h i m l e n vare lovet kiere Coustne, at D e nu er kommet D em igicn. D o g
har denne Tavshed fra D eres S id e vg fra H r- G , hvilken jeg bad in - stcrndigen at ffriv e mig et O rd t i l ved sin Ankomst/ ikke foraarsaget mig liden Uroe. I B ekym ringer a f denne A rk er intet grusommere end T a v s heden, th i den g is r , at man a ltid formoder det verste. M e n a lt dette er nu forglem t, og jeg foler fo r nar- varende T id blot Forneiclsen over D eres Helbredelse. D en smukke Aars-tid s
I
tids Tilbagekomst, den m yldre sidden
de Levemands i F o u rrie re , og D e res Fornsielse over heldigen at fu ld byrde, den yndigste og crrveerdigste S y s ses, v il snart betrygge Sundheden, og D e v il mindresorgmodig fsle D e res ZEgtkfcelles korte Fravcrrelse m id t iblandt de dyrebare P a n t paa hans Kicrlighed og den idelige r)m h u e , som
de oeffe a f D em .
Jorden begynder at grsnnes, Trce- erne at knoppes. Blomsterne, at sprin
ge u d ; ja nogle svinde allerede b o r t; et S ie b liks Sinkelse i Urtekundjkaben, v i l de siette os et heelt A a r tilbage: a lt-saa gaaer jeg videre uden anden F or
tale.
J e g frygter fo r, at v i h id til har behandlet B otaniken. paa en a lt fo r afsondret M a a d e , i det v i ikke
har-
hen-henvendt vcre Tanker t i l bestemte For- m a a l: og den Feil har leg ister be- gaaer i Henseende t i l S kie rm blom - sirene. Dersom jeg havde begyndt med at lcegge Dem een fo r svinene, kunde jeg have skaanet D em fo r en
^ ie g e t trcrttende Anstrcengclse over en in d b ild t G icnstand, og mig selv fo r vanskelige Beskrivelser, hvilke det simple
s n e k a s t
vilde have fyldestgiort. U lyk- k e iig v iis , form aaer jeg ikke i den Ilsstand, som Nsdvendigheds Lov host Her mig fra D e m / at vise D em Gienstandcn med Fingeren; men dersom enhver a f os paa fin (L»ide kunde have lige M onstre fo r svinene, vilde v i forstaae hinanden meget godt, naar v i talede om hvad v i see. Hele Vanskeligheden bestaaer deri, at P la n
tens Betegnelse maae komme fra Dem » «
--- I 2 l D e m ; th i at sende D em tsrre P la n ter herfra, derved udretledes intet- F o r at kicnde en P la n te nsie, maae man allerfsrst see den paa sin S t ilk . Urtesamlingerne tiene t il E rin d rin g s tegn for dem , som man allerede tien
de, men de hielpe kun lidet t il at tie n de d em , som man ikke har seet ssr.
D e t tilkom m er altsaa D em at sende mig de B lom ster, som D e v il lcere ar tie n de og som D e har plukket a f S t i l ken; og det paaligger mig at bencevne
dem, ordne dem og beskrive dem, ind« - t i l at D e ved disse sammenlignende Forestillinger, som deres A ie og F o r - '
stand er bleven vant t i l , er kommet saa v id t, at D e selv kan klassificere, ordne og ncevne de U rte r, som D e seer fsrste G a n g ; den Videnssab er det allene, som adstiller den sande B o la n
i-F ker
ker fra den blotte Urtegaardsmand eller Navnekiender. D e maae altsaa nn
lcere at tilberede, tsrre og bevare U r
terne eller M o n stre t a f U rte rn e , paa en saadan M aade, at man let kan tien
de og bestemme dem. D e t e r, med et O r d , en U rtesam ling, jeg foreflaaer
dem at gisre Begyndelse med. S a a - ledes viser der sig nu allerede langt fra en stor B e stillin g fo r vor lille B lo m ste r-E l
skerinde: th i endnu, og nogen T id leen«
gere hen, maae D eres Fingres Behæn
dighed vare htelpsom, hvor hendes ere fo r svage.
Fsrst maae D e sanke sig et For-ra a d ; nemlig fem eller sex B s g e r gFor-raat P a p iir , og ncesten ligesaa meget h v id t P a p ir af samme S to rre ls e , temmelig stcerkt, og godt lim et, th i ellers raadner P lanterne i det.graae P a p ir , eller i,
Lee
det mindste v il Blomsterne forlise sin F a rv e , hvilket dog er en af de D ele, som gisr dem kiendelige, og hvorved en Urtesamling bliver behagelig fo r S ie t. D e t var endnu at onffe, at D e havde en Presse, af S torre lse som D e res P a p ir , eller i det mindste to S ty k ker vel passende V r e t t c r , saalcdcs, at naar D e lagde Deres B la d e imellem dem. D e da kunde sammentrykte dem ved S tene eller andre tunge Legemer, hvormed de betyngede det vverste B rc k . N a a r disse Forberedelser ere giorte, maae D e fo r at tilberede Deres P la n ter paa en saadan M a a d e , at de kan -remme og kiende dem , endnu iagttage
sslgende.
D e t S ie b lik , man maae udvalgs h e rtil, er just, naar P la n te n er i fuld B lo m s te r, og naar selv nogle B lo m
-§ 2 sire
stre begynde at falde a f , - f o r at gisre Plads fo r F ru g te n , der begynder at vise sig. D e t er paa denne T id sp u n kt, da Defrugtelses Delene ere kicndelige, - at man' bsr ssge at afplukke P la n te n
fo r at tsrre den i denne Tilstand.
D e smaa P la n te r tager man hele og holdne med deres N s d d e r, hvilke man maae rense vel med en B srste, saa at der in te t J o r d bliver paa dem.
Dersom Jorden er fu g tig , lader man den tsrres fo r ak kunde afbsrste den, eller man vasker ogsaa R o d e n ; men da maae man bruge sisrste Vaersom- hed med a t afviste og tsrre den g o d t, inden den lcrgges imellem P a p i
r e t; th i ellers vilde den u fe jlb a rlig raad- n e , og meddele Naboe« P la n te rn e sin Forraadnelse. D o g maae man ikke gisre
sig det t il en P lig t
at bevare Rsd-' -er^
-evne, undtagen naar de have noget besynderlig merkvoedigr; th i blandt det stsrste A n ta l, have de grenede og trevlede Nsdder saa eensdannede S k ik kelser, at det ei lsnner Umagen ar bevare dem. N a tu re n , dcr har an
vendt saa megen Z iir og Prydelse paa P lanternes Dannelse og F a rve , hvor
ved de rsre S k t , har blot bestemt R e d derne t il nyttige F o rre tn in g e r; og da
de ere ffiu lte under J o rd e n , var dee at sctte Lyset under S kieppen, ifa l
de« havde giver dem en yndig D a n nelse.
Treerne og de store P la n te r kan ikkun tages stykkeviis. M e n dette liS r S tykke rnaae vare saa vel v a lg t, a t det indeholder alle S la g tc n s ogArtens vcesentlige D e le , saa at det kan vsre tilstrækkelig t il at krende cg bestemme
§ Z ten
1 2 6
---den P la n te , hvoraf det er taget. D e t er ikke nok, at alle F ru g t-D e le n e ere kiendelige derpaa, det vilde kun hiet- pe t il at ffielne S lcegtcn, man maae ligeledes nsie kunde sce Bladenes og G re nenes Kiendetegn, det er at sige. B la denes og Grenenes Oprindelse og S k ik kelse, ja endog, om det er m u lig t, et lille S tykke a f S ta m m e n ; t h i, som siden v il see, tiener a lt dette t il at I l ielne de forskicllige A rte r a f de sam
me S la g te r , hvilke ere hinanden fu ld kommen lige i Henseende t il B lo m s tre t rg Frugten- I f a l d Grenene ere me
get rykke, gjSr mandem smakkrere, i det man med en Pennekniv fra neden a f behandigen snitter noget af deres Tykkelse saa meget som ffce kan, uden at afskiere eller skamfere Bladene. D e r gives Urtekyndige, som have
denTaal-
modig-,
--- 127 modighed at spalte Barken fra G re n en , og behcrndigen drage Trcrek ud, saaledes at den igien sammenfsiede B a rk forestiller den hele G re e n , uag
te t Trceet ikke er der mere. P aa den M aade har man ikke disse meget tyk
ke cg buklede S teder imellem P a p ire t, som forderve og vanzire Urresamlingen, og foraarsage at P la n te n faaer en flem Skikkelse. A fde P la n te r, hvor B lo m
sterne og Bladene ikke udspringe paa een T i d , eller voxe a lt fo r langt fra h in
anden, tager man en lille Green med Blom stre og en lille Green med B la de; og naar man kliner dem sammen
paa et P a p iir , flaffer man saaledes S ie t den samme P lantes fo rflie llig s D e le , hvilke ere tilstrækkelige t il ar give os dcns Kiendetegn- Hvad d'e P la n te r angaaer, hvor man blot fin
der
O
der B la d e n e , og hvis B lo m st endnu ikke er udsprungen, eller allerede visnet, maae man lade dem fa re , og bie med at kiende dem, in d til de vise deres A n sigter. T h i man kan ikke sikkrere kiende en P la n te paa dens B lade end et M en- nestc paa sine Klceder.
D e tte er nu V a lg e t, som maae iagt
tages, i hvad man samler: Tiden, man betiener sig af h e rtil, maae ligeledes v a re bestemt. D e P la n re r, som ere samle
de om M orgcnen underDuggen, eller om A ftn e n i Fugtighed, eller paa en D a g ,
naar det regner, holder sig ikke. M a y maae endelig valge en to r T id , og selv i denne T id , det torreste og hedeste T id s
punkt af D a g e n , hvilket er om S o m meren imellem Klokken elleve om M o r - genen og Klokken fem eller sex om A f tenen. Og dersom man endda ffuldc
mer-ke
?e den ringeste Fugtighed hoS dem, mane man lade dem staae; thi de v il
D is t
ikke holde sig.N a a r D e nn har indsamlet deres P la n te - M p n s tr e , maae de a ltid boere dem vel tsrre hiem, fo r at loegge dem vg ordne dem i Deres P a p ire r. T il den Ende g isr D e fs rs t et Lagi det mindste a f to A rk graac P a p ir , paa disse lagge D e et A rk h vidt P a p ir , og paa dette A rk ordner D e Deres P la n te , og boe»
rer nsie O m h u , at alle dens D ele fornemmelig Bladene og Blomsterne ligge vel aabne og udstrakte i deres na
turlige S tillin g . N a a r P lanten er en mule vissen, men det maae kun vce- re lid e t, retter den sig i Almindelighed bedre efter det Lcie, som man giverden paa P a p ire t ved H ie lp 'a f Fingrenes Tryk- M e n der gives ogsaa halstarri«
gc P la n te r, som krumme sig t il en S i de,
de, miedens man lagger dem i Lave paa den anden. F o ra t forebygge denne Ube- gvcm m elighcd, haver jeg B lye klu m - per, eller tunge Penge, med hvilke jeg iiedkuer de D e le , som jeg har lagt i Lave, imedens jeg lagger andre t i l rette, saa at, naar jeg er scrrdig, er m in P la n te nesten ganske bedakket med disse S tykke r , som holde den i sin S t illin g . D ernast lceggcr man nok et A rk hvidt P a p iir paa det forsie, og trykker det med H aanden, fo r at holde Plan«
ten ncdkuet id e t Leie, som man har g i
vet den , og saalcdes fly tte r man frem ad med den vensire H a a n d , der bliver ved
at
lrykke, medens man med denhsi- re borttager de B ly rk ln m p e r og K o b berpenge, som ligge mellem P a p ire rn e ; derefter l«gger man to andre A rk
graat P a p ir paa det andet
hvide A rk ,/
--- i z r Uden at aflade et eneste S ie b lik at bol
de P lanten nedkuet, paa det den ikke ffa l forlise den S tillin g , man har givet den; paa dette graa P a p ir lcegger man et andet A rk h v id t; paa dette Ark at«
rer en P la n te , som man retter og ned- tynger ligesom forhen, og saa fremde
les, in d til den hele Host, som man har bragt hiem, er saaledes lagt i Lave; dog bsr denne S a m lin g ei vare for ta lrig hver G ang, saavel fo r at undgaae Ar«
beidets Langvarighcd, som a f F ry g t for, at P a pire t under Planternes Toe
re n , ffulde indsuge Fugtighed, fo r
medelst deresstoreA ntal; hvilket ufeil- ' barligen vilde fordcervc Deres P la n te r, h visD e ikke ilede at lagge dem i friffcP a « pirer med forhen navnte Forsyulighcd;
og dette bsr man desuden iagttage f- a T id t il T id , in d til at de have faart
dereS
deres rette Folder, og ere tilhobe fuld
kommen tsrre.
N a a r Deres S ta b e l P la n te r og P a p ir er saalcdes o rdnet, bsr den loeggcs i Presse; th i ellers v il P la n te r
ne krumme sig; der gives nogle, som v il presses mere, andre m in d re ; E r faringen v il lcere Dem dette, saavel som og at flytte dem a fP a p ire t t i l ret- le T id , saa t i t nemlig som behsves uden at foraarsage D e m et u n y ttig A r - beide. N a a r nu endelig D eres P la n ter ere v e lts rre , saa lcegger D e enhver a f dem reenlig
i
et A rk P a p ir , den ene oven paa den anden, uden at behs- ve at lcrgge P a p ir imellem dem , og saaledes har D e g io rt Begyndelse med en U rte sa m lin g , der v il idelig forsges med Deres K u n d ffa b cr, og omsiderin
deholde
alle
indfsdtePlanters
H is to rie ;--- IZ Z i s v rig t maae en Urtesamling a l
tid holdes vel tils lu tte t og lid t i K le m m e; ellers v il P la n te rn e ; saa torre de end kunde vcere indsuge Fugtighed a f L u ft n , og endnu krumme sig.
N u v il jeg forklare D em B r u gen af dette heleArbcide, hvisS iem ed er at. erlange en Kundskab om de en
kelte P la n te r , paa det v i kan forstaae hinanden, naar v i tale om dem.
D e maae plukke to M onstre a f enhver P la n te ; et stsrre t il In d s a m lin g , et mindre fo r at sendes t i l mig.
Disse maae D e omhyggelige« numere- re , saalcdcs at de store og mindre M o n stre a f hver A r t a lrid har det samme- T a l. N a a r D e nu har et eller to D u
sin a f saadanne tsrrede A r t e r , saa sen
der D e mig dem ved en Lejlighed i Form a f et lille Hefte. Jeg stal da
stikke
I Z 4
--stikkeDem N a v n e t og Beskrivelsen paa de samme P la n te r. Ved Hiesp af T a l
lene kan de kiende dem i Deres Urte- sam ling, og siden paa J o rd e n , hvor jeg formoder D e har allerede begyndt at underfsge dem nsie. D ette er et try g t M id d e l t il at giore saa sikker og hastig F re m ga n g , som det er m u lig t - langt fra Deres Ledsager.
Jeg har forglem t at sige D e m , at de samme P a p ire r kan bruges adskillige G ange, naar man kun lader dem vel luftes og ksrres i Forvejen.
J e g bsr endnu egsaa rilfsie at Urte- samlingen maae glemmes paa det tsr«
reste S te d i Huset, altsaa hellere i sver- ste Stokvcerk end nede ved J o rd e n .
T i l l cr g.
Planter, som ingen Veftugtelfts
D e le have.
^ ^ i have nu lcert at kiende nogle a f de Slcegter i P la n te rig e t, som have synlige, ordentlige Befrugtelscs Red
skaber. D e r gives en Classe, og den
ne staaer paa Planternes nederste T r in , hvor enten Tefrugtclsen siet ikke gaaer for sig, eller ffeer paa en for H ie t umerkelig M a a d c ; thi her skiclnes hverken S to v tra a d e , S to v v r ie , eller noget af den hele F ro -F a b rik . D og' have de fleste af disse Vexrer virkelige F r o , flis n d t man ei kan opdage deres A vle n eller Frembringelse. Maasiee
vilde
i z 6
---vilde Skaberen at disse simple Vexter skulde yngle sig uden det konstige Be«
frugtelses Arbeide; maassee skulde de fylde et Gab i Skabningernes store Noekke, fo r at jevne Overgangen fra det Levende, der nyder Tilværelsen ved E ls s o v , t i l det Livlose, der blot frem- groer under en T ilo g n in g a f de udvor
tes Dele.
Denne Classe aabner en rn m M a r k fer Opdagelser; og den kyndi
ge, utrættelige Urtekiender v il her finde S t o f nok t il Underssgning og lE fte r- sporelser. Endssisnt Begynderen eller den blotte Elsser afUrtekrmdssaben v il
de ved at randsage disse P la n te r finde sig hildet i a lt fo r mange M sisom m e- ligheder, troer jeg dog, at et lille lssr- lig Begreb om deres Dannelse og
V ext
--- r Z 7 V e xt ei ffnlde vare mishagelig eller a f Weien.
Denne Gasse (hosLknnee den fire og tyvende, O r^ptongm ia) indbefatter i ) S v a m p e n e ( ln n v i) 2 ) B re rg n e n e (tilloes) z ) Mossene (m u lc i) 4 ) T a n gene (alA-e).
I ) S v a m p e n e have et kisdagtigt Lege
m e; de eie hverken B la d s eller G re ne, og neppe nogen Roed. M a n
tanke fig Paddehattene, da vced man deres almindelige Skikkelse. D eres S t o k (Kipes) barer H a tte n (pilens) hvis Overhud er en meget tynd og fiin H in d e , der stundom er glat, stundom rndedannet, og hvis Nn- dcrdccl bcstaacr a f en bladet, eller kravlet Sammenvcev N ogle voxe frem a f J o rd e n , nogle under J o r den, og andre paaTraernc. B la n d t
dem.
dem, som groe op a f J o rd e n , kan man ncevne de Riges Lcekkerbidsiener C h a m p ig n o n e rn e , og T r u f fe n , der voxer under Jorden. B la n d t Trcr- svampene erJldsvampen cllerTonder- svam pen'm erkelig, der iscer voxer paa Birkctrceernes B us. S kim le n , som man finder paa M a d , F ru g t, S ten e og Aadfler, horer ligeledes t i l S v a m p e n e , og har sit F ro saavel som andre P la n te r. Nogle tv iv le , om Svampene bor regnes t il D yre - eller P la n te rig e t, og anses dem som en S la g s P o ly p e r; ifa ld saa er, siaae Svam pene paa Gr^ndsestiellet Lmel- lem P la n te rig e t og D yre rig e t.
I I ) Brcegnenes Rsdder siaae meget dybt i J o rd e n , men de have ingen egentlig S t ilk eller S tam m e. Pa«
den underste S id e af deres Blade
frem-fremkomme nogle med en tynd H ud overtrukne K o rn , hvilke, naar de ssnderspringe, udstrse en meget fim S t s v , der i fslge Urtekiendernes Underssgelse stal vcere disse P la n te rs Soed. P aa nogle B lade staae disse F ro -K o rn paa en sceregen S t ilk . B la
dene og S tilkene afdisse P la n te r cre tienlige t il at brcende P o ta ffe af.
H I ) M ossene have Redder, B lade og en S t i l k , hvorpaa der sidder et lille Hoved (c a p iru lu m ), der er dcrkket med en lillespids Hoette (c a l^ x tra ); og naar denne falder a f, uddrysser det en stsvet S a d . Disse Vexrer ere i Almindelighed grsnne Aaret ru n d t, og vore sicrikest i Kulden. M a n fin der dem i Dalene, paa B urgspidser- ne, paa J o rd e n , paa T ra e r og paa
andre Legemer.
,
I 4o
---I V ) T a n g e n e s S tilk e , Noed og B la de udgisre kun et eneste S ty k k e , de
cre de salsomste i P la n te rig e t. D e res Udseende er ellers ganske fo r- fk ie llig , da nogle bcstaae a f et tra v - le t, andre a se t u d h u le t, og nogle a f et bladet S am m e n vav. H os en D e e l ass dem finder man F rs og nog
le Besrugteises Redskaber, hos an
dre tiendes de ikke nsie n ok, eller savnes reent. N ogle Urtekiendere v il udstode disse V exter a f P la n te ri
ger og regne dem t il Polyperne.
Om
W
i 4 r