Tema og problemstillinger
Tørring Gymnasium har en stor andel af elever, der kommer fra gymnasiefremmede miljøer. I den klasse, man arbejdede med i udviklingsprojektet, havde langt den overvejende del af alle elevers forældre ikke nogen gymnasial uddannelse.
Man mente blandt projektlærerne, at hvis man kunne tilbyde disse elever mere ’hands-on’, mere elevaktiverende arbejdsformer og mere anvend-elsesorientering, kunne man fremme deres læringslyst og udvikle deres gymnasiale studiekompetencer. Projektets idé var at samarbejde med Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet og med Moesgaard Museum om at give eleverne indsigt i antropologiske arbejdsformer. Disse arbejdsformer gør det muligt at anvende mange af de gymnasiale fag ’ude i verden’. Man kan i denne sammenhæng sige at antropologisk metode er en speciel studiekompetence, der faktisk indbefatter mange af de mere traditionelle studiekompetencer.
Dertil kom, at den antropologiske tilgang var en mulighed for at lave et integreret fagsamarbejde. I det pågældende tilfælde mellem spansk, oldtidskundskab, religion, dansk og naturgeografi. Forsøgsklassen var den tresproglige internationale studieretning på Tørring Gymnasium og forsøget har strakt sig over alle klassens tre år på stx.
Hovedpointer og resultater
Der blev flere gange gennem forløbet afholdt antropologiske kurser for klassens elever. Det drejede sig om etnografiske metoder, så som feltarbejde, interviewteknik, observationsformer og billedbrug. Det var både mere gængse former som interview og observation og mindre almindelige former som brug af genstande og af film og foto. Der var både kurser på skolen og heldagskurser på Moesgaard. Efterfølgende blev der fulgt op på dette ved, at eleverne ’var i felten’ og lavede etnografiske og geografiske studier både i det lokale nærområde og i Marokko.
Eleverne opdagede, at det var nødvendigt, når man skal lave undersøgelser i felten, at kende til sprog, kortbrug og korttegning, at kende til økonomiske og erhvervsmæssige forhold, til historie, kildetolkning og meget andet. Videre blev eleverne undervist i hvordan de kan bruge visuelle medier i deres formidling af resultater.
Eleverne blev endvidere gennem UNESCOS Boliviakasse gjort bekendte med genstandsbeskrivelser og udstillingsprincipper. Senere arbejdede klassen sammen med en 3. g fra et andet gymnasium med at lave en
’Danmarkssamling’ i form af deres egen UNESCO-kasse og præsentation af indholdet. Denne kasse skulle rent konkret bruges af museet i andre dele
af verden til at oplyse om Danmark. Eleverne skrev baggrundstekster til genstandene. Fagene spansk, religion, dansk og oldtidskundskab arbejdede sammen.
I spansk blev processkrivning kombineret med inddragelse af kulturelle og antropologiske aspekter i et arbejde om bolivianske kvinder som alternativ spansk aflevering. Undervejs blev eleverne stillet over for konkrete opgaver (f.eks. valg af genre og inddragelse af bestemte temaer), som de gennem en måneds tid arbejdede med i timerne og integrerede i en tekst, som blev skrevet sammen i grupper à fire. Til sidst i forløbet skulle hver enkelt elev ”give historierne et personligt præg, enten ved at omskrive hele historien til 1. person ental, eller tilføje enkelte unikke detaljer, som andre ikke havde skrevet om, og til sidst blev opgaven afleveret som individuel opgave”.
Angående resultaterne skriver man i rapporten:
”Det er lærernes klare opfattelse, at arbejdet med feltarbejde har styrket læringen i fagene. Eleverne har gennem en konkret anvendelse af fagenes faglighed fået et større fagligt udbytte. Vi mener at kunne se, hvordan sproganvendelse f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af baggrundstekster til UNESCO-kasserne har motiveret eleverne til en mere præcis sprogtilegnelse. Når ens produkt skal anvendes i en konkret sammenhæng og ikke ”kun” i form af en aflevering, skærpes kravene til eleverne, både udefra og ud fra elevernes egne ambitioner.
Helt konkret er klassens karaktergennemsnit i terminskaraktererne i efteråret i 3.g på 6,8, hvilket er ca. 0,4 – 0,5 højere en tidligere årgange med tilsvarende studieretning. Det er naturligvis et relativt spinkelt grundlag at drage konklusion på, idet klassen jo kunne have været dygtig også uden dette forsøg, men det er et iøjnefaldende højere karakterniveau. Det er vores klare fornemmelse, at klassens endelige eksamensgennemsnit til studentereksamen vil ligge på den gode side af 7.” (s. 2)
Overordnede og fremadrettede perspektiver
Rapporten understreger, at hvis de mange elever fra gymnasiefremmede miljøer
”…skal kunne forstå og se meningen med den uddannelse, der er grundlaget i gymnasiet, skal fagene enkeltvis og i fælleskab have en større konkret forankring i den virkelighed, elever kender. Der skal etableres en mere direkte linje mellem det, som de lærer i gymnasiet og det, som de kan se, kan anvendes i ”den virkelige verden”. Denne konkrete kobling mellem fag og dagligdag, uden at det fagenes akademiske niveauer udvandes, er målet med at inddrage feltarbejdet
som arbejdsform såvel særfagligt som fællesfagligt… Fagenes anvendelighed kommer i spil i en konkret kontekst, hvilket tydeligt viser forskellen på at lære et fag og det at kunne bruge et fag. Man kan inddrage mange fag (tværfaglighed)...Det er en læringsmæssig gevinst og personlig tilfredsstillelse ved at afprøve tillærte færdigheder…” (s. 8 - 9)
Man kunne tilføje, at det omvendt kræver stor opmærksomhed på, hvordan man ved siden af de antropologiske kompetencer kan få tid til at nå de almindelige faglige og studiemæssige kompetencer i de gymnasiale fag.
Måske lægger projektet i Tørring op til, om man kunne udnytte AT-forløbene på andre måder f.eks. bruge AT-AT-forløbene til at lære nye fagområder at kende gerne i samarbejde med andre institutioner. Dette vil ikke mindst være til nytte for de gymnasiefremmede, men også for mange andre elever. I det mindste giver forløbet overbevisende eksempler på tværfagligt arbejde, hvor eksempelvis genstandsbeskrivelsen fra Oldtids-kundskab bruge i arbejdet med landekasserne.