havet, lugning af afgrøder, indsamling af biomasse, miljøovervågning, osv. Vores fantasi sætter grænser nu, men den vil blive stærkt udfordret i de kom- mende år.

Genkendelse og tolkning af signaler er et af de områder, man må forvente bliver afgørende i forbindelse med udvikling af droner. De skal for eksempel kunne skelne mellem afgrøder og ukrudt, mellem sten og træstammer, mellem mennesker og elge, og mellem tallerkener og gamle landmi- ner. Teknologisk vil udviklingen indenfor droner derfor betyde indlejring af viden fra en række allerede kendte discipliner og erfaringer, der sjældent eller kun i begræn- set omfang betragtes som direkte teknisk relevante.

Allerede med hensyn til at inddrage nye former for viden i fremtidens innovation er droner, som bredt kan forstås som meget

intelligente og manøvredygtige robotter. De er baserede på samtidig udvikling indenfor en række teknologiområder:

• Materialer – udvikling af stærke, lette materialer

• Motorer – effektive fremdriftssystemer, der giver dronerne lang rækkevidde/

funktionstid

• Sensorer – måle og detektionsudstyr til navigation, målfinding og analyser

• Kommunikation – højeffektiv kommuni- kation til præcis fjernstyring og informa- tion

• Navigation – GPS, læsning af topologi, strøm/vindforhold mv., indlejret i dronens pilotsystem

• Mikroelektronik – høj beregningskapaci- tet pr. vægtenhed

• Programmering – effektiv og hurtig infor- mationshåndtering

• Servo-teknologi – præcis og let mekanisk håndtering

Droner til forskellige medier – luft, vand, på jordoverfladen, under jorden – kan i fremtiden udvikles til at løse mange vigtige

Inddragelse af borgere og andre aktører giver mulighed for at finde de løsninger, der med- fører færrest gener. Metoden kan bruges på mange områder. Eksempelvis deltog 174 bor- gere fra hele landet i 2012 i Teknologirådets og Miljøministeriets debat og afstemning om en række emner om det åbne land, skov, hav og fjorde og bynær natur. Afstemningsresultaterne blev en del af grundlaget for miljøminister Ida Aukens planer for Danmarks fremtidige natur.

Ministeren ses til højre i billedet.

Om Teknologirådet:

Fonden Teknologirådet viderefører Teknologirådets tidligere opgaver ved at rådgive kommuner, regioner, Folketinget og andre beslutningstagere om teknologiens konse- kvenser med metoder til dialog mellem borgere, eksperter og politikere og med møde- former, som bidrager til demokratiudviklingen både i Danmark og internationalt.

www.tekno.dk

Foto: Teknologirådet

Dansk udviklingspotentiale i naturteknologi

Danmark har store muligheder for at lave de rette innovationer. Vi har også mange spillere – kommuner, regioner, organisatio- ner, landbrug, skovbrug … – som vil kunne indgå i at lave god teknologi til en skånsom behandling af natur og miljø.

Men vi skal lære at udnytte vores mulig- heder. Der burde i Danmark blive gennem- ført mange grundigt tilrettelagte innovati- onsforløb baseret på detaljerede fremsyn og på afsøgning af de bedste alternativer.

En nyttig innovationsproces for at tænke teknologier sammen på nye måder er

andelsbevægelsen. Vi skal bare gøre det igen.

Forfatteroplysninger:

Lars Klüver (lk@tekno.dk) er cand. scient. miljø- biolog og direktør i Teknologirådet. Jørgen Madsen (jm@tekno.dk) er cand. comm. geo. og informati- onsprojektleder i Teknologirådet.

”co-creation” eller samskabelse, hvor både brugere, borgere, eksperter og politikere deltager. Vi ved det godt i Danmark: Vi har særdeles god tradition for at samarbejde;

vi har mange nicher, hvor vi kunne gøre os gældende, ikke mindst natur- og miljø; og vi har gjort det før – da bønder og smede gik sammen om at løfte teknologierne bag

Kontakt: Tlf. +45 70 109 309, E-mail: post@flensby.com

Creating the next game

> Organizational Excellence > Excecutive Search

Vi skaber balance mellem strategi, struktur og ledelse ved at gennemføre leadership assessment og vurdere den organisatoriske struktur.

Vi rekrutterer bestyrelsesmedlemmer, adm. direktører, funktionsdirektører/-chefer og afdelingschefer.

Sjællands Vestkyst er lav og ofte udsat for stormflod. Teknologirådet har afviklet et bor-

gertopmøde i samarbejde med Kalundborg Kommune med 350 borgere, der debatterede, stemte og anbefalede kommunens politikere de bedste løsninger for fremtidens arealan-

vendelse ved kysten.

Foto: Teknologirådet

Med en ny vandløbsapp er åmændene i HedeDanmark

fra arbejdet med at holde styr på såkaldte risikotræer

I flere hundrede år har leen været det fore- trukne arbejdsredskab for de åmænd, der skar grøde og vedligeholdt vandløbene, så de ikke groede til.

Igennem efterhånden flere årtier er leen

blevet suppleret med mejekurv og motor-le, specialbyggede både og andre værktøjer, som gør det muligt at følge udviklingen i de krav, der stilles til vedligeholdelsen af vandløbene.

Og det er ikke slut med det, for nu er åmændene på vej ind i et nyt teknologi-

spring. En ny vandløbsapp til smartphones skal nemlig bidrage til sikre en mere effek- tiv dokumentation af arbejdet, hvilket igen kan danne grundlag for en bedre kommu- nikation med kommunerne – og mellem kommunerne og de lodsejere, der har jord tæt på vandløbene.

Det fortæller regionschef Claus Loren- zen fra HedeDanmark a/s, som i denne sommer er i fuld gang med at teste det nye digitale værktøj.

Flere oversvømmelser, mere fokus

”De senere års oversvømmelser langs

En le og en smartp hone

Af Poul Erik Pedersen

vandløbene har medført et markant øget fokus på vandløbsplejen. Derfor har kom- munerne et ønske om en hurtigere og bedre afrapportering af den løbende vedli- geholdelse af vandløbene,” forklarer Claus Lorenzen.

Med den nye vandløbsapp er det tanken, at åmændene bruger en smartphone til at tage billeder af de vandløbsstrækninger, hvor de udfører vedligeholdelsen. Når der tages et billede, bliver det forsynet med et gps-koordinat. Samtidig kan åmanden helt kort registrere, hvilke opgaver der er løst.

Derefter vil både billeder og oplysninger

grene ned i hovedet på skovgæsterne. Når en skovarbejder har opdaget sådan et træ, hvordan sikrer man sig så, at det også er det rigtige træ, der bliver fældet, når man kommer så langt?” forklarer Jacob Christi- ansen, der er forretningsudviklingskonsu- lent i HedeDanmark.

Som led i et lean-projekt i skovdivisionen blev det besluttet at udvikle app’en, hvor man kan tage et billede af træet og regi- strere oplysninger om træets krone, bark og rødder. Billedet gps-registreres naturligvis.

”Med app’en er dokumentationen på plads med det samme, ligesom registrerin- gen sikrer, at det er let for os at finde træet igen,” forklarer Jacob Christiansen.

Testes i sommeren og efteråret

”Vi har bare tilpasset systemet med risi- kotræerne til det, vi skal bruge det til ude i vandløbene,” forklarer Claus Lorenzen, der er spændt på, hvordan sommeren og efterårets test af vandløbsapp’en kommer til at forløbe.

”Vi har selvfølgelig indkøbt smartphones i nogle modeller, der skulle kunne holde til at blive brugt ude i vandløbene, men nu må vi se, hvordan det går i virkeligheden.

Kan mobilerne holde til at blive brugt i de situationer, der er nu engang er ude i vandløbene? Kan vi holde gode nok forbin- delser til gps-satellitterne osv?” siger Claus Lorenzen.

Hvis alt forløber efter planen, ser han frem til at få systemet rullet ud i løbet af efteråret.

”Der er ingen tvivl om, at vores kunder ude i kommunerne synes, at det er super spændende, og at det giver dem nogle nye og bedre muligheder for at følge situatio- nen ude i deres vandløb,” konstaterer han.

Forfatteroplysninger:

Poul Erik Pedersen (pop@hedeselskabet.dk) er free- lancejournalist og redaktør af Vækst.

straks blive overført til en portal, hvor både HedeDanmarks og kommunens medarbej- dere kan gå ind og se den aktuelle status på arbejdet.

Hurtig besked til borgerne

”Det sker stadig oftere, at borgerne ringer til kommunen for at spørge, om der er gennemført vandløbsvedligeholdelse på en given strækning. Med den nye app vil bor- geren med det samme kunne få besked om, hvorvidt vi har været der eller ej. Det er et godt skridt frem i forhold til den hidtidige situation, hvor den kommunale medarbej- der har ringet til en af vores funktionærer, der så igen har skullet ringe til en åmand for at høre, hvor langt han er kommet, for derefter at ringe tilbage til kommunen,”

forklarer Claus Lorenzen.

Uforudsete situationer

Det nye system giver desuden meget bedre muligheder for at kommunikere og hånd- tere uforudsete situationer ude i vandlø- bene.

”Ind imellem støder vi på nogle udfor- udsete situationer ude i vandløbene såsom et væltet træ eller lignende. Med den nye app kan vi nu dokumentere en problemstil- ling med henblik på, at kommunen kan beslutte, hvad vi skal gøre ved det,” siger Claus Lorenzen.

Med gps-koordinater på hvert enkelt billede bliver det samtidig meget lettere for de kommunale medarbejdere at finde ud til det sted, der er taget et billede af, hvis de har brug for at besigtige stedet, før de afgør, hvad der skal ske.

Inspiration fra farlige træer Udviklingen af vandløbsapp’en er et eksempel på, hvordan idéer og teknologier i stigende tempo bliver overført fra det ene område til det andet. Inspirationen til app’en kom fra HedeDanmarks skovdivi- sion, der har udviklet en app til både tablet og smartphone med det formål at få styr på såkaldte risikotræer.

”I skovdivisionen har vi i en del år haft en udfordring med administrationen af risikotræer, som risikerer at vælte eller tabe

En le og en smartp hone

Medarbejdere i HedeDanmark bruger en del af deres sommer på at teste en ny app til blandt andet at fotodokumentere udført vandløbsvedligeholdelse og registrere opgaver, der bør løses.

Foto: HedeDanmark a/s

Virksomheden Sorbisense har længe målt vandkvalitet

med en ny teknologi til at måle vandkvaliteten i land­

mandens dræn.

Debatten om udvaskning af næringsstof- fer fra dyrket landbrugsjord har i mange år været præget af en vis usikkerhed om, hvor præcis en viden vi egentlig har på området.

Debatten har været baseret på en viden, der stammer fra forskningsmæssige undersøgelser, stikprøver, laboratorieforsøg

og modelberegninger. Debatten er blevet udfordret af, at der næsten altid kan stil- les spørgsmålstegn ved den metode og de forudsætninger, der danner grundlag for videnskabelige undersøgelser, modelbereg- ninger osv. Praksis har samtidig vist, at kon- krete stikprøver af eksempelvis nærings- stoffer i drænvand og afvandingsgrøfter ikke altid stemte med modelberegninger- nes resultater.

Men nu er der hjælp på vej. Virksomhe- den Sorbisense er nemlig godt på vej med

en ny teknologi, der løbende kan måle koncentrationen af næringsstoffer i dræn- vandet over en periode. Det gør det muligt at få alle variationer med, så man kan måle den gennemsnitlige koncentration for en given tidsperiode på eksempelvis 1 måned.

”Det betyder, at man med vores tekno- logi vil kunne identificere konkrete land- brugsarealer, hvorfra der kommer en høj udvaskning af næringsstoffer,” forklarer Carsten Frederiksen, der er marketingchef i Sorbisense.

Kontinuerlige målinger

Kernen i Sorbisenses teknologi er en celle – den såkaldte SorbiCell - der kan måle indholdet af stoffer i vand, der strømmer igennem cellen.

”Ved andre typer af vandkvalitetsmå- linger udtager man stikprøver af vandet.

Med SorbiCellen måles koncentrationen af næringsstoffer kontinuerligt og uden brug

De måler næringsstoffer i drænvandet

Med den nye teknologi fra Sorbisense bliver det muligt at identificere landbrugsarealer, hvorfra der kommer en høj udvaskning af næringsstoffer.

Foto: Hedeselskabet

Af Poul Erik Pedersen

af andre ressourcer end naturens egne.

Så hvor stikprøverne kan betegnes som et snapshot af vandet i det øjeblik, prøven tages, så er målingerne i SorbiCellen som en videofilm over en periode,” forklarer Carsten Frederiksen.

Resultatet af målingerne i SorbiCellen er den gennemsnitlige koncentration af næringsstoffer for den periode, der er målt.

Hvis man kombinerer koncentrationen med den vandmængde, der er strømmet igennem drænrøret i samme periode, vil man kunne beregne den faktiske mængde næringsstoffer, der ledes ud gennem det pågældende drænrør. Derfor er målingen af de vandmængder, der strømmer igen- nem drænrøret, målet for et udviklings- projekt, som kører lige nu, oplyser Carsten Frederiksen.

Bruges på drikkevand og spildevand Han understreger, at Sorbisense-teknolo- gien gennem en årrække er blevet brugt til måling af indholdet af stoffer i blandt andet spildevand og grundvand.

Hvis man på et renseanlæg kan konsta- tere tilstedeværelsen af et uønsket forure- nende stof i spildevandet, så kan man sætte Sorbisense-målere op i kloaksystemet og finde ud af, hvor stoffet kommer fra. Det gør det muligt at få den pågældende udle- der til enten at standse udledningerne eller betale for rensningen af vandet.

Inden for grundvand bruges virksom- hedens teknologi til at foretage risikovur- deringer i forbindelse med grundvandsfor- ureninger.

Vil hjælpe

landmanden med flere data Sorbisense har i flere år arbejdet med at udvikle teknologien med det formål at kunne anvende den til målinger af vand- kvalitet i dræn. Virksomheden arbejder med konkrete projekter, hvor teknologien anvendes i både Danmark og Holland.

”Vores mål er at hjælpe den enkelte landmand til at få nogle flere data om

Robust eller sårbar jord

Carsten Frederiksen peger på, at Sorbi- sense-teknologien vil kunne bidrage til at kvalificere den aktuelle debat i kølvandet på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om at give landbrugsdyrknin- gen fri på de robuste jorder, der kan tåle flere næringsstoffer, mens man bør eksten- sivere landbrugsdriften på jord, som har svært ved at holde på næringsstofferne.

”Vi er glade for, at vi får denne diskus- sion nu, for vi vil kunne bidrage med objektive data, som det er praktisk og øko- nomisk overkommelige at få frem. Dermed forventer vi, at vi vil kunne være med til at kvalificere både debatten og de eksiste- rende beregningsmodeller for udvaskning med konkrete data,” konstaterer Carsten Frederiksen.

Forfatteroplysninger:

Poul Erik Pedersen (pop@hedeselskabet.dk) er free- landejournalist og redaktør af Vækst.

dyrkningen af markerne. Den enkelte landmand er ikke interesseret i at hælde værdifulde næringsstoffer i vandløb og søer. Med vores teknologi vil landmanden kunne måle eventuelle tab af næringsstof- fer til vandmiljøet. Når han har identifice- ret et tab af næringsstoffer fra en mark, vil han efterfølgende kunne måle effekten af initiativer til at modvirke tabet, eksempelvis en ændret dyrkningspraksis, efterafgrøder, bræmmer eller etablering af et minivådom- råde. Lige så vigtigt er det, at han også kan bruge de nye data til at identificere marker, hvor han kan intensivere dyrkningen og opnå højere udbytter. Dybest set handler det op at optimere landmandens afkast af sin gødning,” forklarer Carsten Frederiksen.

Han kan dog endnu ikke løfte sløret for resultaterne af de konkrete projekter.

Samtidig er der lige nu den udfordring, at der mangler lovgivning til at regulere, hvad landmanden skal stille op med den nye viden.

”Hvis landmanden måler en udvaskning, hvad skal han så stille op? Hvilke niveauer skal han overholde? Omvendt kan man også sige, at hvis han kan dokumentere, at jorden kan bære en mere intensiv dyrk- ning, hvordan får han så mulighed for at gøre det?”

Hvad er SorbiCell

SorbiCell er et porøst engangsmodul, som "filtrerer" stof fra det vand, der passerer SorbiCell'en. Modulet indeholder desuden et miljøneutralt sporstof, der opløses propor- tionalt med det passerende vand.

SorbiCell'en "husker" dermed hvor meget vand der har passeret. Metoden gør det muligt at måle en gennemsnitskoncentration over en længere tidsperiode.

En række monteringssystemer, SorbiSystems, betyder at SorbiCell'er kan anvendes til måling i grundvand, søer og vandløb, på dræn- og kloakrør samt trykledninger.

De kemiske analyser gennemføres hos kommercielle laboratorier med kendte og god- kendte analysemetoder, der opfylder myndighedernes krav.

SorbiCell er særlig velegnet til måling af nitrat og fosfor, pesticider, flygtige opløsnings- midler, olie- og tjærestoffer, samt tungmetaller.

Måling af vandgennem- strømning i SorbiCell Adsorption

(filtrering af stoffer)

Vandstrøm presser vand gennem SorbiCell

Grafik: Troels Marstrand

Nye energiteknologier i bygninger skal på længere

skal et projekt belyse, hvordan man får teknologi­

erne og brugernes adfærd til at spille sammen.

Hidtidige forskningsresultater viser, at påvirkning af brugeradfærd gør det muligt at spare helt op til 25 procent af energi- forbruget – i princippet uden at investere i bygningsforbedringer eller vedvarende energianlæg – både på nyt lavenergibyggeri og på eksisterende byggeri. Rent teknolo- gisk er vi godt på vej mod visionen om det intelligente lavenergihus, men der venter store udfordringer på vejen.

Erfaringerne fra forsøgsbyggeriet med lavenergi fra 1980 og til nu viser nemlig, at beboere og andre brugere skal forstå at

anvende de nye energibesparende teknolo- gier, ligesom deres adfærd skal være tilpas- set teknologierne.

Ellers opnås de forventede besparelser på energisiden ikke. Det er sådan, at jo flere nye og energibesparende teknologier, der anvendes i byggeriet, jo større behov er der for at ”uddanne” beboerne til at forene deres adfærd med de nye teknologier. Det intelligente lavenergihus fungerer kun gennem en massiv og målrettet vejledning om den energirigtige brugeradfærd.

Et netværk for energirenovering har i foråret peget på dette område som ét af en lang række områder, der skal udvikles, for

at Danmark kan nå sine mål i energiafta- len fra marts 2012 om en kraftig reduktion af energiforbruget i den danske bygnings- masse.

Målrettet

påvirkning af brugeradfærd På den baggrund er Orbicon i samarbejde med KAB Bygge- og Boligadministration (KAB står for Københavns Almennyttige Boligselskab) gået i gang med et udred- ningsprojekt med støtte på 1 mio. kr. fra Energifonden. Projektets mål er at afdække potentialet i målrettet påvirkning af bru- geradfærd via en række ens byggerier, som KAB er ved at opføre,. Projekterne går under titlen ALMENBOLIG+.

I projektet måles energiforbrug til varme, varmt vand og elektricitet i hver bolig for hver 10 minutter over 1½ år. Samtidig vil beboerne i de 3 ens bebyggelser blive påvir- ket forskelligt, blandt andet med forskellige niveauer af information og vejledning.

Idéen er, at dette vil synliggøre energibe-

Energiteknologi og bruger­

adfærd skal spille sammen

Foto: Mads Jensen, Scanpix

Af Sigurd Østergaard Andersen, Orbicon A/S

sparelsespotentialet og bidrage til at identi- ficere, hvordan beboerne bedst muligt kan påvirkes til at tilpasse deres adfærd til de krav, der følger med de energibesparende teknologier.

Én bebyggelse fungerer som reference.

Her vil brugerne ikke blive udsat for nogen særlig påvirkning.

Den anden bebyggelse får en særlig information i form af en detaljeret vej- ledning om boligernes energisystem, afholdelse af en energiworkshop samt en månedlig opgørelse af energiforbruget i boligen set i forhold til en prognose.

Prognosen tager højde for antal beboere, ønsket rumtemperatur og boligens belig- genhed.

Den tredje bebyggelse får ud over det ovenstående en visualisering af det løbende energiforbrug via en skærm, centralt pla- ceret i boligen, sådan at beboerne løbende kan aflæse konsekvenserne af deres adfærd på energiforbruget.

Krav i bygningsreglementet?

Det er en spændende proces at være med i projektet, der stiller store krav til planlæg- ningen, men vi har heldigvis erfaringer fra et tidligere projekt i Århus og Ikast, som vi kan trække på. Hidtil har vores største praktiske udfordring været at finde måle- og overvågningsudstyr, der kan fungere

på forskellige påvirkninger, kan udnyttes videre frem. Sammen med de undersøgel- ser om samme emne, der udføres i Energi- styrelsens regi, vil der blandt andet være et godt udgangspunkt for at indføre nye krav i bygningsreglementet om reduktion af ener- giforbruget i vores bygningsmasse.

Forfatteroplysninger:

Sigurd Østergaard Andersen (sios@orbicon.dk) er ingeniør og sektionsleder i Orbicons afdeling for installation og renovering.

sammen med de forskellige forsyningssel- skabers målere.

Resultaterne af udredningsprojektet vil vise et potentiale for energibesparelser både på eksisterende byggeri og på nyt byggeri, og samtidig vil resultaterne sand- synligvis medføre, at KAB på sigt vil indføre denne type brugeradfærdsprogram i en stor del af KAB’s 50.000 boliger.

Resultaterne af projektet vil foreligge i 2015. Herefter skal det vurderes, hvordan denne viden om brugernes reaktioner

Hygildvej 5, Hygild, 7361 Ejstrupholm, Tlf. 62671447 Tørreapparater

Mosterier Frugtkværne Vineddike Kornkværne Bagning Is og dessert

Vinpressere Massegæringstanke Vingær

Egetræstønder Opbevaringstanke Vinpropper og kaplser Vandtrykspressere

Ostefremstilling Smør og fløde Røgning Yoghurt og kefir Pølsemageri Pasteurisering Sennep og spirer

Løsninger til selvforsyning og udnyttelse af det store spisekammer fra have, mark og natur Besøg www.hjemmeproduktion.dk for mere inspiration

Gærkrukker Flasker og glas Romtopf Ølfremstilling Destillation Henkogning Frugtplukkeudstyr

Lovpakke om energirenovering på vej

Folketinget vedtog i marts 2012 en energiaftale, som betyder en ambitiøs omstilling af det danske energisystem. Den politiske målsætning er, at energiforsyningen i Dan- mark i 2050 skal dækkes af vedvarende energi, og at el- og varmeforsyningen skal være uafhængig af fossile brændsler.

En væsentlig forudsætning er, at energiforbruget generelt skal reduceres kraftigt.

Bygningerne er en væsentlig faktor i disse bestræbelser, da ca. 40 % af energiforbruget i Danmark anvendes på opvarmning af bygninger, og heraf går langt hoveddelen til opvarmning af den ældre bygningsmasse. Statistikkerne viser, at kun ¹/2 % af den ældre bygningsmasse nedrives hvert år, og derfor må det antages, at de ældre bygninger også i 2050 vil udgøre en væsentlig andel af bygningsmassen.

Regeringen har derfor sat fokus på energirenovering af den ældre bygningsmasse og agter at komme med en ny lovpakke på dette område i løbet af det næste års tid.

For at kunne forberede det politiske arbejde optimalt, har energiminister Martin Lide- gaard indkaldt 39 interessenter fra energi- og byggebranchen, lige fra Dansk Byggeri til Videncenter for Energibesparelser i bygninger, til at bidrage til en opsamling af viden og forslag til aktiviteter til fremme af effektiv og innovativ energirenovering.

Orbicon har deltaget som repræsentant for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Mange af forslagene fra netværket vil kræve forskning og udvikling og vil i løbet af få år give nyttige redskaber til energibesparelse i bygninger.

Der hvor den enkelte dansker og den enkelte virksomhed hurtigst vil møde de nye initiativer, bliver på reguleringspolitikken, dvs. de kommende lovforslag, der tilskynder til energirenovering og energieffektivisering. Der vil f.eks. komme yderligere skær- pelser af krav til tidsmæssig horisont for energirenovering af ældre bygninger, og der vil komme tilskudsordninger til energirenovering. Specielt vil forsyningsselskabernes forpligtelser til at initiere energirenovering atter blive skærpet.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at afregningsmetoderne for fjernvarme vil blive ændret hen imod en større andel af forbrugsafhængig afregning, idet den nuværende afregningsform indeholder store andele af faste afgifter, der ikke tilskynder til energi- beparelser.

Initiativkataloget er let læseligt og informativt, og kan findes på http://www.ens.dk/

byggeri/energirenoveringsnetvaerk/netvaerkets-arbejde

Mange af EU­landene er enige om, at der bør ind­

føres fælles bæredygtighedskriterier for biomasse til el og varme, men bebudede anbefalinger fra

Af Inge Stupak og Niclas Scott Bentsen, Københavns Universitet

Mange lande er i gang med at omlægge deres energisystemer til vedvarende energiformer, herunder bioenergi, og den internationale handel med biomasse er stigende. Handlen tog især fart efter EU’s beslutning fra 2003 om, at medlemslan-

dene skulle øge anvendelsen af biobrænd- sler til transportformål, men beslutningen fik en række utilsigtede konsekvenser.

Blandt andet blev store regnskovsarealer i Indonesien og Malaysia fældet for at plante oliepalmer til biodiesel. Det gav genlyd i Europa og verden over. For at imøde-

komme de utilsigtede virkninger inklude- rede EU en række bæredygtighedskriterier i VE-direktivet, som blev vedtaget i 2009.

Bæredygtighedskriterier i VE­direktivet

Kriterierne i VE-direktivet søger at imø- degå den biomasseudnyttelse, som har de mest alvorlige konsekvenser for natur og miljø. Følgende krav skal opfyldes for at biobrændslet anses for at være tilstrækkelig bæredygtigt:

• Der skal opnås besparelser på drivhusga- semissionerne på mindst 35% sammen- lignet med det relevante fossile brændsel (med en stigning i den krævede bespa- relse til 50% fra 2017 og 60% for nye installationer fra 2018).

• Biomassen må ikke komme fra områder

Bæredygtighedskriterier for biobrændsler til el og varme

EU-landene venter på, at EU-Kommissionen kommer med anbefalinger om bæredygtighedskriterier for anvendelse af fast og gasformig biomasse til el- og varmeproduktion.

På billedet er det træflis leveret med skib.

Foto: HedeDanmark a/s

med stor biologisk diversitet. Til sådanne områder henregnes såkaldt primær skov (defineret som skov med hjemmehørende arter og uden synlige tegn på menneskers aktivitet), naturbeskyttelsesområder og visse græsningsarealer eller græssletter.

Biomasse fra naturbeskyttelsesområder kan dog udnyttes, hvis der er doku- mentation for, at høsten ikke forstyrrer naturbeskyttelsesformålet. Ligeledes kan biomasse fra græsarealer anvendes, hvis høst er nødvendig for at bevare arealets status som græsareal.

• Biomasse må ikke komme fra arealer med store kulstoflagre, der havde status af skov, vådområder eller tørvebundsareal før januar 2008, men ikke har det læn- gere. Biomasse fra tørvebundsarealer kan dog udnyttes, hvis der er dokumentation for, at dyrkning og høst ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

• Biomasse fra landbruget skal være produ- ceret ifølge ’god landbrugsmæssig praksis’, som denne er udtrykt i EU’s fælles land- brugspolitik.

Kriterierne i VE-direktivet gælder i første omgang kun for biomasse til produktion af biobrændstoffer og flydende brændsler, men foreskriver også en rapport fra Kom- missionen med anbefalinger angående fast og gasformig biomasse til el og varme.

Denne rapport kom i februar 2010 og anbefaler at biomasse til el og varme indtil videre ikke skal være omfattet af bindende kriterier. Kommissionen opfordrer i stedet medlemsstaterne at anvende samme kriterier som for flydende biobrændsler til transport. Indtil videre er det dog kun Belgien og Storbritannien som har ind- ført bæredygtighedsordninger for hele forsyningskæden i deres lovgivning. En ny rapport fra Kommissionen skulle per 31.

december 2011 tage stilling til de anbefa- lede nationale ordningers tilstrækkelighed.

Bekymring for

omkostninger og overudnyttelse I februar-marts 2011 afholdt Kommis- sionen en offentlig høring om bæredygtig- hedskriterier for biomasse til el og varme.

Resultatet af høringen blev offentliggjort i juli 2011 og viste at:

• Importen fra tredje verdenslande for- ventes at stige sammen med risikoen for utilsigtede virkninger på natur og miljø i disse lande.

• Nationale bæredygtighedsordninger forventes at få en negativ indflydelse på den internationale handel og på omkost- ningerne forbundet med at demonstrere bæredygtighed.

• NGO’er er bekymrede for afskovning, overudnyttelse og de tidslige aspekter omkring kulstofneutralitet, mens skovrige medlemslande er bekymrede for de ekstra administrative omkostninger.

Generelt er der i medlemslandene bred opbakning til indførelse af fælles EU krite- rier, men de divergerende meninger, som kom til udtryk i den offentlige høring, har muligvis været årsag til, at den nye rapport fra Kommissionen har ladet vente på sig.

Udmeldinger fra Kommissionen Ved flere workshops og konferencer siden 2011 har Giulio Volpi, ’policy officer’ fra EU-Kommissionens Energidirektorat givet udtryk for, at EU fortsat ser et behov for at etablere en fælles bæredygtighedsord- ning. Bæredygtighedskriterierne skal være i overensstemmelse med dem, der gælder for flydende brændsler, og man skal bygge på erfaringerne med disse kriterier. Giulio Volpi har desuden antydet, at de påkræ- vede drivhusgasregnskaber skal tage højde for konvertering af biomasse til energi, men at simplificerede metoder med stan- dardværdier vil kunne benyttes. Som det anbefales i rapporten fra 2010 er tanken,

at små værker (< 1 MW) bliver undtaget fra et kommende direktiv, men at medlems- staterne stadig skal overvåge oprindelse og kvalitet af den biomasse, som bruges på disse værker og i husholdningerne.

Det foreslås desuden, at småskovsejere undtages fra ordningen og at man så vidt muligt bygger på eksisterende nationale og internationale systemer for bæredygtig skovdrift, inklusive EU’s tømmerlovgivning.

Der foreligger dog endnu ingen endelige beslutninger.

I oktober 2012 publicerede Kommis- sionen et forslag, der skulle begrænse uønskede indirekte arealanvendelsesæn- dringer i forbindelse med produktion af biomasse til flydende biobrændsler og mindske konkurrencen med fødevarepro- duktionen. En vedtagelse af forslaget vil betyde, at drivhusgasberegningerne skal inkludere standardemissionsfaktorer ved anvendelse af korn, sukker og planteolier.

Det er på nuværende tidspunkt uklart i hvilket omfang indirekte arealanvendelses- ændringer eventuelt skal indregnes for biomasse til el og varme.

Kommissionens anbefalinger til en bæredygtighedsordning for faste og gas- formige biobrændsler til el og varme har været forventet i flere omgange. Senest har Giulio Volpi på en workshop i juli 2013 givet udtryk for, at Kommissionen muligvis vil træffe en afgørelse i efteråret 2013 i forhold til, om bindende kriterier anbefales eller ej. men at den endelige rapport med Kommissionens anbefalinger sandsynligvis ikke kommer før efteråret 2014.

Forfatteroplysninger:

Inge Stupak (ism@life.ku.dk) er lektor og Niclas Scott Bentsen (nb@life.ku.dk) er fagkonsulent ved Sektion for Skov, Natur og Biomasse, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

LOGI-DAN A/S

Logistikløsninger og vognmandskørsel

LOGI-DAN A/S

Bavnehøj 74, Vester Nebel 6040 Egtved

www.logi-dan.dk Tlf.: 75 39 10 83

Kørsel af træ og flis

Tema: Virk emidler

Vækst

hedeselskabets tidsskrift 2•2013^maj

Tema: Ny miljøteknologi

Vækst

hedeselskabets tidsskrift 3•2013 aug

GIV ET MEDLEMSKAB SOM GAVE

Kontakt os på 8728 1133 eller på www.hedeselskabet.dk/gavekort

Med stor opbakning fra lokale foreninger har Djursland fået sin egen oplevelsesskov med to store søer, et sirligt

ved Gjerrild er blevet et grønt frirum, hvor lokale og besø­

gende kan få sved på panden.

Af Michael Kristensen, Hedeselskabet

Fra hovedvejen umiddelbart nord for Sos- trup slot på Djursland fører en lille snoet sti ned mellem træerne og to nyanlagte søer til en åben plads, hvor der er opstillet en talerstol. Det er en lørdag formiddag i slutningen af maj måned, og solen står højt på himlen.

Hestehaven, som den lille skov mellem slottet og byen Gjerrild hedder, tager sig ud fra sin bedste side med et blankt vandspejl på søerne og en lysegrøn farve, der pryder alle bevoksninger.

Stedet summer af liv, for lokalbefolknin- gen fra Gjerrild og omegn er mødt op i et imponerende antal for at indvie den nye oplevelsesskov. Det er dog ikke helt tilfæl- digt, at så mange er troppet op. Borgerne i Gjerrild har nemlig været særdeles aktive i anlæggelsen af området.

”Borgerforeningen har gjort en forbil- ledlig indsats. Det er helt utroligt, hvad I sammen har bedrevet i fremstilling af fitnessredskaber, borde, bænke og her til slut det meget smukke shelter med lang- borde ved siden af. Det er intet mindre end imponerende. Jeg håber, at I har hygget jer

samtidig med, at I har lavet det, for jeg kan godt se, at det har været krævende,” siger Bine Fanger, som ejer Sostrup slot.

Fra kedelig sump til et rekreativt pusterum for krop og sjæl Udover den store lokale indsats er de naturskønne omgivelser blevet til med hjælp fra HedeDanmark og en lokal entre- prenør. Hestehaven var nemlig ikke helt så tiltalende, da Søren Stilling, skovfoged i HedeDanmark, tog fat i projektet for et par år siden:

”Før i tiden var der en lidt kedelig vej, sump og udgåede træer her på området.

Nedenunder var der en meget kraftig underskov af hæg, som er noget ufrem- kommeligt noget. For at komme til, hvor vi er i dag, er der gravet 3.000 lastbil- fulde jord væk fra pladsen, og der kørte pumper i døgndrift, som pumpede 500 kbm vand i døgnet,” fortæller han, mens han forklarer, at mange af skovens aske-

Hestehaven er

blevet en oplevelsesskov

I forbindelse med anlæggelsen af søerne blev der kørt 3.000 lastbilfulde jord væk fra området.

Søerne er i dag henholdsvis 8000 og 5000 kvadratmeter.

Foto: HedeDanmark a/s