SundHed, Helbred og triVSel

Vender vi os mod begreberne sundhed, helbred og trivsel, ser vi, at der er kom-met et begyndende fokus på disse forhold i relation til anbragte børn og unge.

Egelund et al. (2009) viser, at der er sket en forandring, således at de i deres forskningsoversigt har kunnet medtage undersøgelser af disse områder af an-bragte børn og unges liv i forskningsoversigten fra 2009, mens der ikke var tilstrækkelige undersøgelser til, at dette område kunne medtages i forsknings-oversigten fra 2003.

I denne sammenhæng har vi imidlertid at gøre med nogle meget subjektivt op-levede begreber, da det jo alt andet lige er meget individuelt, hvordan trivsel og sundhed opleves hos den enkelte. Egelund et al. (2009) tager afsæt i et bredt begreb, som er hentet fra den internationale HBSC-undersøgelse (Health Beha-viour in School-aged Children), som udforsker skolebørns trivsel og sundheds-adfærd.

Her indkredses sundhed ud fra fire sammenhængende dimensioner, der både inddrager sociale, fysiske og psykiske forhold. Sundhed er:

1. et godt helbred uden symptomer, skader eller alvorlig sygdom 2. en god evne til at fungere i relation til familie, skole og venner 3. en god trivsel i skole, nære omgivelser og livet i det hele taget 4. en god sundhedsadfærd.

(Egelund et al., 2009: p. 89)

Hvis vi lægger os op af denne brede definition, kan vi således inddrage under-søgelser, der rummer flere aspekter af anbragte børns liv, både i relation til fy-sisk og psykisk trivsel, men også en egentlig vurdering af sundhedsforhold. Som skitseret under tema nr. I, Anbragte børn og unge, anvendes SDQ (Strenghts and Difficulties Questionnarie), som er en international, standardiseret skala, der herhjemme i Danmark anvendes til at teste og måle børn og unges psykiske triv-sel i den danske forløbsundersøgelse (Egelund et al., 2004, 2008). Denne skala, som inddrager måling af børnenes emotionelle problemer, adfærdsvanskelig-heder, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer og såkaldt prosocial adfærd, er således én måde at måle anbragte børn og unges psykiske trivsel på.

Den psykiske trivsel er imidlertid en ganske vanskelig størrelse at få hold på. En lang række af de undersøgelser, der blev præsenteret under tema nr. I, kunne således medtages under dette tema, idet flere af disse undersøgelser netop ind-kredser, at gruppen af anbragte børn og unge slås med en lang række psykiske problemer (Christoffersen, 1999; Nissen, 1999; Hannemann, 2003; Mehlbye, 2006; Egelund et al., 2008; Andersen et al., 2010), f.eks. som følge af forældrenes psykiske sygdomme, vanskelige opvækstforhold, misbrug og omsorgssvigt.

Egentlige undersøgelser med et eksplicit fokus på anbragte børn og unges psykiske trivsel er imidlertid ikke fundet i søgeprocessen, hvorfor vi træder på usikker grund, hvis vi begynder at foretage konklusioner om dette på baggrund af det øvrige materiale. Som vi så under tema nr. I, kan en lang række af de be-skrivelser og fortællinger fra pædagoger, der arbejder med gruppen af anbragte børn og unge, imidlertid medvirke til at indkredse, at den generelle forståelse af denne gruppe knytter sig til vurderinger og oplevelser af børn og unge, som på forskellig vis har det følelsesmæssigt svært i deres tilværelse, både før, under og efter et anbringelsesforløb (Bryderup, 1999, 2003, 2005; Kornerup, 1999; Ege-lund, 2001; Nissen, 2004; Rasborg, 2005; Vincenti, 2006; Kildedal, 2008; Kildedal

& Nielsen, 2009).

Det vil være at tage munden for fuld at sige, at vi har forskningsbaseret viden, der særskilt ser på anbragte børn og unges psykiske trivsel. Vi har i højere grad viden, der indirekte fortæller om denne gruppe børn og unges vanskeligheder, og derfra kan vi udlede nogle forhold, som denne gruppe særligt skal kæmpe med i deres tilværelse – i forskelligt omfang og med forskellig tyngde.

Det bliver til gengæld noget mere eksplicit at udlede forhold knyttet til den fysi-ske sundhed og trivsel, desuagtet at det er ganfysi-ske vanfysi-skeligt at forestille sig disse forhold adskilt fra en oplevelse af psykisk trivsel. Alligevel er selve sundhedsbe-grebet en anelse nemmere at håndtere, og det er for alvor kommet i fokus inden for de senere år.

Anbringelsesreformen, der trådte i kraft i 2006, satte bl.a. fokus på anbragte børn og unges sundhed, som nu også skal inddrages i handleplaner i forbindelse med anbringelse.

I Ottosen & Christensens undersøgelse fra 2008 tages der afsæt i at udforske dette forhold i relation til anbringelsesreformen.⁴⁵ Undersøgelsen er baseret på data fra forløbsundersøgelsen (Egelund et al., 2008) og foretager en

sammen-45 Denne undersøgelse er første gang præsenteret under tema nr. V, Anbragte børn og unges skolegang.

ligning af anbragte børns helbredstilstand og trivsel i relation til ikke-anbragte børn såvel som til ikke-anbragte udsatte børn på samme alderstrin.⁴⁶

Undersøgelsen viser, at anbragte børns generelle helbredstilstand er bedre end udsatte jævnalderende børns helbredstilstand, hvilket indikerer, at selve an-bringelsen uden for hjemmet medvirker til at hjælpe børnenes helbredsforhold.

Undersøgelsen viser endvidere, at anbragte børn (der i 2008 var 11 år) har flere diagnoser – der i denne sammenhæng omfatter såvel handicap som lang-varig sygdom.

Det gælder således også de børnepsykiatriske diagnoser som DAMP, ADHD og udviklingshæmning. Undersøgelsen inddeler børnene i fire grupper, hvoraf gruppe 1 omfatter børn, som vurderes at være de mest problembelastede, idet de både har sociale problemer og handicap. I denne gruppe var der også flest børn, som havde medicinforbrug og vanskeligheder rent trivselsmæssigt.

Børnene i gruppe 2 omfattede udtalte adfærdsproblemer, og de mest kom-plekse problemstillinger, hvilket omfatter flere forskellige årsager til anbringelse.

Den tredje gruppe af børn omfatter dem, der primært er anbragt som følge af vanrøgt eller overgreb, men ikke er diagnosticerede med handicap, mens gruppe 4 omfatter børn, der var anbragt som følge af forældre-relaterede problemer.

Denne gruppe viste sig også at være den gruppe børn i undersøgelsen, der triv-selsmæssigt faldt inden for det såkaldte normalområde.

I forløbsundersøgelsen (Egelund et al. 2004, 2008)⁴⁷ viste de første undersøgelser af små børn anbragt uden for hjemmet, at gruppen af anbragte børn allerede i syvårsalderen havde flere helbredsrelaterede problemer end gruppen af ikke-anbragte børn.

Allerede ved fødslen har anbragte børn oftere en dårligere fysisk sundheds-tilstand end andre børn. Forløbsundersøgelsens data på dette område viser, at 23 procent af de anbragte børn har fået sygdomme, der er opstået i perinatalperio-den, og 12 procent af børnene har medfødte misdannelser og/eller kromosom-anomalier.

Blandt anbragte børn er der endvidere en overhyppighed af en række fysi-ske sygdomme som f.eks. sygdomme i ører og øjne, i fordøjelsesorganer, i ån-dedrætsorganer, i nervesystemet og infektiøse og parasitære sygdomme. Dog belyser forløbsundersøgelsen også, at sammenlignet med gruppen af de socialt udsatte, men ikke-anbragte, har de anbragte børn mindre fysisk sygdom.

46 Begrebet ikke-anbragte udsatte børn anvendes i herværende undersøgelse og omfatter børn som har modtaget en eller anden form for social foranstaltning, men altså ikke en anbringelse.

47 Se under tema nr. I, II og III, hvor de forskellige dele af forløbsundersøgelsen præsenteres.

I forløbsundersøgelsen (Egelund et al., 2008), hvor børnene er 11 år gamle, er de også selv blevet spurgt om deres egne vurderinger af deres sundhed. Her vurderer de anbragte børn generelt, at deres eget helbred er godt, eller virkelig godt, mens børnene vurderer, at de er i dårlig trivsel. De er også i mindre grad tilfredse med livet, men dog ikke i samme omfang som anbringelsesstederne vurderer børnene. Her betones, at børnene således selv er mere optimistiske vedrørende deres helbred og trivsel end anbringelsesstederne.

11.4. SammenFatning aF tema nr. iX:

HVad Ved Vi om anbragte børn og ungeS Helbred, SundHed, triVSel og FritidSliV?

Den forskningsbaserede viden inden for anbringelsesområdet og helbred, sund-hed, trivsel og fritidsliv, må siges at være stærkt begrænset. Det samme gæl-der for andre former for publikationer om dette tema, idet gæl-der ikke særskilt er fremkommet rapporter, beskrivelser og undersøgelser med disse begreber i søgeprocessen.

Vi har således for nuværende kun fire publikationer medtaget under dette tema. Går vi mere bagvendt til værks, kan en lang række af de undersøgelser, som er inddraget under flere af de andre temaer i arbejdspapiret, implicit med-virke til at fortælle os noget om anbragte børn og unge, f.eks. i forhold til denne gruppes psykiske trivsel. Men specifikt i forhold til sundhed og helbredsforhold er der ikke indkommet yderligere viden. Det samme gælder for anbragte børn og unges fritidsliv, og betydningen af dette for denne gruppe børn og unges trivsel og udvikling.

Vi må altså for nuværende konstatere, at dette er et område med meget begræn-set viden, men at de undersøgelser, der er medtaget, belyser, at anbragte børn og unge er en gruppe, som er meget sårbare over for sygdom og dårlig trivsel generelt såvel som over for diagnoserelaterede sygdomme.

Den begrænsede viden kalder yderligere udforskning af forhold knyttet til an-bragte børn og unges sundhed, helbredsforhold, trivsel og fritidsliv. Enkelte undersøgelser under tema nr. IV og VI indkredser dog betydningen af børns fritidsliv og kammerater, men ikke med et direkte fokus på disse forhold ved anbragte børn og unges dagligliv.