indledende bemærkninger

En af de mere praktiske forklaringer på, hvorfor begrebet effekt dukker op og kommer i søgelyset i begyndelsen af 2000 kan være, at Socialministeriet i 2000 udgav en rapport om anbringelser uden for hjemmet. Heri blev det påpeget, at der generelt mangler viden om, hvordan det går de anbragte børn og unge, og hvilke indsatser der kan angives at have betydning for dem. I rapporten blev det desuden anbefalet, at der udvikles og forbedres metoder til måling og dokumen-tation af behandlingsindsatsen rettet mod denne gruppe af børn og unge. I den forbindelse blev det også anbefalet, at der skulle iværksættes en såkaldt forløbs-undersøgelse af anbragte børn med et longitudionelt perspektiv. Dette er blevet fulgt med SFI’s forløbsundersøgelse.¹¹

For det andet er det socialpædagogiske område i relation til anbragte børn og unge generelt et meget forskningstyndt område (Bryderup, 2001). Når vi taler om effekt eller virkning af anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, har vi derfor ikke på forhånd nogen bred forskningsbaseret platform at stå på.

Mehlbye & Rhode (2004) viser endvidere, at der er begrænset viden om resultaterne af indsatsen rettet mod denne gruppe børn og unge. Det gælder både viden som dokumentation af den specifikke socialpædagogiske indsats, såvel som resultaterne og effekterne af disse på længere sigt. Den viden, der eksisterer på området i dokumenteret form, forbliver ofte lokal, dvs. ude på den enkelte døgninstitution, hvor medarbejderne beskriver og dokumenterer deres arbejde med de unge og sender disse dokumentationer til sagsbehandlerne. Der er imidlertid ikke opstillet egentlige formkrav til, hvordan beskrivelser af an-bragte børn og unge skal udformes, og der er heller ikke opstillet egentlige kva-litetskrav (Mehlbye & Rhode, 2004). Selv om Melhlbye & Rhode foretog deres undersøgelse i 2004, er der i selve søgeprocessen til dette tema ikke fremkom-met andre og nyere undersøgelser ud over de undersøgelser, der er foretaget af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Det er derfor svært at sige, om disse forhold har ændret sig væsentligt siden Melhbye & Rhode (2004) foretog deres undersøgelse.

En af de undersøgelser fra SFI, der er medtaget i herværende oversigt, er fore-taget af Knudsen & Nielsen (2010). Den undersøger effekten af kommunernes forebyggende foranstaltninger for unge og foretager en sammenligning mellem forskellige former for foranstaltninger, i dette tilfælde en sammenligning mel-lem forebyggelse i eget miljø og anbringelse uden for hjemmet. Denne under-søgelse skal ses som et eksempel på underunder-søgelser, der anlægger et

sammenlig-11 Se også tema nr. I, hvor forløbsundersøgelsen introduceres af Egelund et al, 2004 & 2008.

nende perspektiv på forskellige foranstaltninger for deraf at udlede, hvad der virker bedst.

Der eksisterer en lang række undersøgelser, der foretager denne type sam-menligninger mellem forskellige former for anbringelse, f.eks. familiepleje over for døgninstitutionsanbringelse. Selvom disse undersøgelser ikke taler om ef-fekter af indsatser, så fremhæves der alligevel en række væsentlige forhold. Et eksempel er, at børn, der er anbragt i plejefamilie, klarer sig bedre end børn anbragt i døgntilbud.

Selvom denne undersøgelse af Knudsen & Nielsen (2010), som skitseres mere uddybende senere i dette tema, præsenterer nogle meget interessante fund, er det vanskeligt at fastholde præmissen om, at en anbringelse uden for hjem-met kan sammenlignes med forebyggende foranstaltninger i den unges eget hjemmemiljø. I den sammenhæng er det som om, alle de problematikker, som er forbundet med at skulle væk fra eget hjem – herunder de skitserede problem-stillinger, vi var inde på under tema nr. I i forhold til anbragte børn og unges vanskelige opvækstforhold – har tendens til at blive formindsket.

Det, der angives at karakterisere de anbragte børn og unge i døgntilbud, er ofte deres meget vanskelige opvækstforhold og de sociale og emotionelle pro-blemer, der er forbundet med disse forhold. Her må vi alt andet lige fastholde en antagelse om, at disse problemstillinger ikke i samme omfang er at finde hos børn og unge i hjemmet, alene af den grund at der ikke er fundet grundlag for anbringelse.

Dette er ikke en problemstilling, vi kan give noget endeligt svar på, men den er vigtig at rejse som en generel diskussion i alle typer af sammenlignende un-dersøgelser, i hvert fald hvis vi hævder, at vi kan udlede konklusioner om effekter af forskellige former for foranstaltninger. At vi ikke kan give et endeligt svar på denne problemstilling er imidlertid ikke det samme som at sige, at disse for-skellige indsatser og deres betydning for børn og unge ikke skal undersøges og vedblivende udforskes ud fra forskellige metodiske og teoretiske perspektiver.

Med disse indledende kommentarer skal vi i det følgende se på de undersøgel-ser, der er fundet og placeret under tema nr. II, Effekter af anbringelse.

Figur 4.1

christensen, e. (1998). Anbringelser af børn. En kvalitativ analyse af processen. kø-benhavn: Socialforskningsinstituttet.

mehlbye, J. & rhode, p. (2004). Unge i døgnanbringelse – indsats- og resultatdoku-mentation. københavn: Forum for kvalitet og udvikling i offentlig Service.

egelund et al. (2004). Små børn anbragt uden for hjemmet. En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995. københavn: Socialforskningsinstituttet.

nielsen, H. S. (2006). Indsats og virkning på døgninstitutioner for børn og unge – et litteraturreview. Hpa-serie, nr. 1, arbejdspapir 9. københavn: danmarks pædagogiske universitetsskole.

nissen, p. & Hansen, k. g. (2006). Effektundersøgelse af psykodynamisk miljøtera-peutisk døgnbehandling. københavn: danmarks pædagogiske universitetsforlag.

nissen, p. & mulbjerg, S. (2008) Børn og unge i opholdssteder – hvordan gik det dem?

københavn: pædagogisk psykologisk Forlag.

egelund et al. (2008). Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbs-undersøgelse af årgang 1995. 08.23. københavn: SFi, det nationale Forskningscen-ter for Velfærd.

knudsen, l. & nielsen, V. l. (2010). Effekten af kommunernes forbyggende foran-staltninger for unge. Forebyggende foranforan-staltninger i eget miljø sammenlignet med anbringelse uden for hjemmet. københavn: SFi, det nationale Forskningscenter for Velfærd.

Der er i alt fundet otte publikationer, der kan placeres under dette tema.

De pågældende publikationer kan inddeles i tre grupper: Undersøgelser foretaget af SFI er den første gruppe af undersøgelser, mens den anden omfat-ter ”andre typer af undersøgelser”, hvor f.eks. Mehlbye & Rohdes undersøgelse fra 2004 og Nielsens litteraturreview fra 2006 er placeret. Den tredje gruppe omfatter undersøgelser, som har et mere klinisk-psykologisk perspektiv på an-bragte børn og unge i døgntilbud (Nissen & Hansen, 2006; Nissen & Mulbjerg, 2008) og undersøger effekter af specifikke behandlingsformer rettet mod denne gruppe børn og unge.