• Ingen resultater fundet

Solvens II ‐ grundlæggende introduktion

3   Redegørelse ‐ Solvens II

3.3  Solvens II ‐ grundlæggende introduktion

3.3 Solvens II - grundlæggende introduktion

3.3.2 Søjle I: Kapitalkrav 

Søjlen vedrører de kapitalkrav som forsikringsvirksomhederne bliver underlagt. Søjlen er et klassisk eksempel på finansiel regulering, hvor lovgiver stiller en række kapitalkrav til virksomhederne. Det primære formål er at regulere risikoen og hermed beskytte forsikringstager.

Kapitalkravene opnår generelt meget opmærksomhed fra hhv. lovgiver og forsikringsvirksomheders side. Dette store fokus fremgår bl.a. ved, at der løbende er blevet udarbejdet prøveberegninger, senest i form af QIS 5-beregningen, hvor lovgiver og forsikringsvirksomheder har kunnet se effekten af de nye forventede kapitalkrav, og forsikringsvirksomheder har kunnet måle deres performance iht. de kommende krav.

Kapitalkravene vurderes fortsat at være et centralt element i finansiel regulering. Dette skyldes, at kapitalkravene skal sikre en likviditet som dækker den risiko, virksomhederne løber gennem deres investeringspolitik.

Kapitalkravene bliver overordnet delt op i følgende elementer:

 Solvency Capital Requirement (SCR)

 Minimum Capital Requirement (MCR).

SCR genererer det primære kapitalkrav, og er det kapitalkrav virksomheder som udgangspunkt skal styre efter. Virksomhederne kan vælge at bruge en standardmodel til udregning, alternativ udarbejde en intern model. Såfremt der anvendes en intern model, skal denne godkendes af tilsynsmyndigheden.58 MCR svarer til den minimale kapital, en forsikringsvirksomhed kan have før forsikringstageren bliver udsat for en uacceptabel høj risiko.59

Forsikringsvirksomheder skal mindst udregne solvenskapitalkravet én gang årligt. Denne beregning skal indberettes til myndighederne. Kravet om den årlige beregning, er en minimumsbetragtning, hvorfor der skal udføres en ny beregning, såfremt virksomhedens risikoprofil ændrer sig fra de antagelser som lå bag den tidligere beregning.60

3.3.3 Søjle II: Kvalitative krav  

Som det fremgår af ovenstående figur, indeholder søjle II de kvalitative krav, og hermed bl.a. de artikler som denne afhandling tager udgangspunkt i. Fokus på de kvalitative elementer i finansiel regulering er

58 Solvens II-direktivet, artikel 112, stk. 1

59 Solvens II-direktivet, artikel 129, stk. 1 pkt. b

60 Solvens II-direktivet, artikel 102

en relativ ny tendens, og er et af de punkter hvor der er en tydelig forskel mellem Solvens II og den nuværende Solvens I-regulering. Vurderingen er, at nogle former for risici bedst imødekommes gennem god governance, frem for at allokere yderligere solvenskapital.

Under Solvency II firms will be required to meet regulatory principles rather than rules. The

proposed regime acknowledges that some types of risk are best addressed through good governance rather than by simply allocating additional solvency capital61

De kvalitative krav vil I denne afhandling blive delt op i følgende hovedgrupper

 Compliancekrav

 ORSA ( Own Risk & Solvency Assesment)

 SRP (Supervisory Review Process).

Denne afhandling vedrører primært compliancekrav samt ORSA-processen, som fremgår af direktivets kapitel IV, afdeling 2, artikel 41-50.

Compliancekravene, indeholder flere krav til virksomhedernes ledelsessystem, og differerer mellem at være generelle krav, til direkte krav om oprettelse af funktioner med fokus på varetagelse af en specifik opgave. Udover at indeholde krav til ledelsessystemet dækker ovenstående artikler også muligheden for at outsource disse

ORSA fremgår af artikel 45 i direktivet, og derfor en del af de krav, som skal bidrage til et effektivt ledelsessystem i forsikringsvirksomheder. ORSA adskiller sig fra de øvrige krav, da der her er tale om en proces og ikke generelle ledelseskrav eller et specifik krav om oprettelse af en funktion. ORSA-processen bliver af mange betragtet som værende en central del af Solvens II, da den tvinger virksomhederne til at kigge ud i fremtiden og forstå eventuel kommende risici.

ORSA-processen samt compliancekravene vil blive behandlet mere dybdegående i kapitel 4.

SRP omhandler tilsynets løbende evaluering af både den kvalitative og kvantitative compliance hos forsikringsvirksomhederne. Som opfølgning på en foretaget gennemgang kan tilsynsmyndigheden kræve, at virksomheden retter op på eventuelle svagheder.

61 EMB, p.4

Tilsynsmyndighedens gennemgang indeholder følgende:62

 System of governance & risk assessment

 Technical Provisions

 Capital requirements

 Investment rules

 Quality & Quantity of own funds

 Anvendelse af en internt udarbejdet SCR-model (såfremt anvendt).

3.3.4 Søjle III: Rapporteringsprocessen 

Denne søjle vedrører rapporteringsprocessen til virksomhedens interessenter, heriblandt FT. Formålet med søjlen er først og fremmest at sikre at forsikringsvirksomhederne er underlagt en oplysningspligt som sikrer tilstrækkelig med information til tilsynsmyndigheden samt øvrige interessenter. En del af rapporteringen til tilsynsmyndighederne består af en række indberetningsskemaer. Herudover indeholder rapporteringen til forsikringsvirksomhedernes interessenter en rapport, benævnt "Solvens II og finansiel situation". Der er en række krav til rapporten defineret i artikel 51 i direktivet.

Forsikringsvirksomheder kan i tilfælde, hvor det vil medføre en stor og urimelig fordel for dens konkurrenter eller tilfælde hvor forsikringsvirksomheden er bundet af tavshedspligt tilbageholde oplysninger.63

En eventuel tilbageholdelse af oplysninger skal godkendes af tilsynsmyndigheden, og videre skal det beskrives i rapporter hvorfor disse oplysninger er tilbageholdt.64

3.3.5 Delkonklusion 

Dette afsnit har overordnet behandlet de tre søjler som Solvens II består af. Behandlingen har, som det også fremgår af indledningen, været på et overordnet plan, hvor fokus har været på kort at introducere de forskellige elementer i direktivet.

Sammenhængen mellem de tre søjler er uundgåelig, hvormed et overordnet kendskab til disse vurderes nødvendigt.

Den interne afhængighed søjlerne imellem medfører at kvaliteten af det, som bliver kommunikeret i søjle III, afhænger af den kvalitet, som bliver leveret i søjle I og II. Skal interessenterne hos en mindre forsikringsvirksomhed have den samme kvalitet som interessenterne i en stor, er det nødvendigt at

62 EMB, p.6

63 Solvens II-direktivet, artikel 53 stk. 1

64 Solvens II-direktivet, artikel 53 stk. 2

processerne i søjle I og II er af samme kvalitet for en lille som for en stor forsikringsvirksomhed. En eventuel lempelse af kravene i hhv. søjle I og II vil derfor få konsekvenser for kvaliteten af rapporteringsprocessen, hvorfor en sådan lempelse vil medføre manglende overholdelse af Solvens II-direktivet og dermed betyde, at selve eksistensgrundlaget for et samlet europæisk solvensregime forsvinder.