2. Teknologihistorie i praksis – fascinationen af ting og deres ’gøren’
2.2. Hvad er teknologihistorie?
Ovenfor indsnævrede jeg tingsbegrebet til at handle om teknologi i forståelsen
‘redskab’, samtidig med at jeg pegede på både de materielle og immaterielle sider af begrebet og i det hele taget satte spørgsmålstegn ved denne skelnen. I dette afsnit diskuteres teknologihistorien nærmere, da den i høj grad handler om tingenes historie.
Teknologihistorien er tværvidenskabelig og udøves af en blanding af historikere, antropologer, sociologer, ingeniører, fysikere m.m. Ligesom lokalhistorie er rigtig meget teknologihistorie skrevet af entusiastiske amatører, der brænder for emnet (teknologien i sig selv), ofte mænd, der selv har oplevet historien på første parket (jf. f.eks. Dansk Flyvnings Historie 1936).18 Den engelske teknologihistoriker David Edgerton har karakteriseret teknologihistorien som skrevet for drenge i alle aldre (Edgerton 2007:ix), og teknologihistorien ender da også ofte i den ene af to grøfter. Enten henvises den til en perifer plads for ‘motorinteresserede’ tekniske nørder, eller også reduceres den til empiriske eksempler i det, der reelt set er en teoretisk diskurs (jf. f.eks. Simonsen 2005; Simonsen 2008).
Historisk har teknologihistorien bevæget sig fra internalismen, hvor fokus var på tekniske detaljer (eks. Opfindelsernes bog19) over eksternalismen, som ‘glemmer’
teknikken og koncentrerer sig om sociale, politiske og økonomiske sammenhænge (eks. Schivelbusch 1977), til forskellige former for kontekstualisme og svage og
17 Udtrykket ‘to afford’ bruges også af arkæologen Ian Hodder, der opfatter ting som aktører, fordi de ”afford humans certain potentials and constraints” (Hodder 2012:216).
18 Jf. Wagner 2012b, der redegør for bilismens danske historiografi og oplister jubilæumsskrifter, værker skrevet af ingeniører, entusiaster o.l. Han konkluderer, at forskningsfeltet har været overladt til ”tekniknørder og glade amatører” (Wagner 2012b, citat s. 585). Se også Wagner 1992 s. 22f om ’nuts and bolts-history’.
19 Opfindelsernes Bog kom i flere udgaver, den første i årene 1877-1883 efter tysk forbillede.
Jf. især 4. udgave, der udkom 1923-1926 (Holst 1923-1926).
stærke udgaver af konstruktivismen (jf. f.eks. aktør-netværk-teori).20 I de senere år er teknologihistorien blevet præget af et stadigt større fokus på brugere (Oudshoorn og Pinch 2003) og på teknologi i brug (Edgerton 2007). Det største teknologi-historiske miljø findes omkring organisationen The Society for the History of Technology (SHOT), og det er i høj grad udviklingen omkring dette selskab og dets tidsskrift Technology and Culture, som har præget teknologihistorien, også i Dan-mark. I Europa har en udløber af SHOT-miljøet, netværket Tensions of Europe, været aktivt i de senere år bl.a. med udgivelsen af en bogserie.21
I Danmark har professionelle historikere kun i relativ lille grad beskæftiget sig med teknologihistorie, og historikeren Michael Wagner har f.eks. for nylig i Historisk Tidsskrift påpeget, hvor lidt historieskrivningen har været optaget af automo-bilismen på trods af dens enorme indflydelse på samfundets udvikling i det 20.
århundrede (Wagner 2012b). Det danske teknologihistoriske miljø er i modsætning til i Sverige lille og fragmenteret, og Teknologihistorisk Selskab, som de fleste danske teknologihistorikere er medlem af, udgiver f.eks. ikke et tidsskrift, men har en hjemmeside og et enkelt møde om året. Med andre ord er forskningsfeltet overladt til enkeltstående ildsjæle fordelt på en række forskningsinstitutioner og museer.
Teknologihistorie dyrkes traditionelt både som en delmængde af ‘tingenes historie’
(historien om ‘redskaber’ som flyvemaskinen og rettebåndet, men ikke om f.eks.
blomstervasen eller maleriet) og som noget bredere end tingshistorie, der ikke har en konkret genstand i fokus, men tager udgangspunkt i en praksis, hvori der indgår ting (at kommunikere, at transportere, at producere). Et typisk fokuspunkt er infrastrukturelle systemer (f.eks. kloakeringens eller elektricitetens historie). I modsætning til megen nyere forskning i traditionen fra ‘den materielle vending’ er fokus som regel ikke bredt på ”såvel kroppe, genstande, som rum (situering)”
(Damsholt et al. 2009:16), men mere snævert på ting og praksisser knyttet til forskellige former for ‘redskaber’, og det er også udgangspunktet i denne afhandling.
I min tilgang til teknologihistorien har jeg bl.a. været inspireret af kommunikations-teorien. Inden for kommunikationsteori er der teoretisk og empirisk gjort op med den såkaldte overførselsmetafor, som stammer fra Claude Shannon og Warren Weavers klassiske og matematiske kommunikationsmodel, hvor ”the channel is merely the medium used to transmit the signal from transmitter to receiver”
20 Om de internalistiske og eksternalistiske tilgange til analysen af teknologi, se f.eks.
Wagner 1992
21 Seks bind under fællestitlen Making Europe: Technology and Transformations 1850-2000 udgivet på forlaget Palgrave Macmillan med Johan Schot som serieredaktør. De første bind udkom i 2013.
(Shannon og Weaver 1998:34). Kanalen kan ifølge modellen blive forstyrret af støj, men i sig selv opfattes den som neutral. Ifølge overførselsmetaforen overføres et budskab fra A til B altså uden ændringer og problemer. Kommunikationskanalen er uden afgørende betydning, og det budskab, B opfatter, er identisk med det, A afsendte. En af dem, der har gjort op med denne opfattelse af kommunikation, er sociologen Niklas Luhmann (Luhmann 2000:79-190), hvis kommunikationsbegreb spiller en vigtig rolle i teksten Teknologi som forskelle. Et bud på en teoretisk ramme til brug for studier af teknologi og ledelse, der indgår i denne afhandling.
Inden for teknologihistorien og antropologien er der også for længst gjort op med
‘overførselsmetaforen’ forstået som forestillingen om, at de redskaber, vi bruger, er neutrale. Teknologihistorikeren Ruth Schwartz Cowan viste f.eks. allerede for mere end 30 år siden i hendes stadigt fascinerende studie af husholdningsteknologiernes betydning for arbejdet i hjemmet, at de ting, vi bruger i det daglige, som regel uden at reflektere nærmere over det, ikke er ligegyldige redskaber, men med- og modspillere, der ændrer hverdagen (Cowan 1983), jf. i øvrigt det citat, der indledte dette kapitel.
Tingenes betydning for vores handlinger har således været fremhævet både teoretisk og empirisk af teknologihistorikere m.m. i hvert fald siden 1980’erne.
Alligevel har historieforskningen generelt i sin praksis vendt det blinde øje til og glemt tingene som aktører, og historie skrives i dag med få undtagelser stadig som om de redskaber, vi bruger, var ligegyldige neutrale ‘kanaler’. Det gælder også, selvom den materielle vending kom til Danmark i slutningen af 00’erne med studiegrupper,22 antologien Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse (Damsholt et al. 2009), samt historikerne Dorthe Gert Simonsen og Ning de Coninck-Smiths session på Dansk Historikermøde 2009. Det er stadigt relativt få historikere, der beskæftiger sig med materialitet, og ting spiller en utrolig lille rolle, hvis man ser på bredere Danmarkshistoriske fremstillinger, som f.eks.
Politiken og Gyldendals Danmarkshistorie.
Det er ærgerligt, at kanal-tilgangen trives så godt, og at teknologihistorie og ‘gøren med ting’ ikke er specielt udbredte forskningsfelter blandt professionelle historikere. Som jeg håber at vise med denne afhandling, går vi glip af vigtige indsigter, når interessen for den materielle verden, herunder så oplagt betydningsfulde historier som computerhistorie, transporthistorie, kommunikations-historie, hygiejnehistorie og historien om elektriciteten med få undtagelser overlades til entusiastiske amatører og søsterdiscipliner som etnologi og den
22 Som “Towards a New Materialism? Exploring Artifactuality and Material Culture in History of Science, Technology and Medicine” i 2006-07 på DTU/Medicinsk Museion/Lund Universitet og “Things, Tools and Touch. Exploring New Materialisms in Science, Technology and Medicine Studies” i 2008 på Århus Universitet
naturvidenskabeligt funderede videnskabshistorie. Vi går ikke mindst glip af vigtige indsigter, når ting overses som aktører, når velfærdssamfundets historie, koldkrigs-historie og madkoldkrigs-historie skrives, for nu bare at nævne nogle af de felter, der aktuelt kommer udgivelser indenfor (se f.eks. Petersen et al. 2010-2014). Tingene burde med andre ord påkalde sig en langt større interesse fra historikere, end de normalt er blevet tildelt, når fortiden (re)konstrueres.
Michael Wagner har peget på to forklaringer på historieskrivningens manglende interesse for en særlig gren af teknologihistorien, nemlig bilismens historie. For det første er det hans tese, at det har været politisk ukorrekt at beskæftige sig med noget, der blev opfattet som lidt vulgært og frastødende. Han peger i den forbindelse på ”en god del maskinstorm, afsky for bilismens svøbe og angst for teknikdeterminisme” (Wagner 2012b:584f) som mulige forklaringer på historikernes manglende interesse. For det andet mener han, at det skyldes, at historikere har været mere optaget af begivenheder og brud end af kontinuitet.
Desværre argumenterer Wagner ikke i detaljer for disse begrundelser, og det kan umiddelbart være svært at se logikken bag det første argument, med mindre man accepterer deterministiske tendenser i tidligere arbejder på feltet som noget, der kan skræmme enhver historiker.23 Der bliver f.eks. forsket ekstremt meget i krig, selvom det vel også kan betegnes som frastødende. Derimod virker det andet argument umiddelbart mere plausibelt, fordi det alt andet lige kan være sværere at få øje på og interessere sig for forandringer, der sker over lang tid.24
En tredje forklaring på teknologihistoriens manglende gennemslagskraft kan være, at emnet opfattes som svært tilgængeligt, fordi det til en vis grad kræver teknisk indsigt at bedrive i hvert fald nogle former for teknologihistorie. Den engelske teknologihistoriker David Edgerton vender skytset mod teknologihistorien selv og forklarer dens manglende gennemslagskraft i den almindelige historieskrivning som en konsekvens af dens innovationsfokus. Han ønsker at forandre historie-skrivningen generelt ved at inkludere historien om de allestedsnærværende teknologier, der virkelig betyder noget, og ikke blot historien om berømte, spektakulære teknologier. Måden at gøre det på er ifølge Edgerton at tage udgangspunkt i ”thinking about the use of things” (Edgerton 2007:xvii).25
23 Jf. f.eks. debatten om Lynn Whites forskning om bl.a. stigbøjlens betydning.
24 Jf. også Daniel Millers påpegning af ”the humility of things”, se det fulde citat først i dette kapitel.
25 I sin bog fra 2007, The Shock of the Old, hudfletter Edgerton teknologihistorien for generelt at have for meget fokus på innovation, for vestlig etnocentrisme og for at køre rundt i de samme historier om flyvemaskiner, elektricitet og atomkraft om og om igen, mens mere prosaiske teknologier overses (Edgerton 2007).
2.3. TEKNOLOGIHISTORIE SOM ET SPÆNDINGSFELT