BASEL III

45

minimumskravet på de 8%, er det dog ikke et krav at dette bliver offentliggjort, ligesom det heller ikke er tilfældet for instituttets solvensbehov.

7.1.2.4 Mangler og svagheder ved Basel II

De mangler og svagheder som der er ved Basel II, er først for alvor kommet til udtryk efter den seneste finansielle krise. Det har først her været muligt, at konstatere hvilke uhensigtsmæssigheder og mangler der har været forbundet med Basel II.

Kravet til kapital har vi gennem vores eksempel vist, at dette kan variere væsentligt, om vi bruger standard-metoden eller IRB-standard-metoden. Ved den avancerede IRB-metode, er det op til pengeinstituttet selv, at vurdere risikoen ud fra deres egene modeller, som naturligvis skulle være godkendt af Finanstilsynet. Denne metode gør at pengeinstitutterne i grove træk selv kan justere risikoen, da det er deres egene data som bruges i modellerne. Største delen af disse modeller bygger typisk på historisk data, hvor de seneste oplysninger bliver vægtet tungt, i forhold til de oplysninger som er 2 år gamle. Disse former for modeller kan være rigtig gode i op- eller nedture, men de kan ikke sige noget om hvornår det vender. Dette gør at når minimumskapitalgrundlaget skal præsenteres for Finanstilsynet, kan det være svært at vurdere, om det udregnede minimumskrav er tilstrækkeligt, eller om det i realiteten skulle have været højere.

Basel II stiller ikke krav til, at pengeinstitutterne skal opbygge kapital til dårlige tider, og der var ligeledes ikke rettet fokus på dette. I den seneste finansielle krise, var der ingen myndigheder, som råbte vagt ved gevær, da pengeinstitutternes udlån steg markant under opsvinget.

Kravene til likviditet, har heller ikke været en del af de bagvedliggende reguleringer i Basel II. Dette var bl.a.

med til at pengeinstitutterne, op til krisen opbyggede det tidligere omtalte indlånsunderskud.

46

 Likviditetskrav

 Styrkelse af kvaliteten og kvantiteten af kapital

 Kapitalbuffer / modcyklisk buffer

 Gældsandel Likviditetskrav

Før den seneste krise brød ud, var det forholdsvist enkelt for pengeinstitutterne at skaffe likviditet i markedet. Men det blev som bekendt vanskeligt, da interbankmarkederne frøs til. For at sikre bedre tilgang til likviditet bliver der nu gennem Basel III stillet krav til pengeinstitutternes likviditet gennem to kvantitative krav; Liquidity Coverage Ratio (LCR), og Net Stabel Funding Ration (NSFR).

Hensigten med LCR er, at det fremadrettet sikres at pengeinstitutterne får opbygget en tilstrækkelig stor likviditetsbuffer/stødpude. LCR vil angive den mængde af højkvalitetsaktiver, som instituttet skal holde under et evt. intensivt kortsigtet likviditetstress på 30 dage¹⁰¹. Omfanget og kravet til likviditet for det enkelte institut, afhænger af instituttets likviditetsrisici.

Opgørelsen af LCR aktiver opdeles på to niveauer, hvor niveau 1 består af kontanter, centralbankreserver og statsobligationer. Niveau 2 er dækkede obligationer, herunder realkreditobligationer. I opgørelsen af LCR, må niveau 2 alene udgøre 40% af likviditetsstødpuden. Yderligere skal der laves et haircut på 15% på denne type aktiver, hvilket betyder at kun 85% af aktivets værdi vil tælle med i opgørelsen. Dette har medført, at Danmark har stillet spørgsmålstegn ved, at realkreditobligationer ikke tæller med i niveau 1.

Størstedelen af den danske finansielle sektor ligger inde med et stort antal realkreditobligationer, som nu ikke kan tælles 100% med i opgørelsen af likviditeten.

I januar 2013 udmeldte Basel-komiteen i et sekulære, hvornår det ville forventes at LCR ville være 100%

indfaset i pengeinstitutterne. Minimumskravet for LCR er 100% i 2019, men bliver indfaset med 60% i 2016, hvorefter LCR stiger med 10% årligt frem til 2019¹⁰².

LCR udregnes på følgende måde:

For at give et indblik i hvad er kan ske i de omtalte 30 dage under stress, kunne det være en sammensmeltning af følgende faktorer: Kombineret bank- og markedskrise, three-notch downgrade i kredit

101 www.bis.org

102 http://www.bis.org/bcbs/basel3/basel3_phase_in_arrangements.pdf

47

rating, run-off af en andel af retail deposits, ikke muligt for lån hos andre banker på usikret basis, forøgelse af volatilitet, uforventede træk på kreditfaciliteter¹⁰³.

LCR koncentrerer sig om den kortsigtede likviditetsstyring, men der er Basel III også lagt op til at tage sig af den langsigtede likviditetsstyring, også kaldet Net Stable Funding Ratio (NSFR). Indfasningen af NSFR er endnu ikke faldet på plads, men jf. Basel-komiteen vil standarderne blive introducerede i 2018. NSFR har til hensigt, at skabe en stabil finansiering, hvilket skal ske ved at pengeinstitutterne i højere grad skal finansiere sig af mellem- og langsigtede finansiering af deres aktiver.

NSFR skal i fremtiden fastsætte et minimumsniveau for stabil finansiering af instituttets aktiver. Ved stabil finansiering er der tale om finansiering, som har en løbetid over en 1-årig periode. På nuværende tidspunkt er der en observeringsperiode i gang, som startede i 2011 og slutter i 2016. Der testes bl.a. om det er hensigtsmæssigt, at medtage finansiering med en retsløbetid på under et år, som en stabil finansiering¹⁰⁴. NSFR udregnes på følgende måde¹⁰⁵:

Meningen er at den tilgængelige stabile funding, skal vægtes på tilsvarende vis som ved LCR. Vægtningen er endnu ikke færdig behandlet, men der er kommet et udspil til hvordan den fremtidig vægtning vil være.

Vægtningen tager udgangspunk i den tilgængelige stabile funding, nemlig passivsiden i instituttet, mens kravet til stabil funding tager udgangspunkt i aktivsiden for instituttet. Vægtningen ses i figur 18.

103 Risk Management and Finsial Institutions (Hull, John C.)

104 Danmarks Nationalbank – Kvartalsoversigt 2011 1. Kvartal del.1

105 http://www.bis.org/publ/bcbs188.pdf

48

Aktiver – krav til funding Passiverne – Stabil funding

Kategori Vægt Kategori Vægt

Kontanter, usikrede instrumenter og værdipapirer med en løbetid på under 1 år

0% Total mængde af egenkapital og udlån, som har en løbetid på mere end 1 år.

100%

Ubehæftede værdipapirer som har en løbetid på mere end 1 år

5% Indskud på under 1 år, som er stillet af private kunder og mindre erhvervskunder

90%

Ubehæftede erhvervsobligationer eller særligt dækkede obligationer med en AA rating.

20% Mindre stabile indskud med løbetid på mindre end 1 år. Forudsat private og mindre erhverv

80%

Ubehæftede guld og ubehæftede

virksomhedsobligationer, med lav kreditrisiko

50% Wholesale-funding fra ikke finansielle selskaber med en restløbetid på under 1 år

50%

Ubehæftet boliglån, samt andre ubehæftede lån med løbetid over 1 år.

65% Alle andre forpligtigelser 0%

Ubehæftede lån til private og mindre

erhvervskunder med en restløbetid under 1 år.

85%

Alle andre aktiver 100%

Figur 18: Oversigt over den forventede vægtning af NSFR. kilde¹⁰⁶

Det er værd at bemærke, at de helt korte rentetilpasningslån F1, tilhører kravet til stabil funding, mens de bagvedliggende obligationer ikke hører med til tilgængelig stabil funding. Det har altså en negativ effekt på kreditforeningerne, som de seneste år har udsted de helt korte rentetilpasningslån, da de ikke tæller med på begge sider. Det kan være forklaringen på, at bidraget på netop den type lån er steget markant de seneste år i kreditforeningen.

Hverken LCR eller NSFR er blevet implementeret endnu, men i Danmark har de danske institutter siden 1.

januar 2012 skulle indberette LCR og NSFR til Finanstilsynet. Allerede i juni måned 2012 fik Danske Bank et påbud¹⁰⁷ om kravet til LCR, som ikke var tilstrækkeligt jf. Finanstilsynet.

Styrkede kapitalkrav

Ved de gamle Basel II regler, viste det sig i den seneste finansielle krise, at pengeinstitutternes kapital var blevet for spinkel, og ikke havde den nødvendige stødpude til at absorbere tab. Årsagen til dette skyldes bl.a. indførelsen af nye kapitaldækningsregler i januar 2008¹⁰⁸. Ideen bag de nye kapitaldækningsregler, er at pengeinstitutterne skal reservere mere kapital til aktiviteter med større risiko og mindre kapital til aktiviteter med mindre risiko. Det betød, at i højkonjunkturs perioder vil kapitalkravet være reduceret, for de institutter som benytter sig af den interne IRB-metode, da sandsynligheden for konkurs (PD) falder.

Omvendt ville institutterne i lavkonjunktur opleve at kapitalkravet ville være stigende, da PD stiger i disse

106 http://www.bis.org/publ/bcbs188.pdf

107 http://www.finanstilsynet.dk/da/Tal-og-fakta/Vurderinger-af-finansielle-virksomheder/2013/VU-Danske-Bank-Likviditet.aspx

108 Danmarks Nationalbank – Finansiel stabilitet 2007

49

perioder. Problemet med denne nye metode, var at den ikke kunne forudsige hvornår det vendte, og tilfældet var, at de befandt sig midt i knækket, og pengeinstitutterne have begrænset kapitaldækning.

Dette har resulteret i at Basel-komiteen i Basel III, har lagt op til at kapitalforholdene skal styrkes, så pengeinstitutterne i fremtiden kan være bedre til at absorbere tab, selv i stressede situationer. Dette skal ske gennem to punkter

Styrke kvaliteten af institutternes kapital Højere minimumskapitalkrav

For at give en bedre forståelse af det efterfølgende afsnit, er det afgørende at have sammenfatningen af et pengeinstituts kapital på plads. I figur 19 er et pengeinstituts kapital skitseret, samt hvad de forskellige kategorier indeholder.

Figur 19: oversigt over kapitalformer. Kilde¹⁰⁹

Der fastholdes et minimumskrav på 8% i basiskapital, men der ændres på minimumskravene til den samlede kernekapital og ikke-hybrid kernekapital, som fremadrettet vil blive forøget til henholdsvis 6% for den samlede kernekapital og 4,5% for ikke-hybrid kernkapital. Yderligere ophører reglen, om at supplerende kapital højst må udgøre halvdelen af basiskapitalen¹¹⁰. Hvilket er en stigning af ikke-hybrid kernekapital på 2,5%-point og en samlet stigning på 2%point i den samlede kernekapital. I figur 20 er udviklingen illustreret.

109 Egen tilblivelse ud fra Danmarks Nationalbank – Kvartalsoversigt 2011 1. Kvartal 1.del

110 Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 2011 1. Kvartal 1.del

• Her er der også tale om lån, som kreditinstitutterne har optaget. Skal ligesom Hybrid kernekapital opfylde en række kriterier, men adskiller sig ved at lånene gerne må have en begrænset løbetid og der stilles ikke krav om bortfald af renter og afdrag. Denne type kapital skal kunne dække tabne når banken ikke kan overleve på markedsvilkårne. I konkursreækkefølgen kommer denne kapital efter de to andre

Supllerende kapital

• Obligationer eller anden type lån som pengeinstituttet har optaget på særlige vilkår. I Basel III skal lånene have ubegræset løbetid, betaling af afdrag og renter skal kunne bortfalde, og kapitalen skal kunne konverteres til aktiekapital eller nedskrives. I konkursreækkefølgen hæfter denne kapital ummidelbart efter ikke-hybridkernekapital.

Hybrid kernekapital

• Består typisk af aktiekapital og reserver inklusiv overført overskud. Ikke-hybrid kernekapital ansen som kapital af højeste værdi. I tilfælle af en konkurssituation er det den kapital som først dækker tabet.

Ikke-hybrid kernekapital

50

Figur 20: Minimumskrav til kapital under Basel II og Basel III. Kilde¹¹¹

For at skabe en så solid kapital, er der tilsvarende blevet ændret i kriterierne for, hvad der kan opgøres til at være hybrid-kernekapital. Fremadrettet skal det bl.a. kunne nedskrives eller konverteres til aktiekapital, ved en forudbestemt begivenhed. Yderligere må Hybrid kernekapital ikke have begrænset løbetid, og der må ikke være incitamenter til at indfri. Der udover må der heller ikke være incitamenter til at indfri supplerende kapital og den skal have en minimums løbetid på 5 år ved udstedelsen.

Basel III har nu sikret, at kvaliteten af kapitalen er blevet højnet og minimums ikke-hybrid kapitalen er blevet styrket med 2,5%-point til i alt 4,5% i forhold til Basel II reglerne.

Basel III indeholder yderligere krav til kapitalen, som fremadrettet skal indeholde to typer af buffere, henholdsvis en

Kapitalbevaringsbuffer Modcyklisk kapitalbuffer

Begge buffere skal ligge over minimumskapitalkravet på 8%, hvis formål er at sikre pengeinstitutterne tilstrækkelig kapital, i perioder hvor de rammes af store tab.

Kapitalbevaringsbufferen skal svare til 2,5% af de risikovægtede poster, mens den modcykliske kapitalbuffer vil ligge på mellem 0 og 2,5% i de perioder, hvor instituttet opbygger systemiske risici, såsom en høj udlånsvækst. Der er i realiteten ikke nogen grænse for hvor høj, den modcykliske kapitalbuffer kan være. Der er langt op til, at myndighederne herunder Finanstilsynet kan bestemme grænsen. Dette kunne eksempelvis være i tilfælde, hvor et institut har kraftig udlånsvækst. Det er bl.a. de risici, som efter de

111 Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 2011 1. Kvartal 1.del

51

gældende regler i Basel II dækker inden for rammerne i søjle 2, hvor de individuelle solvensbehov fastsættes. Hensigten med modcykliske kapitalbuffere er, at den skal bygge op i de tider, hvor der er overnormal udlånsvækst i økonomien, og nedbringes i dårlige tider.

Det er samtidig tilladt for det enkelte institut, at lægge under kravene på kapitalbevaringsbufferen og modcykliske buffer, men vil medføre begrænsninger om bl.a. udbyttebetalinger, bonusbetalinger og rentebetalinger på hybrid-instrumenter.

Det betyder at det fremadrettede krav til den samlede kapital, vil ligge på mellem ca. 10,5% og 13% , alt efter tilsynsmyndighedernes krav til den modcykliske kapitalbuffer. I figur 21 er udviklingen illustreret.

Figur 21: Krav til kapitalen inklusiv bufferkrav under Basel II og Basel III. Kilde¹¹²

Kapitalen er nu blevet stærkere og den har fået tillagt to kapitalbuffere til det eksisterende kapitalkrav på 8% + det individuelle krav jf. søjle II.

Gælds andel / gearings ratio

Der indføres en gearing ratio i Basel III, som skal begrænse en overdreven gearing i den finansielle sektor.

Grundlæggende for gearingen er, at den tager udgangspunkt i forholdet mellem instituttets kernekapital på den ene side og instituttets aktiver og ikke-balanceførte poster på den anden side. Basel-komiteen har fastsat en gearings ratio på 3%, som løbende vil blive testet og fra januar 2015 vil institutterne skulle offentliggøre deres gearings ratio.

112 Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 2011 1. Kvartal 1.del

52

Gearings ratio udregnes på følgende måde:

Årsagen til indførelsen af gearingsration er, at pengeinstitutterne under den seneste finansielle krise havde en ekstrem høj gearing af deres kapital. Dette skyldes bl.a. at pengeinstitutterne havde for let ved at leve op til de stillede krav om solvens, grundet en større del af hybrid kapital, samtidig med at der ikke var nogen krav til hvor meget de måtte være gearet.

In document Af: Dennis Vosgerau Vejleder: Torben Henning Nielsen 13. maj 20133 (Sider 45-52)