Systematisk vigtig finansiel Institut (SIFI)

58

59

Om hurtigheden skyldes Danske Banks alvorlige situation, eller om det var fordi at alle i den finansielle sektor havde det svært, er svært at finde svar på. Men som tidligere nævnt, var bankpakke 1, med til at rede en ”run” på Danske Bank i Irland.

En konkurs af Danske Bank, ville have så alvorlige konsekvenser for det danske samfund og den finansielle stabilitet i Danmark, at en konkurs for så hvidt muligt skal undgås. Danske Banks balance udgør 55,6% af den samlede bankbalance i Danmark, og den samlede balance for kreditinstitutterne udgør 435% af det danske BNP¹²⁹, svarende til en balance på 4.378 milliarder kr.

7.3.1 Rapporten over SIFIer

Det nedsatte udvalg¹³⁰ har i deres rapport fra den 11 marts 2013, givet deres anbefaling på hvilke finansielle institutter, som de mener kan betegnes som systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark.

Rapporten er som sagt en anbefaling og er endnu ikke vedtaget, men en vedtagelse forventes at ske i april 2013.

Udvælgelse af de danske SIFIer, skal være med til at sikre og opretholde en finansiel stabilitet i Danmark, og være med til at skabe den fornødne tillid til den finansielle sektor. Dette sker bland andet via denne udvælgelse af SIFIer, samt en beredskabsplan for SIFIerne, hvis de skulle komme i vanskeligheder.

Udvalget har udpeget seks finansielle institutter i samarbejde med Finanstilsynet, som alle vurderes som værende SIFIer i Danmark. Til baggrund for udvælgelsen, opfylder alle seks banker de opstillede kriterier, som udvalget har fastsat i forbindelse med kategoriseringen af et SIFI institut. Der er opstillet tre kriterier, hvoraf bare et af dem skal være opfyldt, for at et institut bliver kategoriseret som værende et SIFI.

Kriterierne tager udgangspunkt i det enkelte instituts samlede balance i forhold det danske BNP, samt på instituttets samlede ind- og udlån i forhold til sektorens samlede ind- og udlån. Kriterierne for balancen, er at hvis den er lig eller over 10% af det danske BNP, vil instituttet bliver betegnet som et SIFI. For ind- og udlån er grænsen sat til 5%, hvilket betyder at hvis instituttets samlede indlån er lig eller svare til mere end den samlede sektors indlån, vil instituttet blive betragtet som et SIFI.

129 Rapport: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark. København den 11. Marts 2013

130 Udvalget består af: Michael Møller (professor ved CBS), Jesper Lau Hansen (professor Københavns Universitet), Niels Tørslev (adm. direktør Letpension), Signe Krogstrup (vicedirektør i centralbanken i Schweiz), Jens Lundager (vicedirektør Danmarks Nationalbank), Kristian Vie Madsen (vicedirektør Finanstilsynet), Louise Mogensen (kontorchef Erhvervs- og Vækstministeriet) og Niels Kleis Frederiksen (Kontorchef Finansministeriet)

60

De seks institutter som udvalget har udpeget er: Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank. Alle seks opfylder et eller flere af de ovennævnte kriterier. Figur 24, giver et overblik over de seks institutter, samt kriterier de opfylder, for at blive betegnet som SIFI i Danmark. Disse kriterier er markeret med fed skrift.

Figur 24: Danske penge- og realkreditinstitutter der opfylder de kvantitative kriterier for identifikation som SIFI, Koncernniveau, juni2012¹³¹

Yderligere kan der være enkelte institutter, som trods manglende opfyldelse af kriterierne, kan blive betragtet som SIFI i Danmark. Dette kunne bl.a. være et institut som har store markedsandele indenfor en specifikt sektor, og som ville være svært at overtage for et andet institut, i tilfælde af en konkurs. Udvalget opfordrer bl.a. Det Systemiske Risikoråd, til at overveje at henstille, at DLR Kredit udpeges på baggrund af deres store eksponering indenfor udlån til landbruget¹³².

7.3.2 Øget krav til SIFIer

At de seks finansielle SIFIer i Danmark, for rakt et sikkerhedsnet ud under sig, stiller øget krav til de enkelte institutter. I rapporten ligger udvalget op til, at der skal være: Øget kapitalkrav, øget tilsyn, krav til selskabsledelse samt øgede beføjelser til tilsynsmyndighederne. Kravene skal være med til at sikre/forbygge en eventuel konkurs i et SIFI institut.

Det anbefales at kapitalkravet stiger differentieret med 1-3,5% af de risikovægtede poster, samt at det kan stige til 4% eller højere, ved en øget systemiskhed. Dette skal forstås således, at de mest systemiske institutter tillægges højere krav. Til grund for dette, argumenterer udvalget, at risici stiger mere proportionalt jo mere systemisk et institut er.

131 Rapport over systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og Krisehåndtering – side 8 132Rapport over systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og Krisehåndtering

61

Yderligere stilles der krav om en krisehåndteringsbuffer på 5%, af de risikovægtede poster bestående af gældsinstrumenter, der kan konverteres til egentlig kernekapital eller nedskrives, hvis instituttet overgår til en krisehåndtering. Dette resulterer i et samlet kapitalkrav på 15,5%, for de mest systemiske institutter plus søjle II kravet, som er det individuelle krav. For de mindre systemiske institutter, vil kapitalkrav ligge på ca.13%, svarende til Basel III kravet. Disse nye kapitalkrav må betragtes som værende væsentlig højere, end det nuværende krav på 8%. Solvenskravet på 8% fastholdes for ikke SIFIer, hvilket fortsat betyder at ved brud på de 8%, medfører en afvikling af instituttet. Grænsen for afvikling eller krisehåndtering differentieres yderlige for SIFIer. Allerede ved brud på 10,125% af kapitalkravet, vil krisehåndteringen blive iværksat. Krisehåndteringens plan er udarbejdet af instituttet selv, og er blevet godkendte af Finanstilsynet.

I figur 25 er kapitalkravet samt overgangen til afvikling eller krisehåndtering for danske SIFIer og ikke-SIFIer illustreret.

Figur 25: Overgang til afvikling eller krisehåndtering for danske SIFIer og ikke-SIFIer. Kilde¹³³

De øgede kapitalkrav til SIFI institutterne, kan have alvorlige konsekvenser for konkurrenceevnen, da institutterne er nødsaget til at lægge ekstra kapital til side, mens ikke SIFIer fortsat kan agere i markedet på uændret vilkår. Prisen for den øgede kapital, vil med stor sandsynlighed blive lagt ud til forbrugerne, via højere marginaler, gebyrer osv. Omvendt kan SIFI klassificeringen også medføre at institutterne, kan fonde sig billigere i markedet end ikke SIFIer, da kreditorerne vurdere sandsynligheden for fail lavere end ved ikke SIFIer. Yderligere kan det forventes at den enkelte borger eller erhvervsvirksomhed, søger mod et SIFI institut i stedet for et ikke SIFI, da man sikre sig eller virksomheden mod en evt. finansiel konkurs.

133 Rapport Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering – side 14

62

Den tidligere økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler til Børsen Finans, at udvælgelsen af SIFI institutter, samt de skærpede krav som kan blive pålagt, kan risikere at bremse væksten, hvis de danske banker ikke længere kan låne penge ud til erhvervslivet¹³⁴.

Det er kun tiden, som kan vise om konkurrence situationen mellem SIFIer og ikke SIFIer, fremadrettet vil være intakt.

7.3.3 Analyse af økonomernes synspunkter på SIFI regulering

Der findes mange forskellige teorier fra mindre og større økonomer gennem tiderne, på hvordan den finansielle sektor skal, eller ikke skal reguleres. Indførelse af SIFI betegnelsen og dermed en kategorisering af et finansielt institut som er ”too big to fail”, finder mange økonomer som en dårlig ide.

En af disse, er den amerikanske økonom Anna Schwarz¹³⁵, hvis holdning er at centralbanker kun skal yde

”lender of last resort”, når der er tale om virkelige finansielle kriser¹³⁶, hvor pengemængden pludselig falder voldsomt, eller med en general bankpanik/systemisk krise.

”Lender of last resort” og indførelsen af SIFI institutter, har det med hinanden at gøre, at SIFI institutterne i gode og dårlige tider, vil være bevidste om at have en ”lender of last resort”. Dette vil jf. Schwarz og ud fra historien kunne resultere i, at vi kan risikere, at institutter bliver mere risikovillige, da der bliver holdt en hånd under dem. Institutterne får en ”moral hazard” tankegang, hvilket kan være katastrofalt for samfundet, det enkelte institut og samtidig konkurrenceforvridende.

Schwarz teori har historisk set vist sig at holde vand, men teorien vil ikke kunne stå alene. Ved indførelsen af SIFI institutter, vil der blive stillet store krav til de tilsynsførende institutioner, for at risikoen for ”moral hazard” holdes på et ikke eksisterende niveau. Udvalget bag SIFIerne, har i deres rapport lagt op til en øget kontrol af de finansielle SIFI institutter, en kontrol som bliver lagt op til at skulle foretages af Finanstilsynet.