Danmarks oprustning til fremtidens stærke innovationssamfund begynder med at sikre, at de fundamentale innovationsrammer matcher de bedste i verden. Innovation Monitor har identificeret en række kritiske svagheder i de danske rammebetingelser (kapitel 2)46.
Innovationsrådet har derfor nedsat fire innovationsgrupper, som i løbet af det seneste år har udviklet en række handlingsforslag, som grupperne selv og Innovationsrådet er overbeviste om, kan styrke Danmarks innovationskapacitet afgørende. De fire grupper har været bredt sammensat af erhvervs- og organisationsfolk, samt repræsentanter fra ministerierne og uni-versiteterne.
De fire innovationsgrupper har fokuseret på:
Videregående uddannelser Vidensspredning og vidensopbygning Iværksætteri LedelseForslagene fremlægges for Globaliseringsrådet. Innovationsrådet vil i de kommende år hvert år følge op på, om innovationsgruppernes forslag bliver gennemført, og hvordan de områder, hvor Danmark i dag har svagheder, udvikler sig. De kommende årsrapporter fra Innova-tionsrådet vil derfor beskrive udviklingen i rammevilkårene og indsatsen for at styrke dem.
Innovationsgruppernes handlingsforslag bliver gennemgået i kort form i det følgende – mere uddybende beskrivelser af forslagene fra de enkelte grupper fremgår af bilagsmaterialet til denne rapport.
Innovationsgruppen om videregående uddannelser
For få danskere får en videregående uddannelse – og de der får den, får ikke nødvendigvis en uddannelse, der er behov for i erhvervslivet. Innovationsgruppen om videregående uddan-nelser har derfor fokuseret på reformer, der både øger det generelle uddannelsesniveau i Danmark og forbedrer kvaliteten.
Innovationsgruppen har udarbejdet fire konkrete forslag47:
En budgetreformfor de videregående uddannelser En strukturreformaf de videregående uddannelser Udvikling af elitemiljøer Etablering af en erhvervskandidatordning.Forslagene er ifølge gruppen nødvendige for at Danmark kan forbedre rammebetingelser inden for menneskelige ressourcer tilstrækkeligt til at indhente de bedste lande.
46 InnovationMonitor 2005
47 Forslagene er beskrevet nærmere i "Innovationsgruppen om videregående uddannelser - forslag til at styrke Danmarks innovationskraft", www.innovationsraadet.dk
Forslag 1: Budgetreform
De mellemlange og lange videregående uddannelsesinstitutioner skal have nye incitamen-ter, der gør det mere attraktivt for institutionerne at øge kvaliteten af uddannelserne. Det er ikke nok, at de studerende bliver uddannet, de skal uddannes i kompetencer, der er behov for.
Regeringen bør derfor som led i udmøntningen af de 10 mia. kroner, som er afsat til at styr-ke uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri, indføre bevillinger baseret på udvik-lingskontrakter. Udviklingskontrakterne skal øge kvaliteten og relevansen af uddannelserne.
Kontakterne skal supplere det eksisterende taxametersystem.
Projekterne skal evalueres løbende og de institutioner, der ikke lever op til målsætningerne, skal tilbagebetale deres andel af projektmidlerne. Det begunstiger institutioner, der frem-lægger realistiske forslag, som virkelig imødekommer samfundets behov.
Forslag 2: Strukturreform af de videregående uddannelser
Der er en risiko for, at de korte danske uddannelser ikke matcher fremtidens kompetence-krav tilstrækkeligt. De korte videregående uddannelser bør derfor undersøges for at afdæk-ke, om de skal opgraderes eller på anden måde styrkes.
Tilsvarende bør de mellemlange uddannelser styrkes. For at sikre dynamiske uddannelses-miljøer bør der indføres minimumskrav til institutionsstørrelsen for udbyderne af mellem-lange videregående uddannelser, så alle institutioner har tilstrækkelige ressourcer til nød-vendig faglig opdatering og kvalitetsudvikling af uddannelsesudbuddet.
Der bør udvikles otte til ti kvantificerbare mål for kvalitet og relevans af de videregående uddannelser. Det kunne fx være mål for, hvor lang tid det tager nyuddannede kandidater at finde beskæftigelse efter endt uddannelse og hvor stor en andel af kandidaterne, der finder beskæftigelse inden for deres fagområde. Målene skal være offentligt tilgængelige.
Medlemmerne af innovationsgruppen om videregående uddannelser
Formand, Finn Junge-Jensen Rektor, Copenhagen Business School Jørgen Rosted
Professor, DAIMI, Århus Universitet Carsten Laustsen
Rektor Handels- og IngeniørHøjskolen
Kim Østrup
Vidensdirektør, IBM Danmark A/S Mads Krogsgaard Thomsen Koncerndirektør, Novo Nordisk Torben Ballegaard Sørensen Adm. direktør, Bang & Olufsen Andy Andresen
Udviklingschef, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Peder Michael Sørensen
Kontorchef, Erhvervsrettede Videregående uddannelser, Undervisningsministeriet Jens Peter Jacobsen
Direktør, Forskning, inovation og uddannelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Embedsmændenes rolle har været at bidrage med faglige input, som kunne kvalificere gruppens drøftelser, og de kan derfor ikke drages til ansvar for de forslag der er beskrevet i oplægget.
Medlemmerne af innovationsgruppen om videregående uddannelser
Formand, Finn Junge-Jensen Rektor, Copenhagen Business School Jørgen Rosted
Professor, DAIMI, Århus Universitet Carsten Laustsen
Rektor Handels- og IngeniørHøjskolen
Kim Østrup
Vidensdirektør, IBM Danmark A/S Mads Krogsgaard Thomsen Koncerndirektør, Novo Nordisk Torben Ballegaard Sørensen Adm. direktør, Bang & Olufsen Andy Andresen
Udviklingschef, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Peder Michael Sørensen
Kontorchef, Erhvervsrettede Videregående uddannelser, Undervisningsministeriet Jens Peter Jacobsen
Direktør, Forskning, inovation og uddannelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Embedsmændenes rolle har været at bidrage med faglige input, som kunne kvalificere gruppens drøftelser, og de kan derfor ikke drages til ansvar for de forslag der er beskrevet i oplægget.
Forslag 3: Elitemiljøer
Danmark producerer for få ph.d.er. Det er nødvendigt at gøre de videregående uddannelser, herunder ph.d.-uddannelserne, mere attraktive.
Det foreslås, at der som led i udmøntningen af de 10 mia. kr. til styrket uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri prioriteres midler til at støtte opbygningen af danske elitemiljøer for ph.d.-studerende.
Elitemiljøerne skal være dynamiske fagmiljøer med international profil og forankring, som kan tiltrække undervisere og studerende fra hele verden og matche de bedste internationale forskerskoler. Elitemiljøerne skal opbygges inden for områder, hvor universiteterne har sær-lige forskningsmæssige styrkepositioner.
Endelig skal elitemiljøerne også tilbyde de ph.d.-studerende kurser i forskningsformidling og andre pædagogiske kompetencer, som sætter dem bedre i stand til at undervise og formidle deres arbejde.
Forslag 4: Erhvervskandidatordning
Mange danske virksomheder har ikke tradition for at ansætte kandidater fra universiteter-ne. Det foreslås, at der oprettes en erhvervskandidatordning, hvis overordnede formål er at hjælpe flere små og mellemstore virksomheder uden forskningstradition til at få øjnene op for gevinsten ved at have akademikere ansat.
Erhvervskandidatordningen skal give de studerende mulighed for at skrive deres afslutten-de opgave med udgangspunkt i en konkret problemstilling i en virksomhed og bruge et helt år i modsætning til det halve år, specialet normalt er normeret til. Uddannelsen skal derfor påbegyndes efter 9. semester og være af et års varighed.
Erhvervskandidaten skal ansættes i virksomheden for hele perioden og finansieres af hen-holdsvis et halvt års SU, af virksomheden og af et løntilskud fra staten. Erhvervskandidaten skal både have en vejleder på universitetet og en fast tilknyttet kontaktperson i virksomhe-den.
Innovationsgruppen om iværksætteri
Danmark har for få nye vækstvirksomheder. Innovationsgruppen for iværksætteri har derfor udarbejdet tre forslag, som kan fremme rammerne for nye vækstvirksomheder48:
Etablering af en række stærke iværksættercentre ved udvalgte videregående uddan-nelser. Etablering af en selvstændig iværksætterfond, som skal have det overordnede ansvar for at overvåge, koordinere og styrke den samlede danske iværksætterinfrastruktur. Danske offentlige indkøbskal bruges aktivt til at skabe nye produkter og løsninger.48 Forslagene er beskrevet nærmere i "Innovationsgruppen om iværksætteri - forslag til at styrke Danmarks innovationskraft", www.innovationsraadet.dk
Forslag 1: Iværksættercentre
Innovationsgruppen foreslår, at der oprettes 3-5 stærke iværksættercentre i tilknytning til de danske videregående uddannelser. Hvert center skal have et budget på 50 millioner kr.
Iværksættercentrene skal være centrale aktører i udviklingen af de nødvendige iværksæt-terkompetencer hos såvel universitetsstuderende som etablerede iværksættere. Samtidig skal centrene styrke innovationskraften i de danske forskningsmiljøer.
Iværksættercentrene skal ikke være ens. De skal have mulighed for at specialisere sig og vælge den vej, som passer til uddannelsesinstitutionernes tradition og regionens behov. En lang række institutioner har allerede opbygget forskellige enheder, som vil kunne deltage i konkurrencen om den øgede bevilling på linje med nye initiativer.
Iværksættercentrenes aktiviteter skal rettes mod studerende og ledere af nye vækstvirk-somheder og rådgivere, der beskæftiger sig med nyetablerede virkvækstvirk-somheder. Ved at udbyde undervisningsaktiviteter for denne gruppe af nuværende iværksættere og iværksætterråd-givere kan iværksættercentrene være med til at skabe større udvikling og vækst i de ny-etablerede danske virksomheder.
Forslag 2: Fond til styrkelse af infrastrukturen for iværksættere
Danmark skal have en institution, der får til opgave at koordinere og styrke den samlede danske iværksætterinfrastruktur. Institutionen skal være en selvstændig fond ledet af en bestyrelse bestående af erhvervsfolk, repræsentanter for venturekapitalen og andre perso-ner med indsigt i nye virksomheders vilkår og udfordringer.
Medlemmerne af innovationsgruppen om iværksætteri
Formand Martin Thorborg
Iværksætter, Grundlægger af bl.a. Jubii og SPAMfighter
Janus Friis
Iværksætter, Grundlægger af Skype og Kazaa Mette Kirstine Agger
Iværksætter, Chief Executive Officer, 7tm Pharma
Direktør, DTU Scion og Iværksætterfonden Christian Motzfeldt
Direktør, Vækstfonden Jesper J. Lange
Advokat, Rønne og Lundgren Winnie Bang Petersen Chefkonsulent, Deloitte
Henrik Wellejus
Partner & statsaut. revisor, Deloitte Joannes Gaard
Konsulent, IDA Knut Conradsen
Prorektor, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Søren Hougaard
Adjungeret professor i Entrepreneurship, Copenhagen Business School
Niels Maarbjerg Olesen/Anders Vestergaard Sekretariatschef, Aalborg Universitet Jørgen Rosted
Udviklingsdirektør, FORA Peter Torstensen
Erhvervsdirektør, Økonomi- og Erhvervsministeriet Anders Hoffmann
Kreativ direktør, FORA Kirsten Danielsen
Specialkonsulent, Undervisningsministeriet.
Embedsmændenes rolle har været at bidrage med faglige input, som kunne kvalificere gruppens drøftelser, og de kan derfor ikke drages til ansvar for de forslag der er beskrevet i oplægget.
Fonden kan skabes med udgangspunkt i den del af Vækstfonden, der i dag administrerer ordningerne Kom-i-gang-lån, Vækstkaution og Mezzaninlån. Denne del af Vækstfonden vil blive tilbage, når ventureporteføljen udskilles i et nyt managementselskab. Til fonden over-føres en række offentlige ordninger, der støtter kommercialiseringen af offentlige forsknings-resultater, det vil sige teknologioverførselsenheder, patentkontorer, og innovationsmiljøer.
Også de forskellige erhvervsserviceordningerfor iværksættervirksomheder kan overføres til fonden.
Fonden kan fx etablere en ordning, der støtter nye videnstunge virksomheder i forbindelse med proof-of-concepteller en ordning, der støtter brugeraccepttest af højteknologiske iværk-sættervirksomheders produkter. Fonden kan også tage initiativer, der styrker iværksætter-virksomheders adgang til private rådgivere med indgående kendskab til nye iværksætter-virksomheders udfordringer og problemstillinger. Kort sagt: Fonden skal have midlerne til at agere frit og skabe optimale rammebetingelser for danske iværksættere ved at investere i ideer og men-nesker.
Forslag 3: Innovativ offentlig efterspørgsel
Den offentlige sektor foretager årligt indkøb af varer og serviceydelser for mellem 100 og 150 milliarder kroner, og er dermed en central aktør på markedet. Indkøbene skal – mere end tilfældet er i dag – være med til at generere innovation og nye virksomheder.
Hvis det offentlige i fremtiden i højere grad skal ”trække” innovation og iværksætteri er der behov for ændringer af såvel de offentlige indkøbsregler som de offentlige institutioners ind-købspraksis.
I USA har Small Business Administration (SBA) og flere stater med succes indført offentlige indkøbsordninger, der sikrer nyetablerede virksomheder med innovative nye løsninger og pro-dukter adgang til det offentlige marked. For eksempel forpligter Small Business Innovation Research-programmet føderale institutioner med forskningsbudgetter over en vis størrelse til at reservere 2,5 pct. af budgettet til nye højteknologiske iværksættervirksomheder.
Det anbefales, at lignende initiativer tages i Danmark. Offentlige institutioner skal øremær-ke 2,5 pct. af deres indkøb til indkøb i iværksættervirksomheder. Ved at øremærøremær-ke en del af de offentlige indkøb til indkøb i innovative iværksættervirksomheder, kan man skabe et potentielt nyt marked for iværksættervirksomheder på mellem 3 og 4 mia. kroner.
Innovationsgruppen om vidensopbygning og vidensdeling
Den største svaghed i det danske system for opbygning og spredning af viden er samspillet mellem forskningsinstitutioner og erhverv. Forskningsinstitutionerne forstår ikke at bedrive forskning, der kan benyttes og virksomhederne forstår ikke at formulere deres behov. Det er i samspillet mellem forskning og erhverv at de største barrierer ligger.
Innovationsgruppen har udarbejdet tre konkrete forslag, der kan styrke samspillet49:
Opbygning af et nyt målesystem,der kan bruges til at prioritere videns- og erhvervsom-råder med stort samfundsøkonomisk potentiale.49 Forslagene er beskrevet nærmere i "Innovationsgruppen om vidensopbygning og vidensdeling - forslag til at styrke Danmarks innovationskraft", www.innovationsraadet.dk
Etablering af videnscentreinden for områder med stort forretningsmæssigt potentiale. Opprioritering af forskningsbevillinger, så flere penge bruges på de områder, som ifølge den nye prioritering har stort kommercielt potentiale.Forslag 1: Identifikation af samfundsøkonomisk potentiale
Lande som Finland, Sverige og Canada har gennem en årrække arbejdet for at skabe et sammenhængende nationalt innovationssystem. I disse lande sker strategiske satsninger på mange offentlige forskningsinstitutioner i tæt dialog med de erhverv, der har en interes-se i forskningen.
Innovationsgruppen mener, at Danmark bør stræbe efter at komme på niveau med de lande, der er bedst til strategisk vidensopbygning og vidensdeling. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal forske lige som meget som disse lande. Målet bør være, at Danmark kommer i verdensklasse, når det handler om at udvikle perspektivrige vidensmiljøer og om at skabe sammenhæng i offentlige forskningssatsninger og samfundets behov for ny viden.
I dag ved vi meget lidt om denne sammenhæng. Forskningen måles ensidigt på omfanget af videnskabelig produktion, lige som virksomhedernes vidensproduktion måles isoleret fra det videnssystem, der omgiver dem.
Som et styringsværktøj i forsknings- og innovationspolitikken mener gruppen, at der er behov for et indikatorsystem, der skal måle præstationerne på tre niveauer: Vidensopbygning, innovation og brobygning mellem forskning og erhverv.
Første led i arbejdet med at opstille et målesystem for Danmarks innovationssystem hand-ler om at udvikle indikatorer, der kan belyse, i hvilken udstrækning Danmarks førende
Medlemmerne af innovationsgruppen om vidensopbygning og vidensdeling
Formand Jens Nyholm Direktør, Inside Consulting Henrik Dalbøge
Senior Director, Novozymes Mads Nipper
Senior Vice President, LEGO Fritjof Lind
Adm. Direktør, CSC Flemming Paasch Adm. Direktør, Easyfood Sten Verland
Adm. Direktør, Bio-Link Hans Müller Pedersen
Vicedirektør, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling
Linda Nielsen
Rektor, Københavns Universitet Steen Hildebrandt
Professor, Handelshøjskolen i Århus Jon Wulff Petersen
Vicedirektør, Forskningscenter Risø Christina Hvid
Direktør, Symbion Management Ole Lehrmann Madsen Direktør, Alexandra Instituttet Stina Gestrelius
Adm. Direktør, Medicon Valley Academy Niels Hovmand
Chefkonsulent, DHS Marie Louise Knuppert LO-sekretær, LO
Embedsmændenes rolle har været at bidrage med faglige input, som kunne kvalificere gruppens drøftelser, og de kan derfor ikke drages til ansvar for de forslag der er beskrevet i oplægget.
vidensmiljøer kan forventes at levere svar på centrale samfundsøkonomiske problemstil-linger, om forskningen har høj kvalitet, hvor mange forskere, der arbejder på området osv.
Spørgsmålet er derefter, hvorvidt de perspektivrige områder i dansk forskning også svarer til områder, hvor de innovative dele af dansk erhvervsliv har behov for ny viden. For at kunne svare på det spørgsmål skal målesystemet indeholde indikatorer, der gør det muligt at iden-tificere de mest innovative og internationalt konkurrencedygtige erhvervs- og kompetence-områder i dansk erhvervsliv. Indikatorerne skal både måle i hvor høj grad virksomhederne er innovative, om de selv forsker og udvikler, og i hvilket omfang de nye innovationer bidrager til at øge virksomhedernes omsætning og overskud.
Forslag 2: Etablering af videnscentre
Der er de senere år taget en lang række forskellige statslige og regionale initiativer til at fremme samspillet mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv. Det gælder fx innovationskon-sortier, erhvervsforskerordningen, 150-procents fradragsordningen, kontaktpunkter på forskningsinstitutionerne, teknologicentre, netværksaktiviteter, portaler, mv. Men samarbej-det er stadig mindre end i de bedste lande. Og initiativerne er primært kommet de store forskningstunge virksomheder til gode.
Innovationsgruppen foreslår, at der tages initiativer, der retter sig mod innovation i mindre virksomheder. Gruppen foreslår, at der tages udgangspunkt i de gode erfaringer fra Alexandra Instituttet, og at der etableres 4-7 lignende centre inden for teknologiområder med stort forretningsmæssigt potentiale, hvor Danmark samtidigt er forskningsmæssigt stærkt.
Centrene skal være forankret i perspektivrige danske forskningsmiljøer primært ved univer-siteterne og danne ramme om fælles udviklingsprojekter mellem virksomheder og forsk-ningsmiljøerne, og afholde seminarer, kurser, workshops og andre netværksaktiviteter, der bidrager til at sikre en bedre vidensudveksling inden for det respektive teknologiområde.
Det er vigtigt, at de nye centre får en skarp profil og et klart fokus inden for et teknologi-område med forretningsmæssigt potentiale. Men ofte udspringer succesfulde innovationer af en kombination af ny teknologisk viden, forretningsmæssig forståelse og et skarpt blik for, hvor forbrugerne har udækkede behov. Det foreslås derfor, at de nye centre får mulighed for at bringe forskere og studerende fra forskellige fagområder sammen med henblik på at skabe innovationer, der både er teknologisk nyskabende, brugerorienterede og forretnings-mæssigt rentable.
Forslag 3: Strategisk satsning på områder med stort kommercielt potentiale
Forskningsalliancer mellem den offentlige forskning og erhvervslivet er vigtige for at styrke samspillet mellem forskning og innovation. Forskningsalliancer udgør en platform for dialog mellem forskning og erhvervsliv om, hvilke emner der er meningsfyldte at forske i ud fra et langsigtet erhvervsmæssigt perspektiv. Og de styrker mulighederne for, at forskningen kan udnyttes kommercielt ved større viden om, hvad hinanden laver gennem konkrete samar-bejdsprojekter.
I international sammenhæng ligger Danmark meget beskedent, når det handler om forskningsalliancer. Her har finansieringen af forskningssamarbejde hidtil primært fokuseret på at yde enkeltbevillinger til konkrete projekter, som sjældent har ledelsesmæssig fokus
på institutionerne.50Der mangler således i Danmark fora, hvor universitetsledere, forskere og virksomheder kan indgå i en aktiv dialog om forskningen, og som kan danne afsæt for nye fælles aktiviteter.
De få store virksomheder i Danmark betyder, at kun få virksomheder er villige til økonomisk at binde sig til forskningssamarbejde flere år frem i tiden. Og ofte har virksomhederne ikke en tidshorisont, der matcher tempoet i den offentlige forskning. Der er således behov for en ekstraordinær indsats i Danmark for at fremme etableringen af alliancer inden for forskning-en. Og modellerne skal tilpasses den danske erhvervsstruktur.
Innovationsgruppen foreslår derfor, at der iværksættes et nyt initiativ, som har til formål at etablere 5-7 nye forskningsalliancer årligt, og som er attraktive for både forskningsinstitu-tioner og for udviklingsorienterede SMVer i dansk erhvervsliv.
Initiativet skal således fremme forskning, matchmaking og samarbejdsprojekter inden for områder, der kan styrke innovationen i det danske samfund.
Det foreslås, at der til initiativet afsættes en samlet statslig bevilling i størrelsesordenen 100-150 mio. kr. årligt. Det vil gøre det muligt at igangsætte 5-7 forskningsalliancer hvert år, hvor virksomhederne og institutionerne medfinansierer. Hver enkelt bevilling bør være af en vis størrelse og gives for en periode på mindst 5 år.
Innovationsgruppen om ledelse
I den nye globale vidensøkonomi bliver ledelse stadigt vigtigere som økonomisk konkurren-ceparameter og vækstforudsætning.
For det første er det lederskabet, der skal understøtte de vindende rammevilkår, ligesom det er lederskabet, der skal forvandle de gode forudsætninger til resultater. For det andet bliver håndteringen af de menneskelige relationer og kompetencer stadigt mere afgørende i takt med, at konkurrencen skifter mod innovation – for innovation hviler grundlæggende på men-neskelig kreativitet og ideudvikling.
50 Fx under ordningerne "Forskningskonsortier", "Innovationskonsortier" og "Centerkontrakter"
Medlemmer af innovationsgruppen om ledelse
Formand Alfred Josefsen Adm. direktør, Irma Mads Øvlisen
Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Peter Schou,
Adm. direktør, Lån & Spar Mikael Lindholm
Redaktør, Huset Mandag Morgen Steen Hildebrandt
Professor, Handelshøjskolen i Aarhus
Stig Andersen
Adm. direktør, Gyldendal Klaus Holse Andersen Direktør, Microsoft Allan Vendelbo
Formand, Kommunaldirektørforeningen Poul Blaabjerg
Direktør, Center for ledelse
Embedsmændenes rolle har været at bidrage med faglige input, som kunne kvalificere gruppens drøftelser, og de kan derfor ikke drages til ansvar for de forslag der er beskrevet i oplægget.
Ledelse er den katalysator, der skal binde alle de intelligenser, kompetencer og indsatsom-råder sammen, som skal udgøre Danmarks eksistensgrundlag. I den forstand kan man sige,
Ledelse er den katalysator, der skal binde alle de intelligenser, kompetencer og indsatsom-råder sammen, som skal udgøre Danmarks eksistensgrundlag. I den forstand kan man sige,