indledende bemærkninger

Clausen et al. (2006) belyser i deres udredning til brug for Kommissionen ved-rørende ungdomskriminalitet, at kriminalitet først og fremmest er et ungdoms-fænomen, og at det primært hører til blandt unge drenge. I alle lande i den vest-lige verden topper kriminalitet i de unge år og falder derefter jævnt og støt med stigende alder. Således ses det, at andelen med en såkaldt strafferetslig afgørelse er nogenlunde ens for unge i alderen 16-18 år, hvorefter andelen langsomt falder med alderen.

Når disse informationer er relevante, er det, fordi der på landsplan eksiste-rer syv såkaldt sikrede eller særligt sikrede institutioner, hvor 12-14-årige og 15-18-årige anbringes i lukket regi. Hovedparten af disse sikrede institutioner er vokset frem gennem de seneste ca. ti år. Først med etableringen af den Sik-rede Institution Egely på Fyn, der blev oprettet med otte pladser i 1966. Herefter fulgte oprettelsen af de sjællandske sikrede institutioner Sølager og Sønderbro i 1972, og i 1988 blev Koglen i Jylland oprettet (Bryderup, 2010). Siden da er også Stevnsfortet, Grenen og Bakkegården etableret, således at der i dag er i alt syv sikrede institutioner for unge med kriminel baggrund.

De sikrede institutioner befinder sig i et gråzoneområde, nemlig mellem kri-minalforsorgen og det sociale eller socialpædagogiske område. Når dette beto-nes, er det, fordi der gennem de senere år er vedtaget en række love og vedta-gelser (bl.a. Voldspakke 1 og 2), som for alvor sætter fokus på unge, som enten

begår kriminalitet, eller som på andre måder opfører sig utilpasset. Det er en samfundspolitisk tendens i tiden, at denne gruppe børn og unge skal modtage straf og konsekvens og mulighed for fastholdelse.

Det er som sagt ikke selve kriminalitetsforskningen, der skal belyses under dette tema, men dog berøres den kort med henblik på at indkredse dels omfanget af kriminalitet blandt børn og unge, dels de former for kriminalitet, der begås af børn og unge.

Clausen et al. (2006) skelner i deres udredning om ungdomskriminalitet mellem henholdsvis selvrapporteringsundersøgelser og registreret kriminalitet.

Selvrapporteringsundersøgelserne er de typer af undersøgelser, hvor de unge selv beretter om deres kriminalitetshandlinger, f.eks. via spørgeskemaundersø-gelser eller interview, mens den registrerede kriminalitet viser hen til de statisti-ske oversigter, der registrerer egentlige lovovertrædelser.

Først og fremmest belyser Clausen et al. (2006), at udviklingen i ungdoms-kriminaliteten må betragtes som positiv, idet ungdoms-kriminaliteten blandt denne grup-pe er mindsket gennem de sidste 20-30 år. Dog ses en bevægelse fra en såkaldt tingsorienteret kriminalitet og hen i mod en personorienteret kriminalitet, som f.eks. overfald el.lign. Hertil ses også, at mens andelen af drenge, der har begået alvorligere kriminalitet er stabil, er der en tendens til vækst for pigernes ved-kommende – set over en periode fra 1989-2005.

Piger bliver primært registreret for butikstyverier, og relativt mange af pi-gerne er også registeret for dokumentfalsk, mens en væsentlig del af drengenes lovovertrædelser omfatter indbrud, tyveri og hærværk. Ingen piger er registeret for seksualforbrydelser, mens en procent af drengene er registreret for denne form for kriminalitet. Drengene er endvidere registreret for voldsforbrydelser.

Hver femte af drengenes lovovertrædelser hører til i denne kategori, mens kun hver tiende af pigernes. Dette var dog et billede af hvorledes det så ud i 2006, idet der siden er sket nogle ændringer, således at også pigerne i dag er med i antallet af voldsforbrydelser, og der ligeledes er flere drenge der begår vold. Den samme tendens kan genfindes i andre lande (Clausen et al., 2006).

Risikoperspektivet, altså den måde, hvorpå henholdsvis begreberne risiko-faktorer og beskyttende risiko-faktorer anvendes i forskningen om anbragte børn og unge, anvendes også i kriminalitetsforskningen.⁴¹ Her bringes de to begreber i spil, således at de kan belyse forhold, der antages henholdsvis at fremme el-ler hæmme risikoen for kriminalitet. De fortælel-ler ikke nødvendigvis noget om årsagssammenhænge.

41 Se tema nr. I for yderligere diskussion af risikoforskning.

Der er i søgeprocessen fundet ganske få publikationer om temaet. Det er be-mærkelsesværdigt, set i relation til det tidsspænd, hvor det danske samfund har anvendt ophold på sikrede institutioner til unge under 18 år.

Kun to undersøgelser – Bonke & Kofod (2001) og Ebsen & Krogh (2006) – har direkte blik på at undersøge behandlingen af børn og unge på sikrede in-stitutioner, mens de øvrige indkomne publikationer fordeler sig over forskellige aspekter af børn og unges liv med kriminalitet, ophold på sikrede institutioner, eller de unges egne fortællinger om deres liv. I forskningsoversigterne fra SFI af Egelund et al. (2003, 2009) er det ligeledes bemærkelsesværdigt, at dette ikke område ikke er medtaget.

Der er i alt ni publikationer under dette tema, hvilket fremgår af figur 9.1, hvor de er opstillet kronologisk efter udgivelsesår.⁴²

Figur 9.1

bonke, J. & kofoed, l. (2001). Længerevarende behandling af børn og unge i sikrede pladser – en evaluering. københavn: Socialforskningsinstituttet 01:8.

kristensen, S. b. (2003). Hvor tog de hen – og hvordan gik det? Projekt Efterværn.

Den sikrede Døgninstitution Koglen. Projektperiode 01.08.00-31.01.03.

rasmussen, l. k. et al., (2005). Ungdomssanktionen i kvalitativ belysning. 10 unge og 9 institutioner. københavn: Socialforskningsinstituttet.

ebsen, F. & krogh, d. (2006). Ude på noget? københavn: den Sociale Højskole.

center for kvalitetsudvikling på vegne af danske regioner, københavns kommune, region Hovedstaden, region midtjylland, region Sjælland, region Syddanmark (2008). Unge og Forældre om de sikrede institutioner. oktober, 2008.

Sl, Socialpædagogernes landsforbund (2009). Unge stemmer. 10 fortællinger om unge, der har lagt kriminaliteten bag sig. københavn: Socialpædagogernes landsfor-bund.

Sennels, n. (2009). Blandt kriminelle muslimer. En psykologs erfaringer fra Køben-havns Kommune. kgs. lyngby: trykkefrihedsselskabets bibliotek.

bryderup, i. (2010). Ungdomskriminalitet. Socialpolitik og socialpædagogik. Biografi-ske interview med unge om straf og behandling. århus: Forlaget klim.

Jensen et al. (2010). Fra udsat til motiveret. Rapport om undervisning på de sikrede institutioner. århus: dpu. aarhus universitet.

42