D a Blomstrene af denne S la g t rre a f en besynderlig B y g n in g , b sr man ikke alleneste have mange Erte»
blomstre og undersoge Dem efterhaan-- e n , fo r at iagttage alle deres Dele,
- r y
den ene efter den anden, men man bsr endog forfslge B ftugtelsens Feem- s trid t, fra den fsrste B lo m strin g lige in d til Frugtens Modenhed.
D e v il strax finde et eenbladet (m o n o ^la ^llu s) Boeger, det er at sige, bestaaende a f et S tykke, der ender sig i fem noie adskilte S p id s e r, h vo ra f d^
to noget bredere staae fo r o v e n , og de tre smallere for neden. D ette Boeger er krummet neden t i l , ligesom ogsaa B lom sterstilken, der boerer d e t, h v il
ken Blomsterstilk er meget f i i n , meget bevegelig, saa at B lom stret kortelig folgerL ift'N s T ra k, oq frembvder i A l mindelighed sin N yg t il V inden og
Negnen.
Naa> Boeg'ret er underssat, tager Man det as, i det man lemfaldigen a fp ille t d e t, saa ar Resten asVlom stre,
B 5 Ui«
b 'ive r hccl, og da sccr D e tydekigen, at Kronen er mangebladct.
D ens fsrste S tykke er et stort bredt B lo n is te rb la d , som stinker de andre, og indrager den overste Deel a f K ro n e n , hvorfore man ogsaa kalder dette store B la d F a h n e tt (v e x illu m .) M a n maakte tilsperre sine H in e og sin Forstand, om man ei kunde see, at dette Dkomsterbkad er her ligesom et Regnstierm for at bevogte, hvad det stin ker,m od V cirlige ts sirengesteAngreb- Z det man borttager Fahnen, l i gesom D e har g io rt ved B a g e re t, m l D e bemerke, at den er sammenforet paa hver S id e ti! Sidebladene ved en lille F lip , saaledcs at dens S t illin g ei kan forrykkes a f
Vinden-N a a r Fahnen er b o rtta g e t, siaaer disse to Sidestykker b lo tte t, t il hvilke
— g ; den var klæbende ved sine smaa Flippe., disse Stykker kaldes 'V in g e rn e (^ -l-r).
D e v il fin d e , naar D e lsSuer dem, at, . siden de ere endnu stcerkere sammenfsiet
med det O verblevne, kan de ikkx b li- ve adstilt? uden at bruge en <L:lags V o ld . Ozsaa ere V ingerne ikke m in dre tienlige t il at beffytte Blomstreks S id e r end Fahnen t il at bedcekke dem.
N a a rV in g e rn e ere b s rtta g n e , seer D e der sidste Stykke af Kronen. D e n ne Deel stinker vg forskarer Kronens C e ilte r, og indbyller den ligesaa om
hyggelig neden kil, som de tre andre B la de indhylde den sverste Deel og S iderne.
D ette sidste S tykke, som man formedelst sin Skikkelse kalder B a a d e n . (nrrvicrr.- 1», carinki) er ligesom Skatkisten, hvori N a tu re n har indsiuttet sin S k a t , som
.B , 6 et
et S k iu l for Luftens og Vandets A n - rastelftr.
Nm»r D e noie har underjogt det
te B la d , faa drag det smmelig a f ne
den f r a , . i det D e lemfaldiaen kniber det ved K is le n s det er at sige, ved det fine H o ld , som det tilbyder Dem-- at de ikke tillige med B la d et skal bort
riv e , hvad det rndeflutter. Jeg er over
tydet om, atdet Hieblrk, da dette sidste B la d bliver nsd t il at give flip paa sin S k a t , og forraade de Hemmeligheder, som det fliu le r, v il D e , naar de bliver dette v a e r, ei kunde holde dem fra a t udbryde i G lade og B -u n d rin g .
D e n unge F ru g t, som Daadew indhyllede, er sammensat paa fslgend«
M aade. E n rulleagtig H in d e , som ender sig i t i vel adskilte T raade, om
ringer ZEggestokken, det er at sige.
B a lle n s omme Foster. Disse t i Traa«
de ero ligesaa mange S ts v tra a d e , som forene sig neden t il ru n d t om F rugtknu
den, og ende sig oven t il i ligesaa man
ge gule S ro v p u n g e , hvis S r s v siden skal befrugte A r r e t, som er oven paa
^ S ts v v e ie n , og hvilken, stisndt den ogsaa er bleven guul af den bcfrugtende S t S v , som kliner sig paa den, lette- liz ved sin Skikkelse og S tsrrelse ffielnes sra S tsvtraadene. SaalcdeS dannede, disse t i StSvveie endnu en indvendig Harnisk rundt om LEgaoftok- ken fo ra t skiermeden imod udvortes Be«
, skadigelser.
N a a r D e betragter dette Harnisk nsie, v il D e finde, det blot synes, som disse t i S ts v tra a d e udgiorde et H eelt ved deres Fodgrund. T h i i den Lperste Deel af denne R ulle, er der en
Stsv«
S ts v tra a d , som i Forskningen sones at vare sammengroed med de andre, men efrerhaanden, som B lo m stre t v is ner og Frugten voxer fre m , lssner den stg, og lader en Aabning oven t i l , giennem hvilken Frugten , a lt som den voxer,.kan udvide sig, i det den mere og mere aabner og adskllcr R ullen, h v il
ken ellers ved at trykke oa, sammensns- re den rundt o m , vilde hcmme den i sur V e r t og Modenhed. Dersom B lo m stret ikke har udskudt sig n o k , v il D e ikke blive demre fra R ullen afsondrede S ts v tra a d vy r , men da stikke D e blot en stiir N a a l ind i de to smaa H u lle r, som de finde ret ved B a g e re t, ved F o den a f dennne S ts v tra a d , og de v il srn x see S tovtraaden tillige med sin S ts v p u n a -fs lg e N a a le n , og skille sig fra de n i andre fim a ltid vedblive at
ud-udgiore et hecl Legcme, in d til de v is ner og hentsrres, naar den svang, e Frugtknude bliver t il en B a l og ci
lra n g cr mere t l dem.
Denne Ertebcel(I-eAumen) som T E rr gesiokkenforvandler sigi, naar den mod
nes, adskiller sig fr-.K or-blom strer,eeB al derved, ar i B a lle n (sili^va) ere S a d ko r- nene heftede v c x e lv iis ri! de to S om m e, istcdet for ar i E terB algen ere de kun heftede kil den >ne S id e , det er ar sige, kun paa en af de to S om m e, r i eaeut- lig Hauge de vex«-!vii4 pa > begge K la p pene, hvoraf B a lle n b> staae , men deg stedse paa samm. S id e . D e v il tyde
lige« indsee denne Forsti l , dersom de paa ccngang aabner en E re b a lg og B a lle n at en G yldenlak, dog med den Forsigtighed, at D e tager ingen a f dcm i sin fuldkomne M o
den«
-enhed; paa det ak Scedekornene efter Frugtens- Aabning blive ved deres B aand heftede t i l deres S em ine og deres
Klappe.
Dersom jeg hae udtrykket mig ty , delig nok, v il D e indser kiere Cvusine, hvilke beundringsværdige Varsomheder N a tu re n saa rigelig har anvendt, for at bringe Ertens Foster t il M odenhed, og fornemmelig m id t under den stsrste P ladsrcgn, at vogte det fo r Fugtighed, hvilken er det saa skadelig; uden dog at indstntre der i ?n b a a rd S k a l, hvor«
a f der vi'de have ft emkommet en anden S la g s F ru a t. Den hoieste GLernings- m est-r, ovmerksom paa alle Vcesners Vedligeholdelse, har anvendt stor Om- hyr,ge igbtd for at beskytte P la n te n s Vefrngtelsesdele imod de 2lntaftcffer, der kunde v«re dem stadelige; men det lader
lader som, han har fordoblet sin Om- hyggelighed ved de P la n te r, der tiene t il M en n cffe ts og D yrenes Fode, saasom de fleste af B a lg - frugterne. In d re tn in g e n ved E r- tcrnes F rugtdele, er i forffiellige F o rb o ld , den samme ved den hele S la g t. Dens Blom stre bare N a v n a f S o m rn e rflig ls a r te r n e (k a p llio - nacei ford i man troer at blive no
gen Lighed vaer imellem dem og en S o m m e rfu g ls Skikkelse: D e have alle en F ahue, to D in g e r, e n B a a d , h v il
ke tilsammen udgisre fire uregelmassige Dlomsterblade. M e n der gives A rte r, hvor Baaden deler sig efter Langben
i
to S ty k k e r, som nestcn hangs sammen ved K is le n , og disse Blom stre have virkelig fem Blom sterblade; andre, saasom Enge -K lsvereri, have alle deres
Dele
D ele sammengroede i et eneste Stykke, og ssisndt de ereSom m erfuglartige, hore ' de dog>il de Eenbladede (m onopersii).
S vm m erfuglnrterne eller Valg«
fru g te rn e , er en n f P lanternes ta lrig ste og nyttigste S la g te r. M a n finder der iblandt Bonnerne, G yvle n , Espar- cetten, Llndserne, Vikkcrne, de vilde E r- ter, S n ittcb sn ne rne , hvis Skillemerke
O
bestaaeri, at Vanden er sneglagtig om- snoet, hvilket man i Forskningen anseer b lo tfo r enTilfcrlde. Trceer findes ogsaa derib la nd t, iblandt andre det, som man alm indelig kalder S laaen, hvilken dog ikke er den rette S la a e , In d ig o e n og Ssdkrceet hore ogsaa h e r t il: men om a lt dette v il v i tale nsiere heref
ter. Lev vel Consine. J e g omfavner a lt hvad D e eisser.