Teknologihistorie mellem detailorienteret begivenhedshistorie og

Hvor teknologihistorien som beskrevet har sine særlige metodiske udfordringer og formidlingsmæssigt er præget af den populærvidenskabelige tradition, er teknologi-historien teoretisk et uhyre bredt felt spændt ud mellem positivistisk begivenheds-historie og post-teoretiske diskussioner. I de tekster, der udgør denne afhandling, er udgangspunktet vidt forskellige positioner inden for dette felt.

Før jeg begynder at redegøre for teksternes position i det teoretiske felt, er det nok på sin plads at komme med en indrømmelse: Jeg er langt fra ekspert i de teoretiske diskussioner, der pågår i både de faghistoriske miljøer og i teknologihistorien specifikt, for min interesse for teori er primært baseret i en nysgerrighed omkring praksis. Derfor er nedenstående heller ikke nogen udtømmende tour de force gennem forskellige teoretiske positioner inden for teknologihistorien. Det, jeg interesserer mig for, og som går som en rød tråd gennem de arbejder, der er repræsenteret i denne afhandling, er, hvordan teorier bruges i praksis, hvordan de kan åbne op for nye tolkninger af empiri og for, hvad der er relevant empiri i det hele taget. Kort sagt konsekvenserne af valget af analysestrategi frem for de enkelte analysestrategiers teorihistorie og filosofiske implikationer.

Det er med andre ord spændingsfeltet mellem teori og empiri, der er i fokus, og derfor er jeg kun interesseret i teori som noget, jeg kan bruge til at blive klogere på tingenes gøren og vores gøren med tingene med. Det har bl.a. den konsekvens, at jeg har en heuristisk tilgang til teori, at jeg uden blusel kombinerer teoretiske retninger, der har vidt forskellige ontologiske ståsteder, at jeg kan finde på at bruge ordet fakta samtidig med, at jeg er stærkt inspireret af konstruktivistiske tilgange, og at jeg er mere optaget af begreber, som jeg umiddelbart finder brugbare, frem for at forstå komplekse teoretiske konstruktioner som f.eks. Niklas Luhmanns system-teori i deres fulde udfoldelse. Selvom jeg er særligt inspireret af diskussioner om materiel agens, går min interesse ikke på, om ting filosofisk holdbart kan siges at handle, tale, gøre eller noget helt femte,³⁵ men på hvad man kan få ud af at rette et analytisk blik mod tingene.

Da de enkelte teoriretninger er behandlet i de artikler, som denne afhandling udgøres af, er nedenstående for at undgå for mange gentagelser holdt som en relativ kort opsummering af, hvilke teoretiske retninger der er i spil.

35 Mikkel Thelle skelner f.eks. i sin ph.d.-afhandling mellem gøren, der hos ham betegner gensidig påvirkning, og handling, der er knyttet til bevidst intention (Thelle 2013, s.9).

2.6.1. SANDT, FALSK ELLER SCOT’SK

Afhandlingens første tekst, monografien J.C.H. Ellehammer – en historie om at arbejde med opfindelser er som nævnt flere gange skrevet i en positivistisk begivenhedshistorisk tradition, men en teoretisk inspireret bestræbelse på at løfte historien ud over det partikulære ses især i afslutningen, hvor historien om Ellehammer kontekstualiseres og perspektiveres ved at inddrage teoretiske rammer som Joseph Schumpeters teori om iværksætteren (Schumpeter 1934) og Thomas P.

Hughes skelnen mellem konservative og radikale opfindelser (Hughes 1983).

I modsætning til monografien tager artiklen Ellehammer – en dansk helt udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske teknologihistorietradition, der brød igennem i 1980’erne, ikke mindst med udgivelsen af antologien The Social Construction of Technological Systems. New Directions in the Sociology and History of Technology fra 1987 (Bijker et al. 1987), som i 1992 blev fulgt op af Shaping Technology/Building Society: Studies in Sociotechnical Change (Bijker og Law 1992). Det var indsigter fra bøger som Thomas Kuhns The Structure of Scientific Revolutions (Kuhn 1962) og Peter L. Berger og Thomas Luckmanns The Social Construction of Reality (Berger og Luckmann 1966), der nu nåede teknologi-historien. Hermed ville man gøre op med deterministiske tendenser og i stedet lægge vægt på kontingens, ligesom der blev introduceret et syn på teknologi og samfund som et ‘seamless web’ (se f.eks. Hughes 1986; Bijker og Law 1992:201).

Hvor nyt et syn på teknologi, det var, herskede der dog ikke enighed om (se f.eks.

Edgerton 1993).

I antologierne blev der præsenteret flere forskellige socialkonstruktivistiske begrebsapparater. Et af dem var Wiebe E. Bijker og Trevor J. Pinchs The Social Construction of Technology (SCOT), hvis emblematiske case især blev udviklingen af cyklen med vægt på forskellige sociale gruppers indflydelse herpå (Bijker 1997).

I artiklen Ellehammer – en dansk helt bruges SCOT til at åbne op for en fortolkning af Ellehammers flyveforsøg i 1906 som andet end en historie om at komme først eller ej og dermed være helt eller antihelt. Konkret afhænger vurderingen af Ellehammers flyveforsøg bl.a. af, hvordan man tolker begrebet ‘at flyve’. Brugen af SCOT henledte opmærksomheden på, at der var engang, hvor genstanden ‘en flyvemaskine’ ikke var en relativt veldefineret og ‘lukket’³⁶ størrelse, og at også analyser af fejlslagne forsøg på at løse flyvningens problem kan give væsentlige indsigter i, hvordan ny teknologi bliver til. Virker ikke-virker er langt fra en så selv-følgelig modsætning, som vi til daglig tager for givet.

36 Begrebet ’closure’ er et centralt begreb i SCOT. Se f.eks. Bijker 1997:84-88.

2.6.2. STORE SYSTEMER

Et af de andre begrebsapparater, der blev præsenteret i den ovenfor nævnte antologi fra 1987, var Thomas P. Hughes teori om store teknologiske systemer (LTS: Large Technological Systems) udviklet på baggrund af studier af elektricitetens historie (Hughes 1983).³⁷

LTS var hovedinspirationskilde til udstillingen Det ska’ bare virke - under, over og bagved de moderne bekvemmeligheder på Danmarks Tekniske Museum i 2007.

Artiklen, der blev skrevet i forbindelse med udstillingen, introducerer kort teorien, giver en forskningsoversigt over den danske forskning i infrastrukturelle systemer med særlig vægt på brugen af LTS og beretter om, hvordan teorien i udstillingsarbejdet førte til nye perspektiver på gammelkendte historier og f.eks. et større fokus på sammenhænge mellem de infrastrukturelle systemer i forhold til traditionel museal praksis, der typisk behandler de infrastrukturelle systemer individuelt. Den valgte teoretiske ramme førte bl.a. til, at der blev sat spot på de bagvedliggende kampe, diskussioner og valg, der ofte glemmes, når store systemer først eksisterer og på, hvordan systemer ikke kun er ‘problemløsere’, men også generer nye behov og problemer.

2.6.3. TEORIEN I CENTRUM

SCOT og LTS er begge gængse teorier inden for teknologihistorie udviklet på baggrund af et eller få empiriske studier, og deres nuancerede begrebsapparater kan være vanskelige at overføre til andre empiriske felter. Jeg har da også brugt begge teorier traditionelt i henholdsvis en analyse af skabelsen af en ny teknologi og i analysen af infrastrukturelle systemer. I artiklen Teknologi som forskelle. Et bud på en teoretisk ramme til brug for studier af teknologi og ledelse har jeg derimod analysestrategisk bevæget mig væk fra kendt teknologihistorisk terræn og kombineret inspiration fra sociologen Niklas Luhmann, der kun i lille grad beskæftiger sig med teknologi, og som ikke er gængs teoretisk inspirationskilde i teknologihistorien, og aktør-netværk-teori, som derimod er meget brugt, og som også stak sit hoved frem i de nævnte antologier fra 1987 og 1992 med forfattere som Bruno Latour, John Law og Michel Callon.

Hvor SCOT på mange måder var et overgangsfænomen, og hvor LTS er stærkt bundet til studiet af infrastrukturelle systemer, er ANT og videreudviklinger deraf i dag anvendt særdeles bredt, og det er også den tilgang, jeg selv er vendt tilbage til

37 LTS er en af de teorier, der fortsat inspirerer til spændende forskningsprojekter, og f.eks. er LTS en blandt flere teoretiske inspirationskilder til Mikkel Thelles ph.d.-afhandling om Københavns Rådhusplads (Thelle 2013).

flest gange. Mit eget fokus på ting er f.eks. meget inspireret af ANT’s inddragelse af non-humane aktører og skarpe blik for det materielles ‘gøren’.

Artiklen om teknologi som forskelle blev til på baggrund af en irritation over det manglende eller i bedste fald begrænsede blik for teknologi, som præger gængs ledelseslitteratur og -forskning. Dermed er den også et forsøg på at bringe indsigter fra teknologihistorien og et blik for det materielle videre til et forskningsfelt, der ikke har tradition for at opfatte ting som andet end neutrale redskaber, jf. omtalen af kanal-tilgangen.

2.6.4. BRUGERNE I CENTRUM

En udløber af de konstruktivistiske tilgange til teknologihistorien, der ikke mindst gennem de nævnte antologier blev dominerende fra 1980’erne, var et øget fokus på brugernes betydning for teknologiudvikling, og på hvad brugerne gør med teknologien. Brugerne blev til aktive deltagere frem for passive modtagere af teknologi. I antologien fra 1987 skrev Ruth Cowan om ”the consumption junction”

(Cowan 1987), hvormed hun mener det tidspunkt og sted, hvor forbrugerne træffer valget mellem konkurrerende teknologier, mens Madeleine Akrich i 1992-antologien (Akrich 1992) introducerede det semiotisk inspirerede script-begreb, der sætter spot på mødet mellem den forestillede og den virkelige bruger. Siden blev brugervinklen fulgt op og videreudviklet i antologien How Users Matter. The Co-construction of Users and Technology (Oudshoorn og Pinch 2003), der netop nu er ved at få en opfølger under arbejdstitlen How users matter between democratized technology and creative capitalism.³⁸

I Danmark er brugerperspektivet f.eks. dyrket af Michael Wagner, der har studeret bilismen og bilen som fritidskøretøj (Wagner 2012a). Han har arbejdet med begrebet ”the mediation junction” (Wagner og Bruhéze 2012), der er en videreudvikling af Cowans begreb, men inddrager flere aktørtyper, ikke mindst forbruger- og interesseorganisationer. Andre, der i Danmark har haft fokus på brug og brugere, er f.eks. Bodil Olesen og Jytte Thorndal i Da danske hjem blev elektriske 1900-2000 (Olesen og Thorndal 2004) og Birgitte Wistoft i den Bourdieu-inspirerede bog Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920 (Wistoft 2007). I denne afhandling er der derimod ingen artikler, der tager udgangspunkt i en mere eller mindre rendyrket brugervinkel.

38 Opfølgeren skal redigeres af Sampsa Hyysalo, Torben Elgaard Jensen og Nelly Oudshoorn (se http://www.dasts.dk/?p=2346 den 14. oktober 2013).

2.6.5. FRA BRUGERE TIL TEKNOLOGI-I-BRUG

En ting er at studere brugere, noget andet, men selvfølgelig nært beslægtet, er at studere teknologi i brug. Denne tilgang er central i artiklen Et nyt ‘kommuni-kationslandskab’ – nye teknologier i brug på kontoret. Selv om den engelske teknologihistoriker David Edgerton har været en skarp kritiker af de forskellige konstruktivistiske tilgange til teknologihistorien, herunder aktør-netværk-teorien (Edgerton 1993; Edgerton 2010), lå der en kombination af inspiration fra ANT og Edgertons ønske om et fokus på brugen af prosaiske teknologier til grund for artiklen.

Den indgik i et temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv med fokus på aktør-netværk-teori og den analyserer og diskuterer interviewundersøgelsens resultater ved hjælp af klassiske ANT-begreber som ‘obligatoriske passagesteder’ og ‘inskrip-tionsapparater’ samt Bruno Latours pointer om non-humane aktører. Som en konsekvens af min praksis-orienterede tilgang til teori bruges der derimod ikke krudt på at diskutere de mange positioner, som findes inden for ANT og post-ANT og alt det, der sker i det særdeles levende STS-miljø.³⁹

Projektet om kontorteknologi illustrerede, at det at flytte fokus fra innovation til teknologier i brug medførte et skift af ’hovedperson’. Det førte til, at rettebåndet groft sagt kom i centrum af historien frem for computeren. Dermed blev der åbnet op for en uforudsigelighed i bestemmelsen af ‘hovedpersonen’, som ikke er til stede, når der tages udgangspunkt i teknologihistoriens ‘usual suspects’.