lrte Aug. 1771

eres Fors«t at skaffe deres D a t ters Fyrighed en behagelig S y s

sel-* ) Madame d e L sel-* sel-* sel-* , som har havt den Godhed at forstaffe os O rig i

nalen af disse B re v e , onssede at man vilde udlade a lt , hvad der

angik A

' selsattelse, og ove hendes OpnierksotM hed ved saa yndige og afvexlende F or, inaale, som fla n k e rn e , forekommer mig y p p e rlig t; men jeg vovede ikke at fore«

flaaeD em det, a f F ry g t fo r a t spille en H r - I osse- S id e n det kommer fra D e m , M ig e r jeg det a f m it gansse H ie r

te , ,a jeg v il selv gaae D em t i l Haande h e ri, da jeg er ovcrbcviist, at N a tu re n s G ranskning svakker Sm agen paa letsin

dige Forlystelser i enhver A ld e r, fore

bygger Lidenskabernes B ru s e n , og yder D ielen en gavnlig Fode, ved at fylde den med det vardigste Form aal a f dens Beskuelser.

E 'd e itte,^at*man"burde bslge en

L r ^ : ^

⁷

u

⁷

s e ^ L L

vm denne Dame hårde tilla d t oS ar nLvne kende.

--- z D e har begyndt med at kåre den Lille N avnet paa alle de alm indelige P la n te r , som D e havde fo r A rn e ; det va r netop, som det ffulde va re : dette lidet A n ta l P la n te r , som hun tiender a f S y n e t, kan tiene t i l S a m m e n lig nings Exem pler, fo r at udvide hendes Kundskaber; men de forflaae endnu ikke. D e forlanger en lille Optegnelse paa de bekiendteste P la n te r a f m ig, tillig e med deres Skillem erker fo r a t tiende dem. H e ri finder jeg en S la g s Vanskelighed. J e g ffulde s k riftlig give dem disse Skillemcerker etter K ien- deproeg paa en tydelig, men dog ingen

lunde v id tls ftig M aade. D ette fore

kommer mig u m u e lig t, om jeg ikke maae benytre mig a f Kunstsproget; og Benævnelserne i dette S p ro g udgisre en sardeles Ordbog, som de ikke kan fatte,

A s

und-undtagen den er forklaret Dem i For

vejen.

Z s v r ig t maae det vare et meget smaglsst S tu d iu m fo r eu Aand jour D e r e s , blot at tiende P lanterne a f S y n e ts og allene vide deres N avne, og man maae form ode, at Deres Dat«

ter ikke v il lange finde M oe rffa b deri.

J e g raader D em derfor at skaffe fig nogle forudlsbende Kundskaber om P lanternes Dannelse og B y g n in g , i det

Aiemeed, at om D e end blot skulde gis- re nogle faa S k r id t i det skisnnefie og rigeste a f N a ture ns R ig e r, D e i det mindste maatte vandre did med nogen Lysning. H e r kraves altsaa endnu ikke noget N avneregister, hvilket kun er Urresamlerens Videnskab. Jeg har a ltid rro c t, at man kunde vare en meget

stor U rtekiender, uden at vide N a v n paa

— — — § paa en reneste P la n te ; og uden at vilde gisre Deres D a tte r t i l en meget stor Urtekienderffe, troer jeg ikke de- stomindre, det v il vare hende meget n y t

tig t at lare at see det rig tig , som hun beskuer. D e maae ellers ikke forfardes over. dette Foretagende. D e v il snart erfare, at det ikke er v id tlø ftig t. D e r er ikke noget fo rvikle t eller vanskeligt, i hvad jeg har ak fremsatte D em . D e r udfordrcs.kun al haveTaalmodighe d t il at begynde sra Begyndelsen. S « d -n gaacr man saa langt frem som man v il.

V i narme os E fterhosten, og de P la n te r , hvis Dannelse have den stor- ste Enkelthed, ere allerede forsvundne.

Desuden udbeder jeg m ig og nogen T id a f D e m , fo r at bringe en lille Hkden i D eres Iagttagelser. M e n

A z

ime-medens v i ve n te , a tF o ra rx t skal satte oS i S ta n d t i l at begynde og folge Na«

turens G a n g , v il jeg stedse giore dem bekiendt med nogle N avne a f O rd bogen.

E n fuldkommen P la n te bestaaer a f R o d e n , S tilk e n eller S ta m m e n , Greenene, B la d e n e , Blomsterne og F ru g te n , ( th iiB o ta n ik e n kalder man, saavel hos Urterne som Trcrerne, hele Scrdens F a b rik , F ru g t). A lt dette ki-nder D e nu, i det mindste saameget, at D e forstaaer O rd e t; men der er en Hoveddeel, som cesser en storre Under

søgelse; det er B e fru g te lfe s D elene, det er at sige. B lo m s tr e t og F ru g te n .

V i v il begynde med B lo m s tre t, fo rd i det kommer ssrst. - I denne D eel

er d e t, N a tu re n har indstuttet K ie r

ven

a f sit

Arbeide, herved

fo rtp la n te r

den

den sit V e rk , og a fa lle P la n te rig e rs D e le er denne ogsaa i Alm indelighed den prægtigste, a ltid mindst Forander-

ligheder underkastet.

Tag en M ie . Je g ta n k e r, D e v il endnu le tte lig finde nogle i fuld B lom ster. Ferend den aabner sig, seer de paa Spidsen a f S tilk e n en a f

lang, grsnagtig K n o p , der stedse b live r hvidere, jo mere den ncermer sig sin U d

v ik lin g ; og, naar den har ganske aabnet sig, seer D e dens hvide In d fa tn in g an

tage Skikkelsen a f et Boeger, inddeelk i adskillige Cirkelsnit. Denne indhyllende og? farvede D eel, som er hvid hos M i erne,, kaldes R r o n e tt (c o ro lls ) og ikke, som man i Alm indelighed siger. B lo m

s tre t, th i B lo m s tre t er en S a m m e n fa tn in g af flere D e le , h v o ra f Kronen Slot er den fornemste.

A 4 Lillst

Lilliens Krone bestaaer, som man lettelig seer, ikke a f et seneste S tykke.

N a a r den visner og falder a f, henfalder den i sex nsie adstildte S ty k k e r, som kaldes Blomsterblabe (xetals). Altsaa bestaaer Lilliens K ro ne a f sex Blomsterblade. Enhver Blomsterki-one, som saaledes er sam

mensat a f flere .S ty k k e r, kaldes en m an g ebladetK rone (xolyxetala). D e r

som Kronen kun bestaaer a f et eneste S tykke, som hos Klvkkeblom strct, kal

des den eenbladet (m onoxetala). Lad os nu gaae tilbage t i l vor Lillie.

Z Kronen v il D e netop i M id ten sinde en lille S k o tte , fastheftet t i t Blom sterbunden, og som pager lige i H siden. Denne S ko tte i sir hele ta

get, kaldes S t - v v § i e n ( x i l M m n ) : en

kelt betragtet deler den sig i tre D ele.

i ) D e ys F o d , en opbvvnetR ulle med rre rundt om afrundede Kanter- Denne Fod kaldes F r u g tk n u d e n , E ggestok- ken (perm en). 2 ) E n T ra a d , som staaer paa F rugtknuden, denne Traad kaldes G r iffe le n (K ^ lu s ). z ) G r i f felen er kronet med en S la g s Knap med tre Z n d ffa a r. Denne Knap kal

des A r r e t (K iZ m s). H e ra f bestaaer nu S ts v v e ie n med sine rre D ele.

Im e lle m S ts v v e ie n og K ronen, v il de finde sex andre nsie adffildte Le

gemer, som kaldes S tL v tr a a d e (Ka

m in s). E nhver S ksvtra a d bestaaer a f to D e le ; nem lig, en tyndere, ved hvilken S tsvtra a d e n heftes t i l B u n

den a f Blom sterkronen, og som kaldes S tø v b æ re re n , S t if t e n (stlam enrum );

en stsrre, som er heftet t i l den sverste Spidse af StSvbcerereq, denne kaldes

A 5 S t ^ v

-G t- v p u n g e n (sukkers):' Enhver S ts v p u n g er en Budikke, som aabner sig, naar den er moden, og udstrser et g u u lt stcrrkt lugtende S t s v , hvorom v i v il tale siden. D e tte S t s v har h id til in te t fransk N a v n ; hos U rte, tienderne kaldes det k o lle n , i det dan

ske S p ro g B lo m s te rs tF v .

D e tte var Blomstcrdelenes grovere Adskillelse. I Forhold som Blom ster

kronen visner og falder af, voxer F ru g t

knuden, og bliver en langagtig trekan, tet Kapsel, hvis In d v o rte s indeholder fla d e , i tre R u m , afdeelte F rsko rn . Denne Kapsel, betragtet som et S v s b fo r F rs e t, faaer N a v n LrFesvF, bet, F r^ h u s e t (x e ric a rp iu m ), M e n jeg v il ikke her foretage mig at under- fsge Frugten. D e t skal vcere Formaa-

ler for et andet B re v .

De

n D e Dese, som jeg nys n«vnte D e m , findes paa lige V iis i de fleste andre P la n te rs B lom stre, men ere fo rffie llig e

i

Henseende t i l F o rh o ld , S t illin g og A n ta l. D e t er ved disse Deles Lighed og adskillige Forbindelser, at P la n te rigets forffiellige Sloegter bestemmes.

Og disse Blomsterdelenes Ligheder fo r binde stg igien med andre Ligheder a f Plantens D e le , som synes ikke at have mindste S a m fu n d med hine. F o r E xem pel, dette A n ta l a f sex S to v v e ie ,

undertiden ogsaa knn tr e , a f sex B lo m sterblade eller Afdeelinger i K ronen, og denne Eggestokkens trekantede i tre R u m afdeelte Skikkelse, bestemmer alle Lilliea rtern esS lcrg t; og i denne sam

me hele S lcegt, som er meget ta lrig , ere alle Rsdderne L § g ( d n id i) , meer eller mindre merkede, og afvigende i

A 6

Hen-Henseende t il deres Skikkelse eller S a m m enfatning. Lillicns Lsg er sammen- fadt a f randede S k ie l; ved Veenbrud- Urten (alxkocielus) er dck ct B u n d t a f langlige, roeagtige N o d d e r; ved D a f- sranet (crocus) er det to Lsg oven over hinanden, ved Nsgne J o m fru e r (co lckicu m ) det ene. ved S id e n a f det andet, men a ltid er det Lsg.

L illie n , som jeg har udvalgt fo r

medelst Aarsens T id , og tillig e fo r

medelst S tsrre lse n a f dens Blom ster og D ele, hvilke derved blive tydeligere, mangler im id le rtid en a f en fuldkom men Blom sts Bestanddele, nemlig, K alken, Blomsterbegeret. B c rg e re t

(ca lix) cr denne grsnne og i A lm in d e lighed i fem smaae B lade adskilte D eel, som underststter og om fatter Kronen neden under, og som ganske omsvsber den

tzen forlyds« dens U dspring, hvilket D § maassce have bcmerkct ved Nosen. B a geret, som ledsager nastcn alle andre B lo m stre , savnes hos den stsrste D eel a f de L illie a rtig e , saasom T u lip a n e n , H y a c in te n , Narcissen, Tuberosen o.

a, f, ja endog Logen, P urrelogen og H v id lo g e n , hvilke ogsaa ere virkelige L illie a rte r, ffio n d t de synes meget fo r

skellige ved fsrste Aickast. D e v il fremdeles b<ive v a e r, at i denne hele S la g t ere S tilke n e enkelte og kun l i det grenede, ogB'adene hele og <Ivrig takkede; Ia g tta g e ls e r, hvilke i dcnnr S la g t bcstflke Blomstens og Frugtens Lighed, siden P la n te n s andne D ele ligne hinanden. Dersom D e efter

sporer disse enkelte S ty k k e r med O p- merk>omhcd, og D e qior sig noget be- kiendt med dem ved idelige

Zagtkagel-A 7 ser.

---ser, seer D e sig nu allerede i S ta n d t i l , naar D e opnierksom og stadig beskuer en P la n te , at b stemme, om den horer t i l Lilliernes S <rgt eller ikke, og det uden ak vide denne P la n

tes N a v n . D e seer nu, at det ikke er et blot Hukommelses A rbeide, men et S tu d iu m afZagttagelser og T in g , i alle M aader en N aturforsker vardig. D e skal ikke strax i Begyndelsen fortcrlle Deres D a tte r a lt dette, og endnu m in

dre fo r Frem tiden, naar D e er indviet i Plantevextens Hemmeligheder: M e n D e maae nu efter Haanden forklare hende, hvad der kan paffe sig fo r hen«

des A ld e r og hendes K is n , og langt heller lede hende t il at finde Sagerne a f fig selv, end loere hende dem. Lev vel kiere Cousine; dersom dette S n a k

behager D e m , er jeg t il

Tieneste-A n d e t

... ' — . ... , >

A n d e t B r e v .

18de Octvb. 1771.

D e kiere Cousine, fatter saa got Plantelærens fsrste , stiondt ik k u n .

saa loselig udkastede, G ru n d strsg , a t Deres klarseende D ie allerede kan stikl

en F a m ilie , Lighed hoS Lillirflcegten, og vo r kiere lille B o ta n is t fo rn sie r sig med Blomsterkroner og B la d e , v il jeg nu fremsatte D em en anden S l a g t , ved hvilken hun paa nye kan sve sin lille K undstab; stiondt jeg tilstaaer, det giver en S m u le mere Vanskelighed, fo rd i Blomsterne ere meget m in d re , og Bladene mere forstiellige, men For- noielsen v il blive den samme baade paa . hendes og Deres S id e , i det mindste

, 6

-om D e finder ligosaa stor Lyst t i l at fslge denne blomstrende S t ic , som jeg foler ved at afridse Dem den.

N a a r Foraarets fsrste Soelstraa- le r , have bestinnet deres Fremgang, naar de i Haverne vise D em H yacin

te rn e , Tulipanerne, Narcisserne, I o n - avillierne og Lilliekonvallerne, hvis S o n - derlemmelse allerede er D e m bekiendt, v i l snart andre B lom ster standse Deres D iekast, og opfordre Dem til en nye Underssgelse. Disseere f. Ex. G ylden

lakkerne eller de gule F io le r; eller N a t fiolerne. N a a r D e finde dem dobbel

te , da opho be D e sig ikke med deres Underseg-'se, th i de cre vanstabte, eller om D e saa v i l , smykkede efter vor M o d e , N a tu re n ssg^r man for- gicves d e r: den v il ikke f rtplante sig ved stige lcm lastedeM isfcstre; th i, naar

den

-en nreest glimrende D e e l, nemlig K ro n e n , fordobler sig, skeer det paa de væsentligere Deles B ekostning, som forsvinde under denne G ia n d s.

D e tage da en enkelt G yldenlak, og begynde at oplsse dens B lom ster.

D e v il da strax finde en udvortes D e e l, som savnes hos Lilliearterne, nemlig B a ge ret. D e tte B a g e r bestaaer a f fire S ty k k e r, som man nok maae kal

de B lade eller S n ra a b la d e , fo rd i v i ikke har et eget O rd t il ar udtrykke dem : faasom O rdet (xera's) B lo m sterbede fo r Kronens D ele. A f disse fire S ty k k e r ere i Almindelighed to og to u lig e , det er at sige, to hinanden mvdstaacnde Smaablade ere indbyrdes lige og m in d re ; og de to andre lige

ledes hinanden modsatte ere sim re, isar neden r i l , hvor deres B u g n in g

g ior

-s

gisr udvendig en temmelig merkeli- Forhsining.

Z dette Boeger v il de finde en K rone sammensat a f fire Blomsterblade, h v i- Farve jeg ikke v il noevne, da den ei udgisr noget sikkert Kiendetegn. E t hvert a f disse Blomstcrblade er heftet t i l fit Sankcsted eller B a g re ts B u n d (recextsculum ) ved en smal bleg D e e l, som man kalder N e g le n (unZvi8> og skyder ud over B ageret med en bredere og mere farved D e e l, som man kalder Randen (lim d u s ).

Z Kronens M id de lp un kt er en fo r

langer S ts v v e i, som nasten er ru lle dannet, og ender sig med en meget ko rt

G r if f e l, hvilken

Pien

selv ender sig med et aflangt A r / som er tv e s p a lte t (d>i66um) det er at sige Leelt

i

to D e le ,

som bsie sig tilbage paa begge S ider.

Der--- r -Dersom D e med N siagtighed un, berssger Bagerets og Kronens indbyrdes S t ill in g , v il D e blive v a e r, at et

hvert B lo m ste rb la d , isteden fo r at svare noie t i l ethvert af B a g re ts S m a a - blade, er tvertim vd sat imellem to a f

dem, saa at det svarer t i l den Aab- ning, som adskiller dem; og denne gien

sidige S t illin g har S te d hos alle, de D lo m s te ra rte r, der har ligesaa mange Dlom sterblade i Kronen som S m a a - blade i B ageret.

N u maae v i tale om S to v tra a d e -

ne.

2 den gule F io l v il de finde deres A n ta l at vare sex, ligesom i L illiea rter- n e , men ikke saaledes hinanden lige, eller indbyrdes u lig e ; th i D e v il b lo t see to lige over fo r hinanden, hvilke

ere merkeligen kortere end de fire andre,

som

som'adskille dem, og som ligesaa er ad

skilte fra h in e , to og to

sammen-J e g v il ikke her indlade mig med at smaaligen giennemgaae deres D a n nelse eller S t illin g : men jeg v il sige D e m forud, at n a a rD e giver n s ie A g t, v il D e finde Aarsagen, hvorfor disse t«

S ts v tra a d e ere kortere end de andre, vg h vo rfo r B agerets to Smaablade ere mere buklede, eller fo ra t tale i botaniske U d try k , mecr bugsormede og de ts andre fladere.

F o r at ende vov Gyldenlaks B e skrivelse, maae v i ikke forlade den, efter a t have randsaget dens B lo m s t, man maae bie, in d til Kronen visner og falder a f, hvilket skeer temmelig snart, og da loeggeM erketil, hvad der bliver a f.

S ts v v e ie n , hvilken, som v i forhen har sagt, bes^aaer a f ZEggestokken eller

Frsc-Frsehuset, G riffelen o g A rre t. ZE ggv stokken forlanger sig meget, og ndvi«

der sig li d t , a lt eftersom F ru g te r modnes. N a a r den er moden, b live r denne ZEggestok en S la g s flad B a lg , som kaldes B ce lle n (1i1i<gva).

Denne B ce l bcstaaer af ro Klappe, der ligge oven paa hinanden, og ad«

stilles ved et meget tynd S k ille ru m , der kaldes S ktllevagcn (Aistexlmen- tu m ).

N a a r F rsct er fuldkommen mo

d en t, aabner Klappene sig fra ne

den op ad, fo r at staffe det GienneM- gang, og blive med deres sverste Deel heftede t i l A rre t.

D a seer man flade, cirkelrunde, paa begge S id e r afSkillevcrgen staaen- ende K o rn , og naar man nsie betrag

te r, hvorledes de d tr ere festede, fin der

---der man, at det skeer ved en kort S t ilk , som hefter ethvert K o rn vexelviis t il hsire og venstre S id e paa S k ille v a - gens S am m ensyninger, det er at sige, t i l dens to R ande, ved hvilke den var ligesom sammensyet med Klapperne, ssrend deres Adskillelse.

Je g fryg te r meget, kiere Cousine, at have tra tte r D em noget ved denne lange Beskrivelse, men den var nsd- vendig fo r at bibringe D em delvascnt- lige Kiendeprag paa denne talrige S la g t a f K o rsba rern e, eller Korsblomsterne (c ru c ilo rm ^ s ), hvilke nasten i alle Urtekyndiges Systemer udgisreen heel Klasse; og denne Beskrivelse, som er vanskelig at forstaae her uden F ig u r, haaber jeg v is t, v il blive dem klarere,

naar D e gientager den med Opmerk-

som--- »Z somhed, og har G ien standen fo r A l mue.

D e t store A n ta l a f A r t e r , som ud, gkore Korsblomsternes S lc e g t, har be, våget Urtekienderne t il at dele den i to A fd e lin g e r, h vilke , hvad B lom stret angaaer, ere fuldkommen lig e , men i Henseende t i l Frugten merkelig fo r-

ssiellige.

D e n fsrste A fd e lin g indbefatteK ors- blomsterne med Bcelle (liliq v o ) saasom Gyldenlakken, om hvilken jeg nys ta lte . N a tsto le n , B rs n d -K a rs e n , K a a la r- te rn e , Reddikerne, Senepen, rc.

D e n anden A fdeling indbefatter Korsblomsterne med S m aaebcelle, ( li- lic u ls ), det er at sige, de, hvis lille Boel er overmaade ko rt, nesten ligesaa bred som lang, og anderledes deelt

ind-

ven-vendig; saasom H a v e k a rftn , der kal

des indiansk Karse, eller den vilde Karse, som G artnerne kalde Penge- u r t , Koklearen, M aaneruden, hvis B a l , skisndt dcn er meget stor, regnes blandt Smaaeboellerne, fo rd i den ei er stort lcrngere end bred. Dersom D e hverken kiender H a ve ka rftn , eller Kok

learen, eller P c n g e u rte n , eller M a a - nerudcn, kiender D e i det mindste H y r

detasken, der er saa gicngs blandt ^Ha

vernes Ukrud. N u vel, Cousine, H y r detasken , er en Korsblomst med S m a a -

bcrlle,hvilke ere hos deune U rt trekantede.

Ved denne kan de saaleenge giore D e m et Begreb om de andre, in d til de kom

me Dem linder Hcendnne.

D e t er nu T id at lade Dem udhvile, og det saameget heller, da jeg haaber at der paa dette D re v v il endnu forend

ars-U arstiden tillader D em at betiene sig deraf, fskge adskillige andre, hvori jeg kan tilfs ie , hvad nsdvendigt der er til«

overs at sige om Korsblom sterne, og hvad jeg endnu ikke har sagt i dette.

M e n det er maaskee godt strar at minde Dem om , at D e i denne Slcegt ofte v il sinde Blom stre meget mindre end G yldenlakken, " o g undertiden saa smaa, at D e ingenlunde kan underssgv dem uden ved H ielp af Forstsrrelses- g la s ; et Redskab, som en Urtekieuder aldrig kan undvare, ligesaa lidet som en N a a l, en lille K n iv , og en god fiin S a x t il at afklippe med. N a a r jeg forestiller m ig , at Deres moderlige Kierlighed v il lede D em h e rtil, danner jeg mig et fortryllende B ille de af min smukke Cousine, dcr med

Glasset i Haanden er syssel sar med at

Un-underssge Blom sterbunker hundrede Gange mindre blomstrende, mindre f r i ske, o g ,mindre indtagende end hunselv.

Lev vel Coustne, in d til neste Skrivelse.

F - /

T r e d i e B r e v .

i6deMay 1772.

-Heg form oder, kiere Cousine, ot D e rig tig hor faaet m it forride S v a r , skisndt D e taler in tet derom i D eres andet B re v . N u , da jeg svarer D e m paa dette, haaber je g , i Fslge hvad D e har berettet d e ri, at Deres M a

ma er bleven fuldkommen frisk igien, og er reist med godHekbred tilS c h v e itz , og jeg forlader mig paa, at D e ikke v il forglemme at give mig E fte rre tn in g om V irkningen a f denne Neise, og a f D rs n d e n , hun v il bruge. D a T ante J u l i e skulde rejse med hende har jog bebyrdet H r . G . , som reiser tilbage

t i l V a l - - U s v e r Z , med den lille

Ur-- B 2 ^ re«

tesamlkng, som jeg har tilteenkt hende, og Udssriften er rettet t i l D e m ,-p a a

det D e i hendes Fravcerelse kunde modtage den, og betiene sig deraf, om der ellers blandt disse ildedannede M o n - fire findes noget, som D e kan bruge. I s v rig t samtykker jeg ikke, at D e kan

gisre Paastand paa disse Halmstubber.

D e har de stcerk^ste, dyrebareste F o r

dringer paa den, som har sanket dem;

men hvad Urte - S am lingen selv an- gaaer, blev den lovet Deres S yster, da hunssgte U rte r med mig paavoreSpad-

seregange ved la O o ix cleVaZue, og da D e paa hine O m vanknivger, hvor m it H ierte og mine Fsdder fulgte D em med deres Grandm am a t il Valle, toenkte in te t mindre end derpaa. Jegrsdm es over at have holdt hende m it Lofte saa sildig og saa siet; men hun havde dog i dette.Styk

ke m it Lofte forud fo r Dem og eeldre Fordringer. Dersom jeg ikke, kiere Cousine, lover den en Urtesamling fra m in H a a n d , da ffeer det fo r at fo r

skaffe D em et langt kostbarers fra Deres D a tte rs H a a n d , ifald. D e vedbliver at fortsatte denne yndige, fortryllende

Videnskab, som ved morende B e tra g t

ninger over N a tu re n udfylder disse Tomheder i T id e n , hvilke andre opvs- fre t i l Arkesloshed eller t il det som vcerre er. N u v il v i igien tage fa t.p a a den afbrudte Traad a f vore P la n te -

slagter-M i n Hensigt er strax at beskrive D em sex a f disse S la g te r , for at gio- re dem nsie bekiendt med P lanternes Skilletegns almindelige B y g n in g . D a har allerede tv af dem, endnu er fire t i l

bage, hvilke D e maae have den T

aal-B -

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 40-71)