indkredSning aF SocialpædagogiSk arbeJde

samspil-let og kontakten mellem det enkelte barn og kontaktpædagogen er vigtig for de anbragte børn. Børnene beskriver således, at den voksne er en, man kan tale med, og man kan få hjælp til praktiske problemer. Ifølge evalueringen er det lykkedes de voksne at få etableret denne pædagogiske metode i arbejdet med de anbragte børn.

Opsummerende for dette afsnit kan vi således se, at en række af de kategorier, som Bryderup et al. (2001) introducerede, kan indfanges i de forskellige publi-kationer, som er indkommet i søgeprocessen, og de medvirker til at udpege en række kategorier af pædagogik inden for døgntilbudsområdet.

Foreløbigt har det været muligt eksplicit at indkredse kategorierne individuel pædagogik og relationspædagogik, humanistisk pædagogik og psykologi, strukturel pædagogik, den miljøterapeutiske behandlingsform samt den systemiske tilgang.

Fælles for alle disse kategorier er, at der ikke er nogen af publikationerne, der kun holder sig inden for en enkelt pædagogisk kategori. Flere af publikationerne tager afsæt i en særlig kategori med inddragelse af elementer fra de andre kate-gorier, samt med anvendelse af forskellige socialpædagogiske metoder i praksis.

Et andet forhold, det er væsentligt afslutningsvis at bemærke, er, at de fleste af de beskrevne publikationer omfatter børn og unge i alderen 6-17 år anbragt i forskellige former for behandlings- og døgntilbud. Dette forhold skal uddybes senere hen under herværende tema, hvor der endvidere indkredses socialpæda-gogisk arbejde med helt små børn anbragt uden for hjemmet.

Rapporten opsamler, at den viden, som det socialpædagogiske arbejde med børnehuset har givet, knytter an til betydningen af, at denne gruppe børn og unge har behov for at lære nogle grundlæggende koder til dansk hverdagsliv, og at børnene er meget afhængige af at have nogle formidlere af dansk kultur og danske værdinormer. Samtidig bør det pædagogiske personale være opmærk-som på, at børnene, både individuelt og opmærk-som gruppe, er vokset op i en opmærk-somalisk kultur.

Hansen (1998) har foretaget en evaluerings- og erfaringsopsamling af projekt Talerøret, et projekt, der har til formål at give børn, der bor på døgninstitutio-ner i Fyns Amt, et forum, hvor de frit kan udtrykke og fortælle om, hvad der er vigtigt for dem i deres livsforhold. Formålet er samtidig at skabe en forståelse for og indsigt i, hvordan denne gruppe af børn og unge tænker om sig selv og andre, såvel som at formidle dette til omverdenen. Projektet omfatter en række initiativer, der dels er et blad, der udgives, et animationsprojekt, et videoprojekt, et livshistorieprojekt samt et videoprojekt.

Metodisk er evalueringen baseret på kvalitative strukturerede interviews med 12 unge på fem døgninstitutioner samt indsamling af referater fra diverse møder og engagementer.

Opsamlingen af projektet belyser, at der blev afprøvet tre projekter, som vur-deres at være lykkedes i projektperioden. Særligt vellykket er udgivelsen af bla-det Hørerøret, hvor anbragte børn og unge giver deres fortællinger og stemmer til bladet. Det har været en måde, hvorpå det var muligt at udtrykke sig.

Madsen et al., (2003) giver i deres bog otte såkaldte praksisportrætter af forskel-lige typer af socialpædagogisk arbejde. Denne bog er medtaget, idet den rum-mer et selvstændigt kapitel om socialpædagogisk arbejde med børn på behand-lingshjem. Her er en beskrivelse af en pædagogs arbejde på et behandlingshjem, og med afsæt i nogle arbejdsmæssige situationer knyttes kapitlet til arbejdet med anbragte børn.

Vi følger således pædagogen, der har en konflikt med et barn, hvordan han forsøger at løse den og efterfølgende reflekterer over sine handlinger i forhold til barnet. Herfra samles der op på nogle centrale begreber, der omfatter at skabe ro og tryghed for de anbragte børn og en bevidsthed om at være profes-sionel og handle profesprofes-sionelt – også i svære her og nu-situationer, hvor der er konflikter.

Tryghed og ro handler om, at børnene skal kunne føle sig trygge og vide, at de kan regne med de voksne, idet børnene er sårbare og letpåvirkelige. Det at handle og være professionel handler om at være et skridt foran og om at kende børnene så godt, at man kan håndtere de problemstillinger og konflikter, der

opstår. Hertil hører også at vise børnene, at man som voksen kan håndtere alle situationer og ikke udviser svaghed.

Fælles for pædagogerne på tværs af de forskellige typer af arbejde er, at det er brugernes/børnenes/de unges behov, der afstikker den pædagogiske kurs. Dette bevirker blandt andet, at det i høj grad er den enkelte pædagog, der lægger ret-ningslinjerne for det pædagogiske arbejde, hvilket ofte ikke står i sammenhæng med institutionernes samfundsmæssige funktioner.

Thomsen (2004) belyser i sin rapport en særskilt problemstilling knyttet til anbragte børn og unges salg af seksuelle ydelser. Når rapporten placeres her under tema nr. IV, er det, fordi rapporten er et resultat af Pro Vejle og Viden- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte og Vejle Amts metodeudviklings- og forebyggelsesprojekt vedrørende unge og prostitution, hvis formål er at sikre, at anbragte og udsatte unge undgår at få erfaringer med salg af seksuelle ydelser.

Målet hertil belyses ved, at der udvikles redskaber til de ansatte inden for det sociale arbejde, såvel som ved at videreudvikle eksisterende metoder, således at viden om prostitution eller prostitutionslignende forhold inddrages som en del af den pædagogiske indsats.

Metodisk omfatter datamaterialet i rapporten 12 individuelle interviews med personale, der arbejder med udsatte børn og unge samt to interview med medlemmer af projektets følgegruppe, der også er ansatte på anbringelsessteder.

Resultaterne fra rapporten belyser, at det er vigtigt, at socialarbejderne får fokus på unges risiko for prostitution eller prostitutionslignende forhold, da de unge ifølge socialarbejderne vurderes at være i en såkaldt farezone for at komme til at indgå i handler med seksualitet. Der foreslås f.eks. en form for spørgeguide til kortlægning af de unges seksualvaner, såvel som formidling af viden, der kan indfange signaler om, at børn og unge sælger sex. Også en formidling af viden om udbredelsen og skadeligheden af unges salg af sex vil kunne bidrage til, at institutionerne sætter mere fokus på denne problemstilling.

Kristensen (red.) (2006) har udfærdiget en antologi som et resultat af et tvær-fagligt forskningsprogram, der har haft til formål at studere fænomenet døgnin-stitutioner for børn og unge, herunder det liv, der leves og udspiller sig i denne sammenhæng. I forbindelse med selve forskningsprogrammet er der udgivet en række publikationer, der på forskellig vis udforsker og diskuterer døgninstituti-oner og anbragte børn og unge (Kristensen, 2003; Kristensen & Højlund, 2005).

I herværende sammenhæng skal baggrund og formål med forskningsprogram-met præciseres, ligesom som nogle af de undersøgelser, der hører under forsk-ningsprogrammet, bliver beskrevet. Under tema nr. VI, Anbragte børn og unges hverdagsliv, bliver der inddraget yderligere to bidrag fra forskningsprogrammet,

henholdsvis Stokholms undersøgelse af anbragte børns liv på døgninstitution (2006), og Højbergs (2006) artikel om forældreopfattelsens betydning for an-bragte børns tilknytningsmuligheder til pædagogerne under anbringelsen.

Antologien rummer en række beskrivelser af de forskellige undersøgelsers fokus, der både spænder over udforskninger af selve døgninstitutionen, social-pædagogers forståelser og metoder i arbejdet, såvel som inddragelse af begreber som hjemlighed, etnicitet og forældre- og børneperspektiver på hverdagslivet på en døgninstitution.

En af disse beskrivelser fra antologien er udfærdiget af Højlund, som har foretaget en undersøgelse af fem såkaldte miniinstitutioner med henblik på at undersøge, hvordan ideer om hjem og hjemlighed har betydning for instituti-onslivets hverdag.

I Højlunds undersøgelse belyses hjemlighed som en særlig pædagogisk stra-tegi ved disse miniinstitutioner, der omfatter døgninstitutioner med kun få an-bragte børn og unge, såvel som beliggenhed i områder af byen, der i højere grad falder ind i resten af bylandskabet og ikke stikker ud som en døgninstitution.

Metodisk inddrager undersøgelsen fem miniinstitutioner, hvor der er foreta-get observationer og interview med personale og børn.

Højlund indkredser begrebet hjemlighed som en pædagogisk strategi, der i denne sammenhæng viser hen til en såkaldt idylliseret og diffus forestilling om det ”det normale danske hjem”. Formålet med denne konstruktion af hjemlig-hed i døgninstitutionsverdenen knytter an til at sikre børnene en følelse af at høre til og føle sig hjemme. Her indfanges endvidere, at begrebet hjemlighed kan anskues som en særlig institutionaliseret form for hjemlighed, befolket af professionelle pædagoger og anbragte børn, som ikke bor hjemme hos sig selv, altså en form for pædagogisk metode eller pædagogisk strategi, som Højlund betegner det.

Egelund & Jacobsen (2009) sætter fokus på døgninstitutionens hverdag og vil-kår og undersøger, hvordan og på hvilke måder der ydes støtte og omsorg til anbragte børn. Undersøgelsen inddrager hverdagsbeskrivelser fra ni udvalgte døgninstitutioner. Centralt er begreber som omsorg for børnene, tryghed, for-udsigelighed, relationer, troværdige voksne, at blive set samt hensyn til indivi-duelle behov.

Det helt centrale begreb i socialpædagogisk arbejde med anbragte børn er omsorg, som i bogen belyses gennem de forskellige hverdagsbeskrivelser med børnene, og som teoretisk analyseres af Egelund & Jacobsen (2009). Omsorg for anbragte børn belyses f.eks. gennem beskrivelser af morgenmadsstunder, frokost og aften, således at der gives et kontinuerligt forløb af, hvordan omsorg både er at give de anbragte børn rammer og regler for en dagligdag, mad,

mulig-hed for samvær med voksne, såvel som trøst, når man er ked af det, og hjælp til at komme videre med det, der opleves svært.