• Ingen resultater fundet

Artikel 41 ‐ General Governance Requirements

4   Teoretisk analyse ‐ udvalgte artikler

4.3  Artikel 41 ‐ General Governance Requirements

4.3 Artikel 41 - General Governance Requirements

for at sikre en ordentlig ledelse i virksomhederne. Dette henvender sig direkte til begrebet "sund og forsigtig".

Derudover forklarer CEIOPS, at funktionsadskillelse er en vigtig ting inden for finansiel virksomhed, og derfor anbefales det også, at dette skal læses ud af udtrykket " segregation of duties", som nævnt i artikel 41, stk. 1. Herudover forklarer CEIOPS, at der er behov for en mere klar definition af funktionsadskillelse. De nævner bl.a., at dette "four-eyes-principle" bør omfatte to personer, som reelt driver virksomheden.77

Meget relevant for de danske forsikringsvirksomheder, nævnes det i CEIOPS' Advice, stk. 3.5, at kommissionen skal tage hensyn til de forskelligheder, som stadig tillades medlemslandene imellem.

Med forskelligheder peges direkte på forskellighederne ved organiseringen af hhv. bestyrelse og direktion, det såkaldte "one-tier board-system" og "two-tier board-system". Som bekendt opererer man i Danmark med et two-tier-boad-system, bestående af både en bestyrelse og en direktion samt med funktionsadskillelse mellem disse.

Der er flere punkter i CEIOPS' Advice, som omhandler organisationsstrukturen, herunder at personer med flere funktioner ikke må miste overblikket over hver enkelt opgave. Organisationsstrukturen skal iflg. CEIOPS være klar og for større virksomheder, vil dette ofte betyde at der skal ske en opdeling i ansvarsområderne i forskellige afdelinger.78

Sidst i CEIOPS' Advice omkring artikel 41, stk. 1. bliver det beskrevet, at virksomhederne med jævne mellemrum skal sikre en intern evaluering, uden formkrav, som dermed vil sikre, at ledelsessystemet fungerer optimalt.79

Artikel 41, stk. 2 

Dette punkt omhandler proportionalitetsprincippet, som nævnt ovenfor i gennemgangen af niveau 1-teksten.

I CEIOPS' Advice, pkt. 3.18, forklarer CEIOPS, at det skal være direktionens eller bestyrelsens ansvar, at de i artikel 41 omhandlede emner er implementeret, og at disse er tilstrækkelige for netop denne virksomheds forretningsområder.

76 CEIOPS' Advice, pkt. 3.2

77 CEIOPS' Advice, pkt. 3.3

78 CEIOPS' Advice, pkt. 3.8 ff.

79 CEIOPS' Advice, pkt. 3.13 ff.

Det anbefales derudover kommissionen, at der skal være plads til outsourcing af funktioner, som ikke vil være hensigtsmæssige at oprette og bibeholde konstant. Det nævnes bl.a. direkte, at virksomheder med simple risici skal have mulighed for at have en ikke-permanent Internal Audit-funktion, men at denne i stedet kan outsources ved overholdelse af reglerne om outsourcing,80 som gennemgået nedenfor i "Artikel 49 - Outsourcing".

Artikel 41, stk. 3 

Som forklaret ovenfor, omhandler niveau 1-teksten for dette punkt de nedskrevne forretningsgange på væsentlige områder.

CEIOPS forklarer, at de nedskrevne forretningsgange tydeligt skal indeholde en ansvarsfordeling, mål, tidssvarende procesbeskrivelser, rapporteringsprocesser og derudover, at disse forretningsgange skal implementeres ordentligt.81

Det står i niveau 1-teksten, at der skal ske ajourføring af de nedskrevne forretningsgange mindst én gang årligt. CEIOPS forklarer i deres råd, at denne opdatering vurderes tilstrækkelig i de fleste tilfælde, men at man ved ændringer skal opdatere forretningsgangene, så disse stemmer overens med den reelle proces, hvilket umiddelbart vurderes klart, da man ellers ville overskride det ovenfor nævnte krav om, at forretningsgange skal indeholde tidssvarende procesbeskrivelser. Det nævnes desuden, at ledelsen og/eller bestyrelsen skal godkende alle ændringer i forhold til indholdet i de nedskrevne politikker.82 Artikel 41, stk. 4 

Denne del af artikel 41 handler om den kontinuerlige drift og hvordan denne sikres, som nævnt i indledningen.

CEIOPS forklarer i deres råd, at virksomhederne i deres planer for hensættelser (de såkaldte contingency plans) skal tage højde for alle tænkelige hændelser og i deres beredskabsplaner skal tage højde for eventuelle pandemier, som kan risikere at lægge hele afdelinger ned.

De påpeges desuden, at disse planer løbende skal testes og opdateres, så det sikres, at de er effektive.83 4.3.3 Analyse 

Den overstående gennemgang af artikel 41 er sket uden stillingtagen til, hvorvidt dette påvirker de danske forsikringsvirksomheder. Nedenfor vil derfor ske en analyse af, hvorvidt der vil være

80 CEIOPS' Advice, pkt. 3.20

81 CEIOPS' Advice, pkt. 3.22 og 3.23

82 CEIOPS' Advice, pkt. 3.24

83 CEIOPS' Advice, pkt. 3.27 og 3.28

udfordringer for virksomhederne. Analysen for denne artikel, som vurderes at være af overordnet karakter, vil primært tage udgangspunkt i den allerede implementerede lovgivning. Denne tilgang er valgt, da det vurderes formålstjenligt at have et indblik i den nuværende lovgivning for at kunne vurdere de kommende udfordring for en stor hhv. lille forsikringsvirksomhed ved implementeringen af Solvens II.

Gennemgangen vil følge artikel 41's opstilling.

Artikel 41, stk. 1 

Som nævnt ovenfor vurderer CEIOPS, at funktionsadskillelse er vigtig inden for al finansiel virksomhed. Dette medfører derfor et krav om, at der skal indføres dette i forsikringsvirksomheder.

For danske forsikringsvirksomheder er der allerede i dag krav om, at virksomhederne skal søge at hindre interessekonflikter gennem indretningen af virksomheden.84 Interessekonflikterne skal iflg. dansk lovgivning forebygges ved hjælp af betryggende funktionsadskillelse på risikofyldte områder.85 Hvor der ikke er indført betryggende funktionsadskillelse for forretningsmæssige risici, skal der være indført effektive kompenserende foranstaltninger, således at der ikke påføres virksomheden unødige risici og tab.86

CEIOPS nævner, at de vurderer det nødvendigt med en mere specifik definition af denne funktionsadskillelse. De nævner bl.a., at dette "four-eyes-principle" bør omfatte to personer, som reelt driver virksomheden.87

Hvorvidt dette vurderes at være en skærpelse ift. dansk lovgivning, afhænger af hvordan de allerede indførte krav om funktionsadskillelse historisk er blevet fortolket, sammenlignet med den kommende fortolkning af funktionsadskillelseskravene i Solvens II.

Artikel 41, stk. 2 

Som det er beskrevet ovenfor i gennemgangen af niveau 1-teksten omhandler dette punkt proportionalitetsprincippet samt muligheden for outsourcing for især mindre virksomheder.

Der vil ikke ske gennemgang af mulighederne for outsourcing, da dette vil ske samlet under gennemgangen af "Artikel 49 - Outsourcing" på side 79.

84 BEK 1575, § 12.

85 BEK 1575, § 13, stk. 1 ff.

86 BEK 1575, § 14

87 CEIOPS' Advice, pkt. 3.3

Proportionalitetsprincippet er særlig relevant i forbindelse med den overordnede problemformulering omkring udfordringerne for en stor hhv. lille forsikringsvirksomhed ved implementeringen af Solvens II's søjle II.

Det står meget klart i artikel 41, at implementeringen skal tage hensyn til virksomhedens art, størrelse, og kompleksiteten i de forretningsmæssige aktiviteter.

Der er allerede i dansk lovgivning fokus på dette, og det kan flere steder læses i gældende lovgivning, at der skal tages hensyn hertil.88

Hvorvidt proportionalitetsprincippet reelt vil få en effekt for de mindre virksomheder, vil blive diskuteret senere i afhandlingen på side 104.

Artikel 41, stk. 3 

Solvens II lægger op til, at der skal indføres krav om skriftlige forretningsgange for de væsentlige forretningsområder, da dette vil sikre klar fordeling af arbejdsopgaver og ansvar i virksomhederne.

Der er allerede i dansk lovgivning indført lignende tilføjelser som sikrer, at virksomhederne har styr på de væsentlige forretningsgange. Dette ses bl.a. i FIL, hvor det direkte står, at finansielle virksomheder skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder skriftlige forretningsgange for væsentlige forretningsområder.89

Dette bekræftes også i den tidligere benyttede BEK 1575, hvori det fremgår: 90

Virksomheden skal have forretningsgange eller arbejdsbeskrivelser m.v., der på alle væsentlige aktivitetsområder er godkendt iht. § 9, stk. 6. Aktiviteter, der vedrører virksomheden i dens egenskab af finansiel virksomhed, anses som udgangspunkt for væsentlige.

Herudover står det direkte i § 18, at disse skal være lettilgængelige og fyldestgørende.91

Dette bekræftes igen i FIL, hvori det direkte står, at finansielle virksomheder skal have skriftlige forretningsgange på væsentlige områder.92

88 Eksempel herpå er bl.a. BEK 1575, § 5 stk.2 omkring beredskabsplaner og risikoprofiler

89 FIL § 71, stk. 1 pkt. 3.

90 BEK 1575, § 17.

91 BEK 1575, § 18.

92 FIL § 71, stk. 1 pkt. 3.

Den klare arbejdsfordeling af opgaver i virksomheden, som artikel 41, stk. 3 lægger op til, er også beskrevet allerede i gældende dansk lovgivning. Det nævnes bl.a. i BEK 1575, at det skal være klart, hvilke opgave der skal udføres, hvordan opgaverne skal udføres, og hvem der skal udføre opgaverne.93 Til sidst skal det forhold nævnes, at direktionen i forsikringsvirksomheden skal godkende virksomhedens forretningsgange, samt eventuelle ændringer heraf.94 Dermed har man allerede i dansk lovgivning sørget for, at direktionen er ansvarshavende for eventuelle uhensigtsmæssigheder, hvilket, for risikodelen, også ses i § 9, stk. 5 i samme bekendtgørelse, hvor der står: 95

Direktionen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for, at virksomheden kun påtager sig risici, som ledelse og medarbejdere i fornødent omfang kan vurdere konsekvensen af.

Artikel 41, stk. 4 

Denne artikel omhandler, som nævnt ovenfor, at bestyrelsen skal sørge for at søge kontinuerlig drift af virksomheden.

I dansk lovgivning er der allerede i medfør af BEK 1575 indført bestemmelser som skal sikre, at bestyrelsen tager stilling til disse ting. Det nævnes bl.a. heri, at bestyrelsen skal udarbejde relevante politiker og beredskabsplaner for bl.a. forretningsmæssige risici, markeds-, modparts- og kreditrisici og beredskabsplaner for alvorlige driftsforstyrrelser.96 Disse planer skal alle sammen tage højde for virksomhedens art, størrelse, forretningsmodel og forretningsmæssige kompleksitet,97 hvilket betyder, at man også her har tænkt proportionalitetsprincippet ind.

93 BEK 1575 § 15 stk. 1 og 2.

94 BEK 1575 § 9, stk. 6.

95 BEK 1575 § 9, stk. 5.

96 BEK 1575 § 5 stk. 1

97 BEK 1575 § 5 stk. 2

4.4 Artikel 42- Fit & Proper