lige-ligefrem give mig E fte rre tn in g em sig, da har hun en god S c c re ta ir* ) hos sig, som v il ndrclte det fuldkommen vel.
Z c g er mere glad end forundret over, a t hun finder. Cchweitz efter H n ffe foruden hendes Alders Vudigh^der, og
hendes livclige, indjmigrende M u n te r hed, har hun i sit Sindekaug et F cr- raad afV enlighed og B lid h e d , hvorpaa jeg stundom har sect hende give deres Dedstcmama det indtagende Exempel, som hun har faaet a f D em . Dersom Deres S ysler fa tte r sit Opholdssted i S chw eitz, forlise de begge en stor B e hagelighed i L iv e t, isar v il Deres S yste r savne Fordele, som vanskelig kan erstattes. M e n der-rs stakkels M a»
m a , der allerede leed saa heftig under D
e-* ) Madam L e-* e-* e-* S yste r, som For
fatteren kalder Tante Iu fte .
Deres Skilsmisse, da D e blot styltede a f e tH u u s i et andet, hvorledes v il hun nu
udstaae hendes i en saa stor Frastand?
H e r maae hun ogsaa annamme sin O p rejsning og B istand a fD c m . Ogsaa be^
reder D e hende en meget dyrebar, da De i Deres omme Hamder danner DercS A ndlings gode og ftcrrke A n la g , der uden mindste T v iv l v il blive lige- saa rig paa eedle Egenstaber -som paa yndigheder.
Ved D e vel, jeg begynder at blive u rolig over den lille Urresamling? Jeg har fra ingen K a n t E fterretn in g om den, stisndt jeg har faaet N y s om H r. - G s Tilbagekomst ved hans H u s tru , som dog ikke sagde mig et ene
ste O rd om denne Urtesamling. Jeg har bedet ham om E fterretn in g derom og venter hans S v a r . Z cg er meget
C O
ban-bange, at siden han ikke reiste t il §y- o n , han maaske har anbetroet denne .P akke t il en eller anden, som malke
de, at det var tsrre P la n te r, og derfor ansaae det altsammen fv rH s e . I m i d le rtid dersom den, som jeg haaber, om
sider kommer t i l D em eller Deres S y - ster, v il D e fin d e , at jeg har an
vendt temmelig Umage derpaa. D e t er et F o r liis , hvilket skisndr lille , ei v il vare mig saa ler at erstatte i en Hast, fornem m elig formedelst Navneregistret, der er ledsaget med adskillige O p ly s n in g e r, som jeg skrev paa S te d e t, og h vo ra f jeg ingen A fs k rift tog.
T rsst D e m , kiere Cousine, over, at D e ikke har seer Korsblomstrenes K irtle r- S to re Urtekyndige, forsynede med meget gode G la s , har ikke seet -em bedre. S e lv T o u rn e fo rt
navner
dem.
dem ikke. D e cre kun i nogle faa A rte r ret tydelige, ffio n d t man ne- sien i alle finder S p o e r til dem; men da man efter forffede Kvrsblomstrcne og a ltid opdagede Uievnheder paa B u n den, har man efter noiere Underss- gelse su nd et, at disse K ir tle r tilh sre det sisrste A n ta l a f A r te r n e ,' og saaledes formoder man dem , fo r Lig
heden S k y ld , ogsaa i de Blom stre, hvor man ikke ffielner dem.
Jeg begriber nok, man kan blive fortreden over at anvende saame- gen Umage, uden at lare de P la n ters N a v n e , som man underssger.
M e n jeg tilstaacr D em o p rig tig , a t det aldrig har va re t m it F o rsa t, at spare D em denne .lille ZErgrelse.
M a n paastaaer, at B otaniken blot er
«n Glosevidenjkab, som kun ever H u -
kom-komm-lsen, og blot loerer at navngive P a n te rn e . H vad mig angaa r, tien
der jeg ingen fo rn u ftig Videnskab, der blot er en Kundskab om Ord ; og hvem ns begge, mener D e , jegskal tilsien- de N a v n a f U rtcki''nd er, den som veed at frcm ffraale et N a v n eller cn Phrase ved S y n e t a f enhver P la n te , uden at kiende noget t il dens B y g n ing , eller den, der meget nsie tie n
der denne B y g n in g , men ikke desto M indre er uvidende om det meget v
il-kaarlige N a v n som m an'giver denne
. - »
P la n te i et eller andet Land? Dersom v i kun v il giv.- Deres B s r n en moersom S yssel, forfeile v i den halve Deel a f vo rt Aicm ed, hvilket er at sve deres F or
stand, og vcenne dem t il Opmærksomhed/
j det v i tillige skaffe dem et Moerskab.
Fsrend v i lare dem at navne,hvad de seer, lad
sad os, da begynde med atlaredem atsee det ret« Denne V id cn ffa b , der er for- glemt ved alle O pdragelser, bor ud«
gisre den vigtigste D eel ved Deres.
J e g kan ikke sige det t it nok: indprcent unge M e n n e ffe r, at de aldrig be
tale sig med O rd , og troe, at de ikke vide noget uden hvad de have faaet i Hukommelse.
M e n for i o v rig t dog ikke at vare a lt fo r stem, navner jeg Dem dog nogle P la n te r, ved hvis B e tra g tn in g D e lette
re kan overtrde D em om Sandheden a f mine Beskrivelser- D e havde ikke, fo r
moder jeg, en hvid Nelle fo r A inene da D e laste de Labcdannedes A d ffiln in g , men D e behsvcde kuns at sende B u d hen t il Urtegaardsmanden om H is r- n e t, for at lade hente en frij? pluk
ket, hvid Nelde, sammenligne m in B e -
stri-skrivelse med dens B lom ster, vg naar D e stden randsager P la n te n s andre Dele paa den M a a d e , som v i herefter stal afhandle, saa kiender D e den hvide N elle uendelig meget bedre end Urte- gaardsmauden, som staffede den, v il komme t il at tiende den sin Levetid: om kort T id v il v i nok ogsaa sinde M id d e l t i l at undvcereUrtegaardsmanden; men fsrst maae v i tilendebr uge vore S lcrgters Underssgelse; saaledes kommer jeg nu t il den fem te, som just nu er i fu ld B lom ster.
D e forestille sig en lang temme- - l i g lige S t i l k , der vexelviis er be
sat med B la d e , hvilke sadvanlig ere temmelig kort afstaarne, og med de
res Underdeel omstutte de G rene, som skyde frem fra deres A rle r. Fraden sver-ste Top a f denne S iom gel udgaae lige
som
' som a f et Center adskillige smaae S k ilr ke eller H iu le g e r, som i det de afson«
dre sij kredsagtiy og regelm«ssig liger som Sidestokkene i en P a ra s o l, kroNe denne S tengel si Skikkelse a f et mere "
eller mindre aabcnt K a r. Undertiden lade disse H iuleger et tom t R u m i de
res M id t e , og forestille da nsiagtigere det Hule a f et K a r. Undertiden er vgsaa denne M id te forsynet med andre kortere H iu le g e r, som i det de opstige mindre skievt, omringe K a rre t og danne i Forening med de forste nesten Skikkel- kelsen a f en Halvkugle, hvis bugede D eel er vendt opad.
Enhver af disse H iuleger eller S m a a - stilke endes endnu ikke i Toppen med en B lo m s t, men ved en anden Orden a f mindre E g e r, som krone enhver a f
S t i l
-S tilk e n just ligesom de ft-rste krone ben stsrsteStengcl.
Saaledes see v i to ligedannede og efter hinanden folgende O rd n e r, den ene bcstaaende afstoreH iuleger, som en
de S te n g le n , den anden a f smaae lig nende H iuleger, som igien ende enhvee a f de store.
Hinlcgerne a f Skiermblomstrene bcle sig ikke videre, men enhver a f dem er S tilk e n for en lille B lo m s t, som v i nys talte om.
Dersom D e kan gisre sig et B e greb om denne Skikkelse, som jeg nu
har beskrevet dem, da tiender D e de .B lo m stre sS rillin g ,so m hore t i l P arasol- blomstrens (um d ella ri) S la g t ; th i det latinske O rd (umdeUs) betyder en Soelskierm.
S kron dI
S k is n d t denne Frugtdelenes re
gelmæssige S t illin g er opfaldende og temmelig bestandig ved alle P a raso l
blomstre, er det dog ikke den, som ud- gior denne S lcrg ts Kiendemerker. D e t
te Kiendemerke udledes af V lom strets Dannelse selv, som jeg nu maae be
skrive D em .
M e n for mere Klarhed S k y ld maae jeg her give Dem en alm indelig In d d e lin g a f B lc m s irc ts og F ru g tens indbyrdes S tillin g , hvilken In d d e ling overmande meget v il lette DcreS methodiske P a rrclse , hvad System ' man end v il udvælge
dertil-D e r gives P la n te r, og didhenlo- rer det storste A n ta l, fo r Exempcl N e llike n , hvis Eggestok sicnsynlig er jndstuttet i Blomsterkranen. V i v il
kalde disse B lo m s tre , nedre B lo m s tre (ilo
-(6ore8 in ie r i) ford i Blomsterbladene, fom indeslutte Eggestokken, tage dereS Udspring neden under den.
I andre P la n te r, hvorafder ogsaa gives et^ temmelig A n ta l, findes Egger stokken ikke i Blomsterbladene, men ne
den under dem; hvilket de kan see hos R osen; thi Knoppen, hvilken er dens F r u g t, er det gronne opbovncde Lege
m e , som D e seer neden under Boege
r e t , og sslgelig ogsaa neden under K ro n e n , hvilken paa den M aade kro
ne Eggestokken men omvikler den ikke.
J e g v il kalde disse de ^>vre B lo m s tre (6ore8 iu x e r i) , fo rd i Kronen er oven fo r F rugten. M a n kunde finde et bedre N a v n , men jeg tro e r, det er g a vn lig t, at D e holder sig saa nsie som m ue ligt t i l de U d try k , der engang ere antagne i B o ta n ik e n , paa det D e uden
ae
a t have nsdig at lcrre Latin eller Grcejk, dog saa temmelig kan forstaae denne Bidenstabs Ordbogs der pedantisk er sammensat a f d iffr to S p r o g , lige
som man for at tiende P la n te rne , b u r
de begynde med at vare en lard S p ro g - tiender.
T o u rn e fo rt udtrykker dette samme Skielnemerke med andre O rd ; hos de nedre Blom stre siger h a n , S rs v v e ie n bliver t i l F ru g t (x M U n m sdir in iru c - t u m ; ) ved de ^ v re B lom stre siger han Boegeret bliver t il F ru g t (calix adir in truccum ). Denne Maade at udtrykke sig p a a , kunde vare ligesaa tydelig, men den er vist ikke saa rig tig . D e tte forholde nu sig som det v il, saa har de dog her en A n le dn in g, naar Tiden kom m er, ar sve deres unge L srlin g e r i at jkielne de samme Begreber, naar
de
de ere udtrykke ved ganske forstiellige N avne.
I«, g v il nu sige D e m , at de ffierm - blomstrede P la n te r have cn ^>vre eller paa Frugten staaendc B lom st. Kronen t i l denne B lo m st bestaaer a f 5 saa kald
te regelmæssige V lom sterblade, ffis n d t ofte de tre V lom sterblade, som ere dreiede ud ad i de V lc m s tre , der ind
hegne S k te rm e n , er stsrre end de tre andre.
Disse Blomsterblades Skikkelse er forssiellig efter A rte rn e , men a lm in
deligst er den hiertedannet: den lille N e g l (nnA ui's), B ladets S p id s e , som som staaer paa Eggestokken er meget fin. B la d e t (Ism ina) udvides opcyd, detS Rand er udffaaret (em giFm arus) eller ender sig snarere i en Spidse, h v il
ken, i det den bsier sig oven t il, giver B lo m
-B lom sterbedet et S y n , som det var indffaaren, ffis n t man seer det tilspid
set, naar det udfoldes.
Im e lle m ethvert Blom sterblad er e n S t S v r r a a d , hvis S ro v p n n g , fo rd i .
den soedvanlig rager frem over K ronen, g ie r de fem S rsvve ie mere synlige end de fem Blomsterblade. Je g raler her in tet om B ageret, fo rd i Skæ rmblomster
ne have ingen ret tydelig.
Fra B lom strets Center'udgaae to S ts v v e ie , enhver forsonet med tem
melig tydelige A r, hvilke efter B lom ster
bladenes og Scsvveienes A ffa 'd blive tilbage fo r at krone Frugten.
Denne F ru g ts almindelige D a n nelse er en meget forlanget O v a l, som
under stn Modenhed aabner sig i M i d te n , og deler sig i ro nsgne Frse hefte
de paa Blom sterstilken, hvilken ved en
benn-beundrinakvcerdlg Kunst spasfer sig i td D ele ligesom F ru g te n , og holder Fro«
kornene adskilte fra hinanden lige in d til deres A ffald.
A lle disse Forhold vexle a f M d de fo rffie lliq e A r le r , men dette er den almindeligste O rden. Je g tilstaaer, man inaae have et meget opmerksomt A ie , fo r nsie at adskille disse smaae
Giensia: de nden Forstsrrelsesglas; men de ere saa vcrrdige Opmerksomhed, at man ikke v il fo rtryd e M s ie n .
D e tte bliver altsaa det egentlige Kendetegn paa S kie rm blom stren : en ovre Krone med fem Blomsterblade, fem S to v tra a d e , to S to v v e ie , der staae paa en nogen delelig F r u g t , d e t - er at sige, bestaaende a f sammenklaben«
de. Frsekorn.
S a a ofte D e finder disse Kiende- merker forenede ved Frugtredsikaberne,
kan
kan de sikkert tro e , at P la n te n er en ffierm blom stret, om den endog i o v rig t ei ffulde have noget af den fo r
hen betegnede Orden i sin In d re tn in g . Og ffulde D e finde Skierm blom strencs hele Orden overeenstemmende med. m in Beskrivelse, kan D e vare vis paa. D e har taget f e il, dersom B lo m fire ts Underssgelse ikke svarer d e rtil.
Om der tr a f sig fo r Exempes, a t D e , efterår have last m it B r e v , fandt paa en Spadseregang et H y lle tr « , der endnu stod i B lo m ste r, er jeg nesten sikker paa, at D e ved forste Hiekast v i l
de sige, det er enS kicrm blom st. N a a r D.e betragtede den, vilde D e finde en
stor S k ie rm , en lille S k ie rm , smaae hvide B lo m stre , en ovre K ro ne , fem d to v v e ie : fikkerlig er det en S k ie rm
-D blornstj
blomst! men lad os see engang: jeg v il tage et B lom ster.
S tr a x i Begyndelsen, finder jeg isteden fo r fem Blomsterblade en K rone, der vel har fem In d s ta a r, men ikke desto- mindre blot bestaacr af er eneste S ty k - ke. M e n nu er Dkiermblomstrene a l
drig eenbladede. D e r er rig tig nok ogsaa fem S ts v k ra a d e , men jeg seer ingen S ro v v e ie , og jeg seer oftere tre A r end t o , vftere tre Frsekorn end tv . M e n Skiermblomstrene have aldrig mere eller m indre end to A r , og ei mere eller mindre end to Frokorn
t
enhver B lom st. Endelig er H yldens
> F ru g t et blsdt B « r , og S kie rm b lo m - sirenes er ts r og nogen. H y lle n er a lt- saa ingen SkierM blom st.
Dersom D e nu gaaer tilbage igien
og beskuer Blomstrenes S tillin g noer
mere
mere, v il de blive vaer, at denne S t i l lin g kun efter Anftende ligner S k ie rm -
blomstrencs. D e store Eger, istedcn fo r at gaae noiagtigen fra M id d e lp u n kte t, tage sit Udspring nogle hsiere, andre lavere; de smaae udspringe endnu m in
dre regelyiassig: a lt dette er ikke S k ie rm - blomstrcnes uforanderlige Orden. H y t- leblomstrenes O pstilling ligner snarere en Drueklase, eller Blom sterqvist end en
S olskierm . Saaledes lcere v i at see bedre, naar v i nogle Gange ssuffes.
M a n d s tro , (L r^ n tz iu m ) derimod, har stet ikke Udseende af en S k ie rm - blomst, ffis n d t den har alle dens K ien-
demerker i sine Frugtredjkaber. H v o r finder man denne P la n te , v il D e sige.
A lle store Veie ere bestrsedte med den paa hsire og venstre S id e ; den forste B onde kan vise Dem den, og D e v il nesten af sig
D 2 selv
selv tiende den paa dens B lades Llaa»
lig -, sscgrsnne F a rv e , paa dens haar«
de P ig g e , paa dens seie og lader«
agtige S a m m e n fa tn in g , der er som et P ergam ent. M e n man kan lade en saa uhandelig P la n te fa re ; den er ikke smuk nok t il ar erstatte d e S a a r, man udsatter sig fo r ved densUnderssgel-
se; og var den. end hundrede Gange dej
lig e re , vilde m in lille Cousine med sine smaae fine F in g re , snart blive afffrakket fra at kiele fo r en saa uar
tig P la n te .
Skiermblomstrenes S la g t er saa ta lr ig , og saa narurlio, at deres A r ter ere meget vanskelige at adskille:
de er B rs d re , h vis store Lighed ofte forleder os t i l ar tage den ene fo r den anden. S o m et H ielpem id- del t i l at hitte rede iblandt dem,
har
har man opt«nkt visse Hovedssiel',
e-
m crker, som stundom ere n yttige, m m hvilke man dog ikke kan gisre stkker Regning paa. M iddelpunktet, h v o rfra Egerne udgaae, saavel paa den store som W e S kie rm blom st, er ikke a ltid skaldet; det er stundom omgivet med smaae Blade som rn M anssiette.
M a n giver disse smaae B lade N a v n af S v ø b e t (in v o lu c ru m ). N a a r den store Skierm blom st'har et S v s b , giver man det N a v n af det store S v s b (n n i- v e iis is ): smaae S v s b (partial?) kal, der m a n d e m , der undertiden omgive de smaae Skicrm blom stre. D e tte giver 2lnledninz t il to A fdelinger blandt Skrermblomstrene.
i ) D e som have det store og de smaae S v s b .
s ) D e som blot have de smaae S v s b .
Z ) D e som hverken have store eller smaae S v s b .
D e t lader t i l , at der ffulde mangle en fierde A fde ling af dem , som have et stort S v s b og ingen smaae; merr man kiender ingen A r t , hvor dette T ilfa ld e er bestandig.
Deres forbavsende Fremgang, kiere Cousine, og Deres Taalm odighed, har c io rt mig saa d ris tig , at jeg uden Hen- syn t i l D eres Um age, har vovet at beffriveD em Skierm blom strenes S la g t, uden at hefte Deres A ie paa et M o n ster, hvilket m sdvendigviis maae
have va re t meget krattende fo r DereS Lpmerksomhed. Im id le r tid ts rje g h a a - be, at naar D e har giennemlast m it D re v en eller to G ange, saalcdes fom
D r
D e forstaaer at lcrse,vil enSkiermblomst, der kommer D em fo r H in e , ei undgaae Deres Skarpsindighed, og paa denne Aarsens T id v il D e finde nok a f dem
i Haverne og paa M a rk e n .
D e have fo r det meste hvide B lo m ster, saasom: Pastinakrsdderne, K is e le n , Peeersilien, S k a rn ty d e n , A n - gelikaroden, B is rn k lo v e n , P im p in e lle n , S ukkerroden, Stecnbrcrk, o. s. v.
Nogle saasom Fenikelen, D ille n , Pastinakken har gule B lo m s tre ; der gives fa a , som ,have rsdagtige B lo m stre, og flet ingen a f andre Farver.
D e v il sige m ig , her har v i et smukt almindelig Begreb om S k ie rm - blomsterne: men hvorledes j kan denne hele omfattende Kundskab vcere mig B orgen fo r, at jeg ikke blander S k a rn ty r
D 4 den
den med Peter sisien og K s rle n , som de ncrvnte tillig e m e d ? D e n rim aeste Kokkepige v il vide mere om den S a g end v i med al vor Lar- dom. D e har N e t. M e n dersom v i ville begynde med Iag tta ge lse r i det E n ke lte , der snart overvældes a f det store A n ta l, ville vo r Hukom m el
se svigte, og v i ville ved de fsrste S k r id t tabe os i dette umaalclige R ig e : isieden fo r at naar v i begynde med a t gisre os de store Veie bekiendte, v il v i sielden forvilde os paa Fodstierne, og v i v il hitte rede over a lt uden synder
lig M s ie . Lad os dog im id le rtid gis
re en Undtagelse formedelst Giensran
dens N y t t e , og lad os ei, medens v i randsage P la n te rig e t, satte o s i Fare fo r at spise en Eggrkage med S k a rn tyde i.
chM.
HM-Den
D en lille H a v e -S k a rn ty d e er en S kierm blom st, ligesom Petersilien og K orlen. D e n har et h vid t B lom ster ligesom begge de a n d re *), og horer med den sidste t i l den A fd e lin g , som har det lille , men ikke det storre S v s b ; den ligner dem meget paa sine B lade, saa det ikke er let ssrifrliq at udtyde D em Forssiellen. M e n her vi! D e finde saa tilstrækkelige Klendcmerker, at D e ikke kan tage F c il.
M a n maae begynde med at see disse forssiellige P la n te r i sit B lo m s tre n ; th i det er i denne Tilstand at S k a rty - den har sit såregne Kiendcmerke. D e n har nem lig, om et hver lille S k ic rm ,
D 5 et