Revitaliseringen af Danmarks fundamentale innovationsrammer er en nødvendig, men også utilstrækkelig forudsætning for at sikre Danmarks økonomiske fremtid. Der er flere forhold, der har stor betydning for fremtidens vækstmuligheder – navnlig kulturelle forhold i form af værdier, holdninger og sædvaner. De har betydning for, hvordan borgerne agerer, samfundets institutioner fungerer og ressourcerne bliver udnyttet.
I takt med at konkurrencen vokser på de fundamentale rammevilkår – både de makroøko-nomiske og mikroøkomakroøko-nomiske – vil evnen til at forstå og anvende disse avancerede og kul-turelt rodfæstede vækstrammer få en mere central plads i strategiudviklingen. Ganske enkelt, fordi der her er forhold, der kan adskille et land fra et andet og dermed levere kon-kurrencemæssige fortrin.14
Derfor er det nødvendigt at identificere og udvikle, hvad vi kan kalde unikke, vindende ram-mebetingelser – ramram-mebetingelser, som tager afsæt i kulturelt forankrede kompetencer og strukturer, og derfor leverer konkurrencefordele, som er vanskelige for andre at kopiere. Se figur 2.6.
Konkret kan de kulturelle forhold have stor betydning for, hvordan nationale institutioner som f.eks. det lokale eller regionale arbejdsmarked fungerer, hvordan forskningen bidrager til
pro-14 "The competitive advantage of nations," Michael Porter, 1990
duktionen, hvordan iværksætteraktiviteterne udfolder sig, og hvordan innovation og produk-tivitet udfolder sig i erhvervslivet.
Imidlertid er den direkte økonomiske sammenhæng mellem de særegne kulturelle værdier og de økonomiske vækstkilder i dag endnu sporadisk belyst. Det udgør selvfølgelig i sig selv en vækststrategisk udfordring.
I den forbindelse har Copenhagen Business School oprettet et nyt International Center for Business and Politics, som i samarbejde med blandt andet amerikanske forskningscentre skal kortlægge og undersøge, hvad man kalder for nationernes ”institutionelle konkurren-ceevne” – et begreb, som netop dækker over kulturelt betingede konkurrencefordele, der er aflejret i politiske, økonomiske og kulturelle institutioner som uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, velfærdssystemerne, etc.
Udgangspunktet er teoriapparatet Varieties of Capitalism– eller økonomisk komparativ kon-kurrenceevne. Denne forskning tager netop afsæt i det tilsyneladende paradoks, at små lande med høje skatter, store offentlige sektorer og omfattende velfærdssystemer kan beklæde og bevare lige så fremtrædende placeringer på alverdens konkurrencerangslister som USA. Se figur 2.7.
De foreløbige konklusioner fra denne forskning er, at der er to dominerede vindermodeller eller vinderstrategier for økonomisk tilpasning i den globale økonomiske udvikling – med hver deres institutionelle kapaciteter for at håndtere det globale marked:15
Den angelsaksiske model omfatter USA, New Zealand, Canada, England, Irland og Australien. Den nordvesteuropæiskemodel omfatter bl.a. de nordvesteuropæiske lande; Sverige, Norge, Danmark, Island, Finland og Holland – og til dels Tyskland, Frankrig m.fl.Hvad Danmark konkurrerer på
Figur 2.6
Kilde: Mandag Morgen, 2005
Kultur
Makroøkonomi Mikroøkonomi
•Kultur (holdninger & værdier)
•Erhvervskompetencer (klynger)
•Institutioner (arbejdsmarked, velfærdssystemer, arbejdskultur)
•Valutakurs
•Lønkonkurrence
•Infrastruktur
•Naturressourcer
UnikKonvergerendeKonvergeret
I morgen Kultur
Makroøkonomi Mikroøkonomi I dag
I går
•Iværksætteri
•Teknologi
•Forskning
•Uddannelse
Unik
15 "Varieties of capitalism," Hall, Peter & Soskice, David , 2001
De to modeller adskiller sig især på, hvor og hvordan samfundsinvesteringer og erhvervs-investeringer foretages.
I den angelsaksiskemodel foretages der massive investeringer i eliten – det vil sige på uni-versitetsniveau, i forskning og teknologiudvikling med det erklærede mål at identificere teknologispring eller paradigmeskift. Til gengæld er det generelle kompetenceniveau relativt lavt. I praksis betyder det, at angelsaksiske lande typisk kan masseproducere produkter med højt teknologiindhold uden en bred (efter)uddannelsesindsats blandt medarbejderne i produktionen. De lavt kompetente arbejdere er meget fleksible på arbejdsmarkedet og søger job, ligegyldigt hvor det er og uden hensyn til den branche, de kommer fra og den kompe-tence, de har med sig. Der er høj grad af usikkerhed i ansættelsen.
I den nordvesteuropæiskemodel har investeringerne et lavere niveau og retter sig mere mod anvendelsesorienteret teknologi og forskningsudvikling. Til gengæld er der store investering-er i (eftinvestering-er)uddannelse af alle medarbejdinvestering-ere, hvilket skabinvestering-er et højt kompetenceniveau i bred-den. Det fører til nicheorienteret, bruger- og anvendelsesorienteret innovation og produktion.
Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet varierer i modellen, men trygheden i ansættelsen er høj.
Arbejdsmarkedets betydning for den nordvesteuropæiske model kommer klarest til udtryk i Danmark med et arbejdsmarked, der kombinerer fleksibilitet (det er let at hyre og fyre) med sikkerhed (der er et fintmasket økonomisk sikkerhedsnet) i en unik model, som OECD har døbt “flexicurity”. OECD opfordrer i dag andre lande til at kopiere denne model, fordi den hjælper såvel virksomhederne, som medarbejderne og samfundet til at tilpasse sig de glo-bale forandringer bedst tænkeligt.16
Nyere forskning understøtter OECDs anbefalinger. Den danske model har frembragt en posi-tiv tryghed og tillid i samfundet, som ansporer den enkelte til handling og selvudfoldelse.17 For eksempel tilslutter 90 pct. af danskerne sig udsagnet ”jeg handler, indtil problemet er løst” – frem for at afvente, at andre løser problemerne, eller at de går væk af sig selv. Dette Figur 2.7: De skandinaviske lande klarer sig konsistent godt som gruppe i en global økonomi domineret af USA og andre stormagter
Kilder: World Competitiveness Index 2004 & Networked Readiness Index, 2005
Den skandinaviske vækstmodel
Udvalgte ranglister over international konkurrenceevne
1. Finland 10. Australien
1. Singapore
Konkurrenceevne Teknologi Kreativitet
16 "Danish institutional competitiveness in the global economy," Cambell, John & Pedersen, Ove K., International center for business and politics, CBS, 2005
17 "Tryghedsrapport 2004", Huset Mandag Morgen, 2004
er en oplagt styrke i lyset af en innovationsdagsorden, og en medforklarende årsag til at Danmark relativt set har lige så mange iværksættere som USA. Se figur 2.8.
Den stærkt udskældte omkostningstunge danske samfundsmodel ser altså ud til at rumme mekanismer, relationer og strukturer – eller institutionelle fordele – som repræsenterer et komparativt fortrin i den globale innovationsøkonomi i form af en tilpasningsevne og en innovations-kraft, som mange andre samfundsmodeller har svært ved at mønstre i samme grad.18
Det er glædeligt – hvis vi altså forstår at anvende mulighederne.