Tema og problemstillinger
Projektet var rettet mod hf. Man ønskede at gøre noget ved de problemer, man oplevede i tilknytning til et øget optag på hf, men man ønskede også at gøre noget ved det problem, at en del lærere ikke var så glade for at undervise på hf. På baggrund af en pædagogisk dag nedsatte man en arbejdsgruppe med bred faglig sammensætning, som skulle formulere et projekt for et par forsøgsklasser. Lærerrepræsentationen skulle sikre medejerskab, men pga. kort ansøgningsfrist blev ansøgningen til Ministeriets puljemidler skrevet af ledelsen alene.
Projektet koncentrerede sig i forhold til eleverne om flg. indholdselementer og milepæle:
”Mindst to forløb skal arbejde med
niveaudeling/undervisningsdifferentiering på tværs af de to forsøgsklasser
Mindst to forløb i 1. semester skal afsluttes med en prøvelignende aktivitet.
Mindst to forløb skal være anvendelsesorienterede.
Mindst to forløb skal faciliteres ved inddragelse af sociale medier (Web2.0).” (s. 7)
Målet var at levere bedre undervisning og skabe en velfungerende hverdag for eleverne.
Skolens hf-elever kommer for manges vedkommende fra gymnasiefremmede miljøer. Rapporten har skemaer og opgørelser angående dette. I bilagene ligger samtlige spørgeskemaer fra flere runder.
Fire klasser blev oprindeligt udnævnt som forsøgsklasser. Det ændredes efterfølgende til to, således at en klasse blev sammensat med hensyn til alder (samle de ældste), en klasse med skelen til elevernes grundskolekarakterer (de højeste samles), og de resterende elever samles i to forsøgsklasser. I forsøget fokuserede de involverede fag på forskellige elementer, som skulle forbedre undervisning og miljøet i hf-klasserne.
Snævert samarbejde didaktisk og læringsmæssigt mellem dansk og engelsk. Der undervises på samme tid på fire forskellige niveauer og hold. Samarbejdet fordrer, at de to dansklærere og de to engelsklærere kan være til stede i samme modul, og at de har fire lokaler. De to dansk- og engelskhold deles op i to mindre hold. Dansk og engelsk arbejder med fælles grammatikforløb.
Idræt arbejder anvendelsesorienteret med fx politikskolens optagelsesprøve og med livrederprøven.
Matematik arbejder med 1) tolærerordning når der regnes opgaver 2) ritualiseret test i hver time for at teste på om stoffet fra forrige time hænger fast. Matematiklærerne har også størst succes, når den virkelighed, eleverne kender, inddrages i undervisningen.
I NF arbejdedes der i biologidelen med Google Docs, hvor kursisternes skriftlige produkter i timerne bliver integreret i undervisningen på den interaktive tavle.
I den ene forsøgsklasse har alle kursisterne mediefag. Så i efteråret gik mediefag, engelsk og dansk sammen for at lave et miniprojekt, hvor mediefag hjalp de to andre fag med at producere videoer. (s. 8 )
Hovedpointer og fremadrettede resultater Man udtrykker resultaterne således i rapporten:
”Vil man niveaudele på tværs af hold ved fx at samle stærke kursister på et hold og mindre stærke på et andet hold, så bør niveaudelingen ske allerede ved skoleårets start gennem en screening.
Der er en klar læringsmæssig fordel, når man opdeler det enkelte hold i to mindre hold eller, når man har to lærere på samme hold.
I det hele taget udtaler både lærere og elever tilfredshed, når holdene af den ene eller anden årsag er små […]
Der er […] en tendens til, at det mest er de direkte af logistikken berørte fag (dansk, engelsk og matematik) som har et øget fagligt udbytte. De øvrige fag tvinges ikke direkte til nytænkning af praksis.
Teamet omkring forsøgsklasserne er udfordret, for der er i for sig kun to stamklassefag, NF og idræt. Der læses på blandede hold i de øvrige fag og KS starter først i 2hf. Vi har i stedet arbejdet med storteam omkring de to forsøgsklasser…
Man bør nok overveje, hvor mange elever der kan gå ind og ud af en forsøgsklasse. Der var nok for meget svingdør over især den ene af vore forsøgsklasser…
Eleverne udtaler i interviews, at de har størst engagement og motivation, når fagene hiver virkeligheden ind i undervisningen […] Anvendelsesorienteret undervisning virker. WEB 2.0, Google Docs er et godt redskab til at integrere den skriftlige dimension med den mundtlige dimension i den enkelte lektion.
Det er vigtigt, at de lærere der går ind i de to klasser, hvor vi har samlet kursister med de formodet største udfordringer, har motivation til at håndtere udfordringerne…
De to klasser som ikke har været omfattet direkte af forsøgene, de ældre, og de formodet fagligt stærkeste har fungeret bedre end vi ellers historisk har set det. Der er således både fordele og ulemper ved at samle kursister med fælles behov og interesser i samme klasser.”(s. 9-10)
Vanskeligheder
Rapporten understreger en række forskellige vanskeligheder ved afvik-lingen af udviklingsprojektet. En stor del af disse har med de organisa-toriske betingelser for forsøget at gøre: jobskifte hos lærerne, at få timefagfordelingen til at gå op, nye elever i forsøgsklasserne, lærere, der ikke tages med på råd ved fx elevflytninger. Nogle af disse betingelser har betydet, at der har været dårlig ’gruppedynamik’ i klasserne, lærere, der som man siger det, ”tydeligvis stadig [er] meget optaget af fag” (s. 6) – måske fordi de var mindre engageret i forsøgets ideer. Hertil kommer almindelig travlhed i hverdagen.
Det nævnte understreger betydningen af, at et udviklingsprojekt får optimale betingelser fra begyndelse til ende, og at alle deltagere mere eller mindre trækker på samme hammel.
I forhold til de pædagogiske tiltag er der overvejende positive erfaringer med at organisere undervisningen i mindre hold, at koordinere på tværs af fag (især dansk og engelsk), og ikke mindst at tænke en anvendelsesorientering ind i undervisningen. Udfordringerne knytter sig til at det på hf kan være svært at koordinere, fordi der er få stamklassefag, og en egentlig teamorganisering omkring klassen med fælles pædagogiske principper har vanskeligere betingelser. Endelig peger dette forløb på, hvor stor betydning det sociale klima i klassen har for gennemførelsen af fagligt udbytterig undervisning.
Bilagsmaterialet består af samtlige spørgeskemaer, som har været anvendt i projektet for at undersøge elevernes baggrund og deres oplevelser af undervisning og skoleliv. Materialet er meget grundigt og kan direkte anvendes af andre.