• Ingen resultater fundet

Teoretisk konklusion

4   Teoretisk analyse ‐ udvalgte artikler

4.11  Teoretisk konklusion

forklaret, vurderes dette dog ikke at have en indvirkning, da en fit & proper bestyrelse eller direktion i teorien vil ansætte egnede personer til nøglefunktionerne i virksomheden i forvejen.

Reglerne om fit & proper vurderes dog at ramme især TPK, da disse bestyrelser vedtægtsbestemt er sammensat af professionelle og medarbejdervalgte personer. En overholdelse af bestemmelserne for en sådan bestyrelse vurderes derfor at skabe problemer for disse mindre virksomheder, da man herved forventeligt vil opleve et misforhold mellem de nuværende krav og Solvens II. Hertil kan det konkluderes, at TPK ikke som udgangspunkt vil være i stand til at overholde kravet om fit & proper.

Ved gennemgangen af RM-funktionen, samt kravene hertil, er det belyst, at der vil blive stillet store krav til hele risikostyringen i virksomheden. Dette skyldes, at der ikke i dag er krav om en egentlig RM-funktion for forsikringsvirksomheder, hvilket er belyst i gennemgangen. At der ved Solvens II stilles krav om en sådan betyder, at dette vil ramme især de mindre forsikringsvirksomheder hårdt.

Dette skyldes, at de mindre forsikringsvirksomheder vurderes i langt højere grad at blive økonomisk ramt ved indførelsen af en ekstra funktion, hvilket skyldes at det vurderes at være forholdsvist hårdere for en mindre forsikringsvirksomhed at skulle implementere en ny funktion. Disse omkostninger skal ses som udtryk for både omkostningerne til det ansatte personale i funktionen samt omkostningerne i forbindelse med rådgivning til implementeringen af en sådan.

Som det fremgår af analysen, påpeger CEIOPS, at der skal tages hensyn til proportionalitetsprincippet ved implementeringen af RM-funktionen. På trods af dette vurderes denne funktion stadig at være ressourcekrævende. Dette skyldes, at funktionen skal overvåge beregningen af de kvantitative krav for virksomheden, hvilket betyder at der skal være tale om en RM-funktion med dybdegående kendskab til virksomheden. Dette behov bliver desto mere relevant i tilfælde, hvor virksomheden vælger at benytte en delvis- eller hel intern model af beregningen af disse krav.

ORSA-processen, som vurderes at binde de tre søjler sammen i Solvens II, har det primære formål at forholde sig til de fremtidige risici og sikre, at virksomheden har tilstrækkelig kapital. Som det er nævnt i analysen, er der tale om et essentielt punkt i Solvens II's compliancekrav i og med det er med til at sørge for, at virksomhederne fremadrettet tænker på fremtiden i langt højere grad end hidtil. Der er ingen tvivl om, at ORSA-processen er ressourcekrævende og i meget høj grad kræver, at virksomhederne besidder kompetente medarbejdere, som kender virksomheden og dennes risiko, hvilket også betyder, at selve processen ikke kan udføres af udefrakommende, betyder dette imidlertid også, at der stilles krav til alle virksomheder under Solvens II om, at de skal besidde de nødvendige medarbejderressourcer fremadrettet, hvilket vurderes at ramme særligt de små forsikringsvirksomheder

hårdt. Denne vurdering bygger på, at særligt de små forsikringsvirksomheder ikke i samme grad besidder de personalemæssige ressourcer til at løfte en sådan opgave i dag.

Ved gennemgang af implementeringen af det interne kontrolsystem, samt compliancefunktionen i forbindelse med Solvens II er det påvist, at der vil være udfordringer for de mindre virksomheder, eftersom der i dag ikke er direkte krav om en compliancefunktion. Da det af Solvens II-direktivets tekst kan konkluderes, at denne funktion skal være uafhængig, og at den derfor ikke kan besættes af personer som udfører de opgaver som overvåges. Dette betyder implementering af en helt ny funktion, som herved vil rammeforsikringsbranchen som helhed og de små forsikringsvirksomheder i særdeleshed.

For Solvens II-direktivets artikel 47 omhandlende Internal Audit er det belyst, at selv de mindre forsikringsvirksomheder nu bliver pålagt at indføre en sådan funktion. Implementeringen af en Internal Audit-funktion, behøver ikke nødvendigvist ske internt, men kan outsources til en ekstern part. En sådan outsourcing vil dog stille krav til forsikringsvirksomhederne om at overholde direktivets krav om outsourcing. Implementeringen af Solvens II-direktivet vurderes derfor at skabe øget pres på de små forsikringsvirksomheder, da de fremadrettet vil stå over for valget om enten at oprette en ny funktion eller outsource denne.

For direktivets artikel 48, omhandlende aktuarfunktionen, vurderes den danske forsikringsbranche allerede at være reguleret mht. hhv. kvalifikationerne og arbejdsopgaverne for ansvarshavende aktuar.

Dermed ses implementeringen af en aktuarfunktion i højere grad, som værende ressourcekrævende på organisatorisk plan, da man nu skal have oprettet en egentlig aktuarfunktion. Derudover skal det nævnes, at aktuarfunktionen, i kraft af deres overlappende opgave med RM-funktionen, kan organiseres som en del heraf.

Det centrale emne for de mindre virksomheder vurderes efter gennemgangen af Solvens II-direktivet at være muligheden for outsourcing samt kravene hertil. Som det er nævnt i gennemgangen af artikel 49, bliver der i Solvens II-direktivet ikke stillet begrænsninger i form af, hvilke opgaver som må outsources.

Det store issue er derimod overholdelsen af de krav, som stilles til outsourcing. Dette issue er, at forsikringsvirksomheden, på grund af kravet om at ansvaret ikke kan outsources, er nødsaget til at have kompetente medarbejdere til at kontrollere kvaliteten af den outsourcede ydelser.

Nedenfor ses en opsummering af de gennemgåede artikler.

Figur 7 - Overblik over gennemgåede artikler

Artikel

Artikel 41: General Governance Requirements

Artikel 42: Fit and Proper

Artikel 43: Risk Management

Artikel 45: ORSA

Artikel 46: Internal control Compliancefunktion

Artikel 47: Internal Audit

Artikel 48: Actuarial function

Artikel 49: Outsourcing

Type

Overordnede krav

Overordnede krav

Funktion

Proces

Overordnede krav Funktion

Funktion

Funktion

Overordnede krav

Funktion

n/a

n/a

Udførende

n/a

n/a Overvågende

Overvågende

Udførende

n/a

Four-eyes

Implicit defineret

n/a

Defineret i Artikel 41

Defineret i Artikel 41

n/a

Defineret i Artikel 41

Defineret i Artikel 41

Defineret i Artikel 41

n/a

Uafhængighed

n/a

n/a

Funktionsadskillelse

n/a

n/a

Funktionsadskillelse

Eksplicit defineret

Funktionsadskillelse

n/a

Solvens II

Kapitel IV, afdeling 2 - Ledelsessystemer

Kilde: Egen tilvirkning

Overordnet set, vurderes den danske forsikringsbranche generelt at være godt reguleret på forhånd.

Analysen har dog påvist, at der for de små forsikringsvirksomheder vil kunne opstå et problem ved implementeringen af de mange nye funktioner, som Solvens II-direktivet påkræver.

Eftersom der implementeres strenge krav til begge parter i en eventuel outsourcing, vurderes dette at betyde, at der vil være områder som reelt set ikke er mulige at outsource, da man herved vil afvige fra kravene i direktivet. Som nævnt ovenfor vurderes det eksempelvist ikke muligt at outsource en compliancefunktion, da en sådan funktion herved vurderes at miste sin mulighed for at kunne overvåge virksomhedens funktioner effektivt, eftersom de må forventes at miste kendskabet til virksomhedens behov. Derudover må også RM-funktionen konkluderes at være vanskelig at outsource, da man som nævnt herved vil miste det nødvendige kendskab til virksomhedens processer, som understreges flere gange i Solvens II-direktivet, at være nødvendigt.

Samlet må det konkluderes, at den teoretiske analyse af implementeringen af Solvens II har vist, at denne vil medføre store træk på ressourcer for forsikringsvirksomhederne i Danmark, herunder særligt de mindre virksomheder. Disse øgede omkostninger skal ses som udtryk for, at de mindre virksomheder

i langt højere grad end de store vil have problemer med at indeholde alle de kommende funktioner, da disse ikke besidder den kritiske masse som skal til for at kunne have disse funktioner in-house. Ud fra den teoretiske analyse af udfordringerne ved implementeringen af Solvens II, vurderes derfor kravene til outsourcing at være en af hovedårsagerne til udfordringerne for de mindre forsikringsvirksomheder, da der herved må ske en afvejning af, hvorvidt det vil kunne betale sig at outsource funktionerne, eller om det vurderes for ressourcekrævende på grund af de høje krav hertil.