4 Teoretisk analyse ‐ udvalgte artikler
4.6 Artikel 45 ‐ Own Risk & Solvency Assessment (ORSA)
Artikel 45, stk. 4, 5 og 6
Processen, som bliver udført, har ikke alene til formål, at være en del af rapporteringen til myndighederne, men også som værende en integreret del af forretningsstrategien, hvorfor der løbene skal tages hensyn til denne i forbindelse med virksomhedens strategiske beslutninger.157
ORSA-processen skal udføres regelmæssigt og i tilfælde af ændringer i virksomhedens risikoprofil skal processen udføres i forbindelse hermed.158
Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheder om resultatet af hver ORSA-proces. Dette er en del af den indberetning som fremgår af Solvens II-direktivets artikel 35.159
4.6.2 Niveau 2‐tekst
I det følgende vil en fortolkning af artiklen og hermed ORSA-processen blive præsenteret. Fortolkning vil som tidligere nævnt være baseret på CEIOPS' materiale.
Artikel 45, stk. 1
CEIOPS beskriver, at formålet med ORSA er at sikre, at virksomhederne har holdbare processer til at vurdere deres overordnede solvensbehov. CEIOPS nævner endvidere, at ORSA-processen skal være en del af risikostyringssystemet hos virksomheden.160
Artikel 45, stk. 2
Denne del af artiklen vedrører tidshorisonten for ORSA-processen. Som nævnt tidligere omhandler ORSA ikke alene den risiko, enheden løber nu, men også den risiko, som virksomheden forventer at måtte løbe i fremtiden. CEIOPS beskriver det på følgende made: 161
An undertaking should not only assess its current risk, but also the risk it faces in the long term. That means that long terms projections of the business which are a key part of any undertaking´s
financial planning…
CEIOPS beskriver hermed, at enhederne skal projektere risiko forbundet med enhedens nøgleområder ud i fremtiden. Projektionen skal muliggøre, at enheden kan skabe en begrundet vurdering af fremtidens risici og hermed også det fremtidige solvensbehov. Det er til forskel for flere af de øvrige
157 Solvens II-direktivet, artikel 45, stk.4
158 Solvens II-direktivet, artikel 45, stk.5
159 Solvens II-direktivet, artikel 45, stk.6
160 CEIOPS (2), pkt. 24-25
161 CEIOPS (2), pkt. 29
beregningsmodeller i direktivet, op til enhederne selv at vurdere hvilke forudsætninger, parametre og konfidensintervaller der anvendes til projekteringen.162
Udover at projektere de interne faktorer skal enheden også have fokus på eksterne faktorer. CEIOPS nævner som faktorer der kan skabe et øget Solvens II-behov; lovændringer, økonomiske markedsforhold, forsikringsbranchens strukturer og/eller den tekniske udvikling.163
Selvom enhederne selv må bestemme, hvilke faktorer de anvender til vurderingen af fremtidens risici, er det muligt for tilsynsmyndigheden at udfordre den valgte metode og vurdere, hvorvidt den valgte metode er tilstrækkelig.164
Det er enhedens ansvar at have tilstrækkeligt med kapital til at dække SCR- og MCR-kravene.165 ORSA-processen skal indeholde en vurdering af om enheden i perioden som ORSA-opgørelsen vedrører, vil have tilstrækkelig solvens.166 CEIOPS nævner, at ORSA-processen ikke kræver, at enhederne konstant skal efterregne SCR- og MCR-beregningerne for at sikre, de har tilstrækkelig solvens, men i stedet skal have en proces, hvor ændringer i kapitalbehovet løbende bliver estimeret iht.
deres sidste komplette opgørelse af SCR og MCR.167
CEIOPS nævner, at der med stor sandsynlighed er forskel på SCR-kravene og de interne kapitalkrav opgjort i forbindelse med ORSA-processen. Forskellen bliver bl.a. skabt i forbindelse med den frihed, som ORSA-beregninger udføres under, jf. ovenfor. For at kunne sammenligne forskellen mellem de to modeller, og hermed indikere over for tilsynsmyndigheden, hvorvidt de anvendte modeller er tilstrækkelige, skal enheden anvende et konfidensinterval på 99,5 pct. på deres interne ORSA-model.168 Artikel 45, stk. 3
Anvender virksomheden en intern model til at udregne SCR,169 skal ORSA-processen indeholde en beskrivelse af modellens rolle i det interne RM-system. Enheden skal løbende kunne redegøre for den interne models relevans iht. den risikoprofil som enheden er underlagt.170
162 CEIOPS (2), pkt. 29
163 CEIOPS (2), pkt. 30
164 CEIOPS (2), pkt. 31
165 Jf. Søjle I: Kapitalkrav på side 35
166 CEIOPS (2), pkt. 33
167 CEIOPS (2), pkt. 33
168 CEIOPS (2), pkt. 33 (det konfidensinterval som anvendes til SCR-beregningen)
169 Solvens II-direktivet, artikel 112
170 CEIOPS (2), pkt.41-42
Artikel 45, stk. 4, 5 og 6
Den generelle businessstrategi som virksomheder styres efter, skal indeholde en strategi for det interne solvensbehov og den risiko som solvensbehovet er styret af. CEIOPS nævner, at ORSA-processen og den overordnede businessstrategi hænger sammen. Ved udførelsen af ORSA-processen, skal den fremtidige risiko opgøres. I forbindelse med opgørelse af de fremtidige risici, skal enheden medtage i sin betragtning, hvilken effekt businessstrategien og strategiske beslutninger vil have på den fremtidige risiko og hermed enhedens solvensbehov.171
CEIOPS nævner, at "regelmæssigt" som udgangspunkt vurderes at være en gang årligt, forudsat at der ikke i perioden sker ændringer, som vil ændre på opgørelsen af ORSA.172
ORSA-processen er, som nævnt flere gange, ikke alene et internt værktøj, men også et værktøj for tilsynsmyndigheden. Formålet med ORSA-processen som et værktøj for tilsynsmyndigheden er, at have mulighed for at vurdere følgende:173
Enhedens evne til at opgøre eget solvensbehov
Den risiko som enheden er, eller kan blive, udsat for.
Resultatet af ORSA-processen174
CEIOPS nævner, at såfremt resultatet af ORSA-processen afviger fra resultatet fra SCR-udregningen, skal enheden forklare årsagerne til forskellen og videre redegøre for effekten på SCR-udregningen.175 Såfremt ORSA-udregningen resulterer i et større solvenskrav end SCR estimerer, er det ikke et krav, at enheden skal øge sin solvens. Tilsynsmyndigheden vil kigge ind på årsagerne til forskellen og drøfte sine synspunkter med enheden.
Såfremt ORSA-processen resulterer i et mindre solvenskrav end modellen estimerer, og SCR-modellen hermed overestimerer den risiko, som enheden er underlagt, er der ikke mulighed for at reducere solvenskravet bestemt af SCR-beregningen. CEIOPS nævner, at enheden i et, som før nævnt, tilfælde bør overveje, hvorvidt det er formålstjenligt at udarbejde en intern model frem for anvendelse af SCR-standardformlen.176
171 CEIOPS (2), pkt. 47
172 CEIOPS (2), pkt. 49
173 CEIOPS (2), pkt. 51
174 Dette punkt kan ikke knyttes direkte til indholdet af artiklen, men angiver hvordan resultatet af processen skal anvendes
175 CEIOPS (2), pkt. 43
176 CEIOPS (2), pkt. 45
4.6.3 Analyse
Følgende vil en analyse blive præsenteret.
ORSA-processen er på mange måder en omfattende proces, som tvinger enhederne til at forsøge at forstå fremtiden og de risici denne medfører. I kombination hermed skal enhederne også være i stand til at dokumentere, hvorfor de netop forventer denne udvikling.
ORSA-processen vurderes at være en proces, som er med til at samle de tre søjler som direktivet er opbygget efter. Processens primære formål er at forholde sig til de fremtidige risici og hermed sikre, at enheden løbende har tilstrækkelig solvens. Denne proces refererer på flere punkter til søjle I, hvor kapitalkravet opgøres. Dette bliver også bekræftet af CEIOPS, som argumenterer for, at der løbende skal laves en opgørelse mellem resultatet fra ORSA-modellen og SCR-beregningen. ORSA-processen er også en del af rapportering til tilsynsmyndigheden, som skal gennemgå opgørelsen, og som har mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved de anvendte processer og forudsætningerne. ORSA-processen er derfor placeret i søjle II, men stikker ud til hhv. søjle I og søjle III.
ORSA-processen vurderes at tvinge enhederne til at tænke nogle sunde tanker, da en forsikringsvirksomhed alt andet lige er afhængig af at kunne forstå fremtiden og de risici denne medfører. Det skal dog også nævnes, at fremtiden kan være svær at forudse, hvorfor der alt andet lige vil være en del usikkerhed forbundet hermed.
ORSA-processens effektivitet afhænger naturligvis af udførelsen fra enhedens side, men efter vor overbevisning lige så meget af tilsynsmyndighedens behandling af resultatet. Det vurderes derfor nødvendigt, at tilsynsmyndigheden går i dybden med opgørelsen og de bagvedliggende forudsætninger, netop grundet den store usikkerhed fremtiden er behæftet med.
Afsluttende skal det nævnes, at der ikke er tvivl om, at ORSA-processen er en ressourcekrævende proces, som i høj grad kræver, at de medarbejdere, som udarbejder processen, har et indgående kendskab til enheden såvel som de optimale forudsætninger for at vurdere fremtiden for den finansielle branche. En branche som historisk set er svær at forudsige noget om.
Det vil derfor som udgangspunkt være mere belastende for de mindre enheder at skulle opfylde disse krav, da de ikke nødvendigvis har nødvendige kompetencer ansat forud for implementeringen af Solvens II.
ORSA-processens omfang afhænger dog også af enhedens kompleksitet. Mindre komplekse transaktioner må som udgangspunkt vurderes at reducere omfanget af ORSA-processen. Dette afspejler
derudover proportionalitetsprincippet, indeholdt i de andre gennemgåede artikler, hvor omfanget af de implementerede krav afhænger af virksomhedens art, størrelse og kompleksiteten af de forretningsmæssige aktiviteter.
4.7 Artikel 46 - Internal control