tidligere anbragte børn og unge i ForHold til uddannelSe

7.4. tidligere anbragte børn og unge i ForHold til

cent. 18 procent af de tidligere anbragte får en erhvervsfaglig uddannelse – til sammenligning har 25 procent af alle landets unge en erhvervsfaglig uddannelse.

Husted & Melbye (2009) peger på, at der ikke er nogen forskel mellem tidli-gere anbragte og gruppen af unge, som modtog forebyggende foranstaltninger, og at der generelt er behov for at sætte fokus på begge gruppers skole og uddan-nelsesforløb, såvel som på betydningen af uddannelsesmæssig støtte efter det fyldte 18. år.

7.5. SammenFatning aF tema nr. V:

HVad Ved Vi om anbragte børn og ungeS Skolegang og uddannelSe?

Der er fundet i alt 11 undersøgelser med fokus på anbragte børn og unges skole-gang. Sammenfattende for de inddragede undersøgelser kan der identificeres to overordnede perspektiver på den nuværende forskning i og om anbragte børn og unges skolegang.

Det ene perspektiv følger den klassiske risikoforskning om udsatte anbragte børn og unge og påpeger betydningen af beskyttende faktorer som f.eks. en god skolegang, der kan medvirke til at reducere risici senere i livet (Rutter, 1985, 2000; i dansk sammenhæng især Shultz Jørgensen et al., 1993).³⁶ Skolegang for anbragte børn og unge kan således i denne tænkning både ses som en beskyttel-se, hvis den støtter det enkelte barn, skaber grundlag for gode kammeratskabs-relationer og kammeratskabs-relationer til lærerne, men også som en særskilt risikofaktor, hvis skolegangen ikke bliver en succes for barnet. Risikoforskningsperspektiverne bevirker imidlertid, at vi kommer til at fastholde det perspektiv, at det er børne-nes belastede og risikofyldte opvækstforhold, der er forklaringen på, hvorfor de klarer sig dårligt i skoleforløbet.

Det andet perspektiv lægger et snit på den socialpædagogiske praksis, der på forskellig vis omfatter måder, hvorpå socialpædagogik tænkes og udformes, og på hvilke måder denne tænkning er koblet sammen med undervisning af bør-nene. Her er der således fokus på dem, der arbejder med og er rundt om de anbragte børn og unge, f.eks. pædagoger, lærere, sagsbehandlere osv.

Inden for dette perspektiv på socialpædagogisk praksis anvender Bryderup et al. (2001, 2002) samt Bryderup & Andsager (2006) begrebet kompensatorisk tænkning. Dette begreb henviser til det pædagogiske personales forståelse af de

36 Perspektivet på risikoforskningen er indledningsvist præsenteret under tema nr. I, Anbragte børn og unge.

anbragte børn, der i høj grad har fokus på børnenes tidligere belastede opvækst-forhold, og derfor ser de oftere børnenes vanskeligheder end deres kompetencer til at mestre skolelivets krav. Videre herfra anvendes begreberne individorien-teret og kompensatorisk perspektiv af bl.a. Perthou et al. (2008). Netop det in-dividorienterede perspektiv antages at virke tyngende ind på anbragte børn og unges muligheder for at klare sig i en almindelig folkeskole.

Begge perspektiver, altså perspektivet på den klassiske risikoforskning og perspektivet på den socialpædagogiske praksis, kan i virkeligheden anskues som to forbundne forklaringsrammer, der følger hinanden, idet netop risi-koperspektivet på anbragte børn og unge genfindes i den socialpædagogiske praksis. Dermed medvirker de til at fastholde en forståelse af anbragte børn og unge som en særlig gruppe, der har store sociale, emotionelle og kognitive vanskeligheder.

Set i relation til spørgsmålet om, hvad vi ved om anbragte børn og unges skole-gang, kan dette med baggrund i de indkomne undersøgelser sammenfattes i en række opsummerende punkter:

• Der er ikke i selve visitationsprocessen knyttet til barnets anbringelse til-strækkeligt fokus på betydningen af barnets skolegang.

• Den undervisning, der foregår på opholdssteder og døgninstitutioner, altså de såkaldte interne skoler, har et stærkt fokus på de anbragte børn og unges problematiske opvækst, derfor udvikler den ikke i tilstrækkelig grad lærings-miljøer, der støtter børnenes kompetencer fremadrettet mod en såkaldt inte-gration til en normal folkeskole.

• Anbragte børn og unge klarer sig dårligere i deres skolegang sammenlignet med ikke-anbragte børn, også i forhold til gruppen af udsatte børn, som ikke er anbragt.

• Ca. halvdelen af de anbragte børn og unge går i en almindelig folkeskole.

Tallene fordeler sig således, at 47 procent af de anbragte børn modtager al-mindelig undervisning i folkeskolen i forhold til 87 procent hos gruppen af ikke-anbragte børn.

• De fleste af de anbragte børn og unge er ikke på et aldersvarende skoleniveau, og de forventes heller ikke at kunne opnå FSA (Folkeskolens Afgangsprøve).

• Anbragte børn og unge har det generelt sværere i deres skolegang, knyttet til problemer med samvær med kammerater og konflikter med lærere – altså såkaldte trivselsproblemer.

• Beskrivelser fra tidligere anbragte belyser, at der er oplevelser med eksklu-sion og mobning i skolen, og at det er svært at passe sin skolegang, når hjem-melivet er i kaos.

• Skolen har stor betydning, særligt gode lærere, der udviser opmærksomhed og omsorg for barnet. Der er ikke et entydigt billede af, om skoleskift under anbringelse er godt eller dårligt, snarere er der tale om individuelle vurderin-ger i relation til det enkelte barn.

Afslutningsvis under dette tema, hvor spørgsmålet om, hvad vi ved om anbragte børn og unges skolegang, er gennemgået i relation til dansk forskning på områ-det, er det væsentligt at konkludere, at der mangler forskningsbaseret viden på en række centrale områder, som både kan medvirke til at skabe yderligere viden og til at nuancere den eksisterende risikoforskning på området. Det drejer sig især om følgende to områder:

• Vi mangler forskning, der undersøger de anbragte børn og unges egne vurde-ringer og oplevelser af deres skoleforløb. Denne type forskning kan medvirke til at give svar fra et børneperspektiv og dermed afdække børnenes egne vur-deringer og oplevelser af vanskeligheder, følelser og udfordringer knyttet til skolegang.

• Vi mangler også forskning, som særskilt har fokus på at undersøge, hvilke forhold og faktorer der antages at støtte og hjælpe anbragte børn og unge til at klare deres skolegang. Den eksisterende viden på området, der belyser, at anbragte børn og unge ikke klarer sig særligt godt i deres skolegang, har således behov for at blive udforsket og nuanceret yderligere.

Viden, der knytter an til anbragte børn og unges uddannelsesforløb, viser des-uden, at denne gruppe af børn og unge generelt har dårligere uddannelseschan-cer end andre. Det er imidlertid væsentligt at påpege, at der kun er en enkelt undersøgelse, der belyser dette forhold, og en gennemgang af de indkomne forskningsoversigter belyser heller ikke nogen undersøgelser, der særskilt har fokus på tidligere anbragte børn og unges uddannelses- og arbejdsmarkedsfor-hold i dansk sammenhæng. Dette er således også et særskilt område, som kalder på udforskning.