For at måle Danmarks innovationskapacitet har FORA – Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse – udviklet en ny målestok, som sammen-ligner, hvor godt Danmark klarer sig på de makroøkonomiske og mikroøkonomiske rammer;
InnovationMonitor12.
InnovationMonitor blev gennemført for første gang sidste år for Innovationsrådet og place-rede Danmark på en samlet 11. plads blandt 27 OECD-lande målt på innovationskapacitet.
USA, Sverige og Finland havde de bedste præstationer, mens Danmark lå i midterfeltet eller i toppen af B-holdet.
Det er ikke en tilfredsstillende placering og et tegn på, at en række af de grundlæggende forudsætninger for Danmarks konkurrenceevne ikke er i top – og at Danmark i fremtiden
10 "Innovation Monitor 2005 - Danmarks innovationskapacitet - fra benchmarking til politik," FORA, 2005 - De fire nævnte innovationsdrivere er dækket af begrebet multifaktorproduktivitet, se rapport for mere detaljeret modelgennemgang
11 OECD, 2005
12 Innovation Monitor 2005
Ændring
-Figur 2.5
Note: Det skal fremhæves, at en grøn markering ikke indikerer, at der ikke er behov for at ændre indsatsen inden for det pågældende område. Farven indikerer derimod, at den danske indsats – høj eller lav – er på niveau med indsatsen i de bedste lande.
Kilde: InnovationMonitor 2005
Kriterier for indsatsområder i PolicyMonitor 2005
Menneskelige Ressourcer Input til fleksibel organisering Ledelseskompetencer
Omfang og relevans af videregående uddannelser Omfang og relevans af efteruddannelse
Udgifter til uddannelse Incitamenter til uddannelse
Omfang og kvalitet af basisuddannelser Vidensopbygning / Vidensspredning Størrelse af offentlig forskning Relevans af offentlig forskning Kvalitet af offentlig forskning FoU-samarbejde Udnyttelse af kompetencer Iværksætteraktivitet Administrative forhold
Incitamenter (konkurslov og indkomstskat)
Opstartkapital (venturekapital og lån & lånegarantier) Exit Danmarks rammebetingelser er på niveau med de bedste lande.
Danmarks rammebetingelser hører ikke til blandt de bedste lande, og der er rum for forbedringer
Danmarks rammebetingelser er klart dårligere end de bedste lande. Der er et væsentligt behov for at styrke indsatsen.
Danmark haler ind på de bedste lande på denne rammebetingelse
Ingen ændringer
Danmark sakker bagud i forhold til de bedste lande på denne rammebetingelse Ikke muligt at afgøre ændringen, da ikke alle indikatorerne kunne opdateres
-ikke nødvendigvis kan fastholde sin flotte placering i toppen af konkurrenceranglisterne og velstandsopgørelserne.
Dette års måling viser, at Danmark ikke har forbedret sig væsentligt i løbet af det seneste år og derfor fortsat står med en række problemområder, der har alvorligt behov for indsats og reform. Se figur 2.5.
InnovationMonitor illustrerer en række svagheder i Danmarks innovationsrammer, som tyder på en manglende vækststrategisk handlekraft. Det er uheldigt i en situation, hvor det dan-ske vækstgrundlag fremstår svækket og den globale konkurrence vokser. Danmarks svag-heder kan sammenfattes sådan:
Det danske kompetenceniveau er udfordret – for få tager de rigtige længerevarende uddannelser Dansk vidensopbygning er for svag – Danmark udvikler for få nye originalprodukter, sam-arbejdet mellem erhvervslivet og forskningen er for spinkel Dansk iværksætteri giver bundplacering – Danmark har for få nye virksomheder, der evner at udnytte deres globale potentiale Danmark har for få ledere med strategisk og internationalt lederskabDet er særligt problematisk, at svaghederne koncentrerer sig om de mest grundlæggende vækstvilkår for Danmark – de menneskelige ressourcer og fremtidens virksomheder. Det er de dygtige, veluddannede medarbejdere, der er rygraden i den danske konkurrenceevne. Det er de nye virksomheder, som skal levere fremtidens danske arbejdspladser og forme frem-tidens nye milliardindustrier.
Følgende er en kort gennemgang af problemområderne:
De menneskelige ressourcer
Ifølge InnovationMonitor får for få danskere en videregående uddannelse. Videregående uddannelser dækker for Danmarks vedkommende korte, mellemlange og lange videregåen-de uddannelser. Mens omkring 70 procent af en ungdomsårgang begynvideregåen-der på en vivideregåen-dere- videre-gående uddannelse i Sverige og Finland, er det kun godt 50 pct. af de unge i Danmark, der begynder på en videregående uddannelse.
Internationale sammenligninger viser også, at beskæftigelsesgraden for personer med en videregående uddannelse i Danmark er lavere end i vore nabolande. Det indikerer, at der ikke kun er behov for, at flere unge får en videregående uddannelse, men at der også er et behov for at gøre de uddannedes kvalifikationer mere attraktive og relevante for virksom-hederne.
Reformerne på uddannelsesområdet skal derfor både øge det generelle uddannelsesniveau i Danmark og forbedre kvaliteten, hvilket også kommer frem som Danmarks hovedudfordring i årets måling.
Vidensopbygning og vidensspredning
Den største svaghed i det danske system for opbygning og spredning af viden er samspillet mellem forskningsinstitutioner og erhverv. InnovationMonitor viser klart, at Danmark klarer sig dårligt både på FoU-samarbejde og på kommercialisering af forskning. Omfanget af
FoU-samarbejde i Danmark er også langt mindre end i en række andre OECD-lande, her-under lande med den samme industristruktur som den danske. Samtidig ligger niveauet for kommercialisering i Danmark også langt under niveauet i de bedste lande.
Lande som Finland, Sverige og Canada har gennem en årrække arbejdet for at skabe et sammenhængende nationalt innovationssystem. I disse lande sker strategiske satsninger på mange offentlige forskningsinstitutioner i tæt dialog med de erhverv, der har en interes-se i forskningen. Og der er et fint match mellem prioriteringerne i den offentlige forsknings-politik og de erhvervsmæssige satsninger på forskning og udvikling.
Der er grund til at se nærmere på, hvordan samspillet mellem forskningen og erhvervslivet kan forbedres, og hvordan der kan komme mere retning på den danske forskningsindsats.
Iværksætteri
I Danmark startes årligt omkring 16.000 nye virksomheder. Det er internationalt set et højt tal – blandt de højeste i Europa og på niveau med USA. Det kniber med andre ord ikke med iværksætterlysten eller risikoviljen i Danmark, hvilket er meget positivt. Nye virksomheder har stor betydning for innovationskraften og væksten i hele samfundet. Erhvervsforskningen har vist, at nye, små virksomheder leverer over halvdelen af innovationen i erhvervslivet og op imod 90% af de radikale innovationer.
Problemet er, at Danmarks mange nye virksomheder ikke vokser. Faktisk er det de færreste nye virksomheder i Danmark, der kommer ind i et godt vækstforløb. I USA har over 10 pct.
af de nye virksomheder en årlig vækst på mere end 60 pct. I Danmark er det kun 3 pct.13
Der er derfor god grund til at revurdere den traditionelle opfattelse af Danmark som et svagt iværksætterland. Det er misvisende. Danmark har snarere svage rammer for nye vækst-virksomheder – rammer, som spænder fra iværksætternes kompetencer i ledelsesdrift til finansiering, skatter og konkurslov. Hvis disse rammer bliver styrket, kan Danmark meget sandsynligt realisere et vækstpotentiale med afsæt i den danske iværksætterånd, som rela-tivt set matcher USA.
Ledelse
Hvorvidt innovationsdrivernes fulde potentiale bliver realiseret eller ej beror i meget høj grad på kvaliteten af ledelsesindsatsen i de danske virksomheder og organisationer.
Danske ledere har utvivlsomt kompetencer, hvad angår håndtering af mennesker. De danske medarbejdere er blandt verdens mest motiverede og tilfredse. Det beror i høj grad på en ledelsesindsats.
Men ifølge Innovation Monitor står Danmark også med svagheder inden for ledelseskompe-tencerne. De danske ledere klarer sig ikke godt sammenlignet med deres svenske og finske kolleger især inden for international erfaring og strategi – to forhold, der er vigtige for kon-kurrencen på den globale markedsplads. Desuden kommer Danmark målt på kvaliteten af lederuddannelser ind på en 15. plads ud af 27 lande.
13 "Iværksætterindeks 2004", EBST, 2004
Der er derfor grund til at satse på en styrkelse af de danske ledelseskompetencer og ram-merne for ledelsesudvikling i Danmark.
Behov for verdensklasse
Vi må erkende, at Danmark ikke står så godt rustet til at møde fremtidens konkurrence, som de mange topplaceringer på internationale ranglister kunne antyde. Vi har væsentlige svag-heder målt på en række af fremtidens vigtige vækstvilkår. Flere kritiske innovationsparame-tre er svage og underminerer derfor de danske vækstmuligheder i en fremtid, som byder på tiltagende konkurrence på såvel pris som kompetencer.
Hvis Danmark inden for det næste tiår skal udvikler sig til et af verdens mest innovative samfund er det en grundlæggende forudsætning, at de danske innovationsrammer bliver styrket og løftet til verdensklasse.
Vi må samtidig slå fast, at Danmark har en lang række styrker og at vi med en målrettet ind-sats kanblive en af verdens mest innovative samfund.
For at bidrage til en revitalisering af den danske innovationsbase har Innovationsrådet ned-sat en række innovationsgrupper, som har formuleret konkrete handlingsforslag på de mest kritiske problemområder. Innovationsgruppernes forslag fremgår af kapitel 4.
Hvis regeringen og øvrige samfundsinteressenter arbejder fokuseret og målbevidst med disse initiativer vil det være muligt at styrke de danske innovationsrammer og sikre verdens-klasse på de afgørende fundamentale mikroøkonomiske vækstrammer.