Udformning af spørgeskemaet og den kvantitative undersøgelse:

For at besvare mine forskningshypoteser og derigennem mit formål valgte jeg at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Hertil udformede jeg et spørgeskema på baggrund af relevant teori, forskningslitteratur og kontekstspecifikt interviewmateriale. I det følgende vil

problematikkerne omkring udformning af mit spørgeskema og gennemførsel- samt analyse af spørgeskemaundersøgelsen blive diskuteret.

6.2.2.1 Selektionsbias

De vigtigste selektionsbias, der kan være til stede imellem min stikprøvepopulation og min undersøgelsespopulation, er tidligere blevet diskuteret (se diskussionsafsnittet ”Deskriptiv statistik”). Herudover kan der også være selektionsbias imellem min målpopulation og min studiepopulation. Ved udvælgelsen af de deltagende sengeafsnit blev der som tidligere nævnt anvendt klyngeudvælgelse. Udvælgelsen af sengeafsnit til deltagelse i min undersøgelse skete ud fra kriteriet deltagelsesprocent i e-læringskurset (se afsnittet ”Rekruttering af interview-informanter”). Det, at udvælgelsen er sket i forhold til et bestemt kriterium, er meget normalt ved klyngeudvælgelse (50). Men der har ikke været tale om en tilfældig udvælgelse af klynger, idet de største afsnit i hver deltagelsesprocent-gruppe er blevet prioriteret, og der har som nævnt også været afsnit, der har meldt fra. Problematikken ved klyngeudvælgelse frem for tilfældig udvælgelse af enkelt individer er, at der er større risiko for tilfældige fejl, idet der er risiko for, at de udvalgte klynger afviger fra de resterende og dermed giver problemer med generaliserbarheden (50). Denne problematik bliver formentlig forøget i min undersøgelse, hvor klyngerne ikke bliver udvalgt tilfældigt. Især kan det være problematisk, hvis de afsnit, der valgte ikke at deltage i fokusgruppeinterviewene, meldte fra, fordi de havde for travlt (hvilket er den grund jeg hovedsageligt har fået). Jeg formoder, at dette kan give problemer i forhold til at undersøge faktoren ”Tid i arbejdsdagen”. Det betyder, at jeg bør behandle resultaterne i forhold til faktorerne omhandlende tid med forsigtighed. Problematikken bekræfter dog også, at tid med stor sikkerhed er en vigtig faktor i forbindelse med

gennemførsel af e-læringskurset, som det også fremgår af den tidligere diskussion omkring faktoren tid (se diskussionsafsnittet ”Prædiktive resultater”).

I øvrigt er de mindste sengeafsnit blevet fravalgt, hvilket også kan medføre selektionsbias, hvis de adskiller sig fra de større afsnit på væsentlige punkter. Udvælgelsen af min stikprøve er altså ikke uproblematisk, men det er den måde, hvorpå det har været praktisk mulig at gennemføre dette studie. Alligevel vurderer jeg, at de overordnede resultater fra min spørgeskemaundersøgelse er anvendelige i forhold til min målpopulation, da der er tale om interne forskelle på de to sygehuse.

6.2.2.2 Informationsbias

Som udgangspunkt for udvælgelsen af sengeafsnit til deltagelse i min undersøgelse blev der, som tidligere nævnt, udtrukket data omkring sygeplejerskernes deltagelsesprocent ved e-læringskurset fra LMS på både Skejby og Vejle sygehus. Der er en fejl i LMS, der betyder at sygeplejerskernes status ikke bliver ændret fra ”bestået” til ”ikke påbegyndt” to år efter sidste gennemførsel af kurset, som det burde. Det vil sige, at deltagelsesprocenten for de enkelte afsnit fortæller, hvor mange sygeplejersker, der på et tidspunkt har bestået kurset. Derfor har jeg ikke kun undersøgt de sidste to år, men de sidste ca. fire år, kurset har været implementeret.

Selvom der i min spørgeskemaundersøgelse er tale om subjektive spørgsmål og derfor ikke er tale om en objektiv sandhed, der kan glemmes (28), vil en så lang tidshorisont give anledning til informationsbias (66). Denne bias kan opstå, idet jeg beder den enkelte respondent om at opsummere vedkommendes personlige vurdering af, i hvilken grad de enkelte faktorer opleves repræsenteret over en periode på op til fire år. Men jeg antager at den herved opståede

informationsbias er non-differentieret, fordi jeg ikke har nogen formodning om, at der er forskel på, hvordan respondenterne vurderer de enkelte faktorers repræsentativitet over denne periode i forhold til kategorierne for mine hoved-associationsmål. Jeg forventer derfor, at denne potentielle bias vil medføre en udvanding af mine resultater (28).

Den lange tidshorisont er hovedsageligt problematisk i forhold til den gruppe, der er registreret som ”bestået” i LMS, men som ikke har gennemført kurset siden 2006/2007, og dermed reelt burde være anført som ”ikke påbegyndt”. Denne gruppe kan tænkes ikke længere at opleve de arbejds- og kursusrelaterede faktorer i samme grad, som de gjorde, da de gennemførte kurset, hvorfor jeg måske burde se disse respondenter som ikke-registrerede sygeplejersker. De er blevet medtaget som værende registrerede, idet det er den status de har i LMS. Hvis det er et problem, vil det som før nævnt maksimalt udvande mine resultater. Derfor må mine

signifikante resultater være fremkommet på trods af og ikke på grund af denne bias.

6.2.2.3 Socialrelateret responsbias

Udover bias, der allerede er uddybet tidligere i diskussionen, er der risiko for socialrelateret responsbias, selvom risikoen for denne form for bias er mindre ved anonyme

selvadministrerede spørgeskemaundersøgelser end face-to-face interviews (53). Denne form for bias er tidligere omtalt i afsnittet ”Analyseplan” og opstår, fordi personer ofte har et ønske om at fremstå bedst muligt (53). Der er en risiko for, at de ikke-registrerede sygeplejersker vil give udtryk for at opleve faktorerne repræsenteret i deres arbejdsdag i mindre grad, end de

reelt gør for herved at undskylde deres manglende deltagelse. Hvis dette er tilfældet, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om jeg reelt kan bekræfte min hypotese 2 (omhandlende forskelle mellem ikke-registrerede og registrerede sygeplejersker), som mine resultater indikerer, eller om det i stedet er socialrelateret responsbias, der skævvrider mine resultater. De sammen-hænge, der bliver undersøgt ved mine to hypoteser, hænger i høj grad sammen (se afsnittet

”Anvendelse af teori”), og jeg formodede derfor, at begge hypoteser enten kunne bekræftes eller begge måtte forkastes. Mine resultater viser tendenser, der ligeværdigt bekræfter begge mine hypoteser og jeg har ikke nogen formodning om, at socialrelaterede responsbis

skævvrider min resultater i forhold til forskelle mellem sygeplejerskerne på Skejby og Vejle sygehus. Derfor formoder jeg ikke, at bekræftelsen af hypotese 2 skyldes socialtrelateret responsbias. At denne responsbias ikke er et stort problem blandt respondenterne i min undersøgelse bekræftes yderligere ved, at der kun ved to tilfælde blev fundet signifikante interaktionsled, indeholdende associationsmålet ”Registrering” (se tabel 5.17 og 5.18), da sådanne signifikante interaktionsled kan være indikation for socialrelaterede responsbias (se afsnittet ”Analyseplan”).

6.2.2.4 Nedlukningen af e-læringskurset på Skejby

Der har været udført audit på begge sygehuse i forbindelse med e-læringskurset lige omkring årsskiftet 2009/2010, dvs. kort tid efter at jeg fik udtrukket data fra LMS. På Skejby blev kurset som tidligere nævnt lukket ned sidst på efteråret 2009 grundet opdatering. Det var meningen, at kurset skulle havde været oppe igen i begyndelsen af 2010, men grundet

uforudsete problemer blev genåbningen udskudt i flere omgange, og kurset nåede ikke at blive genåbnet før min spørgeskemaundersøgelse. Derfor har det kun på Vejle sygehus været muligt for sygeplejerskerne at gennemføre kurset, i perioden fra jeg fik udtrukket data til

spørgeskemaundersøgelsen fandt sted. Dette kan være en af grundene til, at der var så få ikke-registrerede sygeplejersker på Vejle sygehus blandt mine respondenter.

Gennemførslen af audit kan have medført, at tovholderne på Vejle sygehus har været ude og opfordre sygeplejerskerne til at gennemføre kurset, mens dette ikke har været en mulighed på Skejby, idet kurset har været lukket ned. Dette kan være en af grundene til, at sygeplejerskerne på Vejle sygehus i højere grad end sygeplejerskerne på Skejby oplever faktorerne ”Kursets eksistens”, ”Generel påmindelse”, ”Personlig påmindelse” og ”Vigtighed for

afdelingssygeplejerske / tovholder” under temaet ”Social indflydelse” repræsenteret i deres dagligdag. Ved minimum to af faktorerne under dette tema (”Personlig påmindelse” og

”Vigtighed for afdelingssygeplejersken / tovholderen”) fremkommer der også signifikante resultater i forhold til hoved-associationsmålet ”Registrering”. Derfor har jeg en stærk

formodning om, at det ikke kun er nedlukning af kurset før min undersøgelse, der bevirkede de signifikante resultater, der opstod ved faktorerne under ”Social indflydelse”. Desuden har jeg ingen formodning om, at det skulle have betydning for, hvordan sygeplejerskerne oplever faktorerne ”Forpligtigelse over for kolleger og ledere” eller ”Kollegers prioritering”. I øvrigt har der jævnligt gennem hele perioden for kursets implementering på begge sygehuse været afholdt møder på ledelsesniveau, hvor bl.a. deltagelsen i e-læringskurset ”Transfusion af blodkomponenter” har været i fokus (1;17).

6.2.2.5 Rangordningsspørgsmålene

De medtagne rangordningsspørgsmål i mit spørgeskema har skabt problemer og kan være en af grundene til den lave deltagelsesprocent. Idet spørgsmålene har været tidskrævende og for nogle virket umulige at besvare, kan disse have skræmt nogle fra at deltage. Denne

problematik burde muligvis havde været opdaget gennem pilottesten. Ved denne test modtog jeg kun én kommentar omkring problemet i at rangordne faktorerne under et enkelt tema.

Ellers var der kun enkelte kommentarer om, at det var disse spørgsmål, der tog tid, hvorfor jeg satte den estimerede tid op fra 10-15 min til ca. 15 min. Grunden til problemet ikke blev opfanget i min pilottest kan skyldes, at jeg anvendte informanterne fra mine

fokusgruppeinterviews som testpersoner. Disse personer havde allerede brugt tid på at diskutere emnet og rangordning, sådan som jeg ønskede det, og var herved blevet påvirket.

Fordelen ved at anvende mine interview-informanter i pilottesten var, at jeg herved kunne sikre mig, at jeg fik medtaget de faktorer i spørgeskemaet som respondenterne følte var vigtige, hvilket er en måde at validere den kvalitative undersøgelse på (42).

Ud fra korrelationstabellerne over besvarelserne af de individuelle spørgsmål fremgår det, at der er forholdsvis stor korrelation ved besvarelserne af spørgsmålene under de enkelte temaer (se bilag 8 for korrelationstabellerne). Dette kan tyde på, at faktorerne under de enkelte temaer er sammenhængende på en måde, der gør dem svære at ranginddele, hvilket bekræfter de kommentarer, jeg modtog i mine spørgeskemaer (se afsnittet ”Observationer ved indtastning af spørgeskemaerne”). Den høje korrelation er desuden et tegn på, at faktorerne under de enkelte temaer hører sammen, hvilket tyder på, at jeg måler på det, jeg ønsker og dermed, at der er en god validitet for de individuelle spørgsmål.

Der er en del sygeplejersker, der har returneret spørgeskemaet, selvom de ikke- eller kun delvis har besvaret rangordningsspørgsmålene. Dette giver mig en formodning om, at det ikke er disse spørgsmål, der hovedsageligt har stoppet de sygeplejersker, der ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, selvom spørgsmålene med stor sandsynlighed har spillet en negativ rolle.

Der er generelt en faldende tendens til deltagelse i spørgeskemaundersøgelser (67) og der opnås sjældent 70 % deltagelse i selvadministrerede spørgeskemaundersøgelser i den medicinske litteratur (53). Dette bekræftes af en spørgeskemaundersøgelse, der i 2008 blev udført på Skejby omkring effektvurdering af et af deres e-læringskurser, hvor

deltagelsesprocenten var på 58,3 % (13).

6.2.2.6 Statistisk analyse af spørgeskemamaterialet

Slutteligt vil jeg diskutere mine statistiske analyser af spørgeskemamaterialet.

Jeg valgte at anvende to af mine forventede baggrundsvariable (”Tid i arbejdsplanen” og

”Betydning for kompetence”) som effektmål i min undersøgelse. Dette blev valgt, fordi disse variable ikke som forventet fremstod som objektive variable, men som subjektive (se afsnittet

”Observationer under indtastning”).

De medtagne effektmål/faktorer har alle fem-trins svarskalaer, hvormed der er mulighed for, at sygeplejerskerne kan give en forholdsvis nuanceret vurdering af, hvorvidt de oplever de

pågældende faktorer repræsenteret i deres arbejdsdag (65). Variablene ”Tid i arbejdsplanen”

og ”Betydning for kompetence” har dikotome svarmuligheder i form af ja/nej, dvs. her er ikke plads til nuancer. Derfor er det muligt, at respondenterne svarer forholdsvis tilfældigt, hvis de ikke føler, at en af de to svarkategorier er dækkende for, hvad de oplever i deres dagligdag. I forhold til variablen ”Tid i arbejdsplanen”, fremkommer der en signifikant forskel mellem sygeplejerskerne på henholdsvis Skejby og Vejle sygehus, hvilket bekræftes af resultaterne omkring tid i arbejdsdagen, der er grænsende til signifikant for begge hoved-associationsmål (se tabel 5.16 og 5.19). Derfor har jeg en formodning om, at det signifikante resultat for ”Tid i arbejdsplanen” er robust. Der er grund til mere forsigtighed med det signifikante resultat for variablen ”Betydning for kompetence” ved associationsmålet ”Registrering”, idet der her er en øget risiko for socialrelateret responsbias. Dette kan forekomme, idet det kan tænkes, at ikke-registrerede respondenter kan have en øget tendens til at angive nej for at forsvare, at de ikke har gennemført kurset, men måske alligevel deltager i opsætning af blodkomponenter.

Der er to hovedproblematikker ved anvendelse af regressionsmodeller; interaktion; og en tendens til indføjelse af uovervejede kovariater (idet disse analytiske modeller altid anvendes i statistikprogrammer, der meget hurtigt kan producere meget kompliceret statistik) (58). Ved mine statistiske analyser har jeg taget højde for problematikken omkring interaktion ved at medtage fire interaktionsled (se afsnittet ”Analyseplan”). Det er muligt, at der er vigtige interaktionsled, jeg ikke a priori har fundet betydningsfulde og derfor ikke har undersøgt i mine statistiske analyser. Jeg har dog yderligere afprøvet mine logistiske regressionsmodeller med interaktionsled for ”Registrering” og ”Alder” samt ”Registrering” og ”Computertid”

(proxyvariabel for erfaring). Disse interaktionsled blev afprøvet fordi alder og erfaring i UTAUT er medtaget som modifikatorer. Jeg fandt ingen signifikante led, hvilket jeg heller ikke havde nogen a priori forventning om, idet jeg har byttet om på effektmål og

associationsmål i min undersøgelse i forhold til UTAUT (se afsnittet ”Anvendelse af teori”).

I forbindelse med mine kovariater kan det være et problem, at jeg har medtaget både ”Alder”

og ”Anciennitet”, idet de i høj grad er korrelerede. Problemet herved er, at kovariaterne vil konkurrere om at levere den samme information (58). Det er dog ikke så stort et problem, når de kun medtages for at justere sammenhængen mellem mine effektmål og mine

hoved-associationsmål. Jeg har for en sikkerheds skyld kontrolleret mine signifikante resultater ved at fjerne kovariaten ”Anciennitetsår”, hvilket ikke ændrede på, hvorvidt resultaterne for mine hoved-associationsmål er signifikante eller ej.

Jeg har som før nævnt ikke udført en formel validering af mit spørgeskema, og har derfor ikke viden om, i hvor høj grad skemaet reelt kan vurdere sygeplejerskers anvendelse af

e-læringskurset ”Transfusion af blodkomponenter”. Jeg har dog en formodning om, at der er god validitet ved anvendelse af instrumentet på sengeafsnit på Skejby og Vejle sygehus. Dette formoder jeg, idet spørgeskemaet fra UTAUT, som mit skema bygger på, er blevet valideret til anvendelse i sundhedssektoren (18;34;35), og mine resultater viser de forventede

sammenhæng mellem effektmålene og hoved-associationsmålene. Desuden har jeg forsøgt at højne validiteten af mit spørgeskema ved indledningsvis at gennemføre kvalitative interviews og efterfølgende udføre pilottest på det endelige spørgeskema.