Af: Dennis Vosgerau
Vejleder: Torben Henning Nielsen 13. maj 20133
Finansielle kriser - Analyse af
forskelle og ligheder
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ... 4
2. Problemstilling ... 5
3. Problemformulering ... 5
4. Metodevalg ... 6
4.1 Empiriske grundlag ... 6
5. Afgrænsning ... 7
6. Tre kriser på dansk grund ... 7
6.1 Den finansielle krise 1920-1933 (Den Store Depression) ... 8
6.1.1 Den spæde start ... 8
6.1.2 1. Verdenskrigs muligheder for Danmark... 9
6.1.3 Nedturen og den finansielle krise starter ... 9
6.2 Den finansielle krise 1987-1993 ... 13
6.2.1 Perioden op til krisen ... 13
6.2.2 Økonomiske vanskeligheder i Danmark ... 14
6.2.3 Påvirkning i den danske finansielle sektor ... 16
6.2.4 Redning af den finansielle sektor ... 17
6.2.5 Udviklingen i Skandinavien – Hvordan blev krisen løst ... 19
6.3 Finanskrisen 2008 til 2013 ... 20
6.3.1 Udviklingen op til den Finanskrisen ... 20
6.3.2 Forbrugs- og udlånsfesten stopper ... 22
6.3.3 De danske pengeinstitutter i knæ ... 25
6.3.4 Roskilde Bank Danmarks 8. største bank... 26
6.3.5 Redning af den finansielle sektor ... 27
6.4 Opsummering af de tre kriser ... 29
6.5 Analyse af de tre finansielle kriser – i den finansielle sektor ... 30
6.5.1 Analyse af bankernes ageren op til de finansielle kriser. ... 30
6.5.2 Hvad er årsagen til at det går galt for den finansielle sektor ... 31
6.6 Delkonklusion ... 33
6.6.1 Eufori ... 33
6.6.3 Dårlig ledelse i den finansielle sektor ... 34
6.6.2 Governance... 34
3
7.0 Regulering af den finansielle sektor – Pengeinstitutterne ... 35
7.1 BASEL ... 37
7.1.1 BASEL I ... 39
7.1.2 BASEL II ... 41
7.1.2.1 Søjle 1 kapitalkrav ... 41
7.1.2.2 Søjle 2 - Tilsyn ... 44
7.1.2.3 Søjle 3 – Rapportering/markedsdisciplin ... 44
7.1.2.4 Mangler og svagheder ved Basel II ... 45
7.1.3 BASEL III ... 45
7.1.4 Hvad mangler i Basel III reglerne ... 52
7.1.5 Opsummering Basel reglerne ... 53
7.2 Reguleringer fra Finanstilsynet ... 53
7.3 Systematisk vigtig finansiel Institut (SIFI) ... 58
7.3.1 Rapporten over SIFIer ... 59
7.3.2 Øget krav til SIFIer ... 60
7.3.3 Analyse af økonomernes synspunkter på SIFI regulering... 62
7.4 EU som en fælles bankunion ... 62
7.4.1 Omfanget af den nye bankunion ... 63
7.4.1 Analyse af EU forslaget ... 63
7.5 Reguleringer gennem tiden og dens virkning ... 64
7.6 Delkonklusion ... 65
9.0 Konklusion ... 66
10.0 Perspektivering ... 69
11.0 Litteraturliste ... 71
Bøger ... 71
Artikler ... 71
Artikler via Internettet ... 71
Rapporter via internettet ... 73
12. Bilag ... 75
4
1. Indledning
En krise kan være mange ting, og kan opfattes på mange forskellige måder fra person til person.
Udgangspunktet er, at kriser bliver opfattet som noget negativ og noget som vi så vidt muligt ønsker at undgå. Men af en eller anden årsag rammes mange af en krise, og langt de fleste vil komme ud på den anden side endnu stærkere end før, fordi man har lært af krisen1.
Der findes ikke alene personlige kriser, men også samfundsmæssige og økonomiske kriser. I de seneste 5 år, har udtrykket ”finanskrise”/”den finansielle krise” været flittigt brugt i de danske medier. Danmark blev ramt af den verdensomspændende finansielle krise tilbage i 2008, hvor bolig- og aktiemarkedet for alvor ramlede sammen i store pris- og kursfald.
Toppen af isbjerget var den amerikanske sub-prime krise, som fik krisen til at rulle i USA og senere hen rullede videre til store dele af verden, da USA’s fjerde største bank, Lehman Brothers kollapsede2 og måtte erklære sig konkurs. Dette resulterede i en større likviditetskrise, hvor interbankmarkedet frøs til, og banker ikke længere kunne skaffe den nødvendige likviditet. Krisen havde nu udviklet sig til at være en likviditetskrise og senere en gældskrise, eftersom mange havde optaget store lån op til krisen, grundet den højkonjunktur vi befandt os i.
Den finansielle krise har frem til nu haft alvorlige konsekvenser verden over, specielt i de Sydeuropæiske lande hvor økonomien og udviklingen er gået helt i stå. Især for Grækenland, har den finansielle krise haft store konsekvenser for samfundsøkonomien, og har tvunget flere grækere til at søge tilværelsen på gaden.
Ud over at hele landes økonomi er gået i stå, har den finansielle krise også haft store konsekvenser på det finansielle marked, hvor et stort antal finansielle institutter har måtte gå konkurs, lade sig fusionere. Alene i Danmark har den finansielle krisen siden starten af krisen i 2008 kostet mere end 100 pengeinstitutter livet3, enten via konkurs eller fusion. Seneste Spar Lolland i januar 2013.
Man skulle ikke tro, at det kan gå så galt i den finansielle sektor, som ellers er stærkt overvåget af myndighederne, herunder Finanstilsynet. De har op til den finansielle krise haft løbende kontrol med den finansielle sektor, og burde umiddelbart have set, hvordan markedet udviklede sig og hvordan pengeinstitutterne pådrog sig mere og mere risiko. Dette bl.a. via kraftige udlånsvækster, som resulterede i store indlånsunderskud for hele sektoren.
1 Krisekommunikation, kap. 2 (Winni Johansen og Finn Frandsen)
2 http://www.business.dk/finans/kaempekrak-lehman-brothers-konkurs
3 Danmarks Nationalbank – Finansiel stabilitet 2012, udvikling i antal pengeinstitutter
5
De eksisterende Basel II regler, havde vist sig ikke at være tilstrækkelige og kunne ikke dæmme op for den værste finansielle krise siden 30’erne. Basel reguleringerne kunne ikke forudse den manglende likviditet på det finansielle marked, samt at flere bankers kapital ikke kunne modstå større tab.
Trods de store konsekvenser som ligger bag en finansiel krise, er de initiativer/reguleringer og tilsyn der bliver ført med den finansielle sektor, fortsat ikke tilstrækkelige og kriserne gentager sig igen og igen.
I forlængelse af den seneste krise, er der igen kommet nye reguleringer fra flere instanser herunder Basel- komiteen, EU, Finanstilsynet. Nogle reguleringer er et sammenspil, mens andre er individuelle for eksempelvis Danmark. Men om disse nye reguleringer og initiativer vil kunne dæmme op for fremtidige finansielle kriser i verden og ikke mindst i Danmark, er svært at sige.
2. Problemstilling
I de seneste år, har ordet ”finansiel krise” været en del af dagligdagen i Danmark og ikke mindst ude i den store verden. Det er dog ikke første gang, at man befinder sig i en finansiel krise. Over de sidste 100 år har der været flere finansielle kriser i Danmark, hvor de største og mest betydningsfulde kriser, har været krisen i 30’erne, krisen i slut 80’erne start 90’erne samt den nuværende krise, som startede i 2008.
3. Problemformulering
Med udgangspunkt i disse tre kriser i Danmark, hvilke årsager er det så der gør, at vi ender i en finansiel krise og hvad bliver gjort for at undgå dem og kan de undgås?
Underspørgsmål
Hvad har været baggrunden for de tidligere finansielle kriser i Danmark og hvorledes adskiller kriserne sig fra hinanden?
Hvorfor er en finansiel krise alvorlig og hvilke initiativer/tiltag gør man, for at komme ud af en finansiel krise, og hvordan har vi tidligere sikret os imod finansielle kriser?
6
4. Metodevalg
De tre Finansielle kriser i Danmark, i henholdsvis 30’erne, slut 80’er start 90’erne og 2008, vil være fundamentet for opgaven. Jeg vil derfor indledningsvis beskrive de nævnte finansielle kriser, og deres indvirkning på samfundet og den finansielle sektor, samt hvordan de har påvirket det finansielle marked i Danmark. Efterfølgende analyseres de finansielle kriser, med udgangspunkt i forskelle og tilblivelse for den finansielle sektor. I analysen vil jeg inddrage forskellige teorier og teoretikere samt beskrive begreberne
”Lender of last resort” og ”too big to fail” ud fra et historisk perspektiv. Beskrivelsen og analysen af de tre finansielle kriser vil, afslutningsvis føre frem til en delkonklusion på, hvordan de tre kriser adskiller sig fra hinanden og hvad baggrunden for deres opstået har været.
Til at finde svar på hvordan vi har og i fremtiden vil sikre os mod finansielle kriser, vil jeg helt kort beskrive vigtigheden i, at der laves reguleringer af den finansielle sektor. Efterfølgende vil jeg analysere Baselreglernes indhold og hvordan de har påvirket den finansielle sektor. Igennem analysen vil der være en gennemgående beregning af kapitalkravet, med udgangspunkt i simpel udlånsforretning for et pengeinstitut på 1.000.000 kr. til en virksomhed som rated A+. Udregningen vil vise forskellen mellem Basel I og de muligheder der blev tilført ved Basel II regler.
Efter den finansielle krise fra 2008, er reguleringer af den finansielle sektor taget op til revurdering. Dette indebære bl.a. Strategi 20154 (18 nye initiativer) fra Finanstilsynet, samt direktiv fra EU om et fælles banktilsyn. Jeg vil i opgaven give et indblik i hvad disse reguleringer indeholder og hvilke konsekvenser de har for den finansielle sektor. Med analyse heraf, vil jeg finde frem til, om disse reguleringer kunne have forhindret tilblivelsen af de finansielle kriser. ændret tilblivelsen af de finansielle kriser. Afsnittet afsluttes med en delkonklusion, som besvarer alvorligheden i en finansiel krise og hvordan vi sikre os mod fremtidige finansielle kriser.
Konklusionen vil samle op på de to delkonklusioner og til sidst besvare hovedspørgsmålet i problemformuleringen.
4.1 Empiriske grundlag
Det empireske grundlag for opgaven bygges på primær og sekundær data. Den primære data, tager udgangspunkt i egne erfaringer fra mit job i den finansielle sektor. Den sekundære data, er valgt ud fra bøger, artikler og internets dokumenter.
4 http://www.finanstilsynet.dk/Finanstilsynet/Om-os/Strategi-2015.aspx
7
Fundamentet for opgaven er bygget på bøger fra økonomer, samt rapporter fra Nationalbanken og avisartikler fra faget ”Finansielle kriser og krak” på HD studiet på CBS. Til at supplere denne data, har jeg benyttet hjemmesider fra Nationalbanken, Finanstilsynet, Gyldendal Historie og Børsen. Jeg vil anse dem alle for at være valide, med forbehold for Gyldendal Historie og Børsen, hvor det er svært at finde dokumentation for deres udsagn, samtidig med at journalistens holdning kan komme til udtryk i teksten.
5. Afgrænsning
Opgaven afgrænses til at omhandle tre finansielle kriser i Danmark, herunder krisen i 30’erne, krisen i slut 80’erne start 90’erne og den seneste frise fra 2008-2013. På den baggrund har jeg afgrænset mig fra at gå i dybden med kriser, som ligger udenfor Danmark eller på andre tidspunkter end de ovennævnte.
Opgaven ligger vægt de finansielle kriser i den finansielle sektor, herunder pengeinstitutterne. Dette gør at opgaven hovedsageligt beskæftiger sig med pengeinstitutterne, mens de andre finansielle institutter kun vil blive berørt kort.
Under afsnittet omkring reguleringer af den finansielle sektor, afgrænses reguleringerne til Basel reglerne, Finanstilsynet strategi 2011 og 2015, EU udspil omkring en fælles bankunion og rapporten omkring de Systemisk vigtige banker i Danmark (SIFI).
Governance beslutninger vil afgrænses til at blive behandlet i overfalden, og med vægt på det, som har relevans for opgaven. Valutakurspolitik vil afgrænses til at læser har kendskab til dette, og vil ikke blive beskrevet i dybden.
Under gennemgangen af Basel I og Basel II reglerne, vil der være et gennemgående regneeksempel.
Eksemplet afgrænses til at give en forståelse af forskellen mellem de to regler og ikke regnefærdigheder.
I opgaven afgrænses det til, at læseren har kendskab til regnskab og den finansielle sektor som helhed, herunder bankernes balance og opbygning. Ydemere at læseren har kendskab og forståelse til devaluering og dyrtidsregulering.
6. Tre kriser på dansk grund
For at finde svar på hvad der har været baggrunden for de finansielle kriser i Danmark, samt hvilke ligheder/forskelligheder der har været, vil jeg i det efterfølgende afsnit, finde årsagen til de tre kriser.
8
Historisk set har finansielle kriser været en tilbagevende begivenhed i Danmark og ude i verden. Kriserne rammer forskelligt og med forskellig grad af konsekvenser. Ens for dem alle er at de betegnes som alvorlige for samfundet. Trods dette gentager historien sig igen og igen. Vi har indtil videre ikke kunne gardere os mod de finansielle kriser, og ud fra historikken, vil sandsynligheden for at undgå en fremtidig finansiel krise, være nærmest ikke eksisterende.
Med udgangspunkt i de tre største finansielle kriser indenfor de seneste 100 år i Danmark, vil jeg gennem en historisk analyse finde frem til, om vi overhovedet har lært noget af historien, eller om historien bare gentager sig på ny.
6.1 Den finansielle krise 1920-1933 (Den Store Depression)
Inden vi kigger nærmere på den finansielle krise i 1920 – 1933, skal vi tilbage til begyndelsen af 1900, hvor der også er finansiel krise i Danmark. En krise som hovedsageligt skyldes spekulation på det danske ejendomsmarked.
6.1.1 Den spæde start
I de tidlige år af 1900 startede der et større byggeboom i Danmark, hovedsagelig i København, hvor man opførte størstedelen af ejendommene på Østerbro og Nørrebro. De ejendomme man byggede var lejligheder og forretningslokaler. Byggeriet blev finansieret via flere mellemstore og til dels aggressive banker i København. Udlånet i perioden 1900 -1908 var steget kraftigt og de tre største, banker som medvirkede til denne finansiering af nye ejendomme, havde hver præsteret en 9 dobling af deres udlån i samme periode. Disse tre banker var Centralbanken, Grundejerbanken og Detailhandlerbanken5. Til trods for en faldende efterspørgsel på lejligheder og butikslokaler, fortsatte man med at bygge nye ejendomme.
Dette resulterede i, at 7% af de samlede Københavnske lejligheder stod tomme i 1907, hvilket gjorde at udlejerne fik problemer med indtjeningen, og havde dermed problemer med serviceringen af deres forpligtigelser overfor banken. De tomme lejligheder resulterede i faldende ejendomspriser og bankerne blev tilbageholdende for nye udlån grundet tab. Hvilket en hvidere resulterede i en finansiel krise i Danmark. De tidligere omtalte banker Centralbanken, Grundejerbanken og Detailhandlerbanken led alle store tab og var blevet insolvente. De måtte alle have hjælp fra staten, Nationalbanken og af de største banker i Danmark.
5 http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/De_danske_finansielle_kriser.htm
9
6.1.2 1. Verdenskrigs muligheder for Danmark
August 1914 starter 1. verdenskrig, som Danmark ikke var særlig involveret i rent militært. Det danske erhvervsliv så den gang mulighed i, at tjene store summer på, at levere kødkonserves til de krigsførende nationer, så som den tyske og østrigske hær. Danmark og dens industri rammes af spekulation og udlånet fra bankerne stiger fra 1914 og frem til 1922. Stigningen skyldes bl.a. at producenterne bygger store produktionsfabrikker til kødkonserves. Disse producenter går under navnet Gullaschbaroner6.
I forbindelse med slutningen af 1. verdenskrig i 1918, beslutter Danmark sig for at være det nye handelscentrum for Europa og skulle kunne levere varer til størstedelen af den Europæiske befolkning7. I de sidste år af krigen, køber og producerer Danmark et større antal varer billigt, for at lægge det på lager til efter krigen, med henblik på videre salg. Dette gør man på baggrund af, at mange af de Europæiske lande i de senere år, ændrede deres produktion til våben, og at det angiveligt ville tage lang tid at ændre denne produktion tilbage til almindelige fødevarer igen. På den måde ville der blive skabt en stor efterspørgsel på almindelige fødevarer, en efterspørgsel som Danmark håbede på at kunne servicere. Planen kører og Danmark producerer og køber fødevarer som aldrig før, og produkterne bliver lagt på lager. Det store projekt bliver finansieret af meget villige danske banker, som ikke nøjes med at yde lån til virksomhederne, men også vælger at finansiere aktier til investorer, som ønsker at investere i virksomhederne.
6.1.3 Nedturen og den finansielle krise starter
Efter en længere tids prisstigninger, går det for alvor den gale vej i 1920’erne. Det går ikke som ventet, de krigsførende nationer var hurtigere end forventet til at omstille sin produktion fra våben til almindelige fødevarer, hvilket resulterede i, at Danmark ikke kunne afsætte sine oplagrede varer på det Europæiske marked som forventet. Udviklingen resulterede i kraftige prisfald på markedet fra 1920’erne og virksomhederne fik svært ved at servicere deres forpligtigelser. Bankerne i Danmark lider store tab, og bliver fremadrettet mere forsigtige og reducerer deres villighed til udlån8.
Perioden fra 1920 til 1933 resulterer i, at 63 banker går ned. Sammenbruddet rammer også flere af datidens store banker. Fra 1921 til 1931 kom 5 af Danmarks største banker i problemer. 3 af de 5 største banker i Danmark bliver alvorligt ramt. Det drejer sig om Landmandsbanken som havde 29% af den samlede bankbalance i Danmark, Københavns Diskonto- og Revisionsbank som havde 7% af den samlede
6 http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849- 1945/gullaschbaron
7 http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/De_danske_finansielle_kriser.htm
8 Det har ikke været muligt at finde en graf som illustrere udviklingen i udlånet – men bygger på udsagnet i note 7
10
bankbalance og Andelsbanken som havde 5% af den samlede bankbalance. De to sidstnævnte måtte begge lade sig gå ned i 1922.
Landmandsbankens kollaps er en kombination af flere ting, men overordnet var årsagen spekulation.
Landmandsbanken var stærkt involveret i råvarespekulationerne, ved at den havde finansieret store dele af den lageropbygning af råvarer, der opstod efter 1. verdenskrig. For at komme disse tab til livs, tilbagekøbte Landmandsbanken egne aktier, for på den måde at få kursen til at stige, og gøre det eftertragtet at investere i banken. Samtidig øger banken kraftigt sit udlån, for at påvirke kursen i positiv retning. Denne udlånspolitik resulterer i, at man begynder at finansiere tvivlsomme virksomheder, herunder Transatlantisk Kompagni9. Engagementet lød på 178 mio. kr., mens bankens egenkapital udgjorde 165 mio. kr. Allerede ved indgåelse af engagementet, havde Transatlantisk Kompagni flere underliggende selskaber, som var nødlidende eller i andre problemer. Selskabet krakkede i 1922 og var dermed en kraftig årsag til Landmandsbankens sammenbrud samme år. Landmandsbankens tab på Transatlantiske Kompagni blev opgjort til ca. 250 mil. Kr., hvilket på tidspunktet svarede til 2 ½ gange bankens egenkapital10. Yderligere havde banken finansieret store aktiespekulationer for i alt ca. 250 mio. kr., som ligeledes blev ramt af den store tilbagegang i markedet.
Landmandsbanken var Skandinaviens største bank og man kunne ikke lade den gå konkurs, da det kunne/ville skade det finansielle system yderligere. Derfor gik den danske stat og Nationalbanken i forening ind og reddede Landmandsbanken. Redningen af landmandsbanken kostede den danske stat ca. 176 mio.
kr.. Derefter skulle staten indskyde ny aktiekapital, hvilket også gjorde staten til eneejer af banken, og blev kaldt ”socialistbanken”, da det var en socialdemokratisk regering som redede banken.
Redningen af Landmandsbanken fører til en ny banklov i Danmark; Bankloven af 1930. I den nye lov stiller man øget krav til regnskab og revision af bankerne. Loven forbød direktører og funktionærer i bankerne at deltage i spekulationsforretninger og begrænsede samtidig deres mulighed for at deltage i anden erhvervsvirksomhed. Yderligere øgede loven kravet til bankernes likviditet, egenkapital og hvor meget bankerne kunne låne ud til enkeltvirksomheder11.
Den Store Depression begyndte i USA den 24. oktober 1929, ved et historisk kursfald på de amerikanske aktier. Dagen blev senere hen døbt ”Black Thursday”. Flere banker forsøgte at rede situationen, med flere
9 Et holdingselskab for en række underliggende selskaber hvis virke var handel og industri.
10 Kilde:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Enkelte_navngivne_retssager/Transatlantisk_Kompag ni 11
Appendiks B – Bankloven af 1930 (Danske pengehistorie 2)
11
redningsaktioner, men havde ikke den store indvirkning på udviklingen, og den 29. oktober 1929 mistede aktieejerne yderligere 14 milliarder dollars. November måned 1929, havde aktierne tabt 40% af deres værdi og i 1930 var en verdensomspændende depression en realitet. I 1931 kollapsede det tyske banksystem, og det engelske og franske system blev hårdt ramt.
Nedenfor i figur 1, ses udviklingen i det amerikanske aktieindex fra 1929 – 1933. Grafen illustrerer hvordan det amerikanske aktieindex faldt med mere end 50%, på ganske kort tid.
Figur 1: Udviklingen for det amerikanske aktieindex fra 1929-1933. Kilde12
I 1931 kom krisen for alvor til Danmark og hang fast frem til 1933. I perioden var der for alvor lavkonjunktur i Danmark og resten af verden. Tilliden til de tyske banker var forsvundet, som følge af deres kollaps, hvilket smittede af på resten af Europa og dermed også Danmark. Bankerne ville ikke låne penge ud til hinanden, og bankernes udlån faldt markant i perioden. Det faldende udlån medvirkede til faldende produktion, faldende vækst og stigende arbejdsløshed blandt befolkningen. I figur 2 ses udviklingen i den danske arbejdsløshed fra 1930 til 1940.
Figur 2: Udviklingen i den danske arbejdsløshed i perioden 1930-1940. kilde13
12 Kilde: http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/143763/fakta_1929_vs_2008.html
12
I figur 2 kan det ses hvordan Den Store Depression ramte den danske beskæftigelse. Arbejdsløsheden steg med ca. 15%-point fra året 1931 til 1932, hvorefter den faldt stødt igen. En af årsagerne til at den stigende arbejdsløshed ikke fik lov til at hænge sig fast, skyldes at Danmark året inden krisen, havde indført den tidligere omtalte Banklov af 1930. Det resulterede i færre bankkrak og tab, hvilket holdte hånden under beskæftigelsen, da bankerne fortsat lånte penge ud til industrien – hovedsageligt byerhvervene. Den store taber i krisen fra 1931 til 1933 var landbruget. Årene op til krisen havde flere landmænd og godser investeret i store svineproduktionsanlæg og stalde, hvilket var en del af planen i forbindelse med at Danmark skulle være det førende handelsmarked i Europa. Det slog som sagt fejl og landmændene kunne ikke få afsat deres varer. Udviklingen tvang landbruget i knæ og mange danske landmænd og godser endte i en tvangsauktion i denne periode.
Bankloven af 1930 kunne ikke rede bankerne for at komme i problemer i 1931, efter de store bankkollaps i Europa. Tvært imod. Nationalbanken indledte i perioden en ”lender of Last ressort”14 politik, som tilnærmelsesvist lignede den der var blevet brugt i starten af krisen, Landmandsbanken. Der var dog forskel, idet Nationalbanken nu samarbejdede med Banktilsynet og der blev lagt stor vægt på at undersøge den enkelte bank, inden der blev ydet hjælp til banken. Hvis det ikke kunne fastslås, om banken havde en udsigt til en rimelig indtjening i fremtiden, ønskede man ikke at hjælpe banken.
De største banker i Danmark spillede også en væsentlig rolle i perioden. De agerede som økonomisk buffer/”lender of last resort” overfor erhvervsvirksomheder og ikke mindst de små provinsbanker, trods de selv var plaget af alvorlige problemer. Storbankerne fungerede som bindeled mellem banker med overskudslikviditet, til de banker som havde mangel på likviditet. I takt med at manglen på likviditet blev forværret, og de store banker ikke selv kunne fremskaffe likviditet, blev de tilbageholdende for at yde lån/likviditet til de mindre provinsbanker15.
Resultatet blev, at flere af provinsbankerne fik alvorlige problemer, og i flere tilfælde måtte disse banker igennem en rekonstruktion. Dette skete gennem samarbejde med Nationalbanken som kom med størstedelen af den nødvendige kapital, for at banken kunne fortsætte. Dette gjorde man bl.a. for at tage hensyn til indskydernes og lokalsamfundets behov. Nationalbanken var ikke alene om at rekonstruere de nødlidende provinsbanker. Mange af de store banker i Danmark bidrog også til redningerne, hvilket dog var af anden årsag end Nationalbankens. Storbankerne gjorde det alene af egne interesser, da de typisk havde store tilgodehavender med disse banker.
13 Kilde: http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2009/2009-01-12-Aarbogsarkiv04.aspx
14 Den sidste mulighed for hjælp/finansiering
15 Bankredninger i Danmark, en stabil tradition (Hansen, Per H.)
13
6.2 Den finansielle krise 1987-1993
Inden vi kigger nærmere på krisen fra 1987 til 1993, er vi igen nødsaget til at kigge på udviklingen i den danske økonomi op til krisen. Dette vil igen fremme forståelsen og baggrunden for krisens tilblivelse.
6.2.1 Perioden op til krisen
Efter en periode fra 1979 til 1982, som var præget af, at den danske krone flere gange blev devalueret for at øge konkurrenceevnen i verdensmarkedet, ændrede Danmark politik. I 1982 kom de borgerlige til magten i dansk politik. Regeringen ledes af Poul Schlüter16 fra det Konservative Folkeparti.
Den nye regering omlagde den tidligere flydende valutakurspolitik i EMS17, til at den fremadrettet skulle køres som en fastkurspolitik. Målet var at der skulle skabes tillid til den danske krone igen, efter at der i de foregående år havde devalueret kronen og på den måde skabt uro omkring vores valuta. Samtidig medvirkede afskaffelsen af den automatiske dyrtidsregulering devaluerings- og inflationsforventningerne, i løbet af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne18
Den nye regerings politik virkede og der blev hurtigt skabt en ny optimisme i markedet, stærkt hjulpet af en faldende rente, som skabte en kraftig højkonjunktur i Danmark. I figur 3 er det illustreret hvordan både den lange og korte rente faldt fra 1982 til 1983.
Figur 3: Udviklingen i den 20-årige enhedsobligation, 2-årige statsobligation og kassekreditrentesatsen i banker og sparekasser. Kilde19
16 Poul Schlüter f. den 03.04.1929. Medlem af Det Konservative Folkeparti , dansk Statsminister fra 1982 til 1993.
17 European Monetary System- pengepolitiks samarbejde i EU (EF)
18 Kilde: Danmarks Nationalbank – Kvartalsoversigt 2011 1.kvartal del 1 side 122
19 Kilde: Danmarks Nationalbank – Kvartalsoversigt februar 1986 side 28 (tabeller og figurer)
14
Den lave rente satte bl.a. gang i boligmarkedet, som siden 1979 havde været præget af tilbagegang og dermed faldende priser. Den stigende efterspørgsel på bolig fortsatte, og der begyndte en spekulation i boliger, hvilket resulterede i stigende ejendomspriser i Danmark og ikke mindst i København, hvor erhvervsejendomme med stor stil blev erhvervet som investering.
Finansieringen af opsvinget kom fra bankerne og realkreditinstitutterne, som igennem opsvingsperioden havde markant stigende udlånsvækst. Fra 1982 til 1983 steg udlånet til bolig- og erhvervsejendomme med ca. 80%20. Stigningen fortsatte og fra 1983 til 1984 steg udlånet til bolig- og erhvervsejendomme med henholdsvis 20% på boligejendomme og ca. 25% på erhvervsejendomme. Realkreditinstitutterne og bankernes markante udlånsvækst er illustreret i figur 4.
Figur 4: Udviklingen i realvæksten i penge- og realkreditinstitutternes udestående udlån, ultimo. Kilde21
6.2.2 Økonomiske vanskeligheder i Danmark
Udgangspunktet for den kraftige højkonjunktur var meget gældsat økonomi, med store underskud på betalingsbalancen og et strukturelt svagt arbejdsmarked. Det var derfor nødvendigt at forbedre de offentlige finanser og skabe opsparing blandt private.
I oktober 1986 indførte regeringen en økonomisk-politisk pakke, der fik tilnavnet kartoffelkuren22. Kartoffelkuren skulle fremme opsparing og bekæmpe gældsætningen. De væsentligste punkter fra kartoffelkuren, var en afgift på 20% på renter til forbrugslån, samt en opstramning af
20 Se udregning i bilag 1
21 Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 2011 1. kvartal del 1 side 133
22 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Pengeinstitutter_mv./Kartoffelkuren
15
realkreditfinansieringsmulighederne. Forbrugsafgiften på 20% på renter til forbrug, blev dog afskaffet i 1988.
Ved skattereformen i 1987 blev der vedtaget en reducering af rentefradraget. Fradraget skulle gradvist reduceres fra 73% til 50% fra perioden 1987 til 199323. Med dette blev rentefradragets skattemæssige værdi reduceret kraftigt og realrenten efter skat, som siden begyndelse af 70’erne havde være negativ, var nu positiv. Dette medvirkede til en opspringsfremmende retning, der dog på kort sigt ville det gå udover udviklingen i forbruget og på boligmarkedet.
Ydermere havde overophedningen af den danske økonomi medført en lønstigning på 10%, ved en overenskomstforhandling i 1987. Vedtagelsen af denne medførte en kraftig forværring af eksporterhvervenes konkurrenceevne. Regeringen var nødsaget til at gribe ind, med en omlægning af arbejdsgiverafgifterne, så den danske konkurrenceevne kunne opretholdes.
Til trods for tilbagegangen i den danske økonomi i slut 80’erne, havde den danske eksport fortsat en solid fremgang, hvilket bl.a. skyldes høj vækst i Tyskland, efter murens fald i september 1989.
Som følge af kartoffelkuren i 1986 og skattereformen fra 1987, fulgte en markant tilbagegang i ejendomspriserne på bolig- og erhvervsejendomme. Banker og realkreditinstitutterne begyndte at lide store tab grundet udviklingen på ejendomsmarkedet, som nu var præget af et stærkt stigende antal tvangsaktioner. De store tab resulterede i, at realkreditinstitutterne og bankerne blev tilbageholdende med hensyn til udlån fra 1987, hvor udlånsvæksten faldt kraftigt.
I 1992 og 1993 tiltog krisens omfang til resten af Skandinavien og Europa, der ligesom Danmark, befandt sig midt i en lavkonjunktur. Dette medførte en tilbagegang i eksporten, som i de sidste 5 år havde haft gennemsnitlig vækst på ca. 6%24. Tilbagegangen i eksporten resulterede i, at økonomien og væksten i Danmark for alvor stoppede. På baggrund af manglende aktivitet i virksomhederne , steg arbejdsløsheden markant i denne perioden. Arbejdsløsheden gjorde, at folk havde svært ved at servicere deres forpligtigelser over for bankerne og realkreditinstitutterne. Perioden blev på baggrund af dette, ramt af øget stigning i antallet af tvangsauktioner i Danmark.
23 http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/150348/rentefradragets_historiske_udvikling.html
24 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2011 1. Kvartal del 1 (side 124, figur 2)
16
Figur 5: Tvangsaktioner over ejerboliger, 1980 – 2007. Kilde25
I figur 5 ses det at fra ca. 1987 stiger antallet af tvangsauktioner markant frem til 1991, hvor antallet topper.
6.2.3 Påvirkning i den danske finansielle sektor
Lavkonjunkturen og det stigende antal af tvangsauktioner, resulterede i store nedskrivninger og tab for realkreditinstitutterne og bankerne på deres udlån. Disse tab og nedskrivninger medførte, at flere banker og realkreditinstitutter kom i problemer, på baggrund af relativt store ejendomsrelaterede engagementer.
Omfanget af de institutter som kom i problemer, varierede fra de helt små, til at være nogle af landets største. To af de helt store spillere på markedet som kom i problemer, var datidens største kreditforening;
Kreditforeningen Danmark26, som havde problemer med at opfylde solvenskravet27. Danmarks anden største bank; Unibank var ligeledes i problemer. Unibank kom i problemer, grundet rygter der gik i markedet vedr. bankens foranstående betalingsstandsning. For at skabe ro omkring Danmarks anden største bank, gik Finanstilsynet ud med en erklæring om, at Unibank ingen problemer havde med opfyldelse af solvenskravet. På baggrund af denne udtalelse, udstedte Nationalbanken følgende meddelelse:
25http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/1d4e7fa19f689c96c12570d6004dfd59/f0ef62cd410ac6bbc 12572db0047a87e/$FILE/kap03.htm
26 Ændrede navn i 1993 til Realkredit Danmark (kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Realkredit_Danmark)
27 Institutternes krav til Solvens vil blive gennemgået i afsnit 7.1 Basel side 37
17
”Danmarks Nationalbank finder den seneste tids uro om Unibank ubegrundet. For at undgå, at der opstår likviditetsproblemer for Unibank, har Nationalbanken med Unibank aftalt et beredskab, således at Nationalbanken stiller den eventuelt fornødne likviditet til rådighed.”28
Med denne udmelding måtte Unibank anses for at være ”Too big to fail”. Grundet bankens størrelse, ville en konkurs kunne resultere i et større kollaps, for betalingssystemerne og den reelle økonomi i Danmark.
I perioden fra 1985 til 1995 ophørte der 102 banker i Danmark29, heraf var det alene 8 banker30 og sparekasser som måtte lade livet. De 8 banker og sparekasser ses i figur 6:
C&G Banken Grølsted, Aks.
Fossbankin Kindknud-Hovborg Aks.
Højderyggen, Aks. Lannung bank
Benzon Bankier Samson Bankier
Figur 6: Oversigt over banker og sparekasser som måtte lade livet i periode 1985 til 1995. kilde31
Kendetegnet for disse 8 banker, var at de alle var meget små eller nichebanker og havde ikke den store nationale og regionale betydning for samfundet. De resterende banker blev ofte overtaget eller fusionerede med andre banker. Ydermere havde staten og nationalbanken været med til at rede 5 banker.
Konkurser var altså en sjældenhed i perioden og der blev gjort hvad man kunne, for at rede bankerne og sparekasserne. Dette gjorde man bl.a. fordi Staten og Nationalbanken ønskede at bevare tilliden til branchen, både nationalt og internationalt.
I to tilfælde under krisen, er det blevet kendt at Staten, Nationalbanken og Finanstilsynet har været villige til at gå langt for at rede en bank, som betegnes for at være ”too big to fail”. De to kendte tilfælde vedrører redningen af Varde Bank og Himmerlandsbanken.
6.2.4 Redning af den finansielle sektor
Som nævnt ovenfor, ville man gå langt for at rede den finansielle stabilitet i Danmark, og dermed bevare tilliden til branchen. Mange af de redninger og fusioner som skete i perioden, blev holdt hemmeligt for
28 Danmarks Nationalbank 1992, side 69
29 Danmarks Nationalbank – kvartalsoversigt 2011, 1. Kvartal del 1. En fortælling om to danske bankkriser
30 Den Finansielle sektor (Mølgaard, Eigil)
31 Den Finansielle sektor (Mølgaard, Eigil)
18
offentligheden, for at der ikke skulle skabes panik i markedet og ”runs” på bankerne32. Nogle af metoderne, der skulle sikre et stabilt finansielt marked i Danmark, kan ikke ligefrem siges at være 100% efter loven. Disse metoders berettigelse, bliver den dag i dag stadig diskuteret blandt økonomer og politikkere. Disse metoder som jeg vil betegne, som værende en gråzone, blev for alvor kendt i forbindelse med redningen af Himmerlandsbanken i 1993, med den berømte skattesag der resulterede i, at den tidligere skatteminister Ole Stavad måtte trække sig fra posten33.
Himmerlandsbanken har i perioden fra 1988 til 1992 halveret sin egenkapital, hvilket bl.a. skyldes tab og hensættelser samt dårlig ledelse. I forbindelse med fremlæggelse af regnskabet for 1992 i begyndelsen af 1993, fandt Finanstilsynet hensættelserne for mangelfulde og krævede på baggrund af dette, regnskabet tilrettet. Finanstilsynet foretog selv en undersøgelse af de største engagementer i Himmerlandsbanken, hvilket resulterede i yderligere hensættelser for banken. Hensættelserne var nu blevet så store, at banken ikke kunne efterleve solvenskravene. Fra Finanstilsynets side, gav man Himmerlandsbanken en uges frist til at opfylde kravet. Himmerlandsbanken valgte på baggrund af dette, at sælge ud af filialerne samt tegne ny aktiekapital på 20 mio. kr., hos en række andre pengeinstitutter. Det skal siges, at man året før havde solgt obligationer for ca. 75 mio. kr. til investorer.
Finanstilsynet anbefalede en fusion, men der var ingen der ville fusionere med Himmerlandsbanken, grundet deres problembarn K/S Rebild, som havde en sag ved retten, der kunne medfører banken et tab på ca. 12 mio. kr.. I 1993 valgte man at udskifte bestyrelsen, som efterfølgende udskiftede direktionen og revisionen. Banken kunne den 11. august 1993 oplyse, at solvensen var 5,3%, hvilket var langt under Finanstilsynets krav på 9%. Finanstilsynet gav banken yderligere to uger, til at få løst problemet.
Den 15. august blev det besluttet at banken skulle søge en fusion med Spar Nord. Spar Nord skulle overtage alt, undtaget K/S Rebild projektet og efterstillede krav, hvilket var de 75 mio. kr. obligationer. Resterende aktiviteter skulle erklæres konkurs.
Spar Nords betingelse for overtagelse af den kriseramte Himmerlandsbank, var at staten skulle udstede en check på 53 mio. kr., hvilket svarede til den underbalance der var i Himmerlandsbanken, eller også skulle Spar Nord have et skattefradrag på 173 mio. kr. Staten ønskede ikke at udstede en check til Spar Nord, men de ønskede heller ikke at Himmerlandsbanken skulle gå konkurs. Derfor endte sagen hos Told- og Skattestyrelsen, som blev presset igennem af statsministeren og erhvervsministeren jf. kilder tæt på
32 TV indslag med Professor Finn Østrup Copenhagen Business School:
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/Den_danske_finansielle_krise_i_1980erne_og_1990 erne.htm
33 Ansvaret der blev væk (Gården, Hugo)
19
statsministeren34. Banken måtte ikke gå ned, og der skulle findes en løsning. Løsningen blev at Spar Nord fik skattefradraget på 173 mio. kr., og banken fusionerede med Himmerlandsbanken. Fusionen resulterede i, at investorerne havde tabt den supplerede kapitale og aktiekapital, hvilket fik sagen til at rulle. Var Spar Nord berettiget til skattefradraget eller ej?
Sagen kom for retten og det blev en lang og besynderlig sag, som indeholdte en masse bortforklaringer om hvem der havde sagt hvad osv. Sagen blev afgjort i en 900 sider lang rapport, som konkluderer at fradraget var ulovligt, men at Spar Nord skulle have lov til at beholde det de var blevet lovet.
Efter sagen med Himmerlandsbanken blev der lavet en undersøgelse af skatteforholdene ved 66 redningsaktioner, over en 10 årig periode indtil 1995. Undersøgelsen viste, at der i næsten 50% af sagerne var tale om handel med ulovligt skattefradrag, til en værdi på 2-3 mia. kr.35. Den danske metode er blevet annerkendt internationalt, mens der i Danmark var øget skepsis omkring den.
6.2.5 Udviklingen i Skandinavien – Hvordan blev krisen løst
Den finansielle krise havde ikke alene ramt de danske banker, men havde også ramt andre Europæiske banker. Bl.a. vores nærmeste naboer i Skandinavien, som også oplevede store tab og hensættelser i deres finansielle sektor. I perioden fra 1987 til 1992 oplevede de skandinaviske banker tab og hensættelser for i alt 287 mia. kr., fordelt med 60 mia. kr. i Danmark, 34 mia. kr. i Finland, 69 mia. kr. i Norge og 124 mia. kr. i Sverige36. Tidspunktet for udviklingen i tab og hensættelser varierede mellem landene. Den negative udvikling i Norge startede allerede i 1987, mens udviklingen i Finland for alvor tog fat i 1991. For Danmarks vedkommende, tog antallet af tab og hensættelser for alvor fat i forbindelse med vedtagelsen af kartoffelkuren og skattereformen af 1987.
I de fem største banker og forsikringsselskaber blev egenkapitalen fra 1989 til 1992, reduceret fra 60 mia.
kr. til 46 mia. kr. Det var virksomheder som Den Danske Bank, Unibank, Baltica, Hafnia og Topdanmark.
Især de tre forsikringsselskaber Hafnia, Baltica og Topdanmark, skulle forsøge sig som konglomerater37 og satsede enorme milliardbeløb på ekspansion og nye aktiviteter, trods samfundsøkonomiens nedtur.
De skandinaviske bankers tab og hensættelser, blev alle finansieret af deres respektive statskasser, hvilket viste sig at være en dyr ”her og nu udskrivning”, men senere en god investering, da redningerne hovedsageligt var ved indskud af aktiekapital, som sidenhen er steget markant. Den dag i dag ejer den svenske stat fortsat aktier i flere banker, grundet krisen fra 1987 til 1993.
34 Disse informationer ikke er ikke bekræftet fra nogen side, og oprigtigheden kan derfor være tvivlsom.
35 Hovedsageligt skattefri fusioner
36 Ansvaret der blev væk (Gården, Hugo)
37 Virksomhed bestående af en moderkoncern der driver minimum to eller flere meget forskellige virksomheder.
20
I Danmark måtte den finansielle sektor selv dække tabene, hvilket sparede den danske stat for en del milliarder, men gjorde også at den danske stat ikke fik glæde af de stigende aktierkurser, i den finansielle sektor, hvis de havde valgt den svenske model.
6.3 Finanskrisen 2008 til 2013
Finanskrisen fra 2008 til 2013 er den største finansielle krise, der har været på verdensplan siden den store depression i 30’erne. Krisen har medført at hver fjerde danske bank er lukket38, og har bragt de største aktører på det finansielle marked i knæ og enkelte gået konkurs. Samtidig skal det nævnes, at den finansielle krise langt fra er overstået endnu. Der er fortsat flere pengeinstitutter i Danmark som har alvorlige problemer, senest så vi SparLolland gå konkurs, hvorefter banken blev overtaget af Jyske Bank.
Den 07.03.2013 kom det frem, at yderligere 8 danske banker er i problemer39, og er alle under skærpet tilsyn fra Finanstilsynet. Årsagen til det skærpede tilsyn fra Finanstilsynet, skyldes bl.a. problemer med efterlevelse af solvenskravene. For at finde frem til hvordan krisen kunne udvikle sig til det den har gjort, skal vi igen kigge på udviklingen op til krisen.
6.3.1 Udviklingen op til den Finanskrisen
Den amerikanske økonomi var hårdt ramt efter IT-boblen braste i 2000. Op gennem slut 90’erne var der en styrket tro på elektronik- og it-virksomheder. Den positive tro på elektronikmarkedet resulterede i store aktiestigninger indenfor branchen, og flere it-virksomheder var blevet mere værd end mindre banker40. Troen på it-virksomhederne og elektronikken forsvandt, hvilket medførte store kursfald i branchen. Året efter IT-boblen braste, blev USA ramt af et af de største angreb på USA, nemlig angrebet på World Trade Center (WTC) den 11. september 2001. Den amerikanske økonomi var som sagt allerede hårdt ramt efter IT-boblen, og Forbundsbanken havde inden angrebet på WTC, nedsat renten ved 7 lejligheder i 2001 med i alt 3%, hvilket skulle sikre mod en hård landing af økonomien. Forbundsbanken reagerede hurtigt på angrebet og nedsatte den korte rente med 0,5%, da aktiemarkedet åbnede 6 dage efter angrebet. Efter denne rentenedsættelse fulgte yderligere 3 rentenedsættelser, med i alt 1,25%. FED41 funds target rate nåede herved ned på 1,75%, hvilket var det laveste niveau i 40 år42. FED fasteholdte den lave rente frem til
38 http://www.business.dk/finans/finanskrisen-har-lukket-hver-fjerde-danske-bank
39 http://finans.borsen.dk/artikel/1/253370/redaktoer_liste_over_krise-
banker_kan_blive_laengere.html?hl=c2vmcnBldCB0aWxzeW47dGlsc3luO3Nr5nJwZXQ7U2vmcnBldCB0aWxzeW47VGl sc3luO1Nr5nJwZXQ,
40 http://www.business.dk/digital/ti-aar-siden-boblen-bristede
41 Federal Reserve System
42 Danmarks Nationalbank – Beretning og regnskab 2001
21
2004, trods at der igen var kommet gang i økonomien. Dette fik investorerne til at søge nye veje mod et godt afkast, hvilket resulterede i øget investeringer i ejendomme og nye investeringsprodukter.
Den Europæiske Centralbank(ECB) fulgte efter amerikanerne, med sænkelse af renten og Danmarks Nationalbank efterfulgte ECB, med tilsvarende rentenedsættelser i Danmark. Den lave rente var med til at sætte et yderlige skub, på den positive prisudvikling der var på det danske boligmarked, jf. figur 7.
Det var ikke alene den lave rente, som gav et positivt skub til boligmarkedet. I november 2001 var der ligeledes regeringsskifte i Danmark, hvor Venstre og de Konservative overtog magten med Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Regeringen blev valgt på at ville føre en lempelig skattepolitik, ved bl.a. at indføre skattestoppet og give mindre skattelettelser i 2002. Skattestoppet tilgodeså boligejerne, ved at værdistigningerne i fast ejendom, ikke ville udløse yderligere ejendomsværdiskat, samtidig med , at der blev sat et mål for, hvor meget boligejerne kunne betale i ejendomsværdiskat.
Den 1. oktober 2003 blev afdragsfrie lån indført i Danmark43. Intensionen var at give de unge første gangs købere, en mulighed for at komme ind på det attraktive boligmarked, som siden 1993 var præget af prisstigninger. Indførelsen resulterede i øget prisstigninger og spekulation i boligmarkedet. Som det kan ses i figur 7 så udviklede ejendomspriserne sig markant fra 2003 og 2004.
Figur 7: Indeks for ejendomspriser i forhold til byggeomkostninger. Kilde44
Udviklingen i boligpriserne medførte som tidligere nævnt, spekulation på boligmarkedet. Der blev opført store ejendomsprojekter, som blev finansieret via den finansielle sektor, med minimal sikkerhedsstillelse, da bankerne ikke så den store risiko i projekterne, idet priserne på fast ejendom fortsatte med at stige.
Det stigende boligmarked, medførte også et øget forbrug blandt danskerne, som havde fået muligheden for
43 http://www.bolius.dk/alt-om/boliglaan-og-oekonomi/artikel/afdragsfrie-laan/
44 Kilde: Danmarks Nationalbank kvartals oversigt 2011 1.kvartal – Del 1 side 127
22
at låne billigt op i boligen, til eksempel ny bil, ferie, indskud på pension, istandsættelse af ejendommen, investering i aktier osv. Det var kun fantasien som satte grænserne, og ikke den finansielle sektor.
Realkreditinstitutterne og bankernes udlånsvækst, havde siden 1994 været stærkt stigende frem til 1997, hvorefter det stagnerede frem til 2003. I 2003 tog udlånsvæksten for alvor fat igen, med markante stigninger, og fra 2005 til 2007 var den gennemsnitlige udlånsvækst 25%, hvilket man aldrig havde set før45. Den finansielle sektor var som resten af den danske befolkning ramt af eufori, hvor det var svært at se, hvordan dette kunne gå galt. Bankerne begyndte at sløse med kreditgivningen, for at jagte yderligere indtjening til banken. Det var ikke længere et krav, at køberne skulle komme med en udbetaling, for at kunne få finansieret et køb af bolig. I nogle tilfælde er det også set , at det heller ikke var nødvendigt at kunne afvikle gælden, bare man på sigt havde en økonomi som kunne. Jeg har selv set bevillinger fra denne periode, hvor en rådgiver bevilger finansieringen af et huskøb med mere end 100%, hvor køberne er under uddannelse og har på bevillingstidspunktet ikke råd til at afvikle gælden. Rådgiverne bevilger sagen på følgende baggrund: Boligen vil være steget med mere end 25% efter et år, hvilket giver dem en fremtidig positiv formue. Samtidig vil kunderne have endt deres uddannelse og have fast arbejde, og en indtjening som kan servicere forpligtigelserne overfor banken og realkreditinstituttet46. Jeg forestiller mig, at denne type bevilliger er set mange steder i de danske pengeinstitutter i denne periode.
6.3.2 Forbrugs- og udlånsfesten stopper
Nedturen og begyndelsen på krisen startede i USA47, da boligboblen sprang. Finansieringen af det amerikanske boligmarked var bygget op omkring, at ”alle” skulle kunne have deres egen bolig48.
Finansieringen skete ved at lånegiverne samlede huslånene i puljer, for at sprede risikoen for at lånetager ikke kunne tilbagebetale. Jo flere lånetagere, jo større spredning af risiko for lånegiver. Ydermere blev risikoen yderligere reduceres via en geografisk spredning, grundet USA’s geografiske størrelse. Dette skal forstås på den måde, at der kan opleves stigende huspriser i øst, mens priserne falder i vest. Med denne spredning af risiko, resulterede det i at der kunne tilbydes lån, til sort ser alle dem der ønskede at købe egen bolig.
45 Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt – 1. Kvartal 2011 – del1. En fortælling om to danske bankkriser
46 Egen erfaring fra dagligdagen i en af Danmarks største pengeinstitutter i perioden 2005 til 2007
47 Finansernes fald (Berg, Jesper & Bech, Morten)
48 Finansernes fald – (Berg, Jesper & Bech, Morten)
23
Der blev åbnet et nyt marked, hvor der blev ydet boliglån til dårlige kunder, dvs. Kunder der scorede dårligt i kreditvurderingerne. Disse kunder befandt sig i supprime kategorien49. Ud over at der blev ydet lån til kreditmæssigt dårlige kunder, blev produktpaletten også ændret i perioden op til krisen. De variabelt forrentede lån, blev mere og mere populære i forhold til de traditionelle fastforrentede lån. Denne popularitet blev også en realitet på det danske finansieringsmarked, hvilket kan ses i figur 8.
Figur 8: Udvikling i sammenhæng af de danske realkreditmarked. Kilde50
Udviklingen af lån tog fart i USA, hvor mange lånetager fik tilbudt de såkaldte ”teaser lån”. Denne lånetype er kendetegnet ved, at der ikke betales afdrag det første år, men alene en lav rente, som så stiger efter det første år. Ideen bag denne type lån, er at stigende boligpriser giver mulighed for at låne mere og dermed finansiere en højere rentebetaling51. Disse tiltag satte gang i efterspørgslen på det amerikanske boligmarked, og udløste stigende ejendomspriser. Udviklingen resulterede i dårligere kreditvurderinger af kunderne, og de såkaldte NINJA-lån52 opstod. Den sløsede kreditvurdering, kunne muligvis hænge sammen med, at lånegiverne havde diversificeret risikoen væk, i det de havde solgt risikoen som højt ratede investeringsprodukter til investorer, som spekulerede i stigende boligpriser. Kategorien med de kreditmæssigt dårlige kunder var blevet rated af rating bureauer, som vurderede kunderne ud fra en sammenligning af andre dårlige kunder. Dette resulterede i, at disse investerings puljer kunne få en AAA
49 Finansernes Fald – (Berg, Jesper & Bech, Morten)
50 http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_2008_4_kvartal/$file/kap05.htm
51 Finansernes Fald – Berg, Jesper & Bech, Morten
52 NINJA-Lån: No Income, No Job or Assets
24
rating53, trods den øget risiko i forhold til kreditmæssige gode kunder. I figur 9 er givet en illustration af hvordan rating fandt sted.
Figur 9: Illustration af fordeling og tilblivelse af rating. Kilde54
Det som man troede ikke kunne ske skete, efterspørgslen på boliger faldt over hele landet, hvilket resulterede i at de stigende boligpriser i USA stoppede. Der skete nu en kædereaktion, idet de bagvedliggende lån, som var bygget på et stigende boligmarked ikke længere holdte stik. Lånetagerne kunne ikke længere servicere deres forpligtigelser, da den stigende rente ikke længere kunne finansieres via et stigende boligmarked. Dette udviklede sig til, at flere og flere boligejere valgte at gå fra hjemmet. I USA hæfter boligejeren typisk ikke personligt for der deres boligfinansiering, men alene med ejendommen.
Dette medførte at lånegiverne i denne periode, modtog en hel del ”Jingle mail”55. De store tab som udviklingen medførte gik for alvor ud over investorerne.
Subprime krisen i USA, blev i første omgang set som et amerikansk problem, og der var ingen reaktion fra dansk side. De danske aggressive banker, forsatte med at låne penge ud til ejendomsspekulanter og forbrug. Men krisen spreder sig som ringe i vandet og rammer også Europa og dermed også Danmark.
Ejendomsboblen som havde pustet sig op siden midt 90’erne braste, som en eftervirkning af, at den amerikanske ejendomsboble braste. Årsagen til at den amerikanske ejendomsboble braste, skyldes til dels
53 Højeste rating en kunde kan få
54 Risk Management and Finansiel Institutions (Hull, John C.)
55 Lånetager som sender nøglerne på ejendommen til lånegiver
25
en faldende efterspørgsel på boliger, og til dels at udbuddet stadig var stort. Dette resulterede i faldende ejendomspriser, hvilket var en giftig cocktail for det amerikanske lånemarked. Som tidligere nævnt havde mange amerikanere finansieret ejendommen via sub-prime lån, som byggede på et stigende boligmarked.
De faldende priser medførte en stor bølge af tvangsrealisationer i USA, og de amerikanske banker tabte store penge på udviklingen.
Det var ikke alene de amerikanske banker, som led under de mange tvangsrealisationer. Omfanget viste sig at være endnu større, da mange Europæiske banker havde investeret i subprime lånene. Udviklingen medførte, at det finansielle marked blev usikkert og bankerne var tilbageholdende for at låne ud til hinanden. Effekten blev yderligere forværret den 15. september 2008, hvor USA’s fjerde største investerings bank; Lehman Brothers56, meddeler deres konkursbegæring, grundet markant spekulation i det amerikanske boligmarked og de såkaldte sub-prime lån.
Forbrugsfesten er stoppet og banker bliver tilbageholdende med at låne penge ud til hinanden og til den almindelige husholdning. Samtidig begynder tabene for bankerne at melde sin ankomst, og de får travlt med at nedskrive de store ejendomsengagementer.
6.3.3 De danske pengeinstitutter i knæ
Den store udlånsvækst op igennem 0’erne fra de danske pengeinstitutters side, medførte større og større indlånsunderskud i sektoren. Indlånsunderskuddet var 1. halvår 2008 på 545 milliarder kr., hvilket svarede til en stigning på 100 milliarder kr. alene de første 6 måneder i 200857. Bankernes udlån var i denne periode ikke finansieret via almindelig indlån fra kunderne, men ved korte lån på Interbank-markedet. Interbank- markedet er en kilde for bankernes finansiering via andre banker. De danske banker optager både lån i andre danske banker, men også via udenlandske banker. Der findes tre former for lån på Interbank- markedet. Der findes lån uden særlig sikkerhed, lån med sikkerhed i form af en repo-forretning (banken køber et værdipapir fra en anden bank, med aftale om et senere tilbagesalg) og lån mod sikkerhed i valuta.
I september 2007 blev Finanstilsynet opmærksom på udviklingen i udlånsvæksten og det stigende indlånsunderskud. Dette resulterede i at Finanstilsynet bad 38 danske banker – heraf 16 børsnoterede institutter, om at oplyse deres udlånsvækst. De mest udsatte banker var: Aarhus Lokalbank, EBH Bank, Roskilde Bank, Sparekassen Himmerland og Østjydsk Bank. Disse fem banker blev alle bedt om egentlig redegørelse. Fælles for disse banker og sparekasser var, at de alle var overeksponeret i ejendomme.
56 http://www.business.dk/finans/kaempekrak-lehman-brothers-konkurs
57 Finanstilsynet, Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår 2008
26
6.3.4 Roskilde Bank Danmarks 8. største bank
Roskilde Bank havde i perioden fra 2004 til 2007, haft en stigning i balancen, på mere end 232%. Allerede den 18.10.2005 henvendte Finanstilsynet sig til Roskilde Bank, med en bekymring over at bankens udlånsvækst var steget med 46,1% et enkelt år. Gennemsnitlig vækst i branchen for samme periode var 21,6%. Udlånene til ejendomssektoren repræsenterede 43% af Roskilde Banks samlede udlån på 32,5 milliarder kr.. Derudover var store dele af udlånet koncentreret om enkelte store ejendomsspekulanter58. I Finanstilsynets konklusioner over bankregnskaber for 1. halvår 2008, blev Roskilde Bank helt usædvanligt fremhævet, i det Roskilde Bank bidrog til en betydelig del at sektorens nedskrivninger i 1. halvår 2008, med i alt 3.5 milliarder kr. mod 1.9 milliarder i de øvrige institutter.
På et bestyrelsesmøde i juni 2008 stod det klart, at bestyrelsen ikke havde overblikket over nedskrivningsbehovet i Roskilde Bank, men at yderlige nedskrivninger ville kunne medfører manglende overholdelse af §152 i lov om finansielvirksomhed, herunder likviditetsdækning. I Juli 2008 nedsatte Moody’s Invester Service, Roskilde Banks rating fra C til C-, hvilket fik bestyrelsen til at overveje et salg af banken.
FIH Erhvervsbank meldte sig på banen som mulige købere. FIH Erhvervsbank lavede en grundig gennemgang af Roskilde Banks engagementer og på baggrund af dette kunne FIH Erhvervsbank konkludere følgende:
Der var et behov for yderligere nedskrivninger på 982 millioner kr., hvilket svarede til 19,8% af bankens basiskapital.
De antog at der var en yderligere risiko på øvrige ejendomsengagementer på over 500 millioner kr.
Der var 29 engagementer, som udgjorde 12.9 milliarder kr., som alle blev klassificerede som afviklingsengagementer.
Efter gennemgangen fra FIH Erhvervbank, stod det klar at banken måtte afvikles. Ledelsen i Roskilde Bank frygtede, at de yderligere nedskrivninger samt Moody’s nedgradering ville medfører ”run” på banken, som ville skabe et akut likviditetsbehov.
Roskilde Bank henvendte sig til Nationalbanken og bad om hjælp med at tilvejebringe den nødvendige likviditet, for at banken kunne drives videre. Nationalbanken indvilgede i at hjælpe Roskilde Bank, da banken var Danmarks ottende største bank, med en balancesum på 42,9 milliarder kr. Et kollaps ville være uacceptabelt for Danmarks finansielle stabilitet. Likviditeten blev bevilget af nationalbanken, efter at have
58 Information, 11.07.2008: ”En ære slutter i Roskilde” Information
27
fået støtte fra den danske regering og finanssektor59. Støtten blev givet på betingelse af, at Roskilde Bank måtte bestræbe et salg af banken, inden for en periode på 6 måneder.
Den 24. august 2008 stod det klart, Roskilde Bank ikke længere kunne leve op til lovens krav om solvens60. Der var ingen købere som havde meldt sig på banen. Nationalbanken vurderede fortsat, at et kollaps ville skade den finansielle stabilitet i Danmark og dermed øge mistilliden til hele det danske banksystem61. Roskilde Bank bliver efterfølgende overtaget af Nationalbanken sammen med Det Private Beredskab.
6.3.5 Redning af den finansielle sektor
Roskilde Bank var ikke det eneste pengeinstitut, som kom i problemer. Stort set hele den danske finansielle sektor var hårdt ramt af krisen og likviditets problemer. Danmarks største bank; Danske Bank, kom også i problemer, efter at have udvidet deres marked til Irland i 2004.
Ligesom Danmark og resten af Europa, blev Irland også ramt af finanskrisen. De irske banker havde ligesom de danske, haft en ekspansiv kreditpolitik til ejendomsmarkedet, hvilket også resulterede i store nedskrivninger og tab for bankerne. I oktober 2008 meddelte den irske regering, at de stillede garanti for de irsk ejede banker. Dette omfattede altså ikke Danske Bank’s datterselskab i Irland; National Irish Bank, og medførte et øget pres på likviditeten i banken, i det folk ønskede at flytte deres likvide midler til en sikker havn. Situationen med Danske Bank og udviklingen på det finansielle marked i verden, gjorde at den danske regering måtte gribe ind med en hjælpepakke til de danske banker.
Den 10. oktober 2008 sent på aftenen, blev loven om finansiel stabilitet vedtaget af folketinget. Loven blev hurtigt døbt til Bankpakke 1. Bankpakke 1 skulle primært sikre pengeinstitutternes mulighed for at finansiere aktiver ved hjælp af simple kreditorer, hvilket skete ved to års ubegrænset statsgaranti af simple kreditorers tilgodehavender. Prisen for Bankpakke 1 var 15 milliarder kr. fra Det Private Beredskab i garantiprovision til staten . Derudover skulle sektoren betale op til de første 10 milliarder kr. af tabene i Finansiel Stabilitet A/S, som blev stiftet samtidig med indførelsen af bankpakke 162.
Den 19. januar 2009 vedtages bankpakke 2, som blev kaldt kreditpakken, hvis formål var at give kapital til pengeinstitutterne i form af 3 årige lån. Kreditpakken ydede lån på ca. 46 milliarder kr. til bankerne. Prisen for lånene skulle matche den risiko, som staten påtager sig ved at stille kapital til rådighed for det enkelte
59 Europa Kommissionen, K(2008)4138, Statsstøttesag NN36/2008 – Danmark, 31. juli,2008
60 Peter Müller: Roskilde Bank A/S Selskabsmeddelelse pr. 24. august 2008
61 28.08.2008: Nationalbanken: Bankkrak truer finansiel stabilitet” Politikken.
62 Finansrådet: Regnestykkerne for bankpakkerne – juli 2010 – Finansrådet
28
pengeinstitut. Dette betød at renten varierede fra 9 og 11,25% alt efter pengeinstitut63. Til forskel fra bankpakke 1, var det op til det enkelte pengeinstitut, om de ville deltage i bankpakke 2.
Bankpakke 3 bliver vedtaget ved et bredt flertal i juni 2010. Pakken var en afløser til bankpakke 1, om ubegrænset garanti, til at der i fremtiden ville være en garanti på 100.000 euro, svarende til 750.000 kr.
Ydermere vedtages det, at Finansiel Stabilitet A/S videreføres med mulighed for overtagelse og afvikling af nødlidende pengeinstitutter. På den måde overtager Finansiel Stabilitet A/S aktiviteten i det nødlidende selskab og sikrer på den måde at privat- og erhvervskunder, ikke med kort varsel skal finde ny bankforbindelse64.
Bankpakke 4 blev vedtaget i august 2011. Bankpakken skulle gøre det attraktivt for de sunde banker at overtage de usunde banker, ved at staten garanterede for likviditet til de større banker, der overtager en nødlidende bank. Samtidig skal den såkaldte medgiftsordning udvides, så sunde banker lettere kan overtage hele, eller dele af en nødlidende bank. Yderligere får staten mulighed for at overtage dårlige engagementer i banker, inden de går konkurs. Engagementerne bliver placeret i Finansiel Stabilitet A/S.
Sidste hovedpunkt i bankpakke 4, er at der blive nedsat et udvalg, som skal tage stilling til hvilke systematisk vigtige banker vi har i Danmark. Her menes der hvilke banker der er for vigtige til at gå ned65(too big to fail).
Bankpakke 5 blev vedtaget i marts 2012 og er blevet kaldt udviklingspakken. Baggrunden for pakken er, at kreditmulighederne er blevet strammet for især små og mellemstore erhvervsvirksomheder, samtidig nedbringer pengeinstitutterne deres eksponering indenfor konjunkturfølsomme brancher, samt ejendomme og landbrug. I vækstpakken blev etableret et landbrugsfinansieringsinstitut, som skulle sikre landbruget den fornødne kapital og der blev givet 15 milliarder kr. til vækst- og eksportfinansiering. Den sidste del af aftalen, var at FIH Erhvervsbank A/S overdrager deres ejendomsportefølje på 16 milliarder kr.
til Finansiel Stabilitet A/S. Denne overdragelse skulle sikre at FIH Erhvervsbank A/S forbedrede deres mulighed for at yde lån til små og mellemstore virksomheder66.
Ovenstående viser, at der har været foretaget en del tiltag, for at sikre en finansiel stabilitet i Danmark, ved at undgå at bankerne går ned. Samtidig har man gjort tiltag, som skulle forsøge at holde gang i væksten og dermed de danske virksomheder.
63 Finansrådet: regnestykkerne for bankpakkerne – juli 2010 – Finansrådet
64 Erhvervs- og vækstministeriet: Finansielle forhold og vækstkapital – bankpakke III
65 Børsen den 25. august 2011 – Bankpakke 4 faldet på plads, af Mette Dyrskjøt
66 Udviklingspakken – Initiativer til fremme især små og mellemstore virksomheders finansiering
