W. E. von Eyben
Monopoler og
Priser 1
G· E· C G A D · K Ø B E N H A V N
1980
© G .E .C G ads Forlag Typografi og bind tilrettelagt a f E rik E llegaard F red erik sen IDD S at og try k t hos JJ try k tek n ik a-s M ekanisk, fotografisk eller anden gengivelse a f denne bog eller dele a f den er ikke tilladt iflg. lov. nr. 158 a f 31. maj 1969 om o p h av sret.
Alle rettig h ed er forbeholdes.
ISB N bind 1: 8712-19997-4 ISB N bind 2: 8712-19998-3 ISB N bind 1-2: 8712-19999-2
IN D H O L D S F O R T E G N E L S E B in d 1
F O R O R D ... 1
K A P IT E L 1. U D V IK L IN G E N I M O N OPO L- OG P R ISL O V G IV N IN G E N ... 3
1.1. Internationalt tilbageblik ... 3
1.2. Dansk konkurrencebegrænsningslovgivning op til 1955 ... 7
1.2.1. Udviklingen fo r u d fo r m onopolloven ... 7
1.2.2. M onopolloven ... 11
1.3. Udviklingen i lovgivningen på konkurrencebegræns- ningsområdet siden 1955 ... 14
1.3.1. R egler på særlige vareom råder ... 14
1. L icitationsloven ... 14
2. E lfo rs y n in g s lo v e n ... 15
3. V a rm e fo rsy n in g slo v e n ... 16
4. Lægem iddelloven ... 16
1.3.2. Æ ndringer i m onopolloven siden 1955 . . . . 18
1. M onopollovens § 2 4 ... 18
2. Øvrige æ ndringer i m onopolloven . 21 1.3.3. U dviklingen i konkurrencebegræ nsnings- lovgivningen i øvrigt ... 24
1. B rutto p riser ... 24
2. Regler om m æ rkning og skiltning . 25 3. T ilsynets indberetninger ... 28
4. T ilsynet på o m råder, hv o r konkur rencen ikke er begræ nset på en så dan m åde, at virksom heder udøver væ sentlig indflydelse på prisforhold m .v ... 29
5. Lovgivningen i dag sam m enlignet med i 1955 ... 32
1.4. Prislovgivningen siden 1963 ... 34 I
II Indholdsfortegnelse
1.5. Andre reguleringer ... 39
1.5.1. EF-retten ... 39
1. E F-konkurrencereglerne ... ... 39
2. F orholdet mellem m onopolloven og E F -retten ... 41
3. N ationale prisforskrifters forenelig hed med E Ø FT art. 30 og landbru gets m arkedsordninger ... ... 42
1.5.2. Erhvervsreguleringer iøvrigt ... 48
K A P IT E L 2. R E G U L E R IN G E N S O M FA N G ... 55
2.1. Det regulerede område ... 55
2.1.1. K onkurrencebegræ nsning og væ sentlig indflydelse ... 57
1. K onkurrencebegræ nsningens om fang ... 59
1.1. Funktionel afgrænsning ... 60
1.2. V arem æssig a f g ræ n s n in g ... 63
1.3. G eografisk afgrænsning ... 68
2. Indflydelsens k ara k ter ... 73
2.1. Indholdet af begreberne »pris-, p ro duktions-, om sæ tnings- eller tran s portforhold« ... 73
2.2. V æsentlig in d f ly d e ls e ... 75
2.1.2. E rhvervsm æ ssig virksom hed ... 83
1. E rhvervsm æ ssig virksom hed i rela tion til m onopolloven ... 83
2. E rhvervsm æ ssig virksom hed i rela tion til anden lovgivning end m ono polloven ... 88
2.1.3. K onflikter m ellem den a f m onopoltilsynet adm inistrerede lovgivning og privatretlige aftaler ... 90
1. T ilsidesæ ttelse a f privatretlige afta ler efter skøn ... 90
Indholdsfortegnelse III 2. F orholdet mellem m idlertidige
prisforskrifter og privatretlige afta
ler ... 93
3. F orholdet mellem den af m onopol tilsynet adm inistrerede lovgivning og anden lovgivning ... 96
2.2. Undtagelser fra re g u le rin g e n ... 97
2.2.1. O ffentlig virksom hed ... 98
1. M onopolloven ... 98
1.1. L ovens forarbejder ... 98
1.2. A fgørelser vedrørende m onopollo ven og offentlig v ir k s o m h e d ... 104
2. Prislovgivningens anvendelse på offentlige virksom heder ... 108
2.2.2. A rbejdsretlige fo rh o ld ... 111
1. M onopollovens anvendelse på løn- og arbejdsforhold ... 111
2. Prislovgivningens anvendelse på lø n -o g arbejdsforhold ... 112
2.2.3. O m råder, der p å anden vis reguleres a f det offentlige ... 114
1. M onopolloven ... 114
1.1. U ndtagelsernes ræ kkevidde ... 114
1.2. K arak teren af godkendelsen ... 115
2. Prislovgivningen ... 118
2.2.4. G eografiske begræ nsninger ... 120
1. M onopol- og prislovgivningens an vendelse i G rønland og på F æ rø er ne ... 121
2. Virkningen i D anm ark a f u den landske aftaler, vedtagelser og be stem m elser ... 122
3. H ervæ rende virksom heders u den landske aktiv iteter ... 127
2.3. Speciel regulering ... 130
2.3.1. L o v om licitation ... 131
2.3.2. L ov om læ gem idler ... 132
2.3.3. L ov om elforsyning ... 133
IV Indholdsfortegnelse
2.3.4. L ov om m ærkning og skiltning m ed pris m .v... 134 2.4. Sammenfatning og vurdering ... 135
K A P IT E L 3. R E G L E R FOR A N M E L D E L S E , R E G IS T R E R IN G , U N D E R S Ø G E L S E , O F F E N T L IG G Ø R E L S E M .V . . . 141
3.1. Offentlighedsprincippets indhold og former ... 141 3.1.1. A n m eldelse og registrering ... 145 1. A ftaler og vedtagelser ... ... 146 2. E nkeltvirksom heder og sam m en
slutninger ... 152
3. A nmeldelse af priser og prisforhøjel
ser m .v ...157
4. Praktiske registreringsspørgsm ål . . 159 5. V ejledende p riser ... 163 6. Pris- og avancelovens § 3 ... ... 170 7. A nm eldelse på elforsyningsom rå-
det ... 173 8. A nm eldelse på varm eforsyningsom -
rådet ... 176
9. E Ø F -trak taten s art. 85 og 86 og an
m eldelsessystem et ... 176 3.1.2. U ndersøgelser og redegørelser ... ... 178
1. U ndersøgelser i henhold til m ono
polloven ... 179 2. Prisovervågningsundersøgelser . . . 182 3. Prisorientering ... 183 4. B rancheundersøgelser ... 185 5. A ndre undersøgelser og bestem m el
ser i andre lande ... 188 3.1.3. Tilsynets alm indelige publikationsvirksom
hed ... 190 3.2. Registrerings- og undersøgelsesbestemmelsernes be
tydning i praksis ... 192 3.3. Ændring af reglerne om anmeldelse, registrering og
undersøgelser ... 195
K A P IT E L 4. IN D G R E B O V ER FO R P R ISE R OG A V A N C E R . . . . 197
4.1. Indgreb i henhold til den permanente lovgivning . . 198
4.1.1. Beføjelserne til at fo re ta g e indgreb ... 198
1. Indgrebsbeføjelser efter m onopol loven ... 199
2. Indgrebsbeføjelser efter de p erm a nente prislove ... 201
3. Indgrebsbeføjelser efter elforsy- ningsloven ... 206
4. B etingelser for indgreb ... 208
4.1.2. Indgrebets karakter ... 212
1. Indgrebsm uligheder ... 212
1.1. Æ ndring af priser og avancer . . . . 214
1.2. H øjestepriser o g -a v a n c e r ... 216
1.3. P ris -e lle r avan cesto p ... 218
1.4. K alkulationsbestem m elser ... 219
1.5. O phæ velse eller ændring a f aftaler, vedtagelser og b estem m elser ... 220
2. Tilrettelæ ggelse af indgreb i praksis 221 4.1.3. Urim elige priser ... 224
1. G rundlaget for vurdering af priser 224 2. O pgørelsen af indtæ gter og om kost ninger ... 229
2.1. O pgørelse for den enkelte vare . . . 229
2.2. Fordeling a f indtæ gter og om kost ninger ... 232
2.3. D riftsfrem m ede p o ster ... 235
2.4. K ostpris- eller genanskaffelsespris- princip ... 238
2.5. M onopoltilsynets vurdering af virk som hedernes opgørelser, herunder spørgsm ålet om effektive virksom heder ... 243
3. V urdering af n ettoavancen ... 254
3.1. O pgørelse af den investerede kapi tal ... 256
3.2. V urdering af netto av an cen ud fra kapitalopgørelsen ... 257
Indholdsfortegnelse V
VI Indholdsfortegnelse
3.3. A ndre h o ldepunkter for p risbe
døm m elsen ... 269
3.4. Særlige p r is o r d n in g e r ... 272
3.5. F orhåndsgodkendelse ... 275
3.6. Afslutning ... 279
4. P risaftaler, h erunder fastsæ ttelse af videresalgspriser ... 281
4.1. De særlige hensyn d er gæ lder for priser fastsat ved aftale ... 281
4.2. T ilsynets bedøm m else af p risafta ler ... 282
4.3. P raksis ... 284
4.4. P risansæ ttelse ... 291
5. I n d b e r e tn in g e r ... 293
6. E lf o rs y n in g s lo v e n ... 297
6.1. Reglerne for prisberegningen ... 297
6.2. Sammenligning m ed forholdene ef te r m onopolloven og de p erm anente p r i s l o v e ... 300
4.1.4. L ave priser ... 303
4.1.5. Prisdifferentiering ... 307
4.1.6. A fslutning ... 314
4.2. Indgreb i henhold til midlertidig lovgivning ... 319
4.2.1. Indledning ... 319
4.2.2. De m idlertidige love i D anm ark i perioden 1955– 1980 ... 320
4.2.3. Typer a f direkte indgreb i pris- og a vance beregningen under de m idlertidige love 332 4.2.4. A ndre indgreb ... 335
4.2.5. De midlertidige loves om råde ... 336
1. De om fattede erhvervsom råder m .v ... 336
2. Erhvervsm æ ssigt salg ... 339
3. G eografisk om råde ... 341
4. Løn- og arbejdsforhold ... 342
4.2.6. Stoppris og stopdato ... 344
1. Den gæ ldende pris ... 344
2. Den effektuerede pris ... 345
3. D en tilkendegivne pris ... 348
4. A ftaler indgået før stopdagen . . . . 348
5. E kstrao rd in æ rt lave p riser på sto p dagen ... 349
6. N y v are/ny virksom hed ... 350
7. E jerskifte ... 352
8. Flytning ... 352
9. Å conto betaling ... 352
10. D okum entation ... 352
4.2.7. Indregning a f stigende o m kostninger m .v. under de m idlertidige love ... 354
1. K ostprisprincippet ... 354
2. Indregning af om kostningsstignin ger ... 356
2.1. D irekte om kostninger ... 356
2.2. Indirekte om kostninger ... 357
3. Indregning a f lønstigninger ... 359
3.1. O verenskom stm æ ssige lønstignin ger m .v ... 359
3.2. Ikke-overenskom stm æ ssige løn stigninger ... 361
3.3. Indregning af ” løn” til indehaver m .v ... 361
4. A ndre spørgsm ål ... 362
4.1. Fald i om sæ tning ... 362
4.2. Æ ndring i produktionsapparat . . . . 362
4.3. Fald i om kostninger og lønninger . 362 4.4. Interne afregningspriser ... 364
4.2.8. Vejledende salgspriser ... 365
4.2.9. D ispensationer ... 367
1. Indledning ... 367
2. G enerelle d is p e n s a tio n e r ... 368
2.1. V arens eller ydelsens k ara k ter . . . 368
2.2. M arkedsforholdene ... 368
2.3. F orsyningsm æ ssige forhold ... 371
2.4. T raktatm æ ssige forpligtelser ... 372
2.5. D isproportional fordeling ... 373
2.6. A ndre generelle disp en satio n er . . . 374
Indholdsfortegnelse VII
V III Indholdsfortegnelse
3. Individuelle d is p e n s a tio n e r ...376
3.1. Indledning ...376
3.2. O pretning af indtjening ... ...376
3.3. D isproportional fordeling ...378
3.4. F orsyningsm æ ssige forhold ...379
3.5. A ndre individuelle dispensationer ...379
4.2.10. Sa m m en fa tn in g ... ...381
Bind 2 K A P IT E L 5. R E G L E R OM IN D G R E B OG D E R E S P R A K T IS E R IN G O V ER FO R F O R R E T N IN G S B E T IN G E L S E R 385 5.1. Betingelser for indgreb ... ... 385
5.2. Indgrebets karakter ... 387
5.2.1. U ndersøgelse og fo rh a n d lin g ... ... 387
5.2.2. O phæ velse a f aftaler, vedtagelser og b e stem m elser ... 388
5.2.3. Æ ndring a f forretn in g sb etin g elser ... 390
5.2.4. Indberetning til industrim inisteren ... 391
5.3. Praksis ... ... 392
5.3.1. R a b a t og bonus ... ... 392
1. Indledning og begrebsfastlæ ggelse 392 2. M onopoltilsynets redegørelse ved rørende rabat- og bonusydelser . . . 394
3. M onopolm yndighedernes praksis . 396 5.3.2. M arkedsdeling ... ... 407
1. M a r k e d s d e lin g – g e o g r a f is k ... 407
2. M arkedsdeling – kundekreds og le verandører ... 408
5.3.3. Begræ nsning a f produktion, salg m .v... ... 409
5.3.4. K votering ... ... 411
5.3.5. Eneforhandling ... ... 413
5.3.6. Eksklusivitet ... 416
1. Indledning ... 416
2. Gensidig eksklusivitet ... ... 417
3. E ksklusivt salg ... ... 418 4. E ksklusivt køb ... ... 420 5. A ndre eksklusivforhold ... ... 422 5.3.7. F orhandlerantagelsesbetingelser – selekti
ve sa lg ssystem er ... 426
1. Indledende bem æ rkninger ... 426 2. B edøm m elsen af forskellige anta-
gelseskriterier ... 428
3. G enerelle krav til antagelseskrite-
rierne ... 434
4. Almindelige b e tr a g tn in g e r ... ... 438 5. Selektion af detailhandlere i for
skellige bran ch er ... 440 6. A ntagelsesbetingelser for grossi
ster ... 449
7. G eografisk betingede forskelle i antagelsesbetingelserne ... 451 5.3.8. B rancheforeningers o ptagelsesbetingelser 452 5.3.9. F oreningsvedtæ gter og -sanktioner ... 455 5.3.10. B estem m elser om butikstider og afholdelse
a f udsalg ... ... 459
5.3.11. A nnoncering og reklam e 461
1. Indledning ... 461 2. A nnonceringsforbud ... 461 3. F orholdet til m onopollovens § 10 . 461 4. Kollegiale annonceringsregler . . . . 462 5. Fæ lles annoncering ... 463 6. O ptagelse af an n o n cer ... ... 464 7. A n n o n c e fo rm id lin g ... 465 5.3.12. K reditgivnings- og sortlisteordninger . . . . 466 5.3.13. K onkurrenceklausuler m .v ... 467 1. Indledning ... ... 467 2. K onkurrenceklausuler ved over
dragelse ...467
3. A ndre k o n k urrenceklausuler ... 469 4. A fstandsbestem m elser og forbud
mod filialer ... ... 469 5. »Engelsk klausul« ... ... 470
Indholdsfortegnelse IX
X Indholdsfortegnelse
5.3.14. L icenskontrakter ... ...471
1. Indledende bem æ rkninger ...471
2. M onopoltilsynets praksis ... ...472
3. Forslag til en ny grundholdning overfor licensaftaler ...475
5.3.15. Specialiseringsaftaler ... ...478
5.3.16. B uying p o w er ... ...479
5.3.17. F æ llesforetagender og andre fæ lle s aktivi teter ...481
1. Begrebsfastlæ ggelse ...481
2. Fæ lles salg ...482
3. Fæ lles distribution ...484
4. Fæ lles indkøb ... ...484
5. A ndre fæ llesforetagender ... ...485
5.3.18. S am m enlæ gning a f virksom heder – »m er ger« ...486
1. B egrebsfastlæ ggelse ...486
2. M onopollovens bestem m elser . . . . 486
3. P raksis ... ...487
5.3.19. K redit og andre betalingsbetingelser ... ...488
5.3.20. G aranti ... ...489
5.3.21. K om binationssaig ...490
5.3.22. Inform ationskarteller ...491
5.3.23. S tandardiseringsaftaler ... ...492
5.3.24. E tableringskontrol ...493
5.3.25. R ationaliseringsforanstaltninger ... ...495
5.3.26. F ragtudligning ... ...497
5.4. O psum m ering og vurdering ...498
K A P IT E L 6. L E V E R IN G S N Æ G T E L S E ... ...501
6.1. Bestemmelsens forhistorie m .v. 501 6.2. Bestemmelsens indhold ... ...503
6.3. Afgrænsning af begrebet leveringsnægtelse i relation til monopollovens § 12, stk. 3 ... ...505
6.4. Betingelserne for anvendelse af leveringspålæg . . . . ...506
6.4.1. K onkurrencebegræ nsning ... 506
Indholdsfortegnelse XI 1. Særlige problem er i relation til m o
nopollovens § 10 og udenlandske
virksom heder ... 508
6.4.2. Urim elig indskræ nkning i den fr ie erhvervs udøvelse ... 509
1. A ftagerens interesse i levering . . . 509
1.1. N aturlige vareom råder ... 510
1.2. O m sæ tningsm æ ssig betydning . . . . 510
1.3. Substitution ... 512
1.4. F orbrugsm æ ssig betydning ... 516
2. L ev eran d ø ren s interesse i at nægte levering ... 516
2.1. F o rtsat efterlevelse af ophæ vet eks klusivaftale o.lign... 517
2.2. U ndersalg a f vejledende bruttopri- ser. L o k k e v a re s a lg ... 519
2.3. U traditionel forretningsform eller salgsform ... 524
2.4. H ensynet til leverandørens andre kunder ... 532
2.5. S ikkerhedshensyn ved varens op bevaring ... 534
2.6. B ehovs- og om kostningssynspunk- tet ... 535
2.7. Omlægning (rationalisering) af salgssystem ... 538
2.8. K apacitetsm æ ssige hensyn ... 542
2.9. E ksisteren d e eneforhandlerrettig hed er ... 542
2.10. S elektivt s a lg s s y s te m ... 544
2.11. L evering til k onkurrent ... 546
2.12. Illoyale fo rretningsm etoder, p er sonlige forhold, aftagerens økono mi ... 551
6.5. Andre reaktioner end leveringspålæg ... 555
6.6. Statistik ... 557
6.7. Afsluttende bemærkninger ... 559
XII Indholdsfortegnelse
K A P IT E L 7. FO R B U D S- OG P Å B U D S R E G L E R ... ... 563
7.1. Forbudsregler i pris- og konkurrencelovgivningen 563 7.1.1. Generelt om overvejelserne ved indførelsen 563 7.1.2. F o rbudsbestem m elser i udenlandsk lovgiv ning ... 565
7.1.3. F orbudsbestem m elser i E F -rettens konkur renceregler ... 567
7.2. Bruttopriser ... 568
7.2.1. F astsæ ttelse a f bruttopriser ... 568
7.2.2. B indende bruttopriser ... ... 570
1. F o rbudet mod håndhæ velse af bin dende b ru tto p rise r ... 570
2. P rincipper for godkendelse a f bin dende b ru tto p rise r ... 570
7.2.3. Vejledende bruttopriser ... ... 577
7.3. Licitationsloven ... ... 578
7.3.1. A fgørelser fø r licitationsloven ... ... 578
7.3.2. A dm inistration a f licitationsloven ... ... 581
7.3.3. Licitationslovens om råde ... ... 583
7.3.4. Licitation ... ... 585
1. H vad forstås ved licitation? ... 585
2. Offentlig licitation/bunden licita tion ... 587
7.3.5. Licitationslovens b esky ttelsesb e ste m m e l ser ... 589
7.3.6. Licitationslovens fo rb u d sb este m m e lse r . . . 591
7.3.7. R egler fo r m odtagelse a f underhåndsbud . 595 7.3.8. Standardlicitationsbestem m elser ... ... 597
7.3.9. Tilbudsforbehold ... ... 600
7.3.10. U dregningsvederlag fo r licitationsbud 603 7.4. Mærkningsloven ... ... 606
7.4.1. R egler om skiltning og m æ rkning sam t n ettovæ gt f ø r m æ rkningsloven 606 1. Regler i m onopolloven ... ... 606
2. Regler i prisindseende- og pris- og avancelovene ... ...608
7.4.2. M æ rkningslovens p å b u d ... ... 615
7.4.3. A dm inistration a f m æ rkningsloven ... 619
1. D ispensationer ... 619
2. Regler om frem gangsm åde ... 622
7.4.4. L o ven s bem yndigelsesregler ... 625
K A P IT E L 8. M Y N D IG H E D E R OG FR E M G A N G S M Å D E ... 627
8.1. Pris- og monopollovgivningens administration ... 627
8.2. Første instans ... 628
8.2.1. M yndigheder ... 628
1. M onopoltilsynet ... 628
2. A ndre m yndigheder ... 639
3. Industrim inisterens (handelm iniste rens) stilling til m onopolm yndighe derne ... 641
8.2.2. F rem gangsm åde véd sagsbehandlingen . . 646
1. Adgang til at kræ ve oplysninger . . 647
2. Offentlighed og ta v s h e d s p lig t... 648
3. U n d e r s ø g e ls e ... 655
4. F orhandling ... 655
5. H øring ... 658
6. Pålæg ... 659
7. A ftaler med virksom heder og bran cher ... 660
8.2.3. Sanktioner ... 663
1. A fs lid n in g ... 663
2. T vangsbøder ... 664
3. S traf ... 665
8.3. Anden instans ... 668
8.3.1. M yndighed ... 668
8.3.2. F rem gangsm åde ved sagsbehandlingen . . 669
1. Suspensiv virkning ... 669
2. H vad kan ankes – hvem kan anke 670 3. P r o c e d u r e ... 671
8.4. Tredje instans ... 675
8.4.1. D om stolsprøvelse ... 675
8.4.2. Civilt søgsm ål ... 678 8.5. Sammenfatning vedrørende monopolrådets funktion 679
Indholdsfortegnelse X III
M o n o p o ler og p ris e r 2
K A P IT E L 9. S A M M E N F A T T E N D E V U R D E R IN G ... 681
L O V R E G ISTE R ... 693
A F G Ø R E L S E S R E G IS T E R ... 694
S TIK O R D SR EG IST E R ... 704
XIV Indholdsfortegnelse
F O R K O R T E L S E S L IS T E
E F = De europæ iske F æ llesskaber, der bl.a. om fatter EK.SF og E Ø F
E FTA = E uropean F re e T rade A ssociation (Den europæ iske F rihandelssam m enslutning)
E K S F = Det europæ iske Kul- og Stålfæ llesskab E Ø F = Det europæ iske økonom iske F æ llesskab E Ø FT = E Ø F -traktaten
F t = F olketingstidende
Glossary o f Term s: G lossary o f Term s on R estrictive B usiness P ractices (O EC D , Paris 1965)
MD = M onopoldirektoratet
M L = M onopolloven, lov nr. 102 af 31. m arts 1955 med æ n
dringer
M L K om m entar I = Steen R ichter: M onopolloven med k o m m en tarer(K b h . 1955)
M L K om m entar II = F rederik Jensen, U ffe Schlichtkrull og Ingeborg T hom sen: M onopolloven med k om m entarer (K bh.
1967)
MR = M onopolrådet
M T = M onopoltilsynet
M Tbkg. = B ekendtgørelser fra m onopoltilsynet
MTB = M onopoltilsynets årsberetning
MTM = M eddelelser fra m onopoltilsynet
PA L 1971 = Pris- og avanceloven fra 1971, lov nr. 115 af 2. april 1971
PA L 1974 = Pris- og avanceloven fra 1974, lov nr. 59 af 15. februar 1974
R E = Regningsenhed inden for E F
Rt = Rigsdagstidende
TK 3 = T rustkom m issionens betæ nkning nr. 3, «K onkurren
cebegræ nsning og m onopol« (Kbh. 1953) UfR (U) = U geskrift for R etsvæ sen
2 *
XV
Forord
M T blev e ta b le re t ved M L , d e r trå d te i k raft den 1. ju li 1955. M L h ar stå et n ogenlunde u æ n d ret gennem d isse å r, m en er b le v et su p p le re t med anden lovgivning, h e ru n d e r isæ r prislovgivning.
M T ’s 25 års ju bilæ um kan fejres på forskellig m åde; je g h a r valgt at gøre sta tu s o v e r, h v o r man stå r e fte r den n e p erio d e . G rundlaget h erfo r h a r v æ ret en sy stem a tisk gennem gang og analyse a f de tru fn e afg ørelser og de bagved liggende b etrag tn in g er. H ertil e r k n y tte t visse k o m m e n ta re r som vel e r in sp i
re re t a f a rb e jd et i M T, men naturligvis ikke kan b etra g tes som u d try k fo r h v erk e n M R ’s eller M D 's o p fattelse .
F rem stillingen h ar ikke k a ra k te r a f en sam let gennem gang a f dan sk m ono- pol- og prislovgivning, m en je g h a r fo rsø g t a t frem hæ ve de væ sentligste a s p e k te r ved den n e lovgivning. De en k elte k ap itler h a r m onografisk tilsn it, og d et h a r a f tidsm æ ssige å rsa g e r ikke v æ ret m uligt at fo re tag e en m ere g en nem gribende sam ordning.
D et grundlæ ggende a rb e jd e er u d fø rt a f følgende m ed arb ejd ere i MD:
F uldm æ gtig, can d . polit. O le B æ kgaard, fuldm æ gtig, cand. polit. Jens Car- ste n sen , fuldm æ gtig, cand. polit. N iels P e te r F o sd al, k o n to rch e f, can d . p o lit. N iels R y tte r Je n se n , fuldm æ gtig, cand. ju r . B jørn Ju ell-S u n d b y e, fuld
m æ gtig, cand. polit. H ans K ierk e g aard , fuldm æ gtig, cand. polit. Jens Jø rg en P ed erse n , ek sp e d itio n sse k re tæ r, cand. ju r. Ingeborg T hom sen og in fo rm a
tio n sch ef, cand. polit. Sven W esth. R egistre m. v. e r u d arb e jd et a f stu d . ju r.
C a rsten B rix P ed ersen .
D en stadig stigende arb e jd sb y rd e fo r d ire k to ra te t h ar m ed fø rt, a t de pågæ l
d en d e m e d arb ejd e re kun i b eg ræ n set om fang h a r k u n n et u dføre a rb e jd e t inden fo r norm al tjen estetid .
Isæ r den se n ere tids m idlertidige prislovgivningsinitiativer h a r b e ty d e t, at den afslu tten d e b ea rb ejd e lse af m a teria let ikke h a r ku n n et v æ re så tilb u n d s
g åen d e som planlagt. M en je g hav d e sat mig d et m ål, at frem stillingen skulle foreligge ved ju b ilæ e t.
N år v æ rk et skulle foreligge 1. juli 1980, h ar det naturligvis v æ re u delukket at have alt ført å jo u r til denne dato. M an m å derfor regne m ed, a t d er kun i
2
begræ nset om fang har kunnet tages hensyn til den udvikling, som e r sket efter 1. ja n u a r 1980.
Adskillige afgørelser er behandlet i forskellige afsnit. D ette er i m ange til
fælde tilsigtet, idet det kan lette ved benyttelsen af væ rket, at d er ikke skal foretages flere opslag om en afgørelse, såfrem t denne belyser forskellige p ro blem er. I andre tilfælde skyldes det tidspresset, at det ikke har væ ret muligt at foretage en forkortelse, således at en gentagelse kunne undgås.
H vis frem stillingen kan tje n e til oplysning om p rak sis og stø rre åbenhed herom , og hvis den yderligere kan frem m e visse refo rm er, d e r vil gøre M T ’s arbejde m ere m eningsfyldt, skulle re su lta te t tro d s alt stå i rim eligt forhold til de a n stre n g elser, d er h ar v æ ret udfoldet.
v. E y b e n
Kapitel 1. Udviklingen i
monopol- og prislovgivningen
1.1. Internationalt tilbageblik
N ogle lande indtog på et m eget tidligt tidspunkt en kritisk holdning til konkur- rencebegræ nsende forhold. D ette fandt f. eks. i England og i U SA u d tryk i, at
»conspiracies« som hovedregel v ar forbudt og »contracts« (især k o n kurren
ceklausuler, senere også boykotaftaler og eksklusivaftaler) var ugyldige, og allerede fra 1600-tallet v ar d er i England forbud mod m onopoler. I m odsæ tning hertil lagde f. eks. Tyskland og D anm ark længe sto r vægt på kontraktfriheden og indtog sam tidig ikke nogen m onopolfjendtlig holdning.
Indtil 1. verdenskrig v ar hovedreglen, at d er – b o rtset fra toldlovene – ikke foretoges lovgivningsm æssige indgreb i prisdannelsen. T rustlovene fra 1889, 1890 og 1906 i de »nye» lande C anada, U SA og A ustralien v ar med deres forbud mod konkurrencebegræ nsninger udtryk for en liberalistisk holdning.
U n d er 1. verdenskrig og i de første efterkrigsår, d er v ar præ get af en lager- opbygningshøjkonjunktur anvendtes i de fleste lande om fattende reguleringer af p riser og a f produktion. E fter højkonjunkturen u nder lageropbygningen fulgte en periode m ed prisfald, der førte til reguleringernes ophæ velse.
Sam tidig med ophæ velsen a f prisreguleringerne i 20’erne opstod krav om regulering a f konkurrencebegræ nsninger, hvilket i T yskland førte til K artel- verordnung i 1923 og i N orge til trustloven af 1926.
E fter tysk og norsk forbillede frem kom i 30’erne i andre lande nye kartellove;
de danske love fra 1929, 1931 og 1937 kan næ vnes i denne forbindelse. Et argum ent bag denne lovgivning v ar form entlig bl. a ., at de m eget anvendte kvantitative im portbegræ nsninger kunne føre til højere priser. 30’ernes ho
vedproblem v ar ellers prisfaldene på en ræ kke varer, hvilket førte til offentlige indgreb, der blev af betydelig større betydning end foranstaltningerne på kon- kurrencebegræ nsningsom rådet. B landt disse indgreb kan næ vnes d estruktion a f landbrugsvarer, tvangskartellisering i flere lande, og f. eks. sukk ero rd n in gen i D anm ark, hvo refter im port kun skete sjæ ldent på dispensation og virk
som hederne blev om fattet af en om fattende offentlig regulering. K arak teri
stisk er også, at den norske trustlov fra 1926 med hjem m el til indførelse af 3
4 1.1.
m aksim ale priser i 1932 fik tilføjet en hjemmel til fastsæ ttelse af m inim alpriser i tilfælde af urimeligt lave priser. E ndvidere blev der truffet aftaler mellem forskellige sta te r om kontingentering af eksport eller produktion af en ræ kke prim æ rvarer, f. eks. gummi, tin, tøm m er, hvede og sukker, d er blev udbudt på verdensm arkedet u nder virkeligt konkurrencepræ gede forhold, men som alli
gevel udgjorde betydelige andele af eksportørlandenes sam lede ek sp o rt, hvorfor prisstabiliserende foranstaltninger blev an set for nødvendige.
U nder 2. verdenskrig blev hovedopgaven igen at forhindre høje priser under krigskonjunkturem e. H andelsreguleringem e fortsatte i flere år efter krigens af
slutning. Da herefter også prisreguleringerne skulle ophæ ves, rejstes spørgs
målet om indførelse af en konkurrencebegrænsningslovgivning, som førte til nye love i 1953 i Sverige og N orge, i 1955 i D anm ark og i 1957 i Tyskland.
F or nogle varer var situationen ikke m eget anderledes end før krigen: for bl. a. sukker, tin og kaffe etableredes mellem flere sta te r tilsvarende ordninger som dengang. Men i øvrigt rådede i 50’erne og 60’ern e helt andre konjunktur- forhold end i 30’ern e, hvilket form entlig har indvirket på konkurrencebe- grænsningslovgivningen. E ndvidere var fo rb ru g erin teresser nu kom m et m ere i forgrunden.
Endelig førte inflationstendenserne, der forstæ rkedes i 60’erne og 70’ern e, i flere lande til en anvendelse af prisregulering, d er ikke læ ngere begræ nsedes til m onopolom råder.
Ved lovgivningen på konkurrencebegrænsningsområdet har man i de forskellige lande indtaget en noget forskellig stilling til det vigtige spørgsmål, om karteller og truster skal forbydes, eller om de skal kontrolleres.
På Den interparlam entariske Unions møde i London i sommeren 1930 opnåedes enstemmig tilslutning til en resolution, der gik ind for kontrol-linien, og denne resolution har i høj grad præget dansk og i øvrigt nordisk konkurrencebegræns- ningslovgivning. (Resolutionen er gengivet i RT 1936/37 A, spalte 5745-46).
Ifølge resolutionen betragtes k arteller, tru ste r o. lign. sam m enslutninger som naturlige fæ nom ener i det økonom iske liv, og lovgivningen bø r ikke ind
tage en principielt afvisende holdning o v er for dem . Da de im idlertid m edfører fare for skadelige virkninger, er det nødvendigt at regulere dem . Reguleringen bør dog ikke bringe det økonom iske livs frie udvikling i fare, men bø r udeluk
kende indskræ nke sig til at kontrollere m ulighederne for m isbrug og til at undersøge m idlerne mod m isbrug. Som et velegnet middel hertil anbefaler resolutionen offentlighedsprincippet b aseret på anm eldelsestvang og offentlig
Forbuds- eller m isbrugsprincip 5
registrering. U ndladelse af rettidig anm eldelse skal m edføre retslig ugyldig
hed. O ffentliggørelsen skal om fatte navnene på de virksom heder, d er indgår i karteller, tru ste r o. lign. sam m enslutninger. Selve overen sk o m stern e må kun offentliggøres helt eller delvis i tilfælde af ko n statered e m isbrug. Til at ko n trollere de anm eldte forhold og klarlægge eventuelle m isbrug b ø r der i hver stat n edsæ ttes en kartelkom m ission, så snæ vert begræ nset som muligt og uafhængig af regeringen. K om m issionen skal dels virke på eget initiativ, dels efter anm odning af vedkom m ende højeste m yndighed, og dens afgørelser skal offentliggøres. På grundlag a fk o m m issio n e n s afgørelser kan m inisteriet rejse anklage ved de kom petente d om stole, d e r dels kan idøm m e straf, dels o m stø de aftalerne. E ndvidere anbefaler resolutionen, at d er op rettes et in ternati
onalt organ med tilsvarende funktioner o v er for internationale økonom iske sam m enslutninger, karteller og truster.
Isæ r efter 2. verdenskrig er det kom binationer a f de to rene principper, for
budsprincippet på den ene side og kontrol/offentlighedsprincippet på den an den, d e r er indgået i landenes lovgivning. I Tyskland er d er således principielt forbud mod konkurrencebegræ nsende aftaler og b ranchevedtagelser, men med dispensationsm uligheder. England an v en d er en præ sum ptionsregel, h v orefter aftalerne ikke er forbudt, men hvor der er fastsat en forhåndsfor- m odning for, at aftaler er i strid med »public in terest«; det må h erefter påvi
ses, at d ette evt. ikke er tilfæ ldet i k onkrete aftaler.
K o nkurrencereglerne, d er er nedfæ ldet i trak tatern e om De europæ iske Fæ l
lesskaber (EØ F- og E K S F -tra k tatem e ), er efter am erikansk m ø n ster baseret på et forbud mod kartelaftaler og m isbrug af dom inerende stilling. Til k artel
forbudet er d er knyttet en dispensationsadgang, når aftalerne m edfører sam fundsgavnlige virkninger. – E F -konkurrencereglerne er nøjere b eskrevet ne
denfor i kapitel i 1.5.1, i kapitel 3. og 7.
D ansk og svensk lovgivning indeholder kun på enkelte, men vigtige, o m rå
d er forbud, nemlig i forbindelse med licitation og bindende bru tto p riser. D er er dog dispensationsm uligheder fra b ru ttoprisforbuddet, og d et e r vel k arak te
ristisk, at d er i forbindelse med forbud i landenes lovgivning norm alt er en dispensationsadgang. H erved kan i praksis forskellen mellem forbudssyste- m er og k ontrolsystem er blive udvisket. Det bør i øvrigt v edrørende Sverige tilføjes, at kontrollen her som hovedregel ikke er kom bineret m ed en mulighed for påb u d , idet de svenske m yndigheders m uligheder i det væ sentlige b estå r i offentliggørelse af redegørelser og af forhandling.
6 1 .1 .
I F estskrift for Curt Olsson er givet en oversigt over m isbrugs- og fo rbudsbe
stem m elserne i nordisk og E F -konkurrencelovgivning. (von E yben: »F orbud eller m isbrugskontrol i konkurrence- og m a rkedsføringsretten«. F estskrift for C urt O lsson. T idsskrift udgivet af Juridiska Foreningen i F inland, H efte 3-4/1979). D et konkluderes om den nordiske lovgivning, at »hovedregelen om , at m an stå r på princippet om indgreb alene u d fr a et kontrol- og mis- brugssynspunkt, brydes a f en del ikke uvæ sentlige bestem m elser, som har karakter a f fo rb u d , og at forskellen m ellem forbudsbestem m elser kom bineret med undtagelsesregler og m isbrugsregler ikke er så stor, som man på forhånd skulle tro.«
7 1.2. Dansk konkurrencebegrænsningslovgivning op til 1955
1.2.1. U dviklingen fo r u d fo r m onopolloven
I T K 3 er side 47-64 gennem gået konkurrencebegræ nsningslovgivningen forud for M L. H er vil derfor kun blive om talt nogle hovedpunkter i udviklingen i lovgivningen i denne periode.
Indenrigsm inisteren frem satte i august 1919 et fo rsla g til m idlertidig lov om tilsyn m ed visse virksom heder, d er opnåede tilslutning i folketinget, men aldrig kom igennem landstinget trods flere genfrem sæ ttelser.
Efter forslaget skulle et råd føre tilsyn med sädanne enkelte eller sammen
sluttede virksomheder af monopolagtig karakter inden for produktion og omsætning, derunder indbefattet transport, som er i stand til at udøve en bestemmende indflydelse på pris- og omsætningsforhold i det indenlandske marked eller en betydende del deraf. Tilsvarende skulle gælde for virksom
heder med en ensartet optræden. Rådets afgørelser om, hvilke virksomheder der skulle underkastes tilsyn, skulle kunne indankes for en særlig ankedom
stol, hvis afgørelse skulle være endelig. Rådet kunne i indberetninger til ministeriet afgive et motiveret skøn over, om det af en virksomhed til ud
bytter, tantieme, gager, afskrivninger, henlæggelser el. lign. indvundne skyldtes udnyttelse af en monopolstilling. Endvidere skulle rådet afgive en erklæring om, hvorvidt der ved uforsvarlig konkurrence, misbrug af økono
miske magtmidler m. v. var hidført en urimelig og skadelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse. Rådet kunne ledsage sine redegørelser med ind
stilling om helt eller delvis offentliggørelse. Ministeriet måtte derefter gå til rigsdagen, såfremt foranstaltninger ønskedes gennemført.
Det fremgår af dette lovforslags tilblivelse, at målsætningen bl. a. var sik
ring af forbrugernes interesser, ligesom det af det ovenfor nævnte fremgår, at der også lå hensyn til den frie erhvervsudøvelse bag forslaget. Det er også interessant at bemærke, at lovforslaget forudsatte, at en udnyttelse af en monopolstilling kunne give sig udtryk i for høje omkostninger såsom gager og afskrivninger.
I m arts 1929 gennem førtes lov om værn f o r erhvervs- og a rb ejd sfrih ed en . D enne lov adskiller sig fra alle senere danske konkurrencebegræ nsningslove ved direkte at sigte på såvel erhvervsforhold som arbejdsforhold. L ovens § 1 bestem m er, at kollektive aftaler som på uberettiget m åde begræ nser den en
keltes frie adgang til erhverv eller arbejde ikke kan tillægges retsvirkninger
8 1.2.1.
ved dom stolene. Ifølge § 3 er enhver art af økonom isk og personlig forfølgelse – derunder boykotning – som tilsigter på uberettiget m åde at begræ nse den enkeltes frie adgang til erhverv eller arbejde eller ret til at væ re m edlem a f eller stå uden for en organisation, ulovlig, og den d er iv æ rk sæ tter eller m edvirker til sådan forfølgelse, skal ersta tte den forvoldte skade og kan idøm m es bøde eller sim pelt fængsel. D ette gav anledning til lovens m ere folkelige navn, »tugthus
loven«. E fter regeringsskiftet senere på året og flere gange i de følgende år frem sattes forslag til ophæ velse af loven; forslaget blev hver gang vedtaget i folketinget, men ophæ velsen af loven blev først vedtaget i landstinget i 1937 efter, at flertallet d ér var skiftet i 1936.
I april 1931 vedtoges lov om prisaftaler a f 28. april 1931. E t prisaftaleudvalg, der skulle væ re uafhængigt a f regeringen, skulle efter skriftlig og m otiveret begæ ring, som ikke m åtte være anonym , foretage undersøgelse af ». . . pris
aftaler, som er truffet af tru ster, karteller o. lign. sam m enslutninger af m ono
polagtig karak ter, og som har m edført, eller har til hensigt at fastlægge åben
bart urim elig pris på v arer, som indgår i det alm indelige forbrug, eller søge sådan pris hæ vdet ved utilbørlige foranstaltninger . . .«. S åfrem t udvalget fandt, at en indklaget prisaftale « . . . havde m edført eller tilsigtet åbenbart urimelig prisdannelse eller hæ vdelse a f denne ved utilbørlige foran staltn in ger . . .«, skulle sagen indbringes for landsretten. V ar retten enig i udvalgets bedøm m else, skulle aftalen erklæ res ugyldig, og d er kunne idøm m es bøde.
D et frem går af d e t næ vnte, at d er bag loven lå såvel hensyn til forbrugerne (»urim elig pris p å v arer, som indgår i d et almindelige forbrug«) og erhvervs- hensyn (»utilbørlige foranstaltninger«). E rh v erv sh en sy n et fandtes også i den samtidig gæ ldende lov om v æ m for erhvervs- og arbejdsfriheden, m ens for
brugerhensyn ikke indgik i denne lov.
I 1937 gennem førtes lov a f 18. m a j 1937 om prisaftaler m . v. F orbillederne for denne lov var dels den norske trustlov af 1926, dels L ondon-resolutionen fra 1930. L oven dæ kkede både forbrugerbeskyttelse og b eskyttelsen af erh v e rv s
friheden. I lovens § 9 b estem tes således, at »aftaler eller bestem m elser om pris-, produktions-, om sæ tnings- eller transportforhold e r forbudt, for så vidt de p ågæ ldende aftaler eller bestem m elser m edfører eller kan antages at m edfø
re urim elige p riser eller andre sam fundsm æ ssigt urim elige indskræ nkninger i den frie erhvervsudøvelse, h eru n d er u dnyttelse i næ vnte h enseende af v are
knaphed el. lign.« Ifølge § 8 skulle til et p riskontrolråd anm eldes ». . . aftaler eller bestem m elser, der med hensyn til pris-, produktions-, om sæ tnings- eller
P risaftalelovene a f 1939 og 1952 9
transportforhold træ ffes a f en eller flere en keltvirksom heder eller sam m en
slutninger inden for de m aterielle erh v erv , når de pågæ ldende aftaler eller b estem m elser vil kunne u døve en bestem m ende indflydelse på forhold af næ vnte art inden for hele landet eller om råder af d ette, således a t fri p risd an nelse eller erhvervsudøvelse inden for det pågæ ldende om råde derved udeluk
kes eller væ sentligt begræ nses«. Ikke rettidigt anm eldte aftaler m istede retslig gyldighed, og d er kunne desuden idøm m es straf. R ådet skulle registrere det anm eldte, og undersøgelser kunne ivæ rksæ ttes såvel på rådets eget initiativ (i m odsæ tning til 1931-loven) som efter klage. U rim elige forhold skulle søges bragt til op h ø r ved forhandling eller om fornødent ved pålæg. Pålæg kunne inden for en 4 ugers frist indbringes for landsretten. E ndvidere kunne råd et anm ode anklagem yndigheden eller industrim inisteriet om at rejse tiltale ved dom stolene for overtræ delse af lovens b estem m elser eller af de u d sted te p å læg.
De vigtigste bestem m elser i prisaftaleloven af 1937 blev i maj 1940 indarbej
det i den m idlertidige lov om priser m . v., som desuden indeholdt en ræ kke ek straordinæ re beføjelser til indgreb o v er for prisudviklingen.
E fter afviklingen af krigstidens lovgivning om alm indelig prisregulering blev hovedvæ gten med lov om prisa fta ler m . v. a f 14. n ovem ber 1952 igen lagt på kontrollen med de m onopolpræ gede erhvervsom råder. Ifølge lovens § 6 skulle
»enkeltvirksom heder og sam m enslutninger, hvis aftaler, v edtagelser og b e
stem m elser u d ø v er eller vil kunne udøve en væ sentlig indflydelse på pris-, produktions-, om sæ tnings- eller transportforhold indenfor hele landet eller om råder a f d ette« , anm eldes til p riskontrolrådet sam m en med disses trufne aftaler, vedtagelser eller b estem m elser af den næ vnte art. Industrim inisteren traf i tvivlstilfæ lde den endelige afgørelse, om der forelå anm eldelsespligt. I forhold til 1937-loven gjaldt anm eldelsespligten nu også stiftelsen a f enkelt
virksom heder og sam m enslutninger og ikke alene aftaler, v edtagelser og b e
stem m elser. H v o r der i 1937-loven kræ vedes bestem m ende indflydelse, var d ette nu begræ nset til væ sentlig indflydelse. A nm eldelsespligten v ar ikke læ n
gere begræ nset til de m aterielle erhverv, m en om fattede nu også liberale er
hverv. Ifølge lovens § 8 var aftaler m. v ., d er m edførte eller kunne antages at m edføre urim elige p riser eller forretningsbetingelser eller an d re sam funds
mæssigt urim elige indskræ nkninger i den frie erhv erv su d ø v else, forbudt. D er var endvidere fastsat kriterier for afgørelse om v areprisers rim elighed, som i vidt om fang sv a re r til den senere M L ’s kriterier. A ftaler med urim elige virk
ninger skulle søges bragt til ophør ved forhandling eller ved pålæg. Pålæg
10 1.2.1.
kunne om fatte æ ndringer i aftaler, fastsæ ttelse af p riser og av an cer og b e
stem m elser om m æ rkning og skiltning med pris, vægt eller mål m. v. U db y tte indvundet ved handlinger, der v ar i strid med lovens bestem m elser, kunne forlanges tilbagebetalt til den, d er havde betalt for m eget, eller forlanges fra
draget i frem tidige avancer eller kræ ves indbetalt til sta tsk a ssen . Ifølge lovens
§ 10 v ar urim elige p riser og forretningsbetingelser forbudt. F o r v arer, h v o raf forsyningerne var unorm alt b egræ nsede, og for v are r og ydelser, hv o r k onkur
rencen i øvrigt ikke v ar tilstræ kkelig virksom til at sikre fri prisdannelse, kunne p riskontrolrådet, såfrem t det skønnedes p åk ræ v et, offentliggøre p riser og av a n ce r, d er ikke m åtte overskrides. D et sam m e gjaldt med hensyn til sådanne v arer, hvortil det offentlige ydede tilskud. D et er in teressan t at be
m æ rke, at denne bestem m else gav adgang til en prisregulering også på o m rå
der, hv o r d er ikke v ar tale om , at virksom heder eller sam m enslutninger havde væ sentlig indflydelse, idet d er blot kræ vedes, at konkurrencen ikke v ar til
stræ kkelig virksom til at sikre fri prisdannelse.
M onopolloven a f 1955 11 1.2.2. M onopolloven
I 1949 n edsattes trustkom rnissionen, d er skulle klarlægge k onkurrenceforhol
dene i erhvervslivet og eventuelt frem sæ tte forslag til en ny m onopollovgiv
ning. I 1953 afgav trustkom m issionen en foreløbig betæ nkning vedrørende en kom m ende lovgivning.
Trustkom m issionen opstillede en ræ kke m ål for en kom m ende lovgivning og en prioritering af disse m ål. D et vigtigste mål skulle væ re den stø rst mulige effektivitet. Af andre mål næ vnede trustkom m issionen sikring af, at d er ikke på læ ngere sigt opnås urimelige fo rtjen e ster gennem m onopoludnyttelse, den størst mulige erhvervsfrihed og besk y ttelse a f svagere stillede erh v erv sv irk som heder mod overgreb fra en keltvirksom heder eller sam m enslutninger.
Ifølge lovforslaget var hen sy n et til den frie erhvervsudøvelse vigtigst, og af andre mål næ vntes at forhindre urim elige fo rtjen e ster og at m odvirke forhold, d er hæ m m ede effektiviteten og konkurrencen.
I M L (lov nr. 102 af 31. m arts 1955) siges i § 1, at loven ». . . har til form ål gennem offentlig tilsyn med m onopoler og konkurrencebegræ nsninger at for
hindre urim elige priser og forretningsbetingelser sam t at sikre de bedst mulige vilkår for den frie erhvervsudøvelse«. D er er ikke tilkendegivet nogen prio ri
tering a f disse mål.
A f lovens fo rarb ejd er frem går, at d er med urim elige p riser tæ nkes på såvel urim elige fo rtjen e ster som urim eligt høje om kostninger. D et frem går heraf, at loven skal varetage såvel forbrugerhensyn som hensyn til effektivitet (»om kostninger«) og erhvervshensyn (»hindre urim elige forretningsbetingelser og sikre bedst mulige vilkår for fri erhvervsudøvelse«),
I trustkom m issionens betæ nkning foresloges i forhold til 1937-loven, at ivæ rk
sæ ttelse af b ru tto p rise r kun skulle kunne ske efter fo rh å n d s g o d k e n d e lse, at aftaler om eksklusiv forretningsbetingelse, etableringskontrol, sæ rrab at, bo y kot og lignende ligeledes kun skulle kunne ivæ rksæ ttes eller opretholdes efter forhåndsgodkendelse, sam t at et særligt ankenæ vn skulle have den endelige afgørelse af sagerne.
De foreslåede bestem melser m ødte modstand i erhvervslivet og i visse politiske partier. Lovforslaget fulgte trustkommissioriens forslag vedrørende forbudet mod bruttopriser med en dispensationsadgang i særlige tilfælde, og ligeledes forslaget vedrørende eksklusivaftaler, idet sådanne skulle være forbudt, bortset fra enefor- handlingsaftaler, tillige med aftaler om diskrimination i købsvilkår. Som følge af
12 1.2.2.
modstanden mod bestem melserne kom M L kun til at indeholde et forbud imod håndhævelse af bruttopriser, og forsåvidt angår eksklusivaftaler m. v. blev der ikke tale om noget forbud, men en evt. indskriden skulle bero på undersøgelse i det enkelte tilfælde. Angående ankemulighederne var det erhvervslivets ønske, at ankenævnets afgørelser skulle kunne indbringes for domstolene; i lovforslaget foresloges, at ankenævnet skulle have afgørelsen i alle klagesager, og at der med hensyn til legalitetsspørgsmål skulle være adgang til at indbringe nævnets afgørel
ser for de almindelige domstole. I selve loven begrænsedes domstolenes prøvel- sesret ikke til legalitetsspørgsmål.
B aggrunden fo r lovens § 24 om forhåndsgodkendelse af p riser og lovens
§ 10 om b ru tto p rise r om tales nedenfor i 1.3.2.1 og 1.3.3.1.
Indholdet af og erfaringerne med M L ’s bestem m elser gennem gås i de følgende kapitler a f bogen og skal d erfor ikke nøjere om tales her. K un skal næ vnes nogle p u n k ter i relation til den udbygning af lovgivningen på konkurrenceom rådet, der senere kom til.
L ovens m est centrale bestem m elser i §§ 6 og 7 og §§ 11 og 12 indeholder en (henholdsvis tekstm æ ssig og direkte), henvisning til bestem m elsen i lovens § 2, stk. 1, hvorefter loven finder anvendelse på virksom heder ». . . inden for er
hvervsgrene, hvor konkurrencen i hele landet eller inden for lokale m arkeds
om råder er begræ nset på en sådan m åde, at virksom hederne u d ø v er eller vil kunne udøve en væ sentlig indflydelse på pris-, produktions-, om sæ tnings- eller transportforhold.«
K rav et til konkurrencebegræ nsningens styrke om væ sentlig indflydelse har begræ nset tilsynets m uligheder på forskellige om råder. S åledes h ar der ikke væ ret pligt for v irksom hederne til at o rientere tilsynet om prisæ ndringer, b o rt
set fra virksom heder på det registrerede om råde. T ilsynet h ar ikke kunnet gribe ind i p risfastsæ ttelsen efter lovens regler, når d et ikke h ar væ ret muligt at påvise en væ sentlig indflydelse (evt. fordi kravene til en sådan påvisning er vanskelige at opfylde), selv om en vurdering af priserne på grundlag af regler
ne i §§ 11 og 12 muligvis viste, at priserne ikke v ar rimelige.
L ovens § 10 indeholder et forbud mod håndhæ velse af bru tto p riser, men d er e r ikke fo resk rev et anm eldelse af vejledende p riser og d e r er ikke hjem m el til at gribe ind o v erfor urim eligt høje vejledende p riser i tilfæ lde, hv o r de er fastsat a f virksom heder, der ikke kan påvises at kunne udøve en væ sentlig indflydelse på prisforhold m. v.
M onopolloven a f 1955 13 L ovens § 13 giver hjemmel lil at foreskrive m æ rkning og skiltning med pris for nødvendige forbrugsvarer, for hvilke der ikke i rimeligt om fang finder sådan m æ rkning eller skiltning sted. Der er altsä ikke tale om generelle forskrifter, og forskrifter kan kun udfærdiges på et begræ nset om råde (hvis afgrænsning i øvrigt er uklar, men det om fatter i all fald ikke ydelser). Der er endvidere ikke hjemmel til forskrifter vedrørende afbetalingssalg eller vedrørende indholdet af prisoplysninger i reklam er og annoncer.
L ovens § 14 bestem m er, al tilsynet afgiver indberetning til industrim inisteren, hvis skadelige virkninger ikke kan bringes lil ophør i m edfør af beføjelserne i
§§ 11 og 12, eller hvis andre frem gangsm åder skønnes m ere hensigtsm æ ssige.
B estem m elsen er således begræ nset, både med hensyn til hvem , der afgives indberetning til, og hvad, der kan afgives indberetning om.
M o n o p o ler og p ris e r 3
14
1.3. Udviklingen i lovgivningen på konkurrencebegrænsningsområdet siden 1955
1.3.1. R egler p å særlige vareom råder 1.3.1.1. L icitationsloven
Ved M L ’s ikrafttræ delse behandledes licitationsom rådet som et særligt aftale- om råde, der vurderedes ud fra retningslinier, som v ar fastlagt i en licitations- kom m issionsbetæ nkning a f 1945, jfr. kap. 7.3.1.
R etningslinierne udsattes im idlertid i begyndelsen a f 1950’erne for en stadig voksende kritik dels fra de kooperative virksom heders side, dels fra bygherre- side, hvilket resu ltered e i, at d er i 1955 n ed sattes en ny licitationskom m ission.
D et v ar bl. a. opfattelsen, at licitationsordningen af 1945 m edførte en al for vidtgående begræ nsning a f konkurrencen ved licitation. L icitationerne kom i stedet for at opfylde deres oprindeligt konkurrencefrem m ende funktion sn a re re til at virke konkurrencebegræ nsende. D enne konkurrencebegræ nsning gav sig udslag i m uligheden for at anvende åbningsforbehold og sam arbejdsforbe- hold, hvorved tilbudsgivere u n d er organisationer med licitationsbestem m elser begræ nsede antallet af bud, greb ind over for udbydernes dispositioner med hensyn til overdragelse a f an d re en trep riser og begræ nsede adgangen til e r
hvervsudøvelse fo r uden fo rståen d e tilbudsgivere.
U d fra den betragtning, at arb ejd et i licitationskom m issionen inden længe ville føre til en nyordning inden for licitationsom rådet, b eslu tte d e M T indtil videre at fo rtsæ tte den hidtidige praksis på licitationsom rådet. D er gik im id
lertid m ere end 11 å r inden en nyordning tråd te i kraft – nemlig licitationsloven (lov nr. 216 af 8. ju n i 1966).
I novem ber 1962 afgav licitationskom m issionen betæ nkning. D er hav d e ik
ke inden for kom m issionen kunnet opnås fuld tilslutning til en løsning a f de for kom m issionen foreliggende problem er.
E t flertal a f kom m issionens m edlem m er foreslog, at bestem m elserne i M L suppleredes m ed bestem m elser i en særlig lov om licitation. E fter forslaget skulle forhåndsregulering af bud fo rbydes, m edens d e r skulle væ re adgang til udskydning af bud efter regler, der forud skulle godkendes af m onopoltilsynet.
U dskydningsadgangen skulle dog begræ nses. E ndvidere skulle d er ikke kunne fastsæ ttes betingelser for åbning af bud.
Et m indretal fandt ikke, at d er v ar baggrund for at hæ vde, at tilbudsgivning inden for bygge- og anlæ gsvirksom hed skulle være undergivet andre regler end
L icitationslov – E lforsyningslov 15 dem , d er var almindeligt gæ ldende for en fri k onkurrence. M indretallet fore
slog, at bygge- og anlæ gsvirksom hed blev frigjort for de hidtil gæ ldende be
stem m elser, sam t at adgangen til at træffe vedtagelser, d er begræ nsede den fri konkurrence, blev ophæ vet.
I novem ber 1964 forelagde industrim inisteren (handelsm inisteren) forslag til lov om licitation m. v. i folketinget. L ovforslaget svarede b o rtset fra enkelte form elle re tte lse r til det lovforslag, der var udarbejdet af licitationskom m issi- onen, og som v ar tiltrådt af et flertal i kom m issionen.
L ovforslaget, der blev vedtaget i maj 1966, havde en langvarig gang gennem folketinget. U n d er behandlingen i folketinget æ ndredes lovforslaget på et en
kelt væ sentligt p u n k t, nemlig med hensyn til spørgsm ålet om , hvorvidt ud skydning a f bud skulle tillades. D enne ændring hang sam m en m ed, at det som et led i et bygge- og boligpolitisk forlig den 18. ja n u a r 1966 indgik, at d er skulle gennem føres en licitationslov, som ikke skulle indeholde udskydningsregler.
De vigtigste æ ndringer på licitationsom rådet ved lovens ikrafttræ delse var forbud mod forudgående regulering a f b u d , forbud mod at fastsæ tte betingel
ser for åbning af bud og forbud mod at foretage udskydning af bud. D esuden indeholdt loven forbud mod aftaler og v edtagelser om pligt til forudgående anm eldelse til organisationerne eller om pligt for de bydende til at forhandle eller på anden m åde sam arbejde inden tilbudsgivningen.
I MTB 1965 18 er der givet en redegørelse for licitationslovens gang gennem folketinget.
1.3.1.2. Elforsyningsloven
I 1974 førtes forhandlinger m ellem M T og D anske E lvæ rkers Forening om indførelse af kalkulationsregler i henhold til pris- og avancelovens § 6, stk. 2.
Indregningen i priserne af afskrivninger, henlæ ggelser og forrentning a f inve
steret kapital rejste spørgsm ål af vidtgående principiel k arak ter i relation til valget af alternative finansieringsform er – så vidtgående, at de vanskeligt kun
ne forenes med de sæ dvanlige principper for adm inistrationen a f m onopol- og prislovgivningen. En endelig stillingtagen blev derfor udsat, indtil de frem tidi
ge forhold for elforsyningen v ar afklaret, og tilsynet afgav en § 14-indberet- ning til industrim inisteren.
Med ikrafttræ delsen af lov nr. 54 a f 25. februar 1976 om elforsyning den 1. ja n u a r 1977 flyttedes kontrollen med elektricitetspriserne fra M T over til et nyetableret elprisudvalg. S ekretariatsopgaverne for d ette varetages af MD.
M ens om rådet var om fattet af M L ’s og PA L 1974’s b estem m elser var de 3
*
16 1.3.1.2. -4.
kom m unale væ rkers og forsyningsselskabers prisberegning ikke o m fattet, den perm anente lovgivning fandt således kun anvendelse overfor private elforsy
ninger, d er d æ kker om kring halvdelen af leverancerne til forbrugerne. Elfor- syningsloven ophæ vede denne forskel mellem private og kom m unale væ rker.
L oven havde desuden som baggrund oliekrisen og d ebatten om alternative energiform er, og lovens form ål er at indpasse elforsyningen i landets sam lede energiforsyning.
L ovens generelle retningslinier for prisfastsæ ttelsen om fatter alle elforsy
ningsvirksom heder og går ud på, at der kan indregnes nødvendige udgifter til bræ ndsel, lønninger og andre driftsom kostninger, adm inistration og salg, driftsm æ ssige afskrivninger og forrentning a f frem m edkapital. F o r virksom heder med bevilling kan elprisudvalget tillade indregnet henlæ ggelser til nyin
vesteringer og u nder visse forudsæ tninger forrentning af indskudskapital.
F or alle virksom heder gæ lder en anm eldelsespligt for p riser m. v. E lprisud
valget kan, hvis forhandlinger ender med negativt resu ltat, give prispålæ g, hvis priser findes urim elige eller i strid med loven, eller hvis de findes at kunne m edføre en i sam fundsm æ ssig henseende uøkonom isk anvendelse af energi.
U dvalgets afgørelser kan indbringes for m onopol-ankenæ vnet, hvis afgørelser kan efterprøves ved dom stolene.
1.3.1.3. V arm eforsyningsloven
V arm eforsyningsloven, lov nr. 258 af 8. juni 1979, indebæ rer nedsæ ttelse af et gas-varm e-prisudvalg, som M T’s direktorat også skal væ re sekretariat for.
I loven er d er fastsat regler, d er ret nøje svarer til bestem m elserne om priser m. v. i elforsyningsloven. B estem m elserne træ der i kraft på et tidspunkt, der fastsæ ttes af energim inisteren, hvilket forventes at ske i løbet af 1980.
I tiden indtil bestem m elserne i varm eforsyningsloven bliver sat i kraft h ar MT m åttet tage stilling til kom plicerede spørgsm ål. MT h ar så vidt muligt tilsigtet ikke at m edvirke til principielle om læ gninger af om kostningsfordelinger og til tarifom lægninger på disse o m råder for ikke at præ judicere stillingen for det kom m ende gas-varm e-prisudvalg.
1.3.1.4. Læ gem iddelloven
Med ikrafttræ delsen af lov nr. 327 a f 26. ju n i 1975 om læ gem idler den 1. ja n u a r 1976 overførtes tilsynet med de a f læ gem iddelproducenter, -im portører og
L æ gem iddellov 17 -grossister beregnede p riser fra sundhedsstyrelsen til MT, der skulle føre til
syn med priserne i overensstem m else med de forskrifter, som gæ lder for tilsy
nets virksom hed.
MD gav u nder behandlingen af lovforslaget folketingsudvalget tilsagn om senest to år efter lovens ikrafttræ den at give en rap p o rt om de indtil da indhø
stede erfaringer med adm inistrationen a f priskontrollen med læ gem idler og herunder afgive en redegørelse for konkurrenceforholdene og prisdannelsen i m edicinalbranchen. D irektoratet gav videre tilsagn om i denne forbindelse at angive, efter hvilke retningslinier, den frem tidige priskontrol bø r tilrettelæ gges med henblik på en effektivisering, der kan sikre, at priserne på det danske m arked ikke overstiger priserne på det udenlandske m arked og ikke i øvrigt er urim elige. Folketingsudvalget udtalte i sin betæ nkning, at d er h erefter vil blive
»m ulighed for folketinget for at tage stilling til, hvilke specielle prisk o n tro lb e
stem m elser denne branches særlige forhold m åtte tilsige, f. eks. indførelse af en forhåndsgodkendelse af prisern e og fastsæ ttelse af godkendelseskriterier, som afviger fra de norm alt i pris- og m onopollovgivningen gæ ldende«.
I d irek to ra tets rap p o rt (M onopoltilsynets direktorat: »Læ gem iddelbranchen – stru k tu r, konkurrence og priser«. K øbenhavn 1978) påpeges bl. a. en ræ kke problem er for p riskontrollen, isæ r v edrørende fordelingen a f virksom hedernes forskningsudgifter på prod u k tern e. D esuden er det sæ rdeles vanskeligt indenfor læ gem iddelom rådet at afgrænse det berø rte varem arked med henblik på at påvise, at virksom heder u døver den i lovens § 2, stk. 1, næ vnte væ sentli
ge indflydelse. Endelig peges på problem er v edrørende bedøm m elsen af p riser på im porterede v are r, problem er, som først og frem m est må løses gennem et øget internationalt sam arbejde.
V edrørende rap p o rten s stillingtagen til en forhåndsgodkendelsesordning, se nedenfor i kap. 1.3.2.1.
De særlige forhold, d er gør sig gæ ldende på læ gem iddelom rådet, førte som næ vnt til, at folketingsudvalget »lod døren stå åben« for en lovæ ndring, m ens det ikke um iddelbart fandt grundlag for at foreslå særlige bestem m elser og et særligt prisråd, således som tilfæ ldet blev på el- og varm eom rådet, jfr. o v en for. P roblem erne i forbindelse med priskontrol på læ gem iddelom rådet er da heller ikke væ sensforskellige i forhold til problem erne på andre om råder, men de gør sig gæ ldende med en anden styrke, idet problem er, som ikke på afgø
rende m åde h ar hæ m m et adm inistrationen på andre om råder, h er aktualiseres og bliver a f væ sentlig betydning for afgørelserne.
18 1.3.2.1. 1.3.2. Æ ndringer i m onopolloven siden 1955
1.3.2.1. M onopollovens § 24
De væ sentligste æ ndringer i M L, d er er foretaget siden lovens gennem førelse i 1955, vedrører bestem m elserne i § 24. I den oprindelige form ulering var fast
sat, at M T’s fo rh å n d sg o d ken d else skulle indhentes ved prisforhøjelser for varer og ydelser, der var opført på en offentliggjort fortegnelse.
Reglen for prism yndighedernes forudgående kontrol med prisforhøjelser in
den for det konkurrencebegræ nsede om råde går tilbage til 2. verdenskrigs bekendtgørelse om v arepriser m. v. af 19. o k tober 1939. P riskontrolrådet kunne h erefter efter forhandling med erhvervsorganisationerne fastsæ tte an
m eldelsespligt angående påtæ n k te prisforhøjelser for sam m enslutninger eller enkeltvirksom heder, hvis aftaler, vedtagelser eller b estem m elser kunne u døve en væ sentlig indflydelse på prisforholdene. U nder krigen kunne påtæ nkte prisforhøjelser for sådanne sam m enslutninger eller enkeltvirksom heder ikke træ de i kraft uden priskontrolrådets sam tykke. B estem m elserne gik over i 1952-loven, h v orefter priskontrolrådet kunne bestem m e at enkeltvirksom he
der og sam m enslutninger, d er anm eldes til registeret, ikke uden rådets sam tykke m åtte foretage prisforhøjelser.
T rustkom m issionen fandt at kunne gå ind for forhåndsgodkendelse for så vidt angår b ru tto p riser og eksklusivaftaler m. m. begrundet i disse konkurren
cebegræ nsningers ofte overvejende skadelige virkninger (se T K 3 side 72-84), mens kom m issionen var m ere tøvende over for bevarelsen af en hjem m el til forhåndsgodkendelse af priser. T rustkom m issionen havde udarbejdet sine fo r
slag under forudsæ tning af forholdsvis rolige prisforhold. T rustkom m issionen anførte, at såfrem t hjem m elen til forhåndsgodkendelser o pretholdtes på læ n
gere sigt, indebar det en vis fare for, at virksom hederne i p erioder med vigen
de pristendens ville være utilbøjelige til på eget initiativ at sæ tte priserne ned, idet senere prisforhøjelser skal godkendes af m yndighederne. D et anførtes dog videre, at man fra prism yndighedem es side havde gjort gæ ldende, at kontrol
len med m onopolernes forhold ville blive væ sentlig svæ kket, hvis hjem m elen til forhåndsgodkendelse blev ophæ vet. Risikoen for, at virksom hederne i prisfaldsperioder kunne væ re utilbøjelige til at sæ tte p riserne ned, anså man opvejet ved, at m yndighederne kunne tage initiativ på basis a f de foreliggende oplysninger om udviklingen i råv arep riser, rentabilitet etc. T rustkom m issi
onen foreslog h erefter ikke ophæ velse af bestem m elsen, men anbefalede en o pretholdelse (TK 3 91– 92).
