6. Diskussion
6.1 Diskussion af resultaterne
6.1.2 Prædiktive resultater
I dette afsnit præsenteres forskelle og ligheder mellem mine prædiktive resultater i forhold til den anvendte teori og fem forskningsstudier, der har anvendt UTAUT i en sundhedsfaglig kontekst. De fem forskningsstudier har enten valideret og/eller anvendt UTAUT i forbindelse med undersøgelser om anvendelse af et it-baseret værktøj blandt sundhedsfagligt personale. I tabel 6.1 findes en kort beskrivelse af de fundne forskningsstudier.
Dette afsnit danner sammen med det efterfølgende afsnit ”Diskussion af materialer og metoder” grundlag for det sidste afsnit ”Anvendelse af mine analyseresultater”, hvor vigtige pointer fra dette afsnit vil blive uddybet.
Tabel 6.1: Forskningsstudier, der har anvendt UTAUT* i en sundhedsfaglig kontekst Studier Kort beskrivelse af studiernes undersøgelsesramme Validering af
UTAUT Studie A:
Kijsanayotin et al 2009
Studiet omhandler validering af UTAUT i forbindelse med anvendelse af et
nationalt sundheds-informationssystem til at samle alle de it-systemer, der avendes i sundhedssystemet i Thailand. Sigtet med denne undersøgelse er de lokale
sundhedscentre og der deltog 1323 informationsansvarlige eller administrative ledere fra sundhedscentrene.
Modificerende faktorer fra UTAUT: Køn: 54 % mænd og 46 % kvinder. Alder:
Gennemsnitsalderen var 36 år. Frivillighed: Vurderes af den enkelte deltager (35).
Studie B:
Duyck et al 2008
Studiet omhandler validering af UTAUT i forbindelse med anvendelse af et billeddiagnostisk redskab på en radiologisk afdeling på et Universitetshospital i Belgien. Der deltog 19 radiologer og 37 radiografer i undersøgelsen.
Modificerende faktorer fra UTAUT: Køn: 31 kvinder og 25 mænd. Alder: ikke opgivet. Frivillighed: Det billede diagnostiske redskab var som udgangspunkt obligatorisk, men bliver også vurderet blandt deltagerne (34).
Studie C:
Wills et al 2008
Studiet omhandler validering af UTAUT i forbindelse med anvendelse af
elektronisk patientjournal (EPJ) i South Dakota, USA. Der medvirkede 52 personer fra plejepersonalet ved en validering af UTAUT.
Modificerende faktorer fra UTAUT: Køn: 94 % kvinder og 6 % mænd. Alder: 59,5
% af deltagerne var mellem 35 og 54 år. Frivillighed: EPJ en omlægning af journalstrukturen, hvorfor jeg formoder, at anvendelse af EPJ er obligatorisk (18).
Anvendelse af UTAUT Studie D:
Chen et al 2007
Studiet omhandler anvendelse af et it-redskab til brug på skadestuer i Taiwan, der både fungerer som en patient-monitoreringsenhed og som har adgang til alle relevante forsikrings- og sundhedsrelevante databaser. UTAUT er anvendt til at undersøge den lave anvendelse af dette it-redskab. I denne undersøgelse er der medtaget 81 deltagere 52 plejepersonaler og 26 fra informationsafdelingen.
Modificerende faktorer fra UTAUT: Køn: 29 mænd og 52 kvinder. Alder:
Hovedparten er under 40 år. Frivillighed: Det er ikke angivet hvorvidt der er tale om et obligatorisk eller et frivilligt arbejdsredskab (32).
Studie E:
Whitten et al 2009
Studiet omhandler anvendelse af ”Telehospice”, som er en form for telemedicin.
Studiet er foretaget med henblik på at undersøge den lave anvendelse af it-redskabet. Der var tale om en mixed method undersøgelse, hvor UTAUT
instrumentet blev anvendt sammen med ”the Organizational Readiness for Change”
(ORC). ORC er, som UTAUT, blevet anvendt som et evalueringsinstrument.
Indledningsvis blev der udført spørgeskemaundersøgelser med i alt 25
hospicepersonaler (sygeplejersker, socialrådgivere, administrativt- og ledende personale), efterfulgt af to fokusgruppeinterviews med fem deltagere i hver. Syv af deltagerne var i adminstative- eller ledelsesstillinger og atten arbejdede
hovedsageligt med patienter.
Modificerende faktorer fra UTAUT: Der er ingen angivelse af fordelingen af alder, køn og frivillighed (33).
* UTAUT er for flere af studiernes vedkommende blevet modificeret, men den overordnede anvendelse følger den oprindelige teori.
”Arbejdspræstation”
I min undersøgelse blev der ikke fundet signifikant forskel på´, i hvor høj grad
sygeplejerskerne oplevede faktorerne under temaet ”Arbejdspræstation” repræsenteret i deres hverdag, hverken mellem sygeplejerskerne på hhv. Skejby og Vejle sygehus eller mellem hhv.
ikke-registrerede og registrerede sygeplejersker. Der blev til gengæld fundet forskel på, i hvor høj grad sygeplejersker, der var hhv. ikke-registrerede og registrerede oplevede effektmålet
”Betydning for kompetence”. De ikke-registrerede sygeplejerskerne oplevede i signifikant mindre grad end de registrerede, at deltagelse i e-læringskurset havde betydning for deres deltagelse i opsætning af blodkomponenter på deres afsnit (se tabel 5.17).
I forhold til UTAUT er det, som tidligere beskrevet temaet ”Arbejdspræstation”, der er den stærkeste indikator for intention om adfærd (se afsnittet ” The Unified Theory of Acceptance and Use of Technology (UTAUT)”) (30). Denne sammenhæng bekræftes af
forskningsstudierne af; Kijsanayotin et al 2009 (35); Duyck et al 2008 (34); og Chen et al 2007 (32). Det skal her nævnes, at studiet af Kijsanayotin et al 2009 på mange måder adskiller sig fra min konkrete undersøgelse, idet it-redskabet, der her anvendes, er et
administrationsredskab og målpopulationen er administrative medarbejdere (35). Dette kan være en begrundelse for, at resultaterne i dette studie afviger fra mine. Studierne af Duyck et al 2008 (34) og Chen et al 2007 (32) uddybes senere under temaet ”Social indflydelse”.
”Arbejdspræstation” er også det tema, sygeplejerskerne i min undersøgelse på tværs af
kategorierne i mine hoved-associationsmål, oplever som værende den vigtigste tema for deres deltagelse i e-læringskurset (se tabel 5.10). Respondenterne i de fire kategorier i mine to hoved-associationsmål rapporterer generelt, at de oplever faktorerne under dette tema
repræsenteret i forholdsvis høj grad (se tabel 5.4). I min undersøgelse ser det derfor ud til, at
”Arbejdspræstation” er et vigtig tema. Men det er ikke faktorerne under dette tema, der ser ud til at være afgørende for deltagelse i e-læringskurset ”Transfusion af blodkomponenter” i min undersøgelseskontekst (uddybes nedenfor).
”Anvendelse af kurset”
Under dette tema blev der fundet signifikant forskel ved temaet ”Nemt at afslutte”, men denne forskel blev kun fundet for hoved-associationsmålet ”Registreret”. Ved dette associationsmål er forskellen ved effektmålet ”Kursets indhold” også meget tæt på at være signifikant (se tabel 5.19). Spørgsmålene vedrørende effektmålene ”Nemt at afslutte” og ”Kursets indhold” er to af de tre individuelle spørgsmål, der har haft den højeste andel af ”Ved ikke” besvarelser. Der var henholdsvis 13 og 16 anvendelige besvarelser, blandt ikke-registrerede sygeplejersker, hvorfor disse svar nok skal anvendes med et vist forbehold.
I studierne af Kijsanayotin et al 2009 (35), Wills et al 2008 (18), Chen et al 2007 (32) og Whitten et al 2009 (33) findes dette tema at være af betydning for sundhedsfagligt personales anvendelse af de respektive it-redskaber, men ikke at være den mest indflydelsesrige på samme måde, som den gør sig gældende i UTAUT. I studiet af Duyck et al 2008 fremkommer det, at dette tema ikke har en fremtrædende betydning, så længe personalet har stor forventning til at værktøjet kan forbedre deres arbejdspræstation (34).
Samlet rangerer sygeplejerskerne dette tema til en fjerdeplads blandt de fem medtagne temaer i forhold til temaets betydning for deres deltagelse i e-læringskurset (se tabel 5.10).
”Social indflydelse”
I min undersøgelse er ”Social indflydelse” det tema hvor flest effektmål, viste signifikante forskelle mellem både sygeplejerskerne på Skejby og Vejle sygehus, og de, der er hhv. ikke-registreret og ikke-registreret (se tabel 5.18 og 5.19). Forskellene træder især frem mellem de to sygehuse, hvor alle seks faktorer under dette tema medfører signifikante resultater.
Resultaterne viser dermed, at sygeplejerskerne på Skejby oplever faktorerne repræsenteret i signifikant mindre grad i deres arbejdsdag end sygeplejerskerne på Vejle sygehus.
Den deskriptive statistik over faktorerne under dette tema viser, at sygeplejerskerne generelt oplever disse faktorer repræsenteret i lavere grad i deres hverdag, end de oplever faktorerne under ”Arbejdspræstation” (se tabel 5.4 og 5.6a-b).
Ifølge UTAUT har temaet ”Social indflydelse” betydning for anvendelsen af obligatoriske it-baserede redskaber, men som ovennævnt er det temaet ”Arbejdspræstation”, der forventes at have den største indflydelse. Desuden er det det af de medtagne temaer, respondenter selv har vurderet har mindst betydning for deres deltagelse i e-læringskurset. Men i studierne af Wills et al 2008 (18) og Whitten et al 2009 (33) konkluderes det, at det i deres kontekst er faktorer under temaet ”Social indflydelse”, der har størst betydning for anvendelse af de it-baserede redskaber (18;33). I studiet af Wills et al 2008 (18) formodes afvigelsen fra UTAUT hovedsageligt at grunde i, at studiepopulationen langt overvejende består af kvinder, som i højere grad end mænd influeres af social påvirkning, hvilket også påpeges i UTAUT (se teoriafsnittet) (18). I studiet af Whitten et al 2009 konkluderes, at den manglende anvendelse af telemedicin skyldes manglende opfordring til at anvende redskabet fra ledelsens side samt manglende belønning (penge og anerkendelse) ved anvendelse af redskabet (33). I dette studie er det altså en kombination af faktorer fra temaet ”Social indflydelse” og ”Arbejdspræstation”, der viste sig at have størst betydning.
I studiet af Duyck et al 2008 fremgår det, at ”Social indflydelse” slet ikke er en fremtrædende indikator for intention om adfærd i denne kontekst (34). En årsag til, at dette studies resultater går i en anden retning end mine kan være den, at målpopulationen i dette studiet opfatter anvendelse af redskabet som værende frivilligt, skønt der er tale om et obligatorisk
arbejdsredskab (34). Ifølge UTAUT er temaet ”Social indflydelse” kun et fremtrædende tema ved obligatoriske it-baserede tiltag. Desuden kan forskellen også skyldes, at der i studiet af Duyck et al 2008, lige som ved mit studie, ikke bliver taget højde for køn i de statistiske analyser. I dette studie er der tale om en ligelig kønsfordeling, mens jeg har en stærk formodning om, at der kun er meget få mandlige deltagere i min undersøgelse (se afsnittet
”Rekruttering af interview-informanter”).
I studiet af Chen et al 2007 konkluderes, at det er temaet ”Arbejdspræstationen”, der er afgørende for, at studiepopulationen vælger at deltage, men hvis brugerne finder it-redskabet anvendeligt, så er det faktorer tilhørende ”Social indflydelse”, der sætter skub i anvendelsen (32).
Som det fremgår af ovenstående, er de fem forskningsstudier, der har anvendt UTAUT i en sundhedsfaglig kontekst, uenige om hvorvidt det er ”Arbejdspræstation ” eller ”Social
indflydelse”, der har den største betydning for intention om anvendelse. Men som det fremgår
af UTAUT og af studiet af Wills et al 2008, så er kvinder i højere grad påvirkelige af ”Social indflydelse” end mænd (18;30). Og studierne af Wills et al 2008 og Whitten et al 2009 hvor det konkluderes, at ”Social indflydelse” enten er dét eller et af de vigtigste temaer, har som mit studie langt overvejende kvindelige deltagere (i studiet af Whitten et al 2009, må deltagerne ud fra de personalegrupper, der er medtaget, formodes hovedsageligt at være kvinder) (18;33).
Hvor de andre tre studier (Kijsanayotin et al 2009, Duyck et al 2008 og Chen et al 2007) har hhv. 54, 45 og 36 % mænd i deres undersøgelser (32;34;35). Dvs. at de studier, der i forhold til kønsfordeling mest ligner min undersøgelse, bekræfter mine resultater omkring betydningen af
”Social indflydelse”.
”Fremmende faktorer”
Under dette tema er det faktorerne omkring tid, der viser de mest signifikante forskelle. I forhold til faktoren ”Tid i arbejdsplanen” oplever sygeplejerskerne på Skejby denne faktor repræsenteret i signifikant lavere grad end sygeplejerskerne på Vejle sygehus (se tabel 5.16).
Dette er den eneste signifikante forskel, der er fundet under dette tema. Men forskellen i forhold til effektmålet ”Tid i arbejdsdagen” for begge hoved-associationsmål er tæt på at være signifikant med p-værdier omkring 0,1 (se tabel 5.19). ”Tid i arbejdsdagen” er en af de
faktorer, hvor jeg havde en mistanke om, at der kunne være tale om interaktion mellem sygehus og kursusbelastning (se afsnittet ”Analyseplan”), fordi jeg havde en mistanke om, at det, at sygeplejerskerne på de to hospitaler er tilmeldt forskellige mængder af kurser, spiller ind. Men idet jeg kun har fundet et enkelt effektmål (”Betydning for kompetence”), for hvilket der var et sådant signifikant interaktionsled, formoder jeg, at kovariaten ”Kursusbelastning” er anvendelig til at justere for det, at deltagerne er tilmeldt et varierende antal af e-læringskurser.
Derfor formoder jeg, at de fundne resultater ved effekmålet ”Tid i arbejdsdagen” er valide.
Sygeplejerskerne vurderer ”Fremmende faktorer” til at være det tredje vigtigste tema i forbindelse med deres anvendelse af e-læringskurset (se tabel 5.10). I alle fem
forskningsstudier, der medtages i denne diskussion, findes dette tema at være af betydning for sundhedsfagligt personales anvendelse af it-redskaber men ikke at være den mest
indflydelsesrige, på samme måde som den gør sig gældende i UTAUT (18;30;32-35).
”Indre motivation”
Der blev ikke fundet signifikante forskelle under dette tema. Men for faktorerne
”Forpligtigelse som sygeplejerske” og ”Interesse for emnet” er forskellen ved hoved-associationsmålet ”Registreret” tæt på at være signifikant (se tabel 5.19).
Temaet ”Indre motivation” er ikke medtaget i de fem forskningsstudierne eller UTAUT. Men sygeplejerskerne vurderede, dette tema til det næstvigtigste for deres deltagelse i
e-læringskurset ”Transfusion af blodkomponenter” (tabel 5.10). Jeg kan som før nævnt kun opnå viden om respondenternes subjektive oplevelser og ikke den objektive sandhed, når jeg
anvender spørgeskemaundersøgelse (28). Men det at respondenterne i min
spørgeskemaundersøgelse vurderer, at dette tema er vigtig for deres deltagelse, verificerer resultatet fra mine interviews om, at dette tema, opleves som vigtigt i min undersøgelses-kontekst.