Ellehammer – en alsidig opfinder

Opfinderen Jacob Christian Hansen-Ellehammer (1871-1946) står i manges bevidsthed som Danmarks flyvepioner par excellence. Han var langt mere end det.

Hans alsidige opfinderkarriere strakte sig over næsten 50 år, fra han blev selvstændig i 1898 til sin død i 1946. Ud over flyvning arbejdede han også med automater til forlystelseslivet, motorcykler, motorer, brandsprøjter og meget andet.

Ellehammers ven, Peter Haagen Jørgensen, tegnede denne maskine i 1912. Den er en kombination af Ellehammers helikopter, flyvemaskine, bil og trykluftbåd.

Fra arkivet på Danmarks Tekniske Museum.

Han var tilsyneladende ikke bleg for at kaste sig ud i at løse et hvilket som helst problem lige fra, hvordan man flyver, til hvordan man åbner et æg.

Blandt Ellehammers 59 danske patenter var der flere, der blev til salgbare og udbredte produkter. Andre strandede ved ideen og blev aldrig andet end et kuriosum. Ellehammers historie illustrerer om noget, hvor lang vejen fra en kreativ idé til et færdigt og salgbart produkt er, og hvor mange sten af både teknisk og ikke-teknisk karakter, der ligger på den. På den måde er historien om Ellehammer aktuel i vore dages globaliserede samfund, hvor vi i Danmark regner med at skulle leve af kreativitet og innovation frem for produktion. Hvilke vilkår og forhold var med til at skabe Ellehammers succeser? Og hvad var baggrunden for hans fiaskoer?

Ellehammer blev i samtiden kaldt ”Danmarks Edison”, et tilnavn der også blev brugt om opfinderkollegerne Poul la Cour og Valdemar Poulsen. Tiden omkring århundredeskiftet var præget af en stor tro på fremskridtet, og de store opfindere hørte til dagens helte med Edison som den strålende stjerne over dem alle. Sammen med videnskabsmænd og ingeniører var opfinderne symbolet på og garanterne for en bedre fremtid. Opfindelser som dampmaskiner, jernbaner, dampskibe, telegrafer, luftballoner, lokomobiler, dynamoer, vandværker, gasmotorer og -belysning havde for længst erobret verden, da Ellehammers karriere tog sin begyndelse.

”Opfindelsernes store Tid”, som H.C. Andersen skrev om allerede i 1850’erne, var dog ikke forbi. begyndelsen af 1900-tallet en række opfindere verden over.

I den tidstypiske bog ”Menneskeaandens Sejre” fra 1904 skrev Poul la Cour og Helge Holst om 1800-tallets store bedrifter:

Københavns Hovedbanegård var symbolet på en ny tid.

I Løbet af de sidste halvandet hundrede Aar er vort Herredømme over Naturens Kræfter øget mere end tidligere i Aartusinder. Vi har lært paa trods af Tyngdekraften at hæve os op i luften højt over Bjærgenes Toppe.

Vi har tæmmet Lynstraalen og foreskrevet den dens Bane. Det sorte Kul, som gemmes i Jordens Indre, har vi tvunget til at arbejde og lyse for os.

Skibene driver vi med uimodstaaelig Kraft stik imod Vind og Strøm.

Tværs igennem Lande og Verdensdele, over Floder og gennem Bjærge har vi banet Vej for Damphesten, der nu i et Par Uger kan føre os fra den gamle Verdens yderste Vesten til det yderste Østen. Vore Maskiner udfører i Minutter Arbejder, som tidligere krævede Timer eller Dage. Vi har tvunget Solstraalerne til at tegne Billeder for os. Og alt dette er nærved at overstraales af den Række Vidundere, Elektriciteten har gjort til Virkelighed.

Det var dette tidsbillede med dets forståelse af mennesket som sejrherren over naturen, som Ellehammer var rundet af. At ville skabe noget, der kunne forandre verden, var et mål, der syntes inden for rækkevidde, og Ellehammer var en mand med ambitioner og stor tro på egne evner. At ville flyve som den første i verden var blot et af de mål, han satte sig.

Meget af det, der hidtil har været skrevet om Ellehammer, bygger på hans selvbiografi fra 1931 med titlen ”Jeg fløj”. Bogen blev udgivet i forbindelse med 25-året for Ellehammers flyveforsøg på den lille ø Lindholm. Der er tale om en bog, der har flyvningen og Elle-hammers egen rolle i den forbindelse i centrum. Allerede i indledningen kaldte

Stort set alt andet, der siden har været skrevet om opfinderen, Ellehammers selvbiografi fra 1931 har været med til

at sætte scenen for, hvordan historien om ham er blevet fortalt. Foto: Danmarks Tekniske Museum

på loftet over Ellehammers Laboratorium i Hellerup. I dag findes det på Danmarks Tekniske Museum. Da der er tale om et omfattende arkivmateriale, hvoraf kun en mindre del var sorteret ved overdragelsen, har det ikke været muligt i forbindelse med arbejdet med denne bog at gennemgå hele arkivmaterialet i detaljer. Der er således stadig masser af oplysninger om Danmarks berømteste opfinder at hente i arkivet.

Med bogen er det tanken at føre læseren med på en rejse gennem det omfattende kildemateriale og, hvor det er muligt, at tilføre ny viden om Ellehammer og hans opfindelser. Derfor er det bevidst valgt at mætte teksten med mange af de faktuelle oplysninger, der er dukket op. I bogens afslutning hæves blikket fra de mange detaljer og historier om enkeltopfindelser, og nogle af de generelle træk ved Ellehammers liv som opfinder fremhæves, ligesom der peges på forskellige teorirammer, som historien om Ellehammer kan tolkes i relation til. Den kan nemlig ikke blot læses som historien om en enkelt spændende opfinder, men også som en mere generel historie om, hvordan nye opfindelser bliver til.

Det er ikke tanken, at bogens afsnit nødvendigvis skal læses i rækkefølge. De enkelte afsnit kan læses alene som selvstændige historier om de enkelte opfindelser. Tilsammen giver de et billede af en alsidig og lang karriere over et bredt emnefelt. I et større perspektiv giver historien om Ellehammer indsigt i, hvordan ikke kun den tekniske løsning, men også hverdags-begivenheder i opfinderens værksted, tilfæl-digheder, personlige relationer, udviklingen af andre opfindelser o.m.a. er med til at afgøre, hvad der bliver til succesfulde opfindelser, og ikke mindst hvordan eftertiden vælger at skrive historien.

Denne bog kunne ikke være blevet til – slet ikke skrevet af en ikke-tekniker som forfatteren – hvis ikke mange mennesker velvilligt havde hjulpet undervejs. Det gælder mennesker med fly- og motorhistorisk indsigt, efterkommere af Ellehammer og Knuth-familierne samt kolleger og frivillige tilknyttet Danmarks Tekniske Museum. En stor tak til alle, der beredvilligt har stillet deres viden til rådighed for projektet.