DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK
THE DANISH FOREST EXPERIM ENT STATION STATION DE RECHERCHES FORESTIÉRES DE D ANEM ARK
DAS FORSTLICHE VERSUCHSWESEN IN DÄNEM ARK
B E R E T N I N G E R U D G I V N E V E D D E N F O R S T L I G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N
R E P O R T S - R A P P O R T S - B E R I C H T E
B I N D X L I I H Æ F T E 4 I S S N 0 3 6 7 - 2 1 7 4
I N D H O L D
Erik Holm sgaard and Carl Ba n g: Loss o f V olum e Increm ent due to C one P roduction in N orw ay Spruce. (T ilvæ ksttabet ved koglebæring hos rødgran).
S. 2 1 5 -2 3 2 . (Beretning nr. 358).
Bent Jakobsen: Bøgeforyngelser i dansk skovbrug i de sidste 200 år. S.
2 3 3 -2 6 5 . (Beretning nr. 359).
K Ø B E N H A V N
T R Y K T I K A N D R U P S B O G T R Y K K E R I
1989
BØGEFORYNGELSER I DANSK SKOVBRUG I DE SIDSTE 200 ÅR
A F
B EN T JA K O B SEN
Bøgeforyngelser i nutidig fo rsta n d er først an v en d t her i lan d et, efter a t skovarealerne var ble
vet indhegnede og ud sk ilt fra fæ llesskabet m ed lan d b ru g et.
F ø r denne deling fa n d t sted, anvendtes skovene også til græ sn in g fo r h usdyrene, og d ette præ gede såvel skovens udseende som dens foryngelsesm uligheder. F o r a t græ sset k u n n e trives, m åtte det væ ré en lysåben skov, hvor der enten var lan g t m ellem træ e rn e eller m ange åbne pladser.
K o m b in atio n en a f g ræ s og k reatu rg ræ sn in g er ødelæ ggende fo r foryngelsen a f danske træ a rte r. K un bøgen kan klare g ræ sningen n ogenlunde, fo rd i dyrene - b o rtset fra de helt unge skud - k un ugerne æ d er blade og kviste a f denne tr æ a r t.
S k o v fo r h o ld og fo ry n g e lse r f ø r indfredningen
E t in d try k af, hvorledes skovens tilstan d v ar om kring 1760, kan fås a f en indstilling fra over- jæ g erm ester G ram til K ongen o m skovenes tilstan d (L ü tk e n 1899). D et an fø res heri, a t den
» stæ rk e G ræ sning i Skovene ikke alene i høj G rad vanskeliggjør F oryngelsen, m en ogsaa er en væ sentlig A arsag til de gam le B evoxningers o fte m eget m aadelige B eskaffenhed. V ed idelig at afbides a f K væ get og V ildtet m a a de unge T ræ e r nem lig lidt efter lidt an tag e en u n atu rlig B usk
form , og fø rst n a a r disse B uske er bleven sa a brede, at D yrene ikke m ere kunne n aae T o p sk u d det, vil dette kunne voxe frem til et virkeligt T ræ , som do g , p a a G ru n d a f den stæ rk e M ish an d ling i U n g d o m m en , sæ d v an lig t vil blive m ere eller m indre v an sk ab t og fo rk rø b le t. A f dette Slags T ræ e r fan d tes der - siger G ram - o fte kun 100 p a a en W aldm orgen (ca. 136 p r. T d . L and), m edens der p a a dette A real m ed L ethed kunde blive P lad s til 300 å 600, eller endog flere sunde og gode T ræ e r a f sam m e A lder.«
Ved en ræ k k e sk o v fo ro rd n in g er i de fo regående 100 år havde m an u d en stø rre held fo rsø g t at fo rb ed re m ulighederne fo r skovens foryngelse.
M an var gået flere veje fo r a t u n d g å dyrenes skader p å den o p v æ k st, som skulle forny og fo rb ed re skoven. E n a f vejene, m an fo rsø g te, var p lan tn in g a f p la n te r, der var så sto re og k ra f
tige, a t dyrene ikke k unne ødelæ gge to p sk u d d et. D isse p la n te r m åtte o gså beskyttes, så de ikke blev ødelagt ved sk ræ ln in g og b id . Det sidste var n ø d vendigt, fordi træ ern es kviste og k n o p p er - og i nogen grad også b a rk e n - v ar et væ sentligt fo d er fo r dyrene u d e n fo r vegetationstiden.
H estene gik ude en sto r del a f å re t, og d a d er tillige o fte v ar en stor b estan d a f h jo rte v ild t, h a r såvel fæ steb ø n d ern e som jo rd eg o d seje rn e antagelig b etrag tet de a f G ram beskrevne buske (p urrer) som en nødvendig del a f græ sningsskoven.
I sk o v fo ro rd n in g en fra 1670 søgte m an fo ru d en p lan tn in g a f sto re p lan ter også a t gå en a n den vej ved skovenes foryngelse. D er fan d tes i denne fo ro rd n in g en bestem m else, som tog sigte på ved beskæ ring a t skabe b ru g b are træ e r a f den m ishandlede o p v æ k st. T roen p å , a t d ette kunne lykkes, synes a t kom m e fra d atid en s sk o v b ru g slitteratu r. F ra J. Evelyns Silva, hvis første udgave ko m i 1664, er d er fra a fsn itte t om o p stam n in g gengivet et citat o m , hvorledes m an ved beskæ ring k an fo rb ed re træ e r og b u sk e (figur 1). D et sk ø n n es, a t de fo rh o ld , som o m tales h er, på m ange m åd er svarer til fo rh o ld en e i de d an sk e græ sningsskove.
tø otø m a n p Forefts, ant) W o o d s, tøberem pou tøall Ijatie f l , one Itbelp ttøtbtrtg T rce, four (n a p Conietim eø ttøentp four) ebtl ttø -b m ø , to tten anD Dptng C rteø , eben tøDiTeø t&ep ltbe> anD tnQeaD of C rérø, tboufcmDø of bufhes anD (hrubs > tøbat rot*
ten efø ^ tøtjat bollotøneCø ? to^attjcati a rm ø ? to ifO u ’o top«?
curtart’D trunbø i tøbat loaDø of M ofle > Djouping bnugb# ? anD Dptng tyancbeø tyall pou t e ebecp tøbere? anD tbofe rt)at Itb etn tb iø CoWare r n a m a n n e t a ll unprofitable b o u g h t can
ker'd a rm ø , croofceD, lit t le anD tøo?t b o a lø . ® 00at an in finite num ber of butøeø, tiju b ø , anD øb ragø of H afels, Thornes anD otber profitable tøcoD, tø b tcb m ig b t be bjougbt bp D offing to be*
com e g rea t, anD gcoDlp tréeø ? Con&Der notø the Caufe.
tlb e leffer W o o d batb b ttn fp o tl’D tøttb carelefø, unøfetlful, anD u n ttm elp ftgftim jl > anD muct) alCo of tbe great W o o d , t t b e greater C r& ø a t tb efita riG ng babe 6H ’0 anD oberlaDert tbemCclbcø tø itb a num ber of to aü efu ll boughs anD fuckers, tøbtcb babe not onlp Dratøn tlje fap from tbe boal, but alfo babe m aD ett bnottp, an D tbem felb cø, anD tbe boal m ofiie, fo? tøant o f D jcffingi tøbereaø, if in tb e p r tm e o f g ro tø tb t&eybaD bænta-- feen atøap clo fe, a ll but one t o p , anD tle a n bp the bulfe, tbe ttrengtb of a ll tbe fap CfjoulD babe gone to tbe bulb, anD to be tøoulD babe recobereD, anD cobcr’D b iø fenorø, anD babe p ut fojtb a f i ir , lo n g anD a ra ig b t b od y , fa? T im b er profitable, buge
g r ea t or bulb, anD of in fin ite la ft.
F i g u r 1. Fra Jo h n Evelyn: Sylva. En lidt fri dansk oversættelse: H vor mange skove, a f hvad art de end m åtte være, findes der ikke, hvori man for hvert sundt og kraftigt træ kan tælle fire, ja, stundom fire og tyve, utrivelige, syge og døende træ er? Og i stedet for træ er finder m an i tusindvis a f buske og krat. R ådne og hule stammer, døde grene og tørre toppe, stynede stammer, m ængder a f mos, nedhængende og døende grene ses overalt. Og det som ser ud som tjenligt ved er på en eller anden måde uden værdi: kræftsyge og m isdannede grene, svage og korte kævler. Hvilken uendelig mængde a f buske og krat bestående a f van
trevne hasler, tjørne og træ er, som gennem rigtig behandling kunne være blevet til store og væ rdifulde træ er. Lad os se på årsagerne.
Opvæksten er blevet ødelagt ved sjusket og inkom petent stævning p å forkerte tider, og det gælder for en stor del også den ældre skov. De store træ er har, da deres væ kst tog fart, fyldt og overlæsset sig med en m ængde unyttige grene og rodskud, som ikke blot har trukket saften fra stammen, men også givet mange knaster, foruden at dæ kke sig og stammen med mos; følger a f manglende pleje. Om man dengang, da væksten var kom m et godt i gang efter stævningen, havde fjernet alle stødskud undtagen een stamm e og renset denne stamm e for overflødige grene med rene snit, så var al saften gået til stam m en, som var kom met godt over stævningen, havde overvokset sine knaster, og blevet til en smuk lang og ret kævle, et stort og væ rdifuldt stykke træ , uendeligt varigt.
Silva eller lignende v æ rk er kan d e rfo r have v æ ret forbillede fo r bestem m elsen i p arag . 17 i sk o v fo ro rd n in g en a f 1670, h vori d et fastlæ gges, a t hver skovfoged skal have sin sk o v lø b er, som skal v æ re pligtig til i m arts og april m åneder a t besk æ re unge olden- og gavntøm m ers træ e r, så de k a n kom m e til skikkelig Vækst. Skovløberen skal h v ert år bevise, a t han h a r »be- snidet« 100 stk . eg eller bøg.
236
1 1687 fo ro rd n in g en er bestem m elsen o m , at o p stam n in g en skal foretages a f sk o v lø b ere, e r
stattet af, at b ø n d e r, som får udvist tr æ i skoven, skal b esk æ re 10 træ e r og p la n te 6 træ e r på steder, som bliver dem anvist. Skovrider og skovfogeder skal føre tilsyn m ed, a t dette sker.
R esultatet a f disse anstrengelser synes d og ikke a t have v æ ret gode, fo r i 1710 fo ro rd n in g en bestem m es, a t ingen b eskæ ring eller o p slu tn in g m å ske på noget slags tr æ i skoven uden alene på unge ege og van d g ren e, dog m å det ske uden skade p å egen, og n år slig beskæ relse er fo rn ø den, m å der k u n tages 20 m an d ad gangen, som i skovriderens og alle skovbetjentenes o v erv æ relse skal hugge, således som det dem a f bem eldte sk ovbetjente bliver forevist.
O m tren t 100 å r senere skriver G. B egtrup (1803) om beskæ ringen.
»T ilforn h a r m an staaet i den F orm en in g a t det var got a t beskiæ re de unge S k o v træ e r, de skyde vel en ligere S tam m e, m en T ræ e t bliver k n o rtre t, fo r tilig gam m elt, og indvendig ro d en t.
I det m indste er T ræ e t ru n d t om det beskadigede Sted fo rd æ rv et. D e rfo r finder m an en stor M æ ngde E g etræ er i L an d ets Skove fo rd æ rv ed e til S kibstøm m er, og an d et B rug, d a m an i fo r
rige tider h ar tillad t sig a t hugge G renene af«.
U nder løfte o m , a t han k u n n e forynge skoven, havde en fran sk m an d B. F. V uillot i 1721 o p nået en stilling som sk o v in sp ek tø r. H a n lod store arealer indhegne og lod dem beså eller til
plante m ed sk o v p lan ter tag et fra steder i skoven, h vor o p v æ k sten var tæ t. M en n æ sten a lt gik ud. D ette var også, fra en nutidig b etrag tn in g , a t vente, d a såning og p lan tn in g p å g ræ sn in g sa
realer uden en sto r k u ltu rp lejein d sats vil v æ re vanskelige a t få til at lykkes. V uillot blev afsk e diget efter 2 års fo rlø b (Petersen 1969).
Der var d erim o d langt b ed re resu ltater a f a t hegne arealer, h vor der var ko m m et o p v æ k st, li
gesom m an o p n åed e gode resu ltater i K oldinghus a m t og p å Fyn ved b lo t a t fo retag e en fre d ning a f arealer, h vor der blev drevet gæ rdselshugst, og lade genvæ ksten efter denne gro o p til skov. D er var im idlertid m eget sto re vanskeligheder m ed at g ennem føre disse indhegninger, da bø n d ern e ikke k u n n e u n d v æ re græ sn in g en (P etersen 1969).
T rods alle b estræ b elser p å at løse foryngelsesproblem et h avde m an ikke fo rm å e t at standse tilbagegangen i sk o v tilstan d en . O verjæ germ ester G ram forsøgte d erfo r, b l.a . ved den fo ra n ci
terede indstilling til den skovinteresserede F rederik den 5., a t få denne til a t g en n em fø re re f o r
m er i K ronens skove. D ette lykkedes fo rsåv id t, som J. von Lan g en i 1763 in d k ald tes til a t fo re stå disse refo rm er. I d et a rb e jd e , der h erefter sattes igang, blev der u d fø rt m ange intensive k u l
tu re r på indhegnede arealer. D er var dog k un i beskedent o m fan g tale om bøg, som m an fo rtsa t regnede m ed a t skulle forynge ved h jæ lp a f o p v æ k sten . R efo rm arb ejd et standsede i 1776 dels p å gru n d a f von L angens d ø d og dels p å g ru n d a f æ n d re d e politiske fo rh o ld .
Selvom m an erk en d te - i alle tilfæ ld e i sidste del a f den fo ra n om talte perio d e - a t g ræ sn in gen var årsagen til skovens tilbagegang, og a t fjernelse a f husdyrene fra hele skoven var n ø d vendig fo r at bringe skoven p å fo d e igen, så kunne m an ikke gøre dette, fo rd i d et k ræ v ed e en rad ik al æ n d rin g i retten til a t ben y tte skoven. ^
Det er sandsynligt, a t d enne erkendelse var m ed til a t standse von L angens refo rm er, fordi m an p å denne tid a rb ejd ed e p å a t løse græ sn in g sp ro b lem et i K ronens skove.
I april 1781 ko m så m ed få dages m ellem rum » F o ro rd n in g , angaaende de K ongelige Skove og T ørvem oser u d i D an m ark « sam t » F o ro rd n in g , om Jo rd -F æ lled sk ab ets O phæ velse, m ed flere F o ran staltn in g er til L an d v æ sen ets F o rb ed rin g udi D an m ark « . I disse to fo ro rd n in g e r
238
fastlagdes regler dels fo r in d fred n in g og d rift a f K ronens skove dels fo r lan d b ru g ets u d sk ift
ning og h eru n d er skovens adskillelse fra lan d b ru g et.
F re d sk o v sfo ro rd n in g en i 1805 gav tilsvarende bestem m elser om indhegning og tillige fo rb u d m o d g ræ sning i de p riv ate skove.
H v o r fo r valgte m an bøgen so m h o ved træ a rt e fte r sko ven es u d sk iftn in g og in d fred n in g ? I den lysåbne g ræ sningsskov var bøgen n ok en h o v e d træ a rt, m en den v ar p å ingen m åd e en erå
dende. D en d annede ligesålidt som de an d re tr æ a r te r større og rene b estan d e. O m bøgeskoven på S ydsjæ lland og L o llan d -F alster om kring 1820 skriver H o lte n (p o sth u m t 1956), a t d er kun fandtes sluttede gam le bøgeskove p å den n o g en lu n d e b ak k ed e sk o v g ru n d , og selv p å disse ste
der var den b lan d et m ed ege, hvis alder var betydelig stø rre end bøgenes.
Ved d et arb ejd e, som efter indfredningen sattes ind fo r a t frem bringe skovbevoksninger på hele det in d fred ed e areal, valgte m an im idlertid a t frem bringe bøg p å n æ ste n alle de arealer, hvor bøgen k u n n e vokse. Eg blev k un sået eller p la n te t p å forholdsvis få arealer og d a i overve
jende g rad p å stø rre åbne p lad ser, h vor det var vanskeligt a t få bøgen frem . N å le træ p la n tn in ger blev - i alle tilfæ ld e p å b lo t nogenlunde jo r d - betrag tet som en fo rk u ltu r, der k u n n e bringe en u d p in t jo r d i bedre tilstan d , så den senere k u n n e tilplantes m ed bøg.
Set m ed n u tid en s ø jn e kan m an undres over, a t m an ikke benyttede d en lejlighed, som in d fredningen gav, til a t skabe en m ere varieret skov og en skov m ed stø rre væ gt på g a v n træ p ro d u k tio n . De få u d d an n ed e fo rstm æ n d , som k u n n e have præ g e t udviklingen, b l.a . G . W . Brüel og C . V. O p p e rm a n n , synes im idlertid at have betrag tet bøgen som frem tidens tr æ a r t.
F ig u r 2. Parti fra en græsningsskov. Tegning a f S. Mygind, 1814.
D et m å her erin d res, a t b øgen par excellence var d atidens b ræ n d e træ a rt, og a t b ræ n d e m a n gel var et alvorligt pro b lem . D et b erø m te citat fra O lufsen (1811) om b ræ n d em an g e len , der
»m aae ansees som een a f de vedvarende L æ n k er, hvorm ed N atu ren h ar sm eddet D a n m a rk til D ø rtæ rsk elen a f M iddelm aadighedens T em pel«, er et u d try k h erfo r. B ræ n d em an g elen - navnlig i K øbenhavn - var n eto p i disse år blevet sæ rlig un d erstreg et a f englæ ndernes b lo k ad e a f d anske havne.
In d til 1870-80 var bøgeskovens altovervejende sa lg sp ro d u k t b ræ n d e , og d et dyreste b ræ n d e var det storkløvede b ø g e b ræ n d e . B estræ belserne v ar d e rfo r re tte t m o d at få d en stø rst m ulige del a f hugsten til a t falde i d ette effekt.
R eventlow s tyndingsundersøgelser, d er er fra tid en o m kring 1800, og hvis konk lu sio n er, at m an ved tynding kan få tilstræ k k elig sto re dim ensioner i bøgeskoven i 80-årig o m d rift, var så
ledes ikke rettet m od at frem b rin g e sto re kæ vler til træ in d u strie n - det synes o fte fo ru d sat i ud- hugningsdiskussionerne i tid en efter 1930 - m en m o d at frem bringe firekløvet b ræ n d e. H a n skriver selv herom (R e v e n tlo w , p o sth u m t 1879): »B øgeskovene, m ener jeg, b u rd e gives en O m d rifts-P erio d e a f 80 A a r, h vor Jo rd en er skikket til Bøgeskovens O pelskning. I de allerfleste a f K ongens Skove i S jæ llan d ville 80 A a r v æ re m ere end tilstræ k k elig e, fo r a t B øgene k unne op- naae den fo rn ø d n e F ørlighed til a t afgive firekløvet B ræ nde«.
A t bøgen virkelig blev h o v e d træ a rt p å m ange lø v træ d istrik te r, kan illustreres ved, a t d er i 1840-erne p å Svenstrup var b øg p å 80% a f det bevoksede areal og p å 9 5 % , hvis ellem oser ikke blev m edregnet (M u u s 1921). P å sam m e tid var på B rah etro lleb o rg 56% a f d et bevoksede areal bøg u n d er 60 år, og n å le træ e t u d g jo rd e 21 % . N åletræ a realet skal utvivlsom t p å d av æ ren d e tid ses som en fo rk u ltu r fo r bøg, hvilket også her ville have b rag t bøgearealet op p å over 80% a f det bevoksede areal i løbet a f en k o rt å rræ k k e (K o ch 1892).
F o rh o ld so m har h a ft a fg ø ren d e in d flyd else p å bøgeforyngelsernes anlæ gsm åde
Ø k o n o m isk e fo r h o ld . Skovenes adskillelse fra la n d b ru g et fald t fo r K ronens skove lige fø r og fo r de øvrige skove lige efter de store lan d b ru g srefo rm er. Disse refo rm er k ræ v ed e k ap ital fra jord eg o d sejeren s side til g årdenes u d fly tn in g , til g ru n d fo rb e d rin g e r m .v. D a lan d b ru g et var den indtæ gtgivende del a f jo rd b ru g e t, er d et sandsynligt, a t h o v ed p arten a f den likvide k ap ital er gået til dettes fo rb ed rin g , så der ikke blev ret m eget k ap ital tilbage til den nye d riftsg ren , skovbruget. D en i fo ro rd n in g e rn e k ræ v ed e indhegning a f skovene k unne antagelig i den fø rste del a f refo rm p erio d en klares ved forskellige fo rm e r fo r plig tarb ejd e, og der v ar ingen tra d itio n fo r plantede bøgeforyngelser.
A rene efter 1781, h vor u d sk iftn in g en a f K ronens skove påbegyndtes, og h v o r iøvrigt også flere stø rre godser p åb eg y n d te u d sk iftn in g en , var ø k o n o m isk gunstige.
F red ssk o v sfo ro rd n in g en a f 1805 kom d erim od til a t falde i begyndelsen a f en ø k o n o m isk nedgangsperiode. K rigen m ed E ngland og den d erefter følgende N ap o leo n sk rig resu ltered e i statsb an k ero tten 1813. D en b a n k h æ fte lse , som d erefter blev lagt p å jo r d og ejen d o m , kom til a t tynge h å rd t p å m ange lan d - og sko v b ru g sejen d o m m e. S ta tsb a n k e ro tte n efterfu lg tes tilm ed a f en alvorlig lan d b ru g sk rise i årene 1818-28.
D e første 25 år efter 1805 blev altså en vanskelig ø k o n o m isk tid fo r m ange skovejere. D et m å
240
d erfo r antages, a t h v o r ejeren ikke specielt h a r favoriseret sko v b ru g et, h ar der ikke v æ ret stø r
re beløb til råd ig h ed til k u ltu ra n læ g og til fo rb ed rin g a f sk o vtilstanden.
Der k unne dog v æ re ek stra in d tæ g ter fra skoven i disse år, d a træ e r p å arealer, som ved u d skiftningen var blevet lagt u n d er de u d sk ifted e gårde, tilh ø rte godsejeren. Disse træ e r blev a f
viklet over en forholdsvis k o rt å rræ k k e .
G avntræ procenten. B ræ n d et v ar som tidligere n æ v n t bøgeskovens helt d om inerende p ro d u k t til ca. 1880. Indtil d a havde g av n træ p ro c e n te n ligget p å o m kring 2-3“7o, m en efter d ette tid s
p u n k t sker der en æ n d rin g heri, fordi der udvikles en træ in d u stri baseret på lø v træ . D et stigen
de g a v n træ u d b y tte m e d fø rte et større ø k o n o m isk u d b y tte a f bøgeskoven, m en hvad der i kul
tu rsam m en h æ n g er vigtigere, så synes denne stigning også at have v æ ret et incitam ent til a t fo r
bedre bevoksningernes kvalitet.
Æ ndrin g en i g a v n træ p ro c e n te n har utvivlsom t v æ ret en væ sentlig årsag til, a t m an ikke ale
ne gik delvis fra selvforyngelser til p lan ted e k u ltu rer, m en de intensive k u ltu rer, som L. A.
H auch kom til a t stå som ek sp o n en t fo r, in tro d u ceres også i sk o v b ru g et om kring d ette tid s
p u n k t.
D et m å i forbindelse m ed denne æ n d rin g i k u ltu rfo rm en ikke overses, a t len- og m ajo rats- godser, som på m ange m åd er var førende in d en fo r skovbruget, h avde en sæ rlig interesse i sk o venes og godsernes fo rb ed rin g . P å disse go d ser, som ikke kunne belånes, og som skulle gå i arv i fam ilien, ville sk o v fo rb ed rin g sarb ejd er v æ re investeringer, som ville m edvirke til at sikre så
vel besidderen som fam iliens frem tidige u d b y tte a f godset.
M ordannelse. E fte r ca. 1850 k an m an finde klager over, a t selvforyngelserne ikke lykkes så let som i tid en efter in d fred n in g e n . D ette k u n n e skyldes, a t kravene til foryngelsens kvalitet var steget, m en det er sandsynligt, a t årsagen v ar m ordannelser i de bevoksninger, som skulle for- ynges.
M oren var antagelig d an n e t som følge a f, a t m an kun tyndede svagt eller slet ikke i unge og m ellem aldrende bevoksninger. M an havde overtaget den tyske ty n d in g strad itio n , h vor m an indtil foryngelseshugsten påbegyndtes ku n huggede udgåede og d ø en d e træ e r m ed lange m el
lem run.
F o ru d en a t denne h u g stfo rm skyldtes fo rtid en s angst fo r m angel p å b ræ n d e og g a v n træ , så havde den også ro d i tidens selvforsyningsøkonom i, h v o r m an huggede til godsets fo rn ø d e n hed og k u n undtagelsesvis til salg. D et var i reglen endog således, a t d et var ejeren selv, der u d pegede de træ e r (fo rtrin sv is vin d fæ ld er og udgåede træ e r), som skulle anvendes til godsets fo r
n øden h ed eller udleveres som d ep u tater.
M o d e i fo ry n g e lse s)o rm e n . I løbet a f 1800-tallet udvikledes m eto d er og teknik fo r b øgeforyn- gelser, som m an - b o rtse t fra de m indre æ n d rin g e r som m ekanisering og kem ikalieanvendelse h ar sk ab t - h ar a n v en d t indtil i dag.
H vis m an b etrag ter æ n d rin g er og udvikling i hele tid sru m m et, m å det erkendes, a t der også i
skovdyrkning h ar v æ re t såvel tra d itio n som m ode - det sidste ofte sam let om ideer eller om a r bejder a f en enkelt m an d .
For bøgeforyngelsernes vedkom m ende k an b lo t næ vnes H . C. U lrich, L. A . H a u c h og de 3 M ’er (M oldenhaw er, M u u s og M u n d t).
H vo rd a n lavede m an b ø g e f ory ngelser e fte r sk o v e n e s in d fredning
K ronens sko ve. S k o v fo ro rd n in g en a f 1781 fastsatte fo r fø rste gang m ere indgående bestem m elser for, h v o rd an foryngelser a f skoven skulle ud fø res. D en fø rste halvdel a f p a ra g ra f 63, der indeholder de vigtigste a f disse bestem m elser, gengives ned en fo r
»Ved dette arbejde skal der fornemmelig stræ bes, at følge og understøtte Naturen i dens V irknin
ger, og derfor Følgende i Almindelighed iagttages:
1) De Steder foretages fornemmelig først, som have af N aturen ungt Opskud og tillige blotte Pletter, som bør besaaes.
2) 1 de Aaringer, naar der gives Olden, skal med al mulig Flid drives paa Opelskning a f Eg og Bøg.
Til den Ende bearbejdes og tilberedes Jorden paa de blotte Steder betimelig til at tage imod den nedfaldende Olden, og hvor denne ikke er tilstrækkelig, udsaaes Olden, som derfor i rette Tid be
sørges indsamlet.
3) N aar ingen Olden falder, saaes Aim, Løn, A horn, Ask, Røn, Lærke og Fyr, efter Jordens Beskaf
fenhed.«
F orordningens bestem m elser er k lare. M an skal tage den o p v æ k st, som findes, og sørge fo r at tilså de ubevoksede arealer, der m åtte væ re i o p v æ k sten . I o ld en år skal m an u d n y tte d ette til frem bringelse a f selvsåninger og til besåning a f ubevoksede arealer. - K u ltu ra rb e jd e t blev h er
ved in d sk ræ n k et til jo rd a rb e jd e på og besåning a f de ubevoksede arealer.
De berø m te o rd - som indleder p a ra g ra ffe n - om »at følge og u n d e rstø tte N a tu re n i dens V irkninger« passer vel få steder b ed re end, h vor d et som her d rejer sig om a t frem bringe fo ry n gelser og d a isæ r bøgeselvforyngelser m ed beskedne m idler.
I p a ra g ra f 64 in d sk æ rp es det tillige, a t »V ed S kovopelskningen skal sees hentil: hvorledes Ø iem æ rk et baad e sikkerst og sp arso m m est kan o p n aaes, og ingen A rb eid er foretages uden de, som ere nødvendige, eller hvis N ytte svare til B ekostningen. D a der b aad e sikrere og m ed m in dre B ekostning faaes Skov ved S aaning end ved P lan tn in g , saa skal denne ikke bruges u d en i enkelte T ilfæ lde og m ed sm aa P la n te r.«
De to p a ra g ra ffe r synes a t v æ re en sam m en fa tn in g a f erfarin g er b åde fra de foregående sko v fo ro rd n in g er og fra v on L angens arb ejd er. P la n tn in g a f store p la n te r havde vist sig u til
stræ k k elig t, von L angens arb ejd er havde v æ ret fo r k o stb are, h v o rim o d indhegning a f arealer m ed o p v æ k st, indtil d enne havde n å e t en størrelse, h vor dyrene ikke k u n n e ødelæ gge den, h av de givet det bedste resu ltat. M ed indhegning a f hele skoven k u n n e det d e rfo r an tag es, a t det vil
le væ re m uligt a t lave foryngelser e fter fo ro rd n in g en s bestem m elser.
Der synes da også at v æ re u d fø rt et sto rt a rb e jd e fo r at bringe det in d fred ed e areal i sk o v til
stand. - Skovrider H . F ischer på 2. K ro n b o rg d is trik t lavede n edenstående opgørelse over k u l
tu rer i alle K ronens N o rd sjæ lla n d sk e skove i tid en fra 1799 til m idten a f 1814 (Fischer 1822). Al efterbedring er u d elad t i opgørelsen.
242
800 td r. Id.
560 td r. Id.
1.180 td r. Id.
510 td r. Id.
2.650 td r. Id.
1.090 td r. Id.
I alt 6.790 td r . Id.
Disse tal m å betyde, a t plantede og såede b ø g ek u ltu rer enten ikke h ar v æ ret an v en d t eller k un anvendt m eget lidt p å denne tid . G anske vist k an der i g ruppe 2 - isæ r b lø d træ a rte r - sk ju le sig et m in d re bøg eareal, m en dels står der udtrykkelig a n fø rt isæ r b lø d træ e r og dels ville b ø gen som h o v e d træ a rt v æ re blevet u dskilt i en g ru p p e fo r sig, hvis det h avde d rejet sig om stø rre arealer.
O m regner m an ovenstående k u ltu ra re a l m ed L iitkens tal fo r de N o rd sjæ llan d sk e skove o m kring 1860 (L iitk e n 1870) fås, a t k u ltu rare alet i årligt gennem snit u d g ø r 1.5% a f det bevoksede areal. Fischer skønner selv, a t der er blevet u d fø rt kunstige k u ltu rer på m in d st en fjerdedel a f det bevoksede areal.
For 2. K ro n b o rg d istrik ts vedkom m ende a n fø re r Fischer, a t efter den i 1819 u d arb ejd ed e plan er en tredjedel a f det bevoksede areal b rag t i v æ k st ved kunstige k u ltu re r - heri ikke m ed regnet de L angenske p lan tag er og ca. 800 td r. Id. n atu rlig bøg eo p v æ k st.
Fischer angiver ikke, h v o r sto rt det bevoksede areal er p å K ro n b o rg 2. d istrik t i 1819, m en hvis m an tag er L iitkens tal fo r dette fra planen 18 5 8 /5 9 , giver Fischers k u ltu rta l n edenstående arealfo rd elin g . Som en k o n tro l p å disse tal er der i opstillingen tillige m edtaget L iitkens tal fo r arealet a f alderklasserne 40-60 år svarende til, hvad der er kom m et ud a f foryngelsesarealet i ti
den 1799-1819.
Fischer 1822 L iitken 18 5 8 /5 9 td r. Id. °7o td r. Id. °7o K unstige k u ltu rer
(eg, a.løv og nål 1799-1819)
742 33
176 8
N aturlig b ø g eo p v æ k st (bøg 1799-1819)
800 36
742 33
A ndet 684 - 1.308 -
I alt 2.226 69 2.226 41
Som det ses, er arealet m ed kunstige k u ltu re r blevet s tæ rk t fo rm in d sk et. D et skyldes a n ta g e lig, a t størstedelen a f disse er u d fø rt fo r a t u dfylde ubevoksede arealer i bøgeforyngelserne.
M en til tro d s fo r at foryngelsesarealet i de 20 år herved falder fra 69% til 41 % a f det bevoksede areal, er der alligevel u d fø r t en sto r indsats fo r skovens forbedring.
Besået m ed agern
T ilp lan tet m ed over 2 m ill. egeplanter Besået m ed an d e t - isæ r b lø d træ a rte r
T ilplantet m ed 2.5 mill. p lan ter a f sam m e slags Besået m ed n å le træ frø
T ilplantet m ed 4.5 mill. p lan ter a f sam m e slags
A n d re sko ve. A . N iem ann, som var leder a f fo rstu d d an n elsen i Kiel, om taler k o rt foryngelser- ne i den fo rststatistik over den d an sk e stat, som han udgav i 1809. D et er dog hovedsagelig k u n stige foryngelser, som om tales, å b en b art som eksem pler til efterfølgelse. Selvforyngelser (o p væ ksten) næ vnes k u n k o rt enkelte steder. D og skriver h an , a t på Fyn består den nødvendige fo rstk u ltu r deri, at m an - e fter a t de store træ e r er b o rth u g g et - k un lader de sm å vokse op.
Skoven m angler fred og ro fo r a t give d et sparsom m e o ld en fald m ulighed fo r a t blive til » fre u digen A ufschlag«. U nge p lan tn in g er a f eg og bøg og såninger »aus der H an d « træ ffe s k un få steder.
I en om tale a f foryngelserne i de kongelige skove skriver B egtrup (1803), at m an havde sået agern og bog efter ploven, efter a t jo rd e n v ar fo rb ered t hertil ved d y rkning a f rug eller havre.
H an a n fø re r, at m eto d en h avde v æ ret alm indelig b ru g t ikke alene i de kongelige skove m en endog i private skove. Og h an fo rtsæ tte r: » M an h ar b lo t ved Fred o pelsket Skov, ved at lade de bare P letter i N æ rh ed en a f gam m el Skov, b esaae sig selv, eller i det h ø jeste at p lø je dem et A a r, der h a r givet god O lden. D en F rem g an g sm aad e er fornem m eligen fulgt i de p riv ate Skove, da m an h ar anseet Fred fo r K reatu rer at væ re d et bedste og sikkerste.« - »Til Egen k an pløjes, og A gerne saaes i E fte ra a re t. B øgen fo rp lan te s vanskelig p a a sam m e M aad e ved F rugtens U d- saaening, da den er k jelnere, og lettelig fo rtø rres. Bøgen kom m er best frem ved a t lade den fo r
plante sig selv, og ved a t give den L u ft fra oven, og siden m ed F orsigtighed a t borth u g g e de større T ræ e r« .
O gså a n d re kilder an ty d er, a t den n o rm ale foryngelsesm åde i b øg v ar, at m an tog den o p v æ k st som kom . E le rs K o c h (1892) skriver således om B rah etro lleb o rg i tiden 1786 til 1806, at der intet blev g jo rt fo r a t frem m e o p v æ k sten , og at den, der kom a f sig selv, dårlig kunne trives i den tæ tte skygge. - T ilsvarende skriver A . O pperm ann (1896) om H o lstein b o rg i tiden o m kring 1810, at m an isæ r v ar o p ta g e t a f a t lysne fo r den o p v æ k st, som var frem k o m m et efter indfredningen 15-20 år tidligere.
Det stø rste p roblem fo r d atid en s skovbrugere har antagelig væ ret a t få frem b rag t skov på de ubevoksede arealer, som fan d tes, d a skoven blev in d fred et. Selvom m an ved delingen a f skov og lan d b ru g sjo rd søgte a t skabe den bedst m ulige ford elin g , var der så m ange ubevoksede arealer i g ræ sningsskoven, at det var um uligt at u n d g å disse.
Ved tilkultiveringen a f disse p lad ser an v en d te m an bøg p å de sm å arealer. D et skete ved, a t m an enten tilsåede eller tilp lan ted e dem m ed p lan ter taget i n æ rm este selvforyngelse. G. W.
B rüel (1802) angiver, a t disse arealer ikke b ø r v æ re over 1-2 td r. Id ., og a t de b ø r ligge således i skoven, a t de har læ og er vel beskyttede.
Hvis arealet er stø rre , 4-5 td r. Id ., an b efaler h an , a t m an a f hensyn til fro stfa re n skal beså dem m ed eg, hvis jo rd e n er g o d , ellers m ed avnbøg. F rem gangsm åden ved besåningen var, at han m ed 2 alens m ellem rum lod pløje 4 fu rer - 2 og 2 m od h in an d en - h v o refter disse striber blev harvede og tilsåede.
P å B rahetrolleborg såede m an ligeledes eg på den bedre jo rd ved tilkultivering a f stø rre åbne arealer, m edens m an såede n å le træ (gran og fyr) p å de m est u d p in te arealer. D en sam m e træ a rtsfo rd e lin g anvendtes o gså i N o rd sjæ llan d .
Begge steder var hensigten m ed n å le træ e t, at det skulle betragtes som en fo rk u ltu r, der sk u l
le genskabe jo rd en s fru g tb a rh e d , så n å le træ e t kunne afløses a f bøg. E n d n u i L iitkens b esk ri
24 4
velse a f statsskovene om kring 1860 ses det a n fø rt ved n æ sten alle de n åle træ sa re a le r, som skal forynges i den følgende p lan p erio d e, a t de skal forynges m ed bøg.
M an anvendte læ nge a t forynge bøgen ved p lu k h u g st (plentring). G ru n d en hertil syntes at væ re, a t den gam le bøgem asse, der o ftest fandtes i form a f overstandere over o p v æ k st a f uens alder og størrelse, skulle stræ k k es, indtil de nye k u ltu rer k unne give ud b y tte.
N . H o lte n (p o sth u m t 1956) beskriver tilstan d en om kring 1832 således: » - M an »plän tred e«
n æ sten overalt, og kun p a a faae D istrik ter, f. Ex. O d sh erred , T rolleborg og tildels P e te rsv æ rft foretoges egentlige Foryngelser a f B evoksninger. - M an forbausedes, da R iedew aldt o m tren t 1832 stillede en B esaaeningshugst i det n u v æ ren d e Jæ g ersb o rg H egn m ellem S k o d sb o rg og K jørom sm osen, thi Sligt saaes ellers ik k e, og m an a n to g , a t Skoven var ø d elag t, u ag tet O p e ra tionen lykkedes sæ rdeles g o d t. - I Reglen var det m ere yndet fø rst a t hugge T ræ e rn e , n a a r O p væ k sten var frem k o m m en , og e n d d a bleve o fte m ange T ræ e r staaende i O p v æ k sten , d a m an ikke indsaae h vor m eget de skadede den unge Skov, eller m aaske snarere fordi m an ikke holdt a f at Skoven nogetsteds skulde m angle gam le T ræ e r« .
System atisk u d fø rte selvsåninger var således ikke alm indelige fø r lang tid efter skovens ind- fredning, selvom den fø rste anvisning p å at lave såd an n e allerede var o ffen tlig g jo rt a f G . W . Brüel (1802). E n væ sentlig årsag hertil h a r n ok v æ ret, at der ikke fan d tes så m ange b ev oksnin
ger, som anvisningen k unne anvendes p å.
K valiteten a f den b ø g esko v, so m m an f i k ved a t b en ytte o p v æ k ste n , so m fr e m k o m b lo t ved at in d fred e den tidligere g ræ sn in g ssko v
Det er i det fo regående n æ v n t, at m an som hovedregel tog den o p v æ k st, som fan d tes ved ind- fredningen, og a t m an i tid en d erefter tilkultiverede de ubevoksede pladser enten ved a t afvente nyt o ldenfald eller på a n d en m åde. D et er ligeledes o v en fo r a n fø rt, at m an h o ld t o v erstandere over foryngelserne i lang tid . Foryngelsen blev d e rfo r h o ld t tilbage i v æ k sten , hvad der i sig selv er k valitetsforringende.
O pvæ ksten besto d fo ru d e n a f p lan ter fra de seneste o ld en fald også a f stø d sk u d og p u rrer.
D a ingen a f disse to p lan tefo rm er kendes fra nutidens b øgeskovbrug, skal der gives en k o rt b e skrivelse a f dem isæ r m ed henblik p å deres betydning fo r v æ k st og kvalitet i de bevoksninger, som de indgik i.
S tø d sku d . Selvom bøgen ikke er b lan d t de træ a rte r, som let sæ tte r stø d sk u d , d an n er den dog disse som ung. U n d er vanskelige væ k st- og k lim afo rh o ld kan stæ vningsskov o fte lettere fo ry n ges og bevares end de øvrige d riftsfo rm e r. I T yskland h ar bøgen v æ ret drevet som stæ v n in g s
skov, og det h a r også væ ret tilfæ ld e t her i lan d et. B øgerollerne i V endsyssel er rester a f en g am mel stæ v n in g ssk o v d rift (H o rn e m a n n 1927, W orsøe 1984), og som et ekstrem t eksem pel på stæ v n in g sd rift i bøg n æ v n er O p p erm an n (1908), a t en g ård m an d i N o rd sjæ llan d i tiden 1850- 80 stæ vnede sit lille b øgeareal ca. h v ertan d et år, n år skuddene var k n æ h ø je . D ette kvas blev bru g t til at opv arm e bageovnen m ed.
I J. F. H ansens p o sth u m t udgivne læ reb o g (H ansen 1877) findes en tilvæ kstoversigt for stæ vningsskov a f bøg. D en er vistnok baseret p å tyske oversigter. N år den er m edtaget i en læ rebog, m å det antages, a t stæ v n in g ssk o v d riften m å have h a ft en vis interesse fo r d an sk skov
bru g , i alle tilfæ ld e d a H an sen som ung indsam lede sto ffe t til bogen.
N år bøg estø d sk u d utvivlsom t h a r u d g jo rt en stø rre eller m indre andel a f m ange b ev o k sn in ger efter in d fred n in g e n , skyldes d e t, a t skoven fø r u d sk iftn in g og in d fred n in g m åtte afgive be
tydelige m æ n g d er a f h egnsm ateriale (gæ rdsel) hvert å r, og at m an skaffede en del a f g æ rdselen ved at stæ vne o p v æ k sten .
O v erfø rster H . B achm ann (K olding am t og Fyn) anvendte således i tid en o m k rin g 1730 m ed u d m æ rk et resu ltat fredning fo r gæ rdselshugst som et m iddel til at forynge skoven (P etersen
1969), og O p p e rm a n n (1889) skriver i sin skovbrugshistorie, at »E n sto r M æ n g d e a f vore æ ld re B øgehøjskove have i deres U ngdom v æ ret stæ vnede til G jerdsel«.
A t m an dengang h ar regnet m ed, a t foryngelser k u n n e ske såvel m ed frø som m ed stø d sk u d , frem går tillige a f sk o v fo ro rd n in g en fra 1781, h vor der fastsæ ttes bøde p å 32 skilling fo r hver p lante eller o p sk u d , som bliver ø d elag t på de arealer i skoven, der var udlejede til h ø slæ t. O p- skud m å i d enne sam m en h æ n g tolkes som stu b - eller ro d sk u d , og det m å betyde, a t disse h ar v æ ret anset fo r at k unne u d g ø re en betydelig del a f foryngelsen, n år de næ vnes på lige fod m ed p lan ter, der h er m å o p fattes som p la n te r frem k o m m et af frø.
S tæ v n in g sd rift a f bøg blev i tiden o m k rin g 1780-1800 foreskrevet som et m iddel til a t u d jæ v ne en skæ v aldersfordeling i b øgedriftsklassen. Skoven fø r indfred n in g en havde overvæ gt a f gam m elt tr æ , der o ftest sto d i m eget lysåbne bevoksninger. E fter in d fred n in g en a f skovene (1781 og 1805) frem kom d er - eller frem b rag te m an - o p v æ k st i sto re dele a f den in d fred ed e skov.
G. W . Brüel lagde d riftsp lan fo r B id stru p sk o v d istrik t om kring 1802, og i denne d riftsp la n foreslår h a n , a t der anlæ gges rod sk u d s-( = stødskuds-)skov p å 142 td r. Id. a f de 235 td r. Id.
skov, som bevares ved L erbeck og B oserup. Det sam lede areal fo r B idstrup sko v d istrik t er i planen 1031 td r. Id. S tø dskudsskoven kom m er således til at u dgøre ca. 14% a f arealet. P e n geindtæ gten fo r b ræ n d e og kvas fra stødskudsskoven er anslået til at u d g ø re ca. 10% a f de b e regnede årlige in d tæ g ter.
Brüels begrundelse fo r stø d sk u d sd rifte n er følgende: »M an deler d a, som sagt, ikke J o r d s m o nnet, m en det Q v an tu m B ræ n d e, m an ejer. Ser m an f.ex ., a t G ru n d en er god og passende til Bøge T ræ ers O pelskning; finder m an , ved at tæ lle A arringene p a a de til P rø v e fæ ldede Bøge, a t de som nu indeholder 72 C ubic F od B ræ n d e, ere opvoxne i et T id sru m a f 80 til 90 A a r, saa ved m an, a t, n a a r den frem k o m m en d e Bøge = O p v æ k st holdes i de første 25 til 30 A ar fri fo r at blive beskadiget a f V ildt, eller an d re K reatu re, i sam m e T idsrum da a tte r k unne frem voxe T ræ e r a f sam m e C ubic = In d h o ld og a t E fterk o m m ern e ikke ville savne Ild eb ræ n d sel; d a dele m an det ved T ax atio n en fo refu n d n e Q v an tu m B ræ n d e enten m ed 80 eller 90, og R esultatet b li
ver det Q v an tu m , som m an vedvarende i 80 eller 90 A a r aarligen kan hugge. M æ rk er m an d e r
im od, a t den fø rste Del a f Bøge = Skoven b e sta a r i fuldkom m en udvoxne T ræ e r, a t de følgelig ikke uden T ab k u n n e taale en Inddeling a f 80 eller 90 A a r, saa m aae m an væ lge et k o rtere T id s
rum til A fd riv n in g , og for a t E fterk o m m ern e ikke skulle Savne det fo rn ø d n e B ræ n d e, saa b e handler m an i F o rh o ld til F o rn ø d en h ed ern e og Skovenes Størrelse en P a rt a f S k o v stræ k n in gerne som R o dskuds = Skove, h v o rm ed , (ifald det er en B øgeskov) dog ikke k an begyndes, førend den a f F rø et o p k o m m e O p v æ x t h a r o p n a a e t en A lder a f 25 til 30 A a r.«
Til belysning af, h vor sto re arealerne m ed stø d sk u d ssk o v i øvrigt v ar, k an anføres.
A f L iitkens (1870) statistiske beskrivelse a f statsskovene frem går d et, at der på flere a f de n o rd sjæ llan d sk e sk o v d istrik ter var bøgebevoksninger fra tiden fø r ca. 1800, h v o r en betydelig
246
del a f træ e rn e var frem k o m m et a f » ro d sk u d « . D et synes, som det k un er bevoksninger, h vor hov ed p arten a f træ e rn e h ar v æ re t ro d sk u d , der har fået denne a n m æ rk n in g , m en disse bevoksninger ud g ø r i g ro ft skøn m in d st 10% a f det sam lede bøgeareal i aldersklasserne fra fø r ca. 1800.
F o rs tm æ n d , som virkede i 1800-tallet, b etragtede bevoksninger, som var frem gået a f ro d skud (stø d sk u d ), som andenklasses skov.
R eventlow (1879), hvis undersøgelser er u d fø rt før 1811, skriver, a t hans indsam lede e rf a ringer om ege- og bøgeskove er b aseret på træ e r opelsket a f frø og ikke a f ro d sk u d , som h an ganske h a r fo rb ig ået. - D en negative o p fattelse a f ro d sk u d stræ e rn e , som her kom m er til u d try k , k an h an have fået fra G . W . B rüel, som havde væ ret h am behjæ lpelig m ed a t in d fø re den regulaire tydske F o rsth u u sh o ld n in g p å hans godser.
I beretningen fra en fo rstk o m m issio n , som berejste statsskovene i 1850 (O pperm ann 1893), udtrykkes det tydeligt, a t m an regnede m ed, at p ro d u k tio n e n i stødskudsbevoksninger var la vere end i bevoksninger frem k o m m et a f frø. O m skovene p å F alster (V aalse og H vededal d i
strikter) a n fø res således, at »det vel fo rtjen e r en n æ rm ere U ndersøgelse, om de til de yngre P e rioder henlagte B øgerodskudsskove kunne holde ud i V æ k sten « . - I S alterup skov p å 1. K ro n borg d istrik t an fø res det om bøgene, a t det m å anses fo r tvivlsom t, om de kan holde sig, d a de fo r en sto r del er stab b esk u d . M en her kan m istilliden m åske i ligeså høj grad hentyde til de rå d skader, der o fte findes i stæ vningsskove.
D a A . Steen (1887) u d a rb ejd ed e en tilvæ kstoversigt fo r bøg, kasserede h an bevoksninger m ed iblanding a f ro d s k u d stræ e r, n å r h an valgte p rø v eflad er til tilvæ kstoversigten. H a n a n fø rer ikke d irek te, a t årsagen hertil er, a t disse træ e r efter hans o p fattelse generelt h ar en lavere p ro d u k tio n end tr æ e r frem k o m m et a f frø , m en han a n fø re r: »D er findes i Jy llan d (lige saavel som hist og her p a a Ø erne) B evoksninger m ed ranke, m en ko rte og tæ tstå e n d e T ræ e r m ed yd erst ringe H ø jd e og T y k k e lse v æ x t, hvis store S tubbe m ed m ange S tam m er vise, a t de ere
frem kom m e a f U dslag fra S tød«.
Purrer. I d atidens om tale a f foryngelsesarealer og yngre bevoksninger næ vnes o fte , a t de del
vis er frem k o m m et a f p u rrer. D et er ikke lykkedes mig at finde en sam tidig d efin itio n p å, hvad m an fo rsto d ved en p u rre , m en det frem går a f n æ sten alle sam m enhæ nge, hvor p u rre er n æ v n t, a t det er fo rk rø b led e, buskagtige træ e r dan n et a f dyrenes bid.
V aupell (1863) giver ca. 50 år senere denne beskrivelse a f en bøgepurre:
»O gsaa Bøgen u d fo ld e r stor T a a lm o d u n d er D yrenes M ishandlinger, m en den fo rm er sig gjerne u n d er D yrenes T æ n d e r som en P u rre eller Busk m ed k o rte G rene eller K viste, b esatte m ed m ange K n o p p er og B lade. E n saad an fo rb id t B øgepurre k an an tag e Lighed m ed en k lip pet T ax; faaer den tilfæ ldig engang F rihed, skyde G renene i V eiret og d anne S tam m er, og vi faae d a en m an g estam m et B øg, idet et større eller m indre A n ta l S tam m er staaer p a a en fæ lles S tub.«
»E r det ogsaa lykkedes en Bøg a t dan n e en 6-8 F od høj Stam m e, er den en d n u i den H ø jd e udsat fo r K reatu rern es Bid, idet der let kan paak o m m e en H est eller H jo rt Lyst til a t rive, slide og gnave E n d esk u d d et, saa a t d ette gaaer tilgrunde. D et er nu fo rb i m ed S tam m ens ran k e
V æ x t, som oplø ser sig i G rene og b æ re r en K rone, der i den frie S tan d kan o p n a a e en anselig Størrelse. D et er denne F o rm a f Bøge, som er eiendom m elig fo r D yrehaverne.«
A t træ ern e i bevoksninger fra tiden fø r ca. 1800 k u n n e væ re såvel stæ rk t u en sald ren d e, som de kunne væ re lang tid om a t nå over b id h ø jd e , frem går a f de undersøgelser, som R eventlow (1879) lod u d fø re.
De 77 bøge, som blev u n d ersø g t i N o rd sjæ lla n d , havde v æ ret følgende a n ta l å r om a t n å fra stø d h ø jd e (rodenden) til 9 fo d s højde ( = 2.82 m eter) - se tabel 1.
T a b e l 1. Antal år som I I bøge i N ordsjæ lland har været om at nå 9 fods højde ( = 2,82 m eter). - E fter Re- ventlows undersøgelser ca. 1800-1810 (Reventlow 1879). Til sammenligning er anført træ ernes omtrentlige bonitet ansat efter alder ved 2,8 meters højde.
Reventlow Bonitet
A ntal år til 2,82 meter
A ntal træ er stk.
(efter C. M ar: M, 1933)
u. II år 9 bon 0-1
11-15 år 21 bon 2-3
16-20 år 18 bon 3-4
21-25 år 16 bon 5
26-30 år 5 bon 6
31-40 år 7
ov.40 år 1
I I
Den tid, det efter bonitetsoversigterne norm alt tager at nå 2,8 meters højde, er antagelig alder fra frø be
stemt efter udjævnede alderskurver. Ved Reventlows aldersbestemmelse (tælling a f årringe) bliver alderen sandsynligvis sat for lavt, fordi det er vanskeligt at tælle smalle årringe på stød, og fordi planten kan have været nedbidt i adskillige år, før den når stødhøjde. - Tabellens bonitetsangivelse er antagelig derfor for gode.
Reventlow an ser træ e r, som h a r v æ ret lang tid om at nå 2.8 m eters h ø jd e som træ e r, d er er frem k o m m et a f p u rre r, og h a n h ar o ftest b em æ rk n in g er til disse træ e rs v æ k st.
G. W. Briiels anvisning p å selvforyngelse a f bøg
G. W . Brüel u d g av , som fø r n æ v n t, allerede i 1802 en fu ld stæ n d ig beskrivelse a f, hvorledes m an skulle gå frem , n år m an ville lave bøgeselvsåninger (B rü el 1802). D et var en i T y sk lan d a n v en d t foryngelsesform , som h a n herved søgte o v e rfø rt til D an m ark .
N å r m an ikke generelt b ru g te denne til a t bringe skoven i k u ltu r efter in d fred n in g en , sk y ld tes det isæ r, at
- m an m anglede egnede bevoksninger,
- m an m anglede folk, som var u d d a n n e t i denne foryngelsesform .
D en anvendtes - tilpasset fo rh o ld en e p å d e t enkelte sted - fra der frem k o m b ev oksninger, den kunne anvendes p å, og sålæ n g e sk o v d riften - navnlig u d hugningen - fulgte tyske tr a d itio ner. D erfo r gengives Brüels fo rsk rift n æ ste n u fo rk o rte t i clet følgende.
248
»A t det er nødvendigt, at den Skov, som m an agter at afdrive (forudsat at den er indhegnet, og at der er tilstrækkelig Olden) bliver hugget m ørkt (dunkel) igennem.
Ved denne m ørke Hugst iagttages:
a) At man ved den Nord-Vest, Vest og Syd-Vestre Side a f Skoven, paa en Distance a f 80 til 100 Alen, naar T ræ erne staae tæ tte, og naar de staae enkelte paa 200 til 250 A len, ikke borttager noget T ræ e.
Ved denne Frem gangsmåde forhindrer m an, at de vestlige Vinde, som sædvanlig ere meget heftige og ødelæggende, ikke kunne trænge ind i Skoven og ved den m edførende Kulde hindre de unge Bøge i deres Fremvext. Samme Forsigtighed har jeg fundet nyttig paa de Steder, hvor Skoven stø der paa Havet, enten det ligger imod Ø sten eller Norden.
b) A t blot de T ræ er borttages, som ved deres Skygge forhindre Frem væxten af den i næ ste F oraar frem kom m ende Bøge O pvæ xt; dog saaledes, at ved denne Udhugning ikke tilvejebringes nogen A abning, men at de yderste G rene af de tilbageblivende T ræ er, paa en Distance a f 3 til 4 Alen n æ r, naae til hverandre. Dette er derfor nødvendigt, fordi Bøg Olden for sin Tyngdes Skyld ved stille Veir falder perpendiculair ned, og følgelig enhver A abning, hvortil Grenene ikke kunde naae, vilde blive ubesaaet.
Aarsagen, hvorfor fra den yderste Gren a f det ene T ræ til yderste Gren af N abotræ et bør være en Distance a f 3 til 4 Alen, er, at L uft, Regn og Dug herved faae Lejlighed at forfriske og ernære de unge T ræ er og Soelstraalerne at meddele dem den fornødne Varme. Disse smaae A abninger, som ved Frøet a f de i E fteraaret fældede T ræ er allerede ere besaaede, have desforuden den Nytte, at Grenene af de tilbageblevne T ræ er ikke kunne groe saa tæ t sammen og derved ødelægge al O p væxt, førend Efterhugningen foretages.
c) Til Fælding vælges saadanne Træ er, som ikke bære megen Olden, og gode oldenbærende Bøge bør blive staaende. Nytten h eraf er indlysende; thi skulle det hende sig, at enten ved en sildig indfalden
de N attefrost, ved Muus eller andre Tilfælde, den i sam m e Foraar frem kom m ende O pvæxt skulde blive ødelagt da kan samme igen besaae Jordsm onnet.
d) A t samme E fteraar, hvor der er tilstrækkelig Olden til (dog førend samme nedfalder) alle de S træ k ninger under T ræ erne, som enten ere begroede med G ræ s eller Mos, om hakkes og giøres beqvem- me til Frøets Imodtagelse, ligeledes at al Underskov a f T o rn og Hassel bortrøddes, for saavidt sam me staaer under eller ved Siden a f T ræ erne; men staae de ganske i U dkanten a f Skoven, da lader m an dem forblive til Beskyttelse mod stræ nge og kolde Vinde.
e) A t de blotte Pladse i Skoven enten om pløjes eller om hakkes og besaaes. Ere de ikke større end 1 til 2 Tønder L and, og ligge saaledes i Skoven, at de have Beskyttelse, eller staae i Læe, da voxe de unge Bøge frodigen. E r derimod Strækningen a f 4 til 5 Tønder Lands Størrelse, da er det bedre at besaae den med A gern, naar G runden er god, og er den det ikke, da med Avnbøg Frøe; thi de unge Bøge fryse letteligen bort i næ ste Foraar.
0 Er det mueligt at faae fuldvoxne store Sviin, som i de andre ikke under forstm æssig Behandling staaende Skove ere fedede, da driver m an samme i vaadt Vejrligt, efter at Ringene ere dem fratag ne, ind paa de Steder, hvor G ræs og Mos har taget O verhaand; og m an vil finde, at de, naar de ved H yrder allene holdes paa bemeldte Stræ kninger, ved at rode efter Orme og R ødder, ville giøre G runden beqvem til Frøets Imodtagelse.
h) M aae man især see paa, at den mørke H ugst ordnes saaledes, at Brændets T ransport ikke skeer igiennem sam me og følgelig ikke over den unge O pvæxt, men i den staaende urørte Bøgeskov. M an giør bedst, efter som Skoven er breed til, at afstikke 2, 3 eller flere Veje, hvorpaa Brændet b o rtfø res.
N aar nu saaledes alt dette A nførte nøjagtigt er iagttaget, da vil, naar G runden er god, efter 8 Aars Forløb, og, naar den er middelmaadig, i 10 Aar, den unge Bøge O pvæxt være a f 18, 20 og flere Tommers H øide, og saa føer og stæ rk, at den kan im odstaae Kulden og man foretager da E fter
hugningen.
Ved Efterhugningen iagttages, at:
a) Træernes Fæ lding og T ransport foretages ved stærk F rost og høj Snee.
b) Naar Hensigten er, at skaffe E fterkom m erne Kiøl T ræ er af 18 til 21 Alens Længde, 19 til 21 T om mers □ , eller andre svære Sorter G avntøm m er, og G runden dertil er beqvem, de Bøge da blive staaende, som ere fuldkomm en sunde, ranke og høje, have faa Grene og holde 12 til 13 Tomm er i Diameter; jeg vil kalde dem Reserve Træ er.
d) At Brændets T ransport saameget mueligt skeer på Slæder, og at Skovbetientene paasee at Hestene medens Paalæsningen skeer, ikke beskadige den unge O pvæxt; Bøndernes Heste, som ere vante at æde de unge Bøge K nopper, giøre ved slige Lejligheder langt større Skade, end m an i Almindelig
hed troer.
Skulde m an frygte for a t Vinteren ikke vil være varig, da transporterer m an B ræ ndet paa de forhen omtalte Veie og fører det siden ud a f Skoven.
Ved meget ustadigt Vejrligt giør m an bedst i blot at overskære Bøgene, paa 3 til 4 Alens Længde, lægge dem paa Slæder eller Vogne; transportere dem til Veiene og lade dem der efter bestemt M aal overskære og favnsæ tte. Ved slig Om gangsm åde vil man finde, at den unge O pvæ xt overordentligt bliver skaanet; thi det skeer ofte, at paa de Steder, hvor Træ erne omhugges og favnsæ ttes, den un
ge Opvæxt aldeles bliver ødelagt.
Nødvendigt er det i øvrigt, at alt det, som er fæ ldet og opslaaet, er b o rtfø rt fra O pvæxten førend 1 ste M artii.
e) At de ved Fældingen beskadigede unge Ege, Bøge og Avnbøge saa og de, som førend Indhegningen skeete, ere fremvoxne og a f Kreaturerne beskadigede, i M artii M åned blive afskaarne 1 Tomm e over Jorden. Dette m aa ske med skarpe hertil indrettede Knive og saaledes, at den, som forretter dette A rbeide, medens han med den eene H aand nedtrykker og fastholder den unge P lante (som let kan blive oprykket eller dog bragt ud a f sin forrige Stilling) med den anden afskiæ rer samme, saale
des at Skraaesnittet vender imod N ord, paa det Soelstraalerne ikke skulle falde lodrette i Snittet.
f) Finder man ved Efterhugningen under en eller anden grenefuld Bøg, som staar langt fra Veien in
gen ung Bøge O pvæxt, da fældes dette T ræe og tilplantes Pladsen med de i N æ rheden staaende u n ge Bøge.
En fugtig og tillige leeragtig G rund. Bøgetræerne kunne ikke taale nogen fugtig G rund, de blive toptørre og gaae ud. Det er derfor nødvendigt, at Vandet uden Ophold bliver afledet; og er dette, for Beliggenhedens Skyld, ikke mueligt fuldkomm en at ivæ rksæ tte, da m aae man grave smaae G røvter og på Volden a f samme enten saae Alme Frøe, eller også plante Ask, Alme eller Elle P lan ter.
Dog jeg vender tilbage til Skovens Efterhugning. ‘
h) Det iagttages, at de Veie, som m an saavel ved den mørke H ugst som E fterhugsten har brugt til Brændets T ransport og til at sæ tte Favneveed paa om Efteraaret, blive tilplantede m ed de i N æ rhe
den staaende unge Bøge.
i) Til megen N ytte er det, at, førend de store Bøge fældes, de betydeligste over den unge Opvæxt hængende Grene blive nedhuggede.
Denne O peration foraarsager vel nogen Bekostning, men man skaaner derved de unge P lanter og sættes istand til, at fælde T ræ et til den Side, hvor det giør mindst Skade, enten paa Opvæxten eller Reserve T ræ erne«.
I hvilken u d stræ k n in g , m an i årene e fter 1802 helt eller delvis h a r fulgt Briiels anvisninger fo r bøgeselvforyngelser, er vanskeligt a t afg ø re. H er skal kun a n fø res, hvorledes m an i datid en vurderede k u ltu rtilstan d en p å to d istrik ter, h vor h a n havde lagt p lan fø r 1802.
P å C h ristian ssæ d e og P ed erstru p sk o v d istrik ter, h vor ejeren, C . D . F. R eventlow , var fo r
trolig m ed såvel tysk som v esteuropæ isk sk o v d rift, var foryngelser og k u ltu rer gode. De roses såvel a f B egtrup (1806) som a f N ie m a n n (1809).
P å B rahetrolleborg h avde Brüel lag t p lan i 1786 og i denne givet anvisning p å, hvorledes bøgeskoven skulle forynges ved m ø rk e besåningshugster, lysningshugster osv. (K o ch 1892).
D et forstlige Forsøgsvæsen. X L II. H. 4. 28. n o v em ber 1989. 3
25 0
D a plan en ikke gav anvisning p å hvilke arealer, der skulle forynges, og d a der skulle hugges fo r at skaffe penge til b ø n d erg ård en es u d flytning, anhuggede skovrider T h o rd sen alle arealer m ed gam m el b øg og fo reto g i øvrigt in tet fo r a t få o p v æ k st frem . Den o p v æ k st, som frem k o m eller som fan d tes p å arealet, ko m til a t stå i stam p e, fo rd i der ikke k u n n e lysstilles tilstræ k k elig t over hele det anhuggede areal.
Ved en besigtigelse a f skoven fo retag et i 1810 beskrives denne o p v æ k st som h ø ren d e til de dårligste i am tet.
C. V. O p p erm an n s p rø v eflad er blev an lag t i bevoksninger frem kom m et a f disse foryngelser.
Om deres tilstan d ved prøvefladernes an læ g skriver h an følgende i et brev til D algas (1837):
»De rensedes første G an g 1809 fo r H æ ssel og U n d ersk o v , og A aret e fter borthuggedes de sid
ste gam le T ræ e r som enkeltvis fo refan d tes. A lderen ved B øgetræ erne er angivet e fter det A ar Skoven kom i F red. A t enkelte T ræ e r allerede den G ang vare fo rh a a n d e n som P u rre r, er lige- saa sandsynligt som a t en del a f de unge S tam m er ere R o d sk u d . D ette er T ilfæ ld et i alle h erv æ rende unge Bøgeskove fra 35-40 A ars A lder«.
Briiels fo rsk rifte r blev ikke fulgt p å B rah etro lleb o rg velsagtens, fo rd i skovrider T hordsen var frem m ed fo r de nye ideer og d erfo r fo rtsa tte p lu k h u g std riften , d a han skulle sk affe penge.
B evoksningstilstanden blev d og rettet op igen u n d er O p p erm an n s pleje.
B øgeselvsåningerne u n d er O p p e rm a n n , der tiltrå d te i 1806, fulgte heller ikke Brüels linie.
Ifølge K och (1892) u d fø rte s O p p erm an n s selvsaaninger således: V orw uchs fjernedes fra a re a let. I k v a d ra te r p å 3 x 3 fo d (ca. 1 m 2) blev jo rd e n b e arb ejd et g rundigt m ed h a k k e . F ø r olden- faldet blev jo rd e n h a k k e t sam m en m od m id ten , og e fter old en fald et blev det revet jæ v n t ud m od k a n tern e fo r a t d æ k k e bo gen. K v ad ratern e lå m ed 3 fods a fs ta n d , d .v .s. at 2 5% a f arealet blev b earb ejd et. H v o r der ikke var g ræ s m en god m u ld , d æ k k ed e h an bogen ved m ed passende m ellem rum a t grave et hul og sprede jo rd e n fra d ette u d over bogen.
P å steder m ed dårlig jo rd b u n d stils ta n d (m or) p lan ted e han bøg sam m e fo rå r, som afd riften skete, d a erfarin g en havde vist h am , a t såninger ikke lykkedes her. F o r hu rtig t a t d æ k k e jo rd e n i plan tn in g en såede h a n skovfyr eller b jerg fy r i sm å k v ad rater m ellem p lan tern e.
Koch angiver in tet om hugsten i forbindelse m ed foryngelsen, m en O p p erm an n s tyndings- styrke var så stæ rk , a t der n æ p p e h ar v æ ret m o r a f betydning. F o r a t vedligeholde jo rd b u n d s- k raften tyndede h an - i alle tilfæ ld e i sine senere år - n eto p så s tæ rk t, a t b øgebladene k unne fo rrå d n e til St. H an sd ag .
M ed den efter d a tid en stæ rk e tynding og m ed den k o rte o m d rift (ca. 80 år), som m an havde i b ræ n d esk o v en , h ar d et antagelig væ ret forholdsvis let a t frem bringe de gode foryngelser, som O p p erm an n havde ry for.
U d fra de øvrige o plysninger, som findes i litte ra tu re n , var der m eget stor forskel i den in d sats, som i tiden e fter 1805 blev g jo rt fo r a t in d fred e skovene og fo r a t frem bringe foryngelser i disse.
I K ronens skove var fo rh o ld en e blevet lag t i faste ram m er p å g rundlag a f fo ro rd n in g en fra 1781, m en i de øvrige skove synes der a t have v æ ret tale om m eget sto re forskelle p å, hvad der blev g jo rt. E n del stø rre godser havde fulgt bestem m elserne for K ronens skove, d a deres jo rd e r blev u d sk ifted e, m en fo r flerta llet a f skovene skete indfred n in g en fø rst på g ru n d lag a f fre d skov sfo ro rd n in g en a f 1805. D enne gav skovejerne en respit på 5 å r m ed indhegningen, og d a
der i årene efter 1805 ko m dårlige tid er, blev følgen, at indfredningen m ange steder fø rst kom i gang lan g t senere. F o r F rijsen b o rg s vedk o m m en d e begyndte in d fred n in g en i 1816 og e n d n u i 1820 v ar ca. 60% a f godsets skove ikke in d fred et (N iem ann 1821). T ilsvarende og m åske stø rre forsinkelser skete på de skovejendom m e, h v o r ø k o n o m isk krise og b a n k h æ fte lse n p å jo rd e n havde b rag t ejerne p å fallittens ra n d .
Indhegning a f skovene var en betingelse fo r a t få den u k o n tro llered e g ræ sning b ra g t til o p hør og d erm ed også en betingelse fo r at få et egentligt foryngelsesarbejde i skoven i gang.
En sto r del a f de bevoksninger, som frem k o m a f foryngelserne fra tid en 1781 til ca. 1820, kom fø rst til o m d rift o m k rin g 1880-1940.1 den forbindelse er det v æ rd a t lægge m æ rk e til, at de steder, m an i tiden 1900-1950 betrag ted e som v æ ren d e o m rå d e r, h v o r bøgen udviklede sig o p tim alt her i lan d et - nem lig sk o v d istrik tern e B rahetrolleborg, O dsh erred og S ø n d erb o rg - var sk o v d istrik ter, h v o r der i tid en mellem 1781 og 1820 var lavet gode bøgeforyngelser, og hvor disse senere var blevet fulgt m ed pleje i en lang å rræ k k e .
Perioden ca. 1830-1870
I løbet a f denne periode skete der en jæ v n t stigende forbedring i bøgeforyngelsernes kvalitet, m en selvsåninger var stadig enerådende ved foryngelse a f bøgebevoksninger.
N ogle enkelte k arak teristisk e tr æ k fra denne periode skal anføres.
D er synes a t have v æ ret en del m odvilje b la n d t fo rstm æ n d m o d a t efterb ed re i bøgeselvså- ninger. A . H ansen (1870) u d try k k er det således, a t det indtil de seneste år havde v æ re t d en al
mindelige m ening, at skoven alene skulle behandles m ed øksen. H vis der v ar huller og u b ev o k sede p a rtie r efter 1. fo rsø g , ventede m an til de følgende o ld en år m ed a t få hullerne u d fy ld t. Å r
sagen hertil var ikke alene, a t det u m id d elb art var billigere a t vente m en o gså, a t der v ar en fag m æssig prestige fo rb u n d e t m ed a t k unne frem b rin g e en kom plet bøgeforyngelse uden plan tn in g hverken a f b øg eller a n d re træ a rte r.
De læ ngevarende bøgeselvsåninger gav im idlertid pro b lem er isæ r ved, a t der kom g ræ s i d is
se foryngelser. B ekæ m pelse a f g ræ sset klarede m an i vid u d stræ k n in g ved a t lade k re a tu re r græ sse i dem .
, A f skovbrugsberetningerne i T id ssk rift fo r L a n d ø k o n o m i i tid en om k rin g 1860-80 og a f fo r
handlingerne i L olland-F alsters F o rstm a n d sfo re n in g fra sam m e tid fre m g å r, a t der h a r v æ ret diskussion om fordele og ulem per ved græ sn in g i bøgeforyngelserne. M eningerne v ar delte å b e n b a rt således, a t de der anvendte den trad itio n elle langsom m e foryngelse gik ind fo r g ræ s
ningen, m edens tilh æ n g ere a f en h u rtig ere g en n em fø rt foryngelse fo rk asted e g ræ sningen.
P å et m øde i L olland-F alsters F o rstm an d sfo ren in g i m arts 1869 d rø fte d e m an em net:
»O verveier Fordelene ved G ræ sn in g a f K reatu rer i Skovene den Skade, som derved fo ra a rsa - ges«.
M an kom ved m ødet til følgende konklusion:
Køers græsning i skovene kan endog være gavnlig for denne:
a. når der kun er tale om bøgeskove,
b. når kvæget aldrig kom mer ud før 14 dage efter løvspring,
c. kun græsses løse under streng vogt, og aldrig ligge i skoven om natten, samt som hovedbetingelse d. at benyttelsen af dette middel ene er lagt i distriktsbestyrerens hånd og af ham , uden vanskelighed,
kan begrænses eller afbrydes hvor- og når som helst.
Derimod må fårs og hestes græsning i skoven altid anses som skadelig for denne.
25 2
G ræ sning synes tillige a t have v æ ret virksom m od m useangreb i b øgeforyngelser. Flere fo rstm æ n d a n fø re r d ette i deres indlæ g i g ræ sn in g sd eb atten , og selv en ab so lu t g ræ sningsm od- sta n d e r (H o lte n 1870) skriver: » G ræ sn in g i Skoven h a r aldeles ikke fu n d et Sted p a a 6 .te K ro n b org D istrikt i Som m eren 1869, og vil ikke i F rem tiden blive tillad t a f m ig, m edm indre M us skulde indfinde sig i B øgevæ xten, i hvilket T ilfæ ld e jeg erk jen d er dens sto re N ytte«.
M an h ar antagelig også lejlighedsvis b rugt svin i m usebekæ m pelsen. Brüel (1802) skriver nem lig, at n å r o p v æ k sten er 5-6 år gam m el, og d enne angribes a f m us, d a k an m an lade en h y r
de drive store svin, som er ringede, ind p å foryngelsesarealet. Svinene vil d a ikke alene ø d elæ g ge m usenes red er m en også fo rtæ re m usene, hvis de kan få fa t i dem.
Tiden 1870-1880
D enne tid v ar fo r bøgeselvsåningernes vedkom m ende p ræ g e t af, at - m an ønskede foryngelsestiden n ed sat,
- m an k o n statere d e, a t bøgeselvsåningerne ikke lykkedes så godt som tidligere.
H vad det fø rste an g ik , så var foryngelsestiden lang i de gam le bøgeselvsåninger. B rüel a n fø re r, at det tog 8-10 å r, fø r p lan tern e blev så h ø je (50 cm ), a t der skulle lysnes fo r dem (se side 248), og a f d iskussionerne i L olland-F alsters F o rstm an d sfo ren in g frem går, a t m an der regnede m ed, at foryngelsestiden var 20 år.
Ø nsket om a t fo rk o rte denne tid er k lart b eg ru n d et a f H o lte n (1870). H a n øn sk er, a t skoven skal yde en passende fo rren tn in g . D a m an regner b ræ n d e t fo r h o v e d p ro d u k te t, bliver den lø b ende fo rren tn in g sto rt set lig med tilv æ k stp ro cen ten , og o m d riftsald eren m å d erfo r n ed sæ ttes til 60-80 å r, hvis en passende fo rren tn in g skal nås. En så k o rt o m d riftsald er kan ikke forenes m ed en k u ltu rp erio d e p å 20 år.
Ved det 12. L an d m an d sm ø d e, h v o r m an b l.a . d rø fted e, o m m an stadig b u rd e forynge bøgen ved selvsåning (Berregaard 1872), var der adskillige, som gik ind fo r at fo rk o rte foryngelsespe- rioden ved efterp lan tn in g .
D et m å også tages som et ud try k fo r, a t m an p å Lellinge sk o v d istrik t h a r fo rk o rte t foryngel- sesperioden, n å r / l . H a n sen (1870) i en beretning om k u ltu ra rb e jd e t a n fø re r, a t han h ar over en m illion b ø g ep lan ter i p lan tesk o len , h vor der 6 år tidligere ikke fandtes bøg.
B øgeselvsåningerne ly k k e d e s ik k e så g o d t so m tidligere. I en artikel i 1879 hæ v d er H . C. Ul
rich, at bøgeforyngelserne fra de sidste 40 å r ik k e er så gode, som de v ar tidligere d. v.s. i tiden fø r ca. 1840. Å rsagen h ertil var efter h ans m ening
- m angelfuld jo rd b u n d sb e a rb e jd n in g , - u tilstræ kkelig besåning.
Tidligere var jo rd e n blevet b e a rb ejd et a f oldensvinenes ro d en og k reatu rern es klove, og o l
denm æ ngden var rigeligere på de gam le b red k ro n ed e bøge. In d fred n in g en havde v æ ret til sto r gavn fo r den o p v æ k st, som allerede fan d tes, m en jo rd b u n d stilsta n d e n var e fterh ån d en blevet dårligere fo r frem bringelse a f selvsåninger. Jo rd e n træ n g te til en grov b earb ejd n in g fo r at sk a
be god m u ld . Å rsagen til a t foryngelserne gik i stå var, a t m an ikke ved kunstige m idler havde forsøgt a t ersta tte , h v ad svin og k re a tu re r tidligere havde u d re tte t. - F ølgerne af, a t foryngel-
