Analyse af de tre finansielle kriser – i den finansielle sektor

Jeg har nu beskrevet de tre finansielle kriser i Danmark, for så vidt mulig at få et overblik over kriserne og deres respektive omfang. I beskrivelsen har jeg været inde på årsagerne til krisernes tilblivelse, men har ikke analyseret den enkelte årsag eller lighederne. I dette afsnit vil jeg analysere bankernes ageren op til de finansielle kriser, men vigtigst af alt, finde frem til de ligheder, som der nu må måtte være.

Jeg vil dog gøre opmærksom på, at det har været vanskeligt at finde statistikker og dokumenterede tal for udviklingen op til 30’erne.

6.5.1 Analyse af bankernes ageren op til de finansielle kriser.

Kendetegnet ved alle tre finansielle kriser er, at der op til hver krise har været en periode med høj vækst i Danmark. Inden krisen i 30’erne, var det hovedsageligt væksten inden for landbrugsprodukter, som skabte vækst i den danske økonomi. I begyndelsen af 80’erne var det et stigende forbrug, herunder køb af fast ejendom. Inden krisen i 2008, har det hovedsagelig været den positive udvikling i ejendomsmarkedet og aktie markedet, som har skabt den øgede vækst i Danmark.

31

Fælles for de finansielle kriser er at den finansielle sektor, herunder bankerne og den brede befolkning, har været ramt af eufori – i håb om at nå et endnu bedre afkast og dermed indtjening⁶⁸.

Op til hver af de ovennævnte perioder med positiv drift, viser det sig at pengeinstitutterne de forgående år, har haft store hensættelser og nedskrivninger, hvilket har kostet dyrt for pengeinstitutterne. De har i den efterfølgende periode været tilbageholdende / forsigtige med at yde finansiering, hvilket har været med til at bremse væksten i Danmark. Dette bygges på en lav udlånsvækst hos bankerne i perioden jf. figur 4 side 14.

Denne udvikling er igen i alle tre tilfælde blevet ændret, gennem enten udefra kommende faktorer, herunder vækst i andre lande, eller ved lovmæssig regulering herunder governance⁶⁹. Sidst nævnte har vist sig at være en vigtig faktor for udviklingen.

Efter hårdt trængt økonomi i 70’erne grundet oliekrisen, kom der i 1982 en ny regering til magten i Danmark og indførte en fastkurspolitik, som resulterede i stigende tro til den danske krone. Som nævnt tidligere, udviklede det sig til en faldende rente og en øget aktivitet på boligmarkedet. Pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne, som der for ganske få år siden havde haft store tab og nedskrivninger, øjnede muligheden for at gøre gode forretninger på ejendomsmarkedet. Udlånsvæksten steg med ca. 80% fra 1982 til 1983, hvorefter udviklingen lå med en vækst på ca. 20% årligt⁷⁰.

Tilsvarende var der også lovmæssige ændringer, som har var med til at påvirke den nuværende krise fra 2008. Den daværende VK-regering indførte skattestoppet, skattelettelser og afdragsfrie lån som nogle af de væsentligste vedtagelser, der har været med til at påvirke udviklingen af dansk økonomi. Bl.a. ses det helt tydeligt hvordan indførelse af afdragsfrihed i 2003, får pengeinstitutternes udlån til at stige markant (figur 4). Pengeinstitutternes udlåns vækst lå på ca. 5% i 2003, men stiger til ca. 15% i 2004 og til 25% i 2006⁷¹. Denne type vækst blev også set i krisen i 80’erne og tilsvarende i 30’erne⁷².

6.5.2 Hvad er årsagen til at det går galt for den finansielle sektor

Den finansielle sektor har gennem tiden udviklet sig i takt med udviklingen i samfundet. Fra at være en virksomhed som alene formidlede likviditet mellem borgere og virksomheder, er det i dag en virksomhed som har en kæmpe produktplatte indenfor finansielle instrumenter. Denne produktplatte er stille og roligt

68 Udtalelse fra Professor ved Center for kredit og Kapitalmarkedsret på CBS Finn Østrup -

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/De_danske_finansielle_kriser.htm

69 Beslutninger der er foretaget ved magt herunder regeringer

70 henvisning til udregning i bilag.

71 Danmarks Nationalbank – Finansielstabilitet 2006

72 Jeg har ikke kunne finde tal på udlånsvæksten for 30’erne, men tager udgangspunkt i artikler om bankerne øget udlån i perioden – Per H. Hansen – Bakredninger i Danmark, en stabil tradition.

32

blevet bygget op, i takt med at pengeinstitutterne tjente mindre og mindre på de ”almindelig”

bankforretninger, herunder ind- og udlån. Pengeinstitutterne har gennem tiden benyttet sig af innovation, til at skabe en merforretning og dermed højere indtjening og afkast til aktionærerne. Innovation er desværre af den karakter, at vi først bagefter kan se, om det har været en god eller dårlig ide. Hvis det har været en god ide, vil du modtage anerkendelse for din tankegang og nytænkning, omvendt hvis det går dårligt, vil du blive stillet til ansvar for udviklingen og ville skulle redegøre for det.

Innovation hænger også godt sammen med en af de andre årsager, som gentager sig i historien, nemlig dårlig ledelse i den finansielle sektor. Ved dårlig ledelse er det ikke alene direktionsgangen, som er problemet men den bagvedliggende bestyrelse, som i flere tilfælde har vist sig at være for svag og uerfaren indenfor den finansielle sektor. Mange af de finansielle krak, der har været i den finansielle sektor, har hovedårsagen ikke været den udefrakommende udvikling, men været ledelses problemer. Typisk har det været manglede reaktion fra bestyrelsen side overfor instituttets innovative direktør⁷³. Nedenfor ses nogle af de institutter som er krakket grundet dårlig ledelse:

 Varde Bank (bestyrelse som ikke tog ansvar i forbindelse med nedturen⁷⁴)

 Himmerlandsbanken (Bestyrelsen var involveret i større engagementer i banken⁷⁵)

 Roskilde Bank

 Capinordic

 EBH Bank

 EIK Bank (Danmark og Færøerne)

 Løkken Sparekasse

Dette er kun nogle af de banker, som er krakket hvor der har været dokumenteret dårlig ledelse. Det skal bemærkes, at der ikke er nævnt nogen institutter fra krisen i 30’erne. Dette skyldes ikke, at der ikke har været dårlig ledelse den gang, men at jeg ikke har kunne finde oplysninger herfor.

De 5 pengeinstitutter som alle er markeret med fed, er alle pengeinstitutter som er gået ned i den seneste finansielle krise. Den 15 marts 2013 meddelte Finansiel Stabilitet, at de ville hive samlet 50 forhenværende direktører, kreditchefer, revisorer og bestyrelsesmedlemmer i retten fra de nævnte institutter, bl.a. på

73 Udtalelse fra Henning Kruuse Pedersen ved et foredrag i Asia House den 19. November 2012

74 Ansvaret der blev væk (Gården, Hugo)

75 Ansvaret der blev væk (Gården, Hugo)

33

grund af dårlig ledelse. Finansiel Stabilitet stiller krav om en erstatning på ca. 2,8 milliarder for de 5 pengeinstitutter⁷⁶.

Yderligere skal det bemærkes at disse pengeinstitutter, alle har det til fælles, at direktionen kun har talt en person, dog med undtagelse af Roskilde Bank. Dette kan have medført at lederen har taget mange beslutninger selv, hvilket kan være en farlig kombination hvis pengeinstituttet samtidig har en svag bestyrelse, som ikke tør gå imod direktøren. Sidstnævnte var tilfældet i Roskilde Bank, hvor den tidligere direktør Niels Vallentin gentagende gange tog større kredit beslutninger alene, til trods for at de skulle have været drøftet med bestyrelsen.

Direktørerne i de omtalte banker var: Poul Blicher Johnsen (Løkken Sparrekasse), Finn Strier Poulsen (EBH Bank), Henrik Juhl (Capinordic) og Morner Jacobsen (EIK Bank).