1 4 6 - ... ..
reirceet * ) giv D e Agt , hvorledes dm
D '" t e r . Disse behagelige P la n te r kien-
der D e dog; det er den Canadiske M S k io ld k ls v e r* ), m erkerDe ikke^ h v o r
ledes den opveiser sin B la d s tilk , ogla--s>
d<kk Bladene ganffe nedhomge?
H e r - l
staaer nogle hvide U lv e -B s n n e r; hvor ' dybt Hauge Bladene ned og bedcekke ide omme K n op pe r; hist i H is rn e t staaer an
dre A rte r a f denne P la n te , men som adskille sigi S svn e n fra den sidste, efter-- som de udstreekkellne Blade. Endnu maae
jeg bede D em om et T rin . Her seer D e en heel G ruppe a f den mangeblom- strede Hanefod- M e rke r D e , hvorle
des B lom sterne, hvoraf denne V e x t v r im le r , overalt hoenge ned. D o g ' jeg v il ikke trcrtte Deres S ie i det tilra - <
gende Tusm orke, eller paa engang alt^
fo r meget betynge Deres Hukommelse.
G 2 H v o r
*) bledilarum Lrmadenle I..
,
H v o r let kunde v i ellers overraske flere P la n te r i deres S s v n . Im id le r tid finder D e , at der er foregaaet en F o r-
andringhos dem,hvilke v i have underssgt som drikke have om D a g e n , og at den
ne F ora nd rin g ogsaa er forskiellig hoS forskiellige P la n te r. T h i M a n g fo ld ig hed er ogsaa her N a tu re n s 'L o v . M e n denne Forandring er in te t forbigaaende T ilfa ld e , men en varende Egenskab hos P la n te rn e ; D e kan finde den igien hver
A fte n og hver N ak.
V ilh e lm in e var im id le rtid henstun- ken i taus F oru nd rin g. Opdagelser
nes Nyehed havde r s r t hende, og hun havde immer fu lg t dem med en stille O m tankning. D e t er dog foru nd erlig , brsd hun endelig u d , da v i havde ned
sabl os paa en B a n k under en Hakke, fra hvilken D u fte n a f mangehaande
blom-blomstrendeSmaabuske omsvimmede os.
V is t nok forunderlig, omDe saaledes v il kalde dette S y n , saa n a tu rlig t bekend e r, ford i D e fsrste G ang lagger M erke d e rtil. Im id le r tid gaaer dog N a tu re n stedse sin vante G a n g , og det, hvilket her forekommerDem som etUnder, er Log
i
Sandhed in te t mere og in te t m indre, end en bekiendt S a g . D e tillade m ig her at fortalle D em de fsrste Opdagelser af dette S y n .
Allerede nogle gamle N a tu rfo rm e re lagde M erke t il denne P lantesovn.
D e t synes som Tam arindetraet har g i
vet den fsrste A nledning d ertil. D e ts Blade, krakke sig altid sammen om N a t te n , og omfatte deres F ru g t; men ved Dagens fsrste Frembrud udfolde de sig igien. Denne Forandring have allerede de aldsie Naturforskere lagt M erke t i l
G Z ved
1 ) 0 — — —
ved Tam arindetrcret; og ligelede- hos andre cegypriste P la n te r. En Til«
dragelse med den bcrsmte R idder Lin«
i U psal, vore T iders fsrste N a tn rk im - der, maae jeg endnn sortalle D e m . H am var fra M o n tp e llie r tilstikket en sirlden P la n te , hvis botaniske N a v n D e ikke kan udsige efter mig * ) , dem
havde to Blom ster. I m o d A fte n lod ham G artneren komme, fo r at overantvor- de P la n te n t il hans Omhue; men B lo m sterne fa n d t-h a n ikke. D e n fslgcnde D a g kom Blom sterne igien tils y n e ; men G artneren var borte t i l om A ftn e n . Blom sterne havde igien s tiu lt sig, og.
man fandt dem ikke, saa meget end L in ^ og hans G a rtn e r ssgre om dem. P a a .trcdie D a g kom Blomsterne som forhen Ulsyne, og den frtm kaldle
Garrner- tre-I.06U8 orim1ro^o6ioicie§»
troede, de vare just nu opblomstrede.
Zm od A ftnen ssgte Ridderen paa nve
Med
sin G a rtn e r om B lom sterne; men de vare igien forsvundne. Endelig fandt de Flygtningerne stiulte imellem tre B la d e , som under et Tag. D ette S y n blev ofte igien bemerket om A ftn e n . Lins tog herover A n le dn in g, t ila t gaae vm i Haven om A ftne n i stille V e ir , oz han blev hos alle P la n te r noesten den famme Forandring vaer. H an har u di merket li forskiellige B»ielser og S t i l lin g e r, hvori P lanterne befinde sig under S s v n e n . Andre Naturforskere ha
ve stadfæstet Visheden a f denne S a z ved nye Iagttagelser. V i behsve kun, for at overtyde os derom, nogle S o m
m e r-N a tte r efter hinanden at bessge Enge og S k o v e ; a ltin g v il vise sig fo r os i en. anden Skikkelse, end som onr
Dagen. V i l
-V ilh e lm in e fo n te s , ligesom Lysnin
gen afdisse fo r hende ganske nye Opdagel
ser rfterhaanden tog t il, vgsaaataande rurre Fcrnsielse. H n n yttrede denne A o rnp jclse , eg forlan.gte at vide endnu ryt^e. 'L-aancn frem brod med fuld>
^»iands bag en lille P oppeltraes Lund, som h id til ihavde lagt i S ku m rin g e n fe ra n os. A lle Toppene a f dens stisnne Trceer syntes at'vplsf-re sig i den milde O m stra a lin g ; og medens endnu her og Ler stsrke Masser a f Skygger hvilede paa denne S id e i foran de tykke Buske, fyrcdcde sig her og der , gienbrerkkede S k in igicnncm de tynde Lsvdakker, og
Lortsisde, ligesom en S tr s m paa den friere Grsnsvcer. V ilh e lm in e s B ryst, hcevede sig ved dette hsitidelig S k u e s p il;
th i hvo var den P ig e af om uforfalsket T s k is e , scm ikke elsiede M aanen?
H vo e
- 5Z H v o r indtagende g lim rcr dog dens Lys
overalt igiennem L s v e t! hvor ro lig smi
ler den ned fra sin H sid e , som om den frydede sig over at see vor H a v e , og Blom sterne, som dufte h e r, og N ak- tergalernes R eder, som slumre under dens S kim m er. S eer D e hvilken G la n d s , der brcend-r paa D rivh u se ts V indever. Je g seer det, V ilh e lm in e , jeg seer det med Henrykkelse, ligesom D e. O p trin e t hist synes at kalde os.
Lad os ek S ie b lik gaae ind i D rivh u se t- DereS Ven M aanen v il endnu der vise os nogle Merkveerdigheder. V i l D e ve!
modtage den Fsielighed afham . O ! hvov gierne, sagde h u n , og sprang op.
E fte r faa, ikkescendragtige S k r id t, vare v i i D rivh u set. . S eer de, her et
nyt S y n a f S s v n e n . Denne S la g s
G z
Ke-K e ru ria bsicr nu Spidserne a f B la d stilkene tilb a g e ; B la d e t, som Dagen vver staaer h o rizo n ta l, hanger nu ned s o m e tS k io ld , dog erderikkestap, men snarere s tiv ; B la d e n e , der ere ligesom S k io id e , omgive run d t om den smme S ta m m e , og synes at bestvkte den. H ist sover en anden B u s t. D e t er det riis - .agrige BkLretrcre * * ) dets B la d e , som
det har bsicr straas imod den nedgaa- cnde S o e l, streekker der nu hen ad Skam«
men t il. Foran h iin t V indere svcever et klarere Lys- Lad D e os see de n a r- hos staacndePlanter. D e t er den <rgyp»
lis te , V in d e ltra k t * * * ). H er behage D e ganste tydelig at rnerke, hvorledes den har lagt sine Smaablade ned om
S la m «
*) ^isn'1cn8 laliclariKa I..
* * ) Lolurea frutelcens I.. .
* * * ) Ixo iN L a L L ^'xtiL I . .
S ta m m e n , saa at de ligesom hcrnger, dog staaer
deres
enkelte Bladstilke stive ; beter altsaa ikke a f S lappelse, B la dene hcenge ned, men ustridig af en anden Aarsag. H ist siner D e en Busk a f mcgcr vakker Udseende; man kalder den den riisagtige A m o rp h a * ), hvor rolig sover dette lille Trcee, medens dets Smme B lade ganske hcenge ned u n der S tilkene- D e r finder D e og nog
le A rte r af F o le -P la n te r * ) hvilke nu sove. M e n jeg fryg te r fo r at V arm en og Uddunstningen her maatte gioredcm en lcengere Toven besvcerlig. Lad D e os vende tilbage i det
Frie-V i vare igien i Haven under M a a - nens S s lv ly s , og vandrede ti! den Lund,
som v i nyelig fsrlode. Hvad siger D e
G 6 nu,
* ) ^lnorplia kl-nrictsla 1^.
* * ) siensitivs, vir^ata o. a. I-»
»
n u , N a tu re n s lille D ifcipelinde, t l l Wsse Opdagelser a f Plantessvuen?
''-H vad jeg allerede lange, svarede hun, skulle have sagt, allerede lange vilde sige, dersom ikke stedse F orundring, Omtank«
ru n g , og en S kare af sode Folelscr havde forh in dre t mig d e ri, — m in var- A meste Tak. V is t glader jeg mig over disse Opdagelser; lh i fo rm ig ere degan«
ske n y e , og jeg tro rr neppe, ak jeg var falder derpaa af mig selv. M e n rn T in g har jeg immer t il og fra grundet paa, og den jeg endnu ikke kan begribe. — N u chvad er det? „ Z e g merkcr nok.
P la n te rne sover saa godt i D riv h u s e t som i det F r i r ; altsaa kunde V a rm e og Kulde. " — Jeg forstaaer D e m V ilh e lm in e , D r v il sige. Kulde og V a r me kunde vel ikke udvirke denne Foran- Kring. D e v il spergr om Aarsagen t il
Lette
dette fo r ^Dem saa besynderlige S y rn Allerede da D e tang, ventede jeg dette S p s rg s m a a t, og nu feer je g , at D e taug for at oploft Dem dette S p s rg L - maal selv.
V irk e lig synes det ved ferste S ie - kast, som om N a tte n s K u ld e , id e t den gier Bladene slappere, eller sam
mentrykker dem, frembragtedenne For*
andring, som v i merker om Hosten hoS de omme V exter. M e n dette synes kun blot saa. E rfaringen giendriver det.
N a a r man fa tte r P la n te r i hedede D r i v huse, hvor der ved N a t og D a g her
sker samme V a r m e - G ra d , falde de dog i S s v n paa sadvanlig T i d ; om A ftn e n , nemlig trakke de sig sammen, og ved M orgenrodens Frembrud u d fo l
de de sig igien. D e iagttage denne Af-?
.pejling, naar D rivhusets
Vindevcskod-G 7 Sep
i z 8
der ere tillukke og naar de ere aabeir.
A lle Ia g tta g e ls e r, som man anstillede over enS lagsFoleplante*) kom deri ovcr»
rens , at denne P la n te , saalcenge S o?
len om Som m eren staacr op Klokken 4 , opreiser allctider sine S tilk e og udbre
der sine B la d e fo r Klokken 4 ; og om A ftn e n Klokken 6 lader den sine S tilk e htknge ligesom visnede, og dens B la d e tilsammenfoldede, saa at alle B la d e lcegge sig nsiagtig paa hinanden me
deres sverste S id e r. Denne Forandring fremkom d a g lig , endog naar V arm en
i
D rivh u se t om M orgenen va r 8 G ra der ringere end om M id d a g e n ; ja end- ffis n t Varm en om A ftne n var ligesaa stor, og vel stsrre end om M iddagen, V e jrlig e t maalte ellers vare beskaffen som det vilde. Denne selvsamme P la n
te-* ) Uimoia vir »-gta I..
---tes gientagne Omsætninger udaf D riv « huset i K ielderen, og udaf Kielderen 4 D riv h u s e t, standsede flet ikke den soed«
vanlige Forandring. Ogsaa Fugtighe
den har ingen Andeel i S o vn e n . M a n har overoser nogle P la n te r saa st«rkt med V a n d , ar de noesten maalte for- doerves; og derimod ladet andre afsam
me A r t staae torrc- D o g derved blev ingen Forandring frem bragt. D e ud-
bredcde allesammcn deres B lade om M o rg e n e n , eller reiste dem i H olden, vg lode dem atter nedsynke om A ftne n.
Og dette stede bestandig paa een Tim e og under samme ^)ra d . K u ld e , V a r me og Fugtighed kan ikke ansccs som virkende Aarsagertil Plantesovnen; L u f
ten er fo r a lm indelig, og selv underka
ster alt for mange F o ra n d rin g e r, t il at den her kunde haveIndsiydelse- H il! i E n
ge-geland v il forsikkre, at
Stillingens Fyr-
andring i P lanternes B la d e , der saa, vel yttrer^sig om Dagen som om N ak
ken, ganske allene maae tilskrives Ly
set, som den sande virkende Aarsag.
Og saavel efter hans T heorie, som og- faa efter hans Forssg, hvilke han har anstillet med A brusvlanten * ) , skulde m a n ^h o ^? Planrernes S s v n fo r en V irk n in g af Lysets Udeblivelse. M e n andre Forssg har giendrevet den H illi- ske, hvilke desuden kun vare anstillede med een A r t . Hans Bedsm m elfe er desuden for v ilk a a rlig , og synes ar vcere g io rt fo r Forsogcne, i Skeden fo r a t udledes a f dem. Allerede Line og an
dre N aturkyndige have bemrrket P la n - tessvnen paa S te d e r , som immer ble- ve holdt msrke. Ved de F o rjo g , som
A um
*) 61)cine ^dru§ 1^.
x