Reguleringer fra Finanstilsynet

Vi har tidlige nævnt hvordan Finanstilsynet har været involveret i flere redninger af finansielle virksomheder i Danmark. Nogen redninger er lykkedes bedre end andre. Et af de gentagende augmenter i forbindelse med redninger af de finansielle virksomheder, har været, at Finanstilsynet har manglet den nødvendige magt til at gribe ind tidligere i processen og ikke når skibet allerede ligger under vand. Dette

54

blev man specielt opmærksom på under krisen i starten af 90’erne, hvor de stort set fungerede som tilsyn og rådgivningsvirksomhed for de nødlidende pengeinstitutter.

Finanstilsynet er ikke alene en kontrollerende enhed, som er vagthund for den finansielle sektor i Danmark.

Finanstilsynet arbejder under tre hovedområder som er tilsynsvirksomhed, lovgivningsarbejde og information. Hovedopgaven er, at de skal føre tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark, om virksomhederne eksempelvis har tilstrækkelig kapital i forhold til de risici de påtager sig.

Yderligere kontrollerer Finanstilsynet også de finansielle virksomheder, om de overholder loven om finansiel virksomhed, hvilket bl.a. sker via tilsyn med virksomhedens regnskaber.

Udover dette er Finanstilsynet også medvirkende til udformning af den finansielle lovgivning og udsteder bekendtgørelser på det finansielle område.

Oven på den seneste finansielle krise, har Finanstilsynet løbende udmeldt nye reguleringer af den finansielle sektor vi deres ”Strategi planer”. Den første strategi kom i 2009 og gik under navnet Strategi 2011 ”Tilsyn med kant” og havde 27 initiativer til, at forbedre den danske finansielle stabilitet. De væsentligste punkter var:

Offensiv tilsynsarbejde¹¹⁴:

Kritisk vurdering af holdbarheden af virksomhedernes forretningsmodeller, med særlig fokus på risikoområderne.

Nye reguleringer, der skal gøre det muligt for Finanstilsynet at gribe ind tidligere i en virksomhed, der kører med en høj risikoprofil, eller afsætte ledelsen i en finansiel virksomhed der drives uansvarligt.

I juni 2010 lancerede Finanstilsynet Tilsynsdiamanten, som skulle være indfaset i den finansielle sektor ultimo 2012¹¹⁵. Tilsynsdiamanten fastlægger en række grænseværdier for særlige risikoområder, hvor det finansielle institut som udgangspunkt bør ligge inden for. I figur 22 er tilsynsdiamanten illustreret .

114 Finanstilsynet: Strategi 2011 ”Tilsyn med Kant” 2009

115 http://www.finanstilsynet.dk/da/temaer/~/media/nyhedscenter/2010/tilsynsdiamanten.ashx

55

Figur 22: Tilsynsdiamanten med dens grænseværdier. Kilde¹¹⁶

Hvis et pengeinstitut skulle overgå grænse værdierne, vil det enkelte pengeinstitut komme i dialog med Finanstilsynet jf. tilsynsstigen som ses nedenfor i figur 23.

Figur 23. kilde¹¹⁷

Indførelsen af tilsynsdiamanten samt værdierne er løbende blevet reguleret. Den illustrerede tilsynsdiamant i figur 22 blev gældende fra januar 2013.

I oktober 2012 lancerede Finanstilsynet Strategi 2015, som er en opfølgning til den tidligere ”tilsyn med kant”. Strategien indeholder 18 nye initiativer som forsat skal sikre finansiel stabilitet i Danmark. Strategi 2015 bæger præg af, at Finanstilsynet er blevet opmærksomme på den manglende kompetence i den finansielle sektors bestyrelser. Strategien skal sikre, at bestyrelserne kommer mere på banen i det daglige, hvilket indebærer at deres kompetencer styrkes. Ydermere præcisere Finanstilsynet, at det er den enkelte ledelses ansvar, at den finansielle virksomhed forbliver sund, med andre ord ”fit and proper”. Dette ansvar

116 Finanstilsynet – Vejledning om Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

117 Finanstilsynet – Vejledning om Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter 1 •Skærpet overvågning og overvågning af risikooplysninger 2 •Redegørelse, undersøgelse og /eller § 349 redegørelse 3 •§ 350 - påbud

56

skal bestyrelsen og direktionen tage, men skal samtidig drives hele vejen ned i den enkelte organisation, for at undgå eller begrænse fremtidige problemer.

Den mere styrkede bestyrelse sikres via Finanstilsynets krav til den samlede viden og erfaring i finansielle bestyrelser, som blev fremlagt i juli 2012. Det grundlæggende er, at kravene til bestyrelsen stiger i takt med forretningsmodellens kompleksitet.

Finanstilsynet stiller bl.a. krav til, at der mindst er et medlem af bestyrelsen, som tidligere har haft ledelseserfaring fra en anden relevant finansiel virksomhed. Det kunne eksempelvis være administrerende direktør, vicedirektør eller kreditchef¹¹⁸.

Udmeldingen fra Finanstilsynet, har medvirket til at den finansielle sektor, i gennem de seneste år har forsøgt at tilpasse deres bestyrelse, så den lever op til kravene. I en redegørelse fra Finanstilsynet fremgår det, at syv ud af landets 15 største banker endnu ikke lever op til de nye skærpede krav¹¹⁹.

Finanstilsynet ønsker ikke at oplyse hvilke institutter der drejer sig om, men vil blive tydeliggjort, når generalforsamlingerne finder sted i foråret.

Ulrik Nødgaard¹²⁰ har den 21 februar 2013 udtalt følgende til Børsen¹²¹:

Som det ser ud nu, vil en lang række bestyrelser foretage justeringer i personsammensætningen, som generelt vil styrke det strategiske overblik og styrke bestyrelsernes evne til at udfordre direktørerne”

Ved Danske Bank generalforsamling blev der tilført tre nye bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen¹²². Kendetegnet ved dem alle, er store erfaring indenfor erhvervslivet. En af dem skiller sig ud fra de andre. Det drejer sig om Carol Sergeamt, i hendes CV¹²³ på bankens hjemmeside bliver der gjort ekstra meget ud af, at hun har stor finansiel ledelseserfaring på højt niveau i Sverige. Er dette en tilfældighed eller havde Danske Bank behov sådanne en kompetence.

En af de banker som muligvis ikke lever op til Finanstilsynets skærpede krav, er Jyske Bank. Dette er min egen antagelse, ud fra en analyse af bestyrelsens sammensætning på bankens hjemmeside. Bestyrelsen

118 http://www.finanstilsynet.dk/da/Nyhedscenter/Pressemeddelelser/2012/Finanstilsynet-klar-med-nye-krav-til-bestyrelser.aspx

119 Børsen den 21 februar 2013 – Finanstilsynet dumper hver anden bankbestyrelse – af Simon Kirketerp

120 Direktør i Finanstilsynet

121 Børsen den 21 februar 2012 – Finanstilsynet dumper hver anden bankbestyrelse – af Simon Kirketerp

122 http://www.danskebank.com/da-dk/om-os/ledelse/bestyrelse/Pages/Bestyrelse.aspx

123 http://danskebank.com/da-dk/om-os/ledelse/Pages/CGCVforCarolSergeant.aspx

57

mangler i den grad kompetencer på kreditområdet, samtidig med at den ikke indeholder minimum et medlem som besidder høj finansiel ledelsesmæssig erfaring fra en anden finansiel virksomhed¹²⁴.

Kravet til den forstærkede bestyrelse i de danske finansielle virksomheder, kan være svært at efterleve 100%, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt. Men et krav om at alle bestyrelser i finansielle virksomheder, som minimum skal indeholde et bestyrelsesmedlem med høj ledelseserfaringen inden for den finansielle sektor, er et stort krav. Danmark har som nævnt 100 pengeinstitutter, med tilhørende bestyrelser. Godt nok har vi mange dygtige og erfarende ledere, som besidder de efterspurgte kompetencer, men har vi 100 personer? eller kan flere af disse personer tage flere bestyrelsesposter uden at det går udover kvaliteten i deres arbejde i den enkelte bestyrelse? Hvis det går ud over kvaliteten vil det ikke længere have den ønskede effekt, at have denne kompetence sidende.

Senest har EU stillet krav til hvor mange bestyrelsesposter man må besidde, hvis man allerede besidder en bestyrelsespost i en bank¹²⁵. Kravet for EU medfører, at et bestyrelsesmedlem alene kan besidde 4 bestyrelsesposter. Hvis personen samtidig har en direktionspost, vil personen alene kunne besidde 2 bestyrelsesposter.

De nye krav fra EU vil resultere i, at flere at de mest erfarende og kompetente erhvervsfolk må reducere deres antal af bestyrelses poster væsentligt. Det drejer sig bl.a. om; Niels B. Christiansen (Direktør, Danfoss A/S), Tom Knutzen (Direktør, Jungbunzlauer), Ole Andersen (bl.a. formand Danske Bank A/S) og Torben Nielsen (tidl. Nationalbank Direktør).

Lovforlaget vil være med til at gøre det endnu mere vanskeligt, at få besat bestyrelsesposterne med kompetente bestyrelsesmedlemmer¹²⁶.

Det er en hårdfin balance at skelne mellem hvor mange bestyrelsesposter en person kan besidde. Nogen personen vil kunne klare få poster, mens andre vil kunne klare et større antal, uden at det går udover kvaliteten af arbejdet. EU har valgt en grænse på 4/2 bestyrelsesposter, om dette er gennemsnitsgrænsen for hvad et bestyrelsesmedlem kan klare er svært at sige.

124 Denne betragtning er lavet den 28. Marts 2013 – se bilag for bestyrelsen for Jyske Bank på den pågældende dag.

125 Berlingske Business, mandag den 29 April 2013 – EU trækker kasketterne af bestyrelseskongerne (Sixhøj, Mads &

Nyholm, Peter)

126 jf. Birgitte Bundgaard Madsen, Kontorchef i Finansrådet – udtalelse til Berlingske Business den 29. April

58