4. Materialer og metoder
4.5 Udformning af spørgeskema
Grundet mine analyseresultater vælger jeg at opdele mine hypoteser i 5 underhypoteser, en underhypotese for hvert af de overordnede temaer se figur 4.3.
Figur 4.3: Forskningshypoteser med underhypoteser
1. Sygeplejersker på Skejby oplever i signifikant mindre grad de udvalgte arbejdsrelaterede faktorer repræsenteret i deres arbejdsdag i forbindelse med ”transfusion af blodkomponenter” end sygeplejersker på Vejle sygehus, i forhold til temaerne:
a. Arbejdspræstation b. Anvendelse af kurset c. Social indflydelse d. Fremmende faktorer e. Indre motivation
2. Sygeplejersker, der ikke er registreret som havende bestået e-læringskurset ”transfusion af blodkomponenter” oplever i signifikant mindre grad de udvalgte arbejdsrelaterede faktorer repræsenteret i deres arbejdsdag end de sygeplejersker, der er registreret som bestået, i forhold til temaerne:
a. Arbejdspræstation b. Anvendelse af kurset c. Social indflydelse d. Fremmende faktorer e. Indre motivation
studiepopulation afviger fra min stikprøvepopulation i forhold til disse variable, da jeg bad respondenterne opgave deres alder og anciennitet i spørgeskemaet (uddybes nedenfor).
- I øvrigt grunder valget om anonymitet også i samtaler med sundhedsfagligt personale på både Skejby og Vejle sygehus, hvorigennem jeg fik det indtryk, at anonymitet ville forøge min deltagelsesprocent.
I forbindelse med den konkrete udformning af spørgeskemaet, valgte jeg, at skemaet skulle være i papirform og ikke elektronisk. Dette valg blev truffet af to årsager:
1) Emnet for undersøgelserne var en it-baseret innovation, der ikke bliver anvendt
tilstrækkeligt, og hvor der var en mulighed for, at det var selve mediet, der var problemet. Hvis dette var tilfældet, ville jeg få en alvorlig selektionsbias ved at anvende et internet-baseret spørgeskema til at undersøge den manglende anvendelse.
2) Igennem mine fokusgruppeinterviews kunne jeg konstatere, at mængden af e-mails til de enkelte sygeplejersker, af nogle blev oplevet som overvældende og uoverskuelig. Hvorfor jeg frygtede, at mit spørgeskema ville blive overset i mængden.
Som indledning til mit spørgeskema udformede jeg et informationsbrev til deltagerne. Brevet inkluderede først en kort beskrivelse af emne og formål med spørgeskemaundersøgelsen, og herefter en guide til korrekt besvarelse af skemaet og kontaktoplysninger, hvis de skulle have spørgsmål til undersøgelsen eller spørgeskemaet (40). Informationsbrevet blev afsluttet med en opfordring til at bruge den tomme bagside til eventuelle kommentarer, samt et løfte om, at de på afsnitsplan ville få udleveret et eksemplar af mit speciale, så de kan se det færdige resultat af spørgeskemaundersøgelsen (53).
I et informationsbrev er det vigtigt klart at formidle emne og formål for den pågældende undersøgelse, idet det fungerer som en form for appel om deltagelse ved at forklare
betydningen af den undersøgelse, de er ved at deltage i. I min undersøgelse handler det om at få formidlet det utilitaristiske formål, idet der ikke er tale om et emne, som den enkelte sygeplejerske kan formodes at være dybt personligt engageret i, da der ikke er tale om et personnært-, men et mere organisationspræget emne (40;53). Selvom emne og formål er meget vigtige i informationsbrevet, valgte jeg at placere noget af denne information bagerst i
spørgeskemaet. Dette blev gjort, fordi jeg fik kommentarer i min pilottest om, at den
indledende tekst var for lang, og at det kunne virke afskrækkende på nogle. Det blev hermed
valgt som et kompromis for ikke at skræmme nogen væk, men stadig at give de interesserede muligheden for yderligere information.
Selve spørgsmålene i mit spørgeskema indledes med to filterspørgsmål og en række spørgsmål til baggrundsvariable. Herefter følger hovedsektionen af spørgsmål, som handler om de
arbejds- og kursusrelaterede faktorer inddelt efter de fem overordnede temaer fra UTAUT:
”Arbejdspræstation”, ”Anvendelse af kurset”, ”Social indflydelse”, ”Fremmende faktorer” og
”Indre motivation”.
I det følgende præsenteres og begrundes de to indledende filterspørgsmål:
1) Det første filterspørgsmål omhandler respondentens profession for at sikre, at jeg ikke medtog andre end basis- og specialeansvarlige sygeplejersker i min undersøgelse. Jeg valgte at begrænse min målpopulation til basis- og specialeansvarlige sygeplejersker, fordi det er denne gruppe af sygeplejersker, der gennem deres daglige arbejde hovedsageligt gør brug af de kompetencer, som e-læringskurset har til formål at opretholde. Dette valg blev bekræftet under det ene fokusgruppeinterview, hvor der deltog en udviklingssygeplejerske, som havde
tovholderfunktion på e-læringskurset. Her blev det klart, at anvendelse af kurset blev set fra forskellige perspektiver af basissygeplejersker og sygeplejersker med mere administrative stillinger.
Navnet på det sengeafsnit hvor spørgeskemaet er udleveret, blev også inkluderet i det første filterspørgsmål. Dette blev gjort for at sikre, at spørgeskemaet ikke blev udfyldt af
sygeplejersker fra andre afsnit end de relevante, idet en del af sygehusafsnittene fysisk er placeret meget tæt sammen. Alternativt kunne jeg bede sygeplejerskerne om at angive hvilket afsnit de arbejder på, men jeg ønsker ikke at stille flere spørgsmål end nødvendigt (40). Ved at inkludere navnet på de enkelte afsnit, undgik jeg også risikoen for manglende viden om hvilket afsnit respondenten var tilknyttet.
2) Det andet filterspørgsmål skulle sikre, at jeg kun medtog sygeplejersker, der havde været ansat i mere end ni måneder på de respektive sengeafsnit. Dette kriterium blev medtaget fordi e-læringskurset på Skejby har været lukket ned i ca. et halvt år forud for
spørgeskema-undersøgelsen, grundet opdatering (uddybes i diskussionsafsnittet). Det vil sige at de nyansatte sygeplejersker på Skejby ikke havde haft mulighed for at tage kurset. Jeg anvendte dette filterspørgsmål på begge sygehuse, for at deltagerne på de to lokalisationer skulle være så ens
som mulig. At jeg satte grænsen ved ni måneder skyldes, at nyansatte sygeplejersker forventes at gennemføre kurset inden for en periode på tre måneder (1;54), så denne periode må lægges til de seks måneder, hvor kurset har været ude af drift.
Efter de to filterspørgsmål følger en række baggrundsspørgsmål. Der er tale om overskuelige spørgsmål, så de ikke afholder respondenterne fra at deltage (53). Her følger en præsentation og begrundelse for valg af baggrundsvariable, medtaget i spørgeskemaet:
- ”Alder” er medtaget, fordi den optræder som en af de fire medtagne modificerende faktorer fra UTAUT, der har betydning for anvendelse af it-baserede redskaber (se afsnittet ” The Unified Theory of Acceptance and Use of Technology (UTAUT)”).
- ”Anciennitet” er medtaget som baggrundsvariabel, fordi man som forholdsvis nyuddannet er vant til at modtage læring. Samtidig har nyuddannede sygeplejersker ikke den samme
praksiserfaring som de mere erfarne sygeplejersker, hvorfor de kan formodes at føle et større behov for at anvende de kompetenceopretholdende e-læringskurser. Vigtigheden af at medtage denne variabel i forhold til min undersøgelse blev pointeret i mine fokusgruppeinterviews.
Herefter følger tre sammenhængende spørgsmål:
- Hovedspørgsmålet går på om respondenten på et tidspunkt har gennemført e-læringskurset
”Transfusion af blodkomponenter” (”Gennemførsel”). Hvis dette er tilfældet bedes
respondenten om at besvare to underspørgsmål omhandlende; a) ”Gennemførselsår” og b)
”Registrering”
Denne gruppe af spørgsmål giver mig viden om respondenternes anvendelse af
e-læringskurset. Underspørgsmål ”b” omkring registrering blev medtaget, fordi jeg under mine fokusgruppeinterviews kunne konstatere, at der var sygeplejersker, der havde gennemført kurset, men ved en fejlafslutning ikke var blevet registreret som sådan. Jeg ønskede viden om, hvorvidt sygeplejersker, der havde gennemført kurset, men ikke var blevet registreret som sådan, vælger at gennemføre sluttesten igen for at blive registreret. Dette er meget relevant, idet baggrunden for min undersøgelse bygger på den elektroniske registrering af
sygeplejerskernes deltagelse (se afsnittet ”Rekruttering af interview-informanter”). Elektronisk registrering anvendes som et hoved-associationsmål i min spørgeskemaundersøgelse.
Herefter følger tre baggrundsspørgsmål, der kan have indflydelse på respondenternes anvendelse af e-læringskurser:
- Det første spørgsmål ”Computertid” blev medtaget, idet variablen igennem flere studier er påvist som værende af betydning for sundhedsfagligt personales anvendelse af it-baserede redskaber (14;25;38;55;56). Endvidere kan anvendelse af computer i fritiden ses som et proxymål for erfaring med at anvende e-læringskurset (en af de modificerende variable fra UTAUT). Dette proxymål er valgt, da det er svært at opnå decideret erfaring med at anvende et e-læringskursus, der kun skal anvendes en gang hvert andet år. Især er det problematisk på Vejle sygehus, hvor de kun har det ene e-læringskursus.
- Det andet spørgsmål ”Kursusbelastning” blev medtaget, fordi sygeplejerskerne på Vejle sygehus kun er tilmeldt et kursus, mens sygeplejerskerne på Skejby er tilmeldt mellem fire og seks (se tabel 4.11). Jeg formoder, at man er mindre motiveret til at tage kurser hvis man oplever, at der er for mange kurser, end hvis man oplever antallet som tilfredsstillende, eller man gerne vil tilmeldes flere e-læringskurser.
- Det tredje spørgsmål ”Læringsform” blev medtaget, idet flere studier har vist at brugernes forhold til denne form for læring, har betydning for sundhedsfagligt personales anvendelse af it i forbindelse med læring (14;47;55;56).
Tabel 4.11: Antal e-læringskurser de enkelte sengeafsnit er tilmeldt på Skejby23
Sengeafsnit: Antal e-læringskurser:
B2, hjertemedicin 6
K-sengeafsnit, urinvejskirurgi 5
A6, neonatal 6
A7, hjertebørn 6
A5, børne-intensiv 6
Y2, mor barn 4
Til sidst indførte jeg to baggrundsspørgsmål, der relaterer sig til organisationen på de enkelte sengeafsnit.
- Det første spørgsmål, ”Tid i arbejdsplanen”, blev medtaget, fordi jeg gennem mine
fokusgruppeinterviews og samtaler med afdelingssygeplejersker / tovholdere kunne konstatere, at der minimum var ét afsnit, der decideret afsatte tid i arbejdsplanen til de ansattes
gennemførsel af kurset.
23 På de enkelte afsnit tilmeldes hele personalegrupper, så overordnet er alle basissygeplejersker på et afsnit, tilmeldes de samme e-læringskurser.
- Det andet spørgsmål ”Betydning for kompetence” blev medtaget, da jeg gennem det ene af mine fokusgruppeinterviews erfarede, at deltagelse i e-læringskurset på ét sengeafsnit havde betydning for, hvorvidt sygeplejerskerne kunne være ansvarlige i aftenvagter.
De to ovenstående baggrundsspørgsmål er faktorer, der iflg. UTAUT vil influere på deltagernes anvendelse af e-læringskurset hhv. under temaerne ”Fremmende faktorer” og
”Arbejdspræstation” (se afsnittet ”The Unified Theory of Acceptance and Use of Technology (UTAUT)”). Men da jeg oplevede, at disse faktorer handler om organisering på de enkelte afsnit og ikke subjektive holdninger, medtog jeg faktorerne som baggrundsvariable.
Baggrundsvariablenes mere konkrete anvendelse i de statistiske analyser vil blive uddybet under afsnittet ”Analyseplan”.
Efter baggrundsspørgsmålene kommer hovedsektionen med spørgsmål, der decideret
omhandler de relevante arbejds- og kursusrelaterede faktorer (undersøgelsens effektmål). Ved at anvende empirien fra de kvalitative fokusgruppeinterviews, fik jeg som tidligere nævnt mulighed for at sikre mig, at mit spørgeskema blev kontekstspecifikt i forhold til min målpopulation. Den endelige udvælgelse af relevante temaer og faktorer til anvendelse i mit spørgeskema blev derfor gjort på baggrund af resultaterne fra analysen af mine kvalitative interviews, specifikt begrebsliggørelsen (se tabellerne 4.5-4.10 i afsnittet ” Syntese af resultaterne fra den kvalitative undersøgelse”).
Til hver af de relevante arbejdsrelaterede faktorer formuleredes de konkrete spørgsmål ved at anvende udtryk og kommentarer, der er dominerende under det enkelte tema i mit
interviewmateriale for at sikre, at respondenterne i størst mulig grad kunne relatere til
indholdet af spørgeskemaet (45). Selve spørgsmålene blev opstillet efter emne i forhold til de overordnede temaer fra UTAUT samt yderligere et tema ”Indre motivation”, der fremkom via interviewdataene. Jeg opstiller spørgsmålene efter emne, fordi det er et herskende princip inden for spørgeskemaopbygning, samt for at sikre, at deltagerne ville finde opdelingen nem og logisk (39;55). Denne opstillingsform er også anvendt ved de spørgeskemaer, der blev anvendt til udformningen at UTAUT (30).
Under hvert af de fem overordnede temaer er der først en række spørgsmål, hvor respondenten bliver bedt om at vurdere de enkelte faktorers tilstedeværelse på dennes nuværende
arbejdsplads i forhold til e-læringskurset ”Transfusion af blodkomponenter”. Formen på de enkelte spørgsmål er inspireret af spørgeskemaerne, der ligger til grund for UTAUT (30).
Svarmulighederne til disse spørgsmål er alle i form af en kategorisk unipolær 5-trins likert skala, bestående af svarmulighederne: - I meget høj grad. - I høj grad - I mindre grad. - Slet ikke. - Ved ikke. Svarmulighederne er opstillet horisontalt og med alle svarmuligheder fuldt udskrevet og medtaget ved hvert spørgsmål for at fremme korrekt svarafgivelse (39;55).
Spørgsmålene under hvert tema afsluttes med, at respondenterne bliver bedt om at rangordne faktorerne under de enkelte temaer efter hvor vigtige de oplever dem i forhold til deres deltagelse i e-læringskurset. Jeg medtog disse rangordningsspørgsmål for at have en ekstra mulighed for at besvare mit formål, hvis de forventede forskelle, der præsenteres i mine forskningshypoteser, ikke kunne påvises i signifikant grad gennem resultaterne af
spørgeskemaundersøgelsen. Ved at medtage rangordningsspørgsmålene fik jeg mulighed for at undersøge, om der er forskel på, hvordan sygeplejerskerne vægter de enkelte faktorer og herigennem finde frem til tiltag, der kan virke fremmende for deltagelse på Skejby.
Spørgeskemaet afsluttes med et overordnet rangordningsspørgsmål, hvor respondenterne inddeler de overordnede temaer efter hvor vigtige, de finder dem.
Jeg har hele tiden været opmærksom på ikke at medtage flere spørgsmål end højest
nødvendigt, idet det er et generelt princip ved udformning af spørgeskemaer ikke at medtage flere spørgsmål end nødvendigt (39;55). Fokus på at holde omfanget af spørgsmål nede er endvidere vigtig i min undersøgelse, idet sygeplejerskerne som tidligere nævnt ikke formodes i høj grad at være personligt engageret (53). Derfor ønsker jeg, at det skal være muligt for sygeplejerskerne at udfylde skemaet i pauser i løbet af arbejdsdagen.
Slutteligt brugte jeg en del tid på design og layout af spørgeskemaet, idet et veludformet spørgeskema, der tydeligt guider deltageren korrekt igennem dette, kan være med til at forbedre kvaliteten af besvarelserne (53). Desuden formodes der også at være forbindelse mellem layout og deltagelse (53), hvorfor jeg også har lagt meget vægt på at give
spørgeskemaet et attraktivt og let tilgængeligt udseende. Endvidere har jeg efter tilladelse fra Informationsafdelingen på Skejby anvendt et billede fra kurset på forsiden af mit spørgeskema, og gennemgående på både spørgeskema, opslag og afleveringskasserne anvendt kursets logo i farver. Denne anvendelse af billedmateriale er gjort, for at deltagerne med det samme kunne se hvad spørgeskemaet omhandlede. Herudover blev billedmaterialet også medtaget for at
fremme sygeplejerskernes erindring om det konkrete e-læringskursus, som mit spørgeskema
relaterer til. Dette blev især medtaget med henblik på de sygeplejersker; der er tilmeldt flere e-læringskurser; dem, hvor det er lang tid siden de har anvendt kurset; og dem som slet ikke har været inde og anvende det.
4.5.1 Test af spørgeskemaet
Spørgeskemaet har været igennem en teknisk afprøvning for at øge kvaliteten af dette (50).
Først blev spørgeskemaet gennemlæst og kommenteret af tre medstuderende, der alle er uddannede sygeplejersker. De blev bedt om især at koncentrere sig om formuleringen af mit indledende informationsbrev og selve spørgsmålene, og om at læse korrektur. Den 26.04 2010 blev spørgeskemaet sendt til pilottest blandt de otte sygeplejersker, der havde deltaget i mine interviews. Ved pilottesten gjorde jeg deltagerne opmærksomme på, at jeg især var interesseret i kommentarer omkring uklare formuleringer, om de fandt mit ordvalg acceptabelt og generelt en vurdering af indholdet. Herudover bad jeg deltagerne estimere tidsforbruget ved besvarelse af spørgeskemaet (40).
Grundet min stramme tidsramme blev der kun afsat ti dage til selve pilottesten, hvorfor jeg allerede rykkede for svar efter en lille uges tid. Jeg fik svar fra seks af de otte sygeplejersker, tre fra hvert sygehus. En sygeplejerske var på ferie i perioden for pilottesten og en anden kunne jeg ikke få kontakt til. Jeg modtog kun få rettelser, hvor de fleste omhandlede tiden og strukturen af spørgeskemaet, og mit spørgeskema blev så vidt muligt tilpasset deres rettelser (for det endelige spørgeskema se bilag 5).