har befriet mig fra stor B e kym rin g , kiere Cousine, men dog er jeg endnu ikke ssilt ved en Urolighed over dcnneM a- vesygdom, som man kalder O.valmer, og som Deres M a m a stundom fs le r sig besvaret af, naar hnn fatter sig i S til«
lin g at ssrive. Dersom dette blot hid- rs re r fra Galdens O verflo d, v il R e i
sen og B ro n d e n gisre sir t il Lind in gen, men jeg fryg te r n e g e t, at le r givesen eller anden indvortes Aarsag t i l disse Tilscelde, som ei v il blive saa let at at have, og som a ltid v il fordre stor Skaansel a f hende, endog efr^r Helbre
delsen. .Jeg venter E fte rre tn in g fra D c m om
om denne Neise, saasnartde selv faaer nogen, men jeg paastaar, at Deres M a m a ikke maae tcenke paa at ffrive m ig t i l , fsrend hun kan berette mig
hendes fuldkomne Karsshed.
J e g kan ikke begribe, h vorfor D e ikke har faaet Urtesamlingen. I den M e n in g at Tante J u lie allerede var reist, havde jeg sendt Pakken t i l H r . G . , fo r at tilhcmdige D em den, naar han rciste t il D ijo n . Jeg horer fra ingen K a n t, at den er ankom- m e n , hverken i Deres eller Deres S y , siers Hcender, og jeg kan ikke gisne, hvor den er bleven af.
V i v il tale om P la n k e r, saalcrnge Aarsens T id indbyder os at iagttage
dem- Deres O plosning paa det S p s rg s - m a a l, som jeg havde g jo rt Dem an-
gaarnde Korsblym sirets S t-v tra a d e
er
fuldkommen rig tig , og beviser, at D e har forstaaet mig eller meget mere h s rt m ig ; th i D e behover kun at hore fo r at forstaae. D e har g io rt mig rig tig rede fo r de to Smaablades B u g ttin g i Boegeret og de to S tovtraades derafhidrorende Korthed i Gyldenlakken formedelst disse to S tovtra ad es K ru m ning. Im id le rtid vilde et S k r id t end
nu have ledet Dem t il den forsteAarsag t i l denne Dannelse: th i dersom D e endnu underssger, hvorfor disse to S ts v tra a d e ere saa nedkrummcde og fslgclig fo rko r
tede, v il D e sinde en lille K irte l indsint- tet paa Dcegerets B u n d imellem S c s v - traaden og Frugtknuden, og det er denne
K ir te l, som, i det den bortssyder E tS v - traaden og noder den t il at giore cn O m
vej, nodvendigviis forkorter den. D e r er endnu
endnu pas den samme B u n d to andre K ir t le r , en ved Foden a f ethvert P a r a f de to andre store S ts v tra a d e ; men da de ikke tvinger dem t il at gisre O m v e j, forkerter D e dem ikke, fordr disse to K ir tle r ikke ere som de to fsrste ind
ve n d ig , det er at sige, imellem S to v - traaden og Frugtknoppen, men udven
d ig , det er at sige, imellem et P a r S ts v tra a d e og B ageret. D a disse fire S ts v tra a d e saaledes ere underststtede og oprejst snorret i lige Linie, rage de frem over de krummede, og synes saa-
ledes'lcrngere,fordi de ere mere lige. Disse fire K ir t le r , eller i det mindste deres S p o r , findes mere eller mindre synlige
i
nesten alle K orsblom stre, og i nogle langt tydeligere end i Gyldenlakken«Dersom D e spsrger m ig , h v o rtil disse K ir tle r ? v il jeg svare D e m , at de ere
Nedssa-Redskaber, der a f N a tu re n ere bestem
te r il at forene P la n te rig e t med D y re rig e t, og lade stråledes det ene svinds
hen i det andet: men v i v il tilsidesatte disse temmelig tidlige Undersogelser, og nn gaae tilbage t il vore S la g te r.
D e B lo m s tre , jeg h id til har be
skrevet D em , ere alle mangebladcde. "
Maaskee jeg burde have begyndt med de regelmassige eenbladede, hvis D a n nelse er langt mere enkelt: men just
denne store Enkelthed har hindret mig deri- D e regelmoessige eenbladede ud- gisre ei alleneste en eneste Slcegt men snarere en stor N a tio n , h vori man tceller flere nsie adskilte S la g te r ; saa at m an , fo r at fatte dem alle under een alm indelig Betegnelse, man betiene flg a f saa ubestemte og vidtsvavende S k ille m a rk e r, ar man synes at sige
noget.
noget, i det man siger flet intet. M a tt maae hellere indstranke sig i snevrere G randser, hvilke man kan bestemme med mere N oiagtighed.
B la n d t de uregelmassize eenbla- Lede, findes der en S la g t , hvis S k ik
kelse er saa udm arker, at man lettelig adskiller dens M edlem m er ved deres Udseende. D e t er dem, som man kal
der strubedannede, fo rd i disse Blom ster cre spaltede i to Laber, hvis Aabning, den vare enten n a tu rlig , eller frembragt ved en lem faldig S am m entrykning med F in
grene, giver dem Udseende afen gabende S tru b e . Denne S la g t deler sig i ro A f snit eller Linier. D en ene er B lo m -
sirene med Laber eller Labedannede (la d ia tl) den anden er Blom strene med M aster,eller de formummede (pe rlo iia ri)
th i det latinste O rd kerLons betyder
en
M asse; et N a v n , der vist cr saare passende fo r de fleste F o lk , der hos os saae N a v n a f Personer. D e t fcrlleds Skillemcrrke hos den hele Slcegt er ikke allencsie, at den har en eenbladet K ro r ne, hvilken, som jeg har sagt, er spaltet i to Laber eller G ab, h v o ra f den ene el, ler Sverste kaldes Hielmen, (Zalea) oz den anden eller-understeSkiegget(barba);
Men ogsaa at den har fire S ts v tra a d e nasten i en N ad, men adssilte i to P a r , det ene lcrngere, det andet kortere.
Gienstandcns Bessuelse v il bedre fo r to l
ke dem disse Kiendetegn, end Beskrivel
sen form aacr.
V i ville fsrst betragte de Labedan- nede. Jeg vilde gierne give dem S a l
vien t il et Exempel, hvilken man na- sten finder i alle H aver. M e n dens S ts v lra a d e s underlige og seere D a n
-C
nel-nclse, lom'foraarsage, at nogle Urtekynr dige har udsirogen den a f Labeblom«
siernes T a l, ffis n d t N a tu re n syn-s at have henordnet den d e r, bevager mig t i l at ssge et andet Exempel blandt de dove N c ld e r; og iscer blandt den A rk , som i Alm indelighed kaldes hvide N e
l--AE''
otzn, men hvilken Urtekienderne heller kalde lam im n a lb u m , fo rd i den i sine B frugtelses Dele har ingen Lighed med N elden, s iis iid t den ligner den meget i B ladene. D e n hvide N U d e , der er saa giangs o v e ra lt, og siaaer meget lang T id i B lo m s te r, kan D e lettelig sinde. Uden at ophclde mig lange ved Blomstrenes smukke S tillin g , ind>?ra>l«
ker jeg mig blot t il deres Dannelse.
D e n hvide Nclde barer en cenbladet, labedannet Krone, hvis H ielm er b u u l, og krummet forover i Skikkelse a f eir
H val«
H v c rlv in a , for ae bedcekke den svrige D e e l a f B lom stret oa is<xr dets S t s v - traade, hvilke alle fire staae temmelig teet til hinanden under deus T a g -S kie rm ..
D e v il lektelig stielne det leengere og kortere P a r , og m idt imellem dem G rifsien a f samme Farve, men h v ilW udmerkes derved, at den blot c rk ls fte t i fin Spidse, istceden fo r at bgre en S ts v « pung d e rp a a , som S tsvtraadene.
Skicegget, det er at sige. Underlæben bsier sig tilbage og hcenger ned a d , og formedelst denne S t illin g kan man nce- sten see lige ind t il Kronens B u n d . I de dsve Nelder er dette Skioeg spaltet langs ad M id te n , men saaledes fo r
holder det sig ikke med de andre Lee- bedanncde.
N a a r D e a frive r Kronen, v il D e tillig e med den afrive S tsvtraadene,
C 2 hvilke
hvilke ere heftede d e rtil ved sine S ts v - barere, og ikke t il B unden, hvor G r if t len b live r staaende allene. N a a r man undersvger, hvorlcdesStovtraadene ere satte hos andre B lo m s tre , finder man
dem i Alm indelighed heftede t il K ronen, naar Len er eenbladet, og t i l B unden eller B e g e re t, naarKronen er mange- bladet : ft-a c t man i sidste T ilfa ld e kan afrive Blom sterbedene, uden at
a frive S to vtra a d e n c. A f denne I a g t tagelse udleder man en vakker, le t, ja
endog temmelig sikker Regel fo r at vide, om K ronen bcstaaer a f et eneste S tykke eller a f flere, naar det er vanskeligt, som det stundom er, at overtyde sig der
om umiddelbar.
D e n afrevne Krone er giennemboret
; sin underste D eel, ford i den var heftet t i l B unden, og der efterlod
en
cirkelrund
Aab-A a b n in g , hvor igiennem S ts v v e ie n , og hvad der om giver den, kunde trange ind i Kronens R e r.
H vad der omgiver denne S ts v v e i i den bove Nelde og alle Labedannede er fire F rs e -F o s tre , som blive r il fire n sgneK orn, det er at sige, de haveingen anden O rn h lM n 'stg ; saaledes at disse K o rn , naar de ere modne, lssne sig og falde sårskilt paa J o rd e n . D e lte va r de Labedannedes Kiendetegn.
D e n anden Linie eller A fdeling, der udgisr de Formummede eller M a - jkcdannede, udmerker sig forst ved sin K r o n e , hvis to Laber i Alm inde
lighed ei ere aabne og gabende, men sluttede og tilsperrede, hvis
ket D e kan see paa den Haveblomst, der kaldes Lsvemule eller K alvem ule, eller i M an g el deraf paa den vilde
C z H
or-H orblom st, denne gule /poredsnnede B lo m s t, ,der i, .denne. Farsens T td er saa giceugs paa M a rke n . M e n et noiere og sikrere Skillemerke er dette, at i den S te d tze lgbesormede have sire M g n e Frokorn paa B u n d e n a f Bceaeret,
have aste de Formummede en Kapsel, .der, hvilket indessutter Kom ene, og aab, ner sig ikke, fo rru d de ere modne, fo r a.t ndsirse dem. T il disse Kiendetegn vss j g endnu fole, a t cn'Mcengde a f deLoe- l^edanucde.ere enten sicrrk- eller vellug
tende P la n M . saasom Tyste, M ejran ^ lT h ym ia n , M arkkom m en, B a s ilic u rt,
K rusem ynte, I f o p , Lavendel o. s. v.
eller ildelugtende, stinkende P la n te r, saasom adssillige Arker a f dove N elder,
B u lk is u rte n , Ledurten, M a rru b e n ; kun nogle faae, saasym Ebelvundur- jcn , P rn n e lle n , H ielm urrenhave ingen
L u g t; derimod ere de Maffedannede Sandste uden Lugt, saasom Kalvem ulen, H s ru rte n , Hientrost,Lu seurt, Hanekam, Tanrod, H o ru rt, H u n -Z E rcn p riis, Fin«
g e rb slle t: jeg kiender i. denne Afdeeling ingen lugtende undtagen B ru n ro d e n , hvilken stinker ilde og er ikke aromatisk.
J e g kan »osten ingen P la n te r anfsre her, uden de, som sandsynligviis ere D e m ubekiendte, men hvilke D e efterhaandcn v il lcere at tiende, og hvis S la g t D e i det mindste kan bestemme, hvor D e
trasser dem.
Je g Snstcde endog, D e ssgte ak bestemme Linien eller Afdelingen ester dens Udseende, og at D e svede D em ved det blotte Siekast at bedomme, om Stierncblom stl-et, som D e seer er et lce- bedannet eller et mastedannet. Kro«
« rn s udvortes Skikkelse kan vare nok
C 4 til
t i l at vejlede D em i dette V a lg , fom D e siden kan stadfaste ved at borttage Kronen og betragte B agerets B u n d ; th i dersom D e har stukket rer, v il det B lo m ster , som D e har kaldet labedannet v i, se D e m fire nogne K o rn , og d e t, som D e har kaldet maffedannet, v il vise D e m en B a lg eller et Frohuus. D e t modsatte beviser, at D e har irre t, og ved igentagenUndersogelse a f samme P la n
te v il D e i Fremtiden forebygge en saadan Fejltagelse. H e r seer D e kiere Cousine S y s le r nok t i l nogle S p a d
seregange. J e g skal ikke tsve med a t -erede noget for de fslgende.