Status for virkemidler i det marine miljø
En række indsatser og virkemidler i de marine områder er nødvendige for at forbedre den økologiske tilstand i de kystnære vande. Læs artiklen i Vækst 2-2013.
Links
Havhaveforeningen Ebeltoft Vig: www.havhaven-ebeltoft.dk Dalgas Innovation: www.dalgasinnovation.dk
Orbicon: www.orbicon.dk
Fot o: Ole Mar
tin
sen, der i øvrigt er kasserer i havhavefor-eningen.
Han tog derfor kontakt til Ebeltoft Kommune, som var med på idéen og har hjulpet projektet på vej ved at finansiere diverse forundersøgelser samt udarbejdelse af ansøgninger om tilladelser til at etablere havhaverne i tilknytning til et Natura 2000-område i den vestlige del af Ebeltoft Vig.
Undersøger miljøeffekter
Ifølge Per Andersen blive havhaven blive brugt til at belyse de miljømæssige
virknin-ger af en dyrkning af blå biomasse i havet.
Under væksten vil tangen og muslin-gerne opfange noget af det kvælstof og den fosfor, der er for meget af i de kyst-nære danske farvande. Ved høsten fjernes næringsstofferne sammen med tangen og muslingerne, og på den måde kan havha-ven få en positiv effekt for havmiljøet.
Havhaven kommer til at virke som
”hængende rev”, dvs. at produktionsliner med muslinger, østers og tang vil komme til huse en masse dyr og planter, som ellers lever på rev på havbunden. På den måde
vil havhaven medvirke til at fastholde og forøge biodiversiteten på lokaliteten og gøre den mere interessant for fritidsaktivi-teter som dykning og lignende.
”Det er nogle forhold, som vi vil arbejde med at få belyst i forbindelse med Havha-ven Ebeltoft Vig. Herudover vil vi også se på mulige negative effekter – for eksempel, at nogle mennesker måske ikke vil synes, at det er pænt at se på bøjerne ude i vandet,”
forklarer Per Andersen.
Han tilføjer, at havhaveforeningen for-søger at gøre det så godt som muligt ved blandt andet at have ens bøjer – og ved at have et beredskab for situationer, hvor der sker havari i havhaverne som følge af storm eller is. Endelig har foreningen stillet en bankgaranti på kr. 150.000 som sikkerhed for oprydning, hvis foreningen standser sine aktiviteter.
Hvorfor den store opbakning?
”Jeg ser det sådan, at projektet står på tre ben. For det første er der mange, som godt kunne tænke sig at få adgang til friske, lokalt dyrkede råvarer i form af muslin-ger og tang. For det andet giver projektet mulighed for at skabe nyt liv i Ebeltofts gamle fiskerihavn. Fiskeriet har tidligere været en betydningsfuld del af livsgrund-laget for lokalbefolkningen, men fiskeriet er næsten ophørt, og projektet her giver mulighed for at sætte noget nyt i stedet.
Det tredje er selvfølgelig det miljømæssige potentiale, der ligger i dyrkningen af hav-haven,” forklarer Thorkild Hansen.
Med hensyn til det lokale engagement, er foreningen gået i samarbejde med den forening, der varetager vedligeholdelsen af et par gamle fiskeskibe på fiskerihavnen i Ebeltoft. Disse skibe vil blive brugt i arbej-det med havhaverne.
Næste skridt er nu, at medlemmerne går i gang med det praktiske arbejde med at etablere havhaverne, og med at tilret-telægge arbejdet med pasning og pleje af de blå haver.
Forfatteroplysninger:
Poul Erik Pedersen (pop@hedeselskabet.dk) er free-lanejournalist og redaktør af Vækst.
Opstartmødet for Havhaven Ebeltoft Vig viste massiv lokal opbakning til projektet med cirka 100 deltagere.
Havets produkter blev meget passende serveret i forbindelse med opstartmødet for Havhaven Ebeltoft Vig den 3. juni.
Foto: Orbicon A/S
Foto: Orbicon A/S
Af Anne-Mette Hjalager, Syddansk Universitet
Gennem de sidste par årtier har alskens godtfolk haft travlt med at lægge landdi-strikterne bag sig fysisk og mentalt. Affolk-ningen kan ses i statistikkerne. Sproglige fornyelser af ikke just flatterende art har hægtet sig fast i og forgiftet medierne.
Kuldslåede eksistenser befolker littera-turens bidrag, og landskabsskildringerne dvæler ved trøstesløst svigt, kynisme og mangel på omtanke. Farvel og tak!
Al den negativitet rummer heldigvis ikke den fulde og hele sandhed. Landdistrik-terne er langt mere sammensatte end deres ufordelagtige rygte. Og det er sandsynligt, at landets betydning for samfundet forstær-kes i de kommende årtier. Natur- og Land-brugskommissionen har givet bolden op:
Ressourcerne på landet skal i spil. Samme tema slås an i Mandag Morgens og Realda-nias vision for Danmark 2050 ”Der bli’r et yndigt land”, hvor landlige ressourcer i bred forstand ikke ses som forloren romantik, men derimod som potentiel big business.
En rapport fra Center for Landdistrikts-forskning ved Syddansk Universitet viser, at landdistrikterne er rammen om en ganske betydelig og vækstorienteret cleantech akti-vitet, og rapporten indfanger også mange initiativer omkring ny og bæredygtig udnyt-telse af energi- og naturressourcer.
Der er med andre ord grøde og kreati-vitet på landet, og der bor folk med indsigt
og viljestyrke. Et par eksempler af mange:
Bioraffinaderiet i Maabjerg er en pioner for landdistrikternes nye økonomiske og energimæssige potentialer. På Lolland eks-perimenteres med brint som energikilde, og anlæggene hertil kommer fra Sydfyn.
Gundestrup Mejeri laver ost, men anven-der affaldsproduktet valle til ølproduktion.
Det er en god historie om en bæredygtig symbiose i lille skala. Skive Kommune har arbejdet med multifunktionelle produk-tionslandskaber som en løsning på både økonomiske og miljømæssige udfordringer i landdistrikterne.
Den fornyelsestrend skal styrkes. Land-distrikterne skal genopdages og ikke kun af dem, som bor og arbejder på landet, men af alle danskere. Landdistrikterne skal finde nye udviklingsveje baseret på helt nye former for ressourceudnyttelse. De skal være passionerede frontløbere i en ansvar-lig samfundsmæssig forandringsproces, som også leder til udvikling af avanceret tek-nologi baseret på den ypperste forskning.
I et nyt samspil med byerne må landet tilbageerobre en økonomisk og økologisk central rolle og blive et lokomotiv i eksport af produkter og viden. Landdistrikterne bør igen blive en historiebærende søjle i vores samfundssystem.
Landdistrikterne har gennem mange år henligget i et lederskabsmæssigt vakuum.
Men nu er der hårdt brug for at udtænke helt nye principper for politisk og folkeligt
lederskab for at få ting til at ske. Det inde-bærer åbenhed i partnerskaber mellem for-skellige typer af organisationer, herunder offentlige såvel som private. Befolkningen i byen og på landet skal sikres et konstruk-tivt medejerskab i produktionen af mad, energi, oplevelser og livskvalitet, for landdi-strikterne har brug for engagerede testmar-keder og et højtråbende ambassadørkorps.
Vi står over for en svær, men også meget spændende genopdagelse og genskabelse af de danske landdistrikter. Vi skal til at finde ud af, hvordan vi gør det, så det giver mest mening for flest mulige. For landdistrikter-nes skyld og for hele Danmarks bedste kan det faktisk ikke gå hurtigt nok.
Forfatteroplysninger:
Anne-Mette Hjalager (hjalager@sam.sdu.dk) er professor og centerleder for Center for Landdi-striktsforskning ved Syddansk Universitet.
i landdistrikterne
Produktion af rygeost på Gundestrup Mejeri. Mejeriet anvender restproduktet valle fra osteproduktionen som råvare til brygning af øl - en innovativ tilgang til mulighederne i at optimere udnyttelsen af de ressourcer, der findes i landområderne.