3 Redegørelse ‐ Solvens II
3.2 Vejen til Solvens II
Dette afsnit vil behandle den eksisterende lovgivning i form af Solvens I, da det vurderes essentielt at give et indblik i, hvor processen er startet for derved senere at give en forståelse af, hvor Solvens-regimet bevæger sig hen. Selve implementeringen af Solvens II sker som erstatning til den tidligere lovgivning, og da denne afhandling søger at give en vurdering af, hvorvidt implementeringen vil føre til udfordringer for de enkelte forsikringsvirksomheder, vurderes det derfor nødvendigt at give indblik i, hvilke forskelle der er mellem de to regimer.
Afsnittet vil være bygget op på følgende måde
Beskrivelse af Solvens I
Overvejelser ved Solvens II.
Selve gennemgangen af Solvens II, vil ske særskilt i det efterfølgende afsnit.
3.2.1 Beskrivelse af Solvens I
Arbejdet med et fælles rammedirektiv for forsikringsvirksomhed startede i 1973 ved implementeringen af 73/239/EEC-direktivet. Dette direktiv, som omhandler rammer for at drive forsikringsvirksomhed undtagen livsforsikring, blev starten til det fælles arbejde der senere har været for at sikre ensartethed i driften af forsikringsvirksomhed i hele EEA. Efterfølgende kom i 1979 79/267/EEC-direktivet, som
omhandler adgang til udførsel af direkte forsikringsvirksomhed (livsforsikring). I 1990'erne kom de såkaldte "third regime directives", som blot var videreudviklinger af de oprindelige.47
Endelig kom der i 2002 to egentlige Solvens I-direktiver, hhv. 2002/12/EC og 2002/13/EC, på baggrund af kommissionens gennemgang af de daværende direktiver. Der vil i denne afhandling blive taget udgangspunkt i 2002/12/EC,48 da denne tager udgangspunkt i livsforsikringsvirksomhed. Dette direktiv vil derfor blive omtalt som Solvens I-direktivet.
Implementeringen af Solvens I-regimet skete som led i et generelt ønske om ensartet forsikringsbranche i den europæiske union, samtidig med en generel beskyttelse af forsikringstagere.49 Overordnet indeholdt dette direktiv blot en generel metode til solvenskrav, som ikke tager stilling til forsikringsvirksomhedens situation i form af risikoeksponering. Dette ses bl.a. ved at basiskapitalen skal udgøre statisk ca. 4 pct. af livsforsikringshensættelserne.50
Allerede ved implementeringen af Solvens I i 2002 stod det klart, at der var uhensigtsmæssigheder ved de statiske beregningsmodeller, hvilket ses tydeligt i kommissionens arbejdspapirer fra 2007,51 hvori der direkte står: 52
… it became clear during the Solvency I process that some weaknesses remained
Der nævnes flere forskellige uhensigtsmæssigheder ved den oprindelige Solvens I, herunder at lovgivningen er så lempelig, at de enkelte medlemslande selv bliver nødt til at supplere med anden lovgivning, hvilket ødelægger målet om ensartethed i forsikringsbranchen og derved opretholdelsen af det indre marked. Derudover nævnes det, at der ikke i Solvens I-direktivet er taget hensyn til risikoen ved driften af forsikringsvirksomhed, samt minimeringen af denne risiko ved tilstrækkelig corporate governance.53 Denne uhensigtsmæssighed vurderes at medføre, at der er forsikringsvirksomheder som ikke føler incitament til at implementere tilstrækkelige overvågningsfunktioner, da der i Solvens I er det som bliver kaldt "lack of risk sentivity", hvilket skyldes de manglende kvalitative krav i direktivet.
Alt dette resulterer i påbegyndelsen af et nyt solvensregime, nemlig arbejdet med Solvens II.
47 COM(2007) 361 final p. 2
48 Herefter benævnt "Solvens I-direktivet"
49 Webside 3 - Bowles, Sharon
50 Solvens I-direktivet Artikel 19. Også gengivet i FIL § 126 stk. 2.
51 COM(2007) 361 final
52 COM(2007) 361 final p. 2
53 COM(2007) 361 final p. 3
3.2.2 Overvejelser ved Solvens II
I starten af 2004 og hen over 2005 lægger kommissionen grundstenen til det nye solvensregime, med deres tidligere nævnte "Call for Advice" til det daværende CEIOPS. Disse "Call for Advice" betyder, at CEIOPS tager stilling og kommer med deres kommentarer til kommissionen, hhv. 30. juni 2005, 1.
november 2005 og 3. maj 2006. 54
Disse svar bruges i den offentlige høring i slutningen af 2006, som året efter bliver til pressemeddelelsen omkring kommissionens forslag om indførslen af et nyt solvensregime kaldet Solvens II.
Det helt store fokus på implementeringen af Solvens II har hele tiden været at komme omkring de tidligere uhensigtsmæssigheder, som det gamle regime indeholdt. Dette gøres meget klart i kommissionens arbejdspapirer, hvori der står: 55
Given the weaknesses of the current EU regime, the following general objectives were agreed for the Solvency II project:
Deepen the integration of the EU insurance market;
Enhance the protection of policyholders and beneficiaries;
Improve the international competitiveness of EU insurers and reinsurers;
Promote better regulation.
Her ses det, at behovet for et nyt solvensregime i overvejende grad skyldes, at man søger at rette op på tidligere problemer.
Som det er nævnt tidligere i afsnittet om forsikringsbranchen på side 15, varetager denne flere interesser fra sikkerhedsfølelsen for forsikringstagere til kapitalforvaltning og investering som gavner makroøkonomisk. Da forsikringsbranchen i EU er så evident for den fortsatte økonomiske vækst og stabilitet betyder dette også at man tillader sig at blande sig i, hvordan virksomhederne nu skal styres.56 Dette ses også i kommissionens arbejdspapirer, hvori de direkte skriver: 57
Solvency II will result in much greater emphasis being placed on sound risk management and robust internal controls. The responsibility for an insurers' financial soundness will be pushed back firmly to its management, where it belongs.
54 Se gennemgang af Lamfalussyprocessen på side 41
55 COM(2007) 361 final p. 4
56 Webside 3 - Bowles, Sharon
57 COM(2007) 361 final p. 4
Der bliver altså fra kommissionens side ikke lagt skjul på, at det er virksomhederne, som igen skal tage ansvar for deres forretning, hvilket også beskrives nedenfor i gennemgangen af Solvens II's søjle II på side 35.
3.2.3 Delkonklusion
Behovet for et nyt solvensregime har været vurderet stort, i og med der hidtil ikke har været fokus på, hvordan driver deres forretning. Med dette menes, at der hidtil ikke i samme grad har været fokus på hvorledes, virksomhederne har været i stand til at drive forsikringsvirksomhed, da der i højere grad har været fokus på en mere statisk tilgang til de kvantitative krav, som Solvens I-regimet har lagt op til.
Som det også er nævnt ovenfor, har der været uhensigtsmæssigheder ved den hidtidige lovgivning, da den ikke har lagt op til et samlet "single marked", da det er vurderet, at reglerne er så overordnede, at medlemslandene selv har været nødsaget til at indføre lokale regler, som derigennem underminerer det indre marked.
Alt dette giver samlet et stærkt incitament til at gennemføre et nyt solvensregime, som styrker den europæiske forsikringsbranche og derigennem den samlede økonomiske situation i et Europa, som på mange måder stadig er svækket af den økonomiske krise. En implementering af et regime, som i højere grad stiller ledelserne i forsikringsvirksomhederne til ansvar, vil medføre en tillid til forsikringsvirksomhederne. Dette er i hvert fald en af intentionerne, som nævnt ovenfor.
Behovet for Solvens II er ikke til at overse. Nedenfor vil ske en gennemgang af selve Solvens II, herunder særligt artiklerne i Solvens II's søjle II.
3.3 Solvens II - grundlæggende introduktion