Hvis vi skal forstå at udnytte de fordele og muligheder vi får gennem bedre innovationsram-mer og en dybere forståelse af vores kulturelle fordele, er det afgørende, at virksomheder og vidensmiljøer har kritisk masse nok til i et tæt samspil at koble disse fordele til nye ideer og produkter. De skal med andre ord kunne agere i tætte partnerskaber – eller såkaldte klynger – der er fremmende for nytænkning og tværfaglige synergier.
En intens rivalisering – og samspil - med andre dygtige virksomheder, et tæt samarbejde med underleverandører, særlige kulturelt betingede kompetencer, stærke offentlige ramme-betingelser og krævende kunder fører til nye produkter og løsninger, som er mere avancere-de og innovative end andres.
Reelt repræsenterer erhvervsklynger et vidensmiljø eller et specialiseret netværk, som leve-rer innovative konkurrencefordele til de virksomheder, der deltager i dem. Klyngerne er typisk opbygget over tid og konkurrerer i høj grad med afsæt i lokale sædvaner, holdninger og vær-dier, der repræsenterer unikke forhold og på den måde er med til at forme nye sæt af vind-ende rammebetingelser.
Det globale forbillede på en sådan innovationsklynge er Silicon Valley, som masseproduce-rer højteknologiske virksomheder, fordi der er viden, dygtige medarbejdere, avancerede kunder og gode samarbejdspartnere samlet i dynamiske netværk.
Positiv og negativ tryghed - tryghed til verden og tryghed fra verden
Figur 2.8: Den positive tryghed handler om tryghed til at gøre en forskel i verden, den negative tryghed er tryghed fra verdens farer og trusler. De to tilgange til tryghed har vidt forskellige konsekvenser - den ene medfører kontrol, mens den anden medfører forandring.
Kilde: Huset Mandag Morgen 2005
Positiv tryghed er tryghed til:
.
at sige sin mening.
at gøre noget nyt.
at turde handle.
at løse problemer Positiv tryghed medfører:.
innovation/fornyelse.
demokrati.
selvudfoldelseNegativ tryghed er tryghed fra:
.
risici.
usikkerhed.
trusler.
problemerNegativ tryghed medfører:
.
kontrol.
sikkerhed.
harmoni18 "Norden som global vinderregion - På sporet af den nordiske konkurrencemodel," Huset Mandag Morgen, 2005 (Forthcoming)
Der er en trefoldig gevinst ved at fremme disse innovation clusters, som de også kaldes: Det styrker de eksisterende virksomheder, det tiltrækker nye investeringer og det styrker mulig-hederne for, at nye virksomheder opstår.
De nye danske regioner arbejder efter et lignende vækststrategisk grundsyn. Forberedende analyser til de Regionale Innovationsråd har da også vist en klar sammenhæng mellem den
Figur 2.9
Note: 24 ud af 30 OECD lande er med i analysen. Der mangler data for følgende 6 OECD lande - Island, Luxemborg, Mexico, New Zealand, Schweiz og Tyrkiet.
Kilde: Data fra Groningen Growth and Development Centre, 60-Industry Database, February 2005, http://www.ggdc.net.
Beregning af FORA.
Danske globale erhvervsklynger
DK beskæftigelse 2002 OECD beskæftigelse 2002 Forretningsservice 307.441 58.376.675 Transport 126.086 18.764.528
IKT 103.103 14.227.404
Mekatronic 89.365 13.002.333 Fødevare 77.628 8.830.348 Forarbejdning af metal 53.319 9.088.538
Mode 43.488 10.400.534
Indholdsindustri 39.147 4.467.565 Farmaceutiske & kemiske produkter 26.961 3.721.201
Plast 22.471 3.260.198
Medicinsk & analytiske instrumenter 15.144 2.080.045 Opgørelse over størrelsen af de 11 globale danske klynger i sammenligning med OECD landene.
Klyngerne i denne undersøgelse udgør 90% af den samlede danske beskæftigelse i klynger.
904.152 146.219.370
Forretningsservice består af virksomheder inden for finansiel service, pension, forsikring, advokat-bistand, revision og en lang række virksomheder inden for rådgivning og konsulenttjenester.
Transport består af land-, vand- og lufttransport samt en række støttevirksomheder inden for logistik og shipping. Også persontransport med bus, tog og fly er indeholdt i klyngen.
IKT består af 4 underkategorier: Kommunikation, computerrelaterede ydelser, produktion af radio & tv udstyr samt teleudstyr. Inden for kommunikation ligger alle erhverv inden for forsendelser og telefoni.
De computerrelaterede ydelser dækker over konsulenter og udviklere af forskellige former for hard- og software. For teleudstyr er der først og fremmest tale om virksomheder, der producerer udstyr til telebranchen.
Mekatronic indeholder virksomheder, der arbejder med mekanisk og elektrisk ingeniørarbejde.
Virksomhederne laver forskellige typer af maskiner, pumper og kompressorer - både til andre industrier i form af specialiserede inputs og direkte til andre virksomheder som fx printere og kopimaskiner.
Fødevare består af alle de danske virksomheder inden for forarbejdning og fremstilling af fødevarer og drikkelse.
Metal består af virksomheder, der laver individualiserede stål- og metalkomponenter til maskin-industrien - herunder forskellige typer af containere og beholdere.
Mode består både af virksomheder, der fremstiller beklædning og tekstil og af de erhverv, der arbejder inden for møbler og boliginteriør.
Indholdsindustrien består af forlag, udgivere, trykkerier, grafiske virksomheder og virksomheder, der arbejder med indspilning af forskellige medier herunder reproduktion af musik, video og computer bånd, reproduktion af harddisks, CD'er, software og film.
Farmaceutiske og kemiske produkter. Klyngen var oprindeligt splittet i to - en biotek klynge og en klynge for kemiske produkter. Det har desværre ikke været muligt at foretage denne opsplitning i den internationale sammenligning. Da der er sket en forskellig udvikling inden for de to klynger, kan udviklingen i den samlede klynge give et misvisende billede.
Plast består af en række danske virksomheder, som har specialiseret sig inden for formgivning og forarbejdning af plast og glasfiber.
Medicinske og analytiske instrumenter indeholder virksomheder som bla. producerer kliniske måleinstrumenter og udstyr til overvågning af patienter.
Analysen omfatter ikke to af Danmarks større klynger - energi og byggeri - fordi datamaterialet ikke er tilstrækkeligt detaljeret.
regionale specialisering i klynger og den regionale velstand i Danmark.19De danske regio-ner, der over de seneste år har specialiseret sig mest i klynger, har haft en højere vækst i den samlede beskæftigelse og en højere stigning i det generelle indkomstniveau.
I en global økonomi er hovedspørgsmålet selvfølgelig, hvordan de danske klynger klarer sig sammenlignet med konkurrerende klynger i resten af verden. Hvis vi kan måle det, får vi et billede af, hvor stærke klyngemiljøer Danmark råder over.
Desværre findes der endnu kun sparsomme data på et tilstrækkeligt detaljeret niveau til at gennemføre en sådan analyse.20FORA har taget initiativ til oprettelsen af et internationalt konsortium, der skal stå for opbygningen af en international klyngedatabase, som kan leve-re præcise data og give et dybeleve-re indblik i vækstmekanismerne.
En foreløbig global klyngeanalyse – som bygger på tilgængelige data blandt 24 OECD-lande og udelukkende er foretaget på beskæftigelse – giver imidlertid et første forsigtigt indtryk af, hvordan de danske klynger står globalt.21Se figur 2.9 og 2.10.
Samlet set står de danske globale klynger – altså de erhverv, der konkurrerer internationalt, og som vi skal bygge fremtidens velstand på – for 35 pct. af den samlede danske beskæf-tigelse. Denne analyse omfatter 90 pct. af de danske globalt konkurrerende klynger og er derfor dækkende for den samlede danske klyngestyrke.
De danske klynger har haft en stigning i beskæftigelsen på 4,3 pct. fra 1997 til 2002. Til sammenligning var den gennemsnitlige vækst i OECD-landene 3,0 pct. De danske klynger klarer sig med andre ord godt samlet set – hvilket er et udtryk for, at vi har danske innova-tionsklynger med global konkurrencekraft.
Hvis vi ser på, hvordan de enkelte klynger klarer sig, ser billedet mere broget ud. Mens nogle af klyngerne har høj produktivitet og dermed fortrinsvis konkurrerer på innovation, så har fler-tallet en produktivitetsvækst, der placerer dem langt nede på ranglisten sammenlignet med konkurrerende klynger.
Den danske klynge for medicinske produkter & analytiske instrumenter hører til blandt de bedste i verden målt på vækstperspektiverne. Det er en overraskende stærk position, som gør det vækststrategisk indlysende at styrke klyngens udviklingsmuligheder yderligere. Det samme gælder den farmaceutiske klynge, som er verdensførende og hører til blandt top fem i OECD.
En af Danmarks ”uopdagede” klynger – mekatronics, den fremadrettede del af den gamle danske maskinindustri – klarer sig også godt globalt set. Også her er der et oplagt vækst-strategisk potentiale i at fremme udviklingsvilkårene.
19 "Kompetenceklynger - fremtidens vækstmotorer" FORA, 2005, www.innovationsraadet.dk 20 I EUROSTATs Regio database er der beskæftigelsestal for en række regioner og brancher, men
des-værre er datasættet så mangelfuldt, at en egentlig benchmarkanalyse er umulig.
21 Se papiret "Innovative Danmark 2005 - Klyngeanalyse", FORA, 2005 for mere detaljeret gennemgang af metode og forudsætninger
Indholdsindustrien er en anden upåagtet dansk klynge, som klarer sig godt – klyngen er lige så specialiseret som fødevarer og vidner derfor om danske styrker inden for den såkaldte oplevelsesindustri.
IKT-klyngen er større end Danmarks størrelse tilsiger og vokser hurtigere end gennemsnit-tet. Vi har med andre ord – uden at have en egentlig it-produktion i Danmark – en betydelig styrke inden for IKT-området.
Forretningsservice er langt den største danske klynge – større end både fødevarer, transport og maskiner. Sådan er det også i de fleste andre lande, men det er ikke desto mindre en vækststrategisk interessant konstatering – især, fordi produktion af forretningsservice har en meget høj afledt virkning. Det professionaliserer processerne i andre erhverv og bidrager til højere vækst.
Lodret akse: På den lodrette akse viser figuren den danske andel af den samlede OECD beskæftigelse i 2002. Den stiplede linie markerer Danmarks andel af den samlede OECD beskæftigelse inden for globale erhverv - denne andel er 0,62 pct. For klynger, der ligger over den stiplede linie, har Danmark således en relativ stor andel af beskæftigelsen inden for OECD, mens vi for klynger, der ligger under linien har en relativ lav andel af den samlede beskæftigelse. Det ses fx, at de danske virksomheder har omkring 1 pct. af den samlede OECD beskæftigelse inden for fødevareklyngen - hvis fordelingen af beskæftigelse var ligeligt fordelt over OECD, så burde kun 0,62 pct. af beskæftigelsen ligge i Danmark.
Vandret akse: På den vandrette akse ses, hvordan de danske beskæftigelsesandele har ændret sig fra 1997-2002. Altså om andelen, der måles på den lodrette akse er steget eller faldet over perioden.
Det ses fx, at vi inden for IKT-klyngen har øget andelen af beskæftigelsen med 2,6 pct.
Figur 2.10
Note 1: Størrelsen på boblerne indikerer beskæftigelsen i 2002 i Danmark. Klyngen med den største beskæftigelse er forretningsservice med 307.441 beskæftigede og klyngen med den mindste beskæftigelse er medicinske og analytiske instrumenter med 15.144 beskæftigede.
Note 2: Farverne på boblerne indikerer DK placering på beskæftigelsesvækst (1997-2002) ud af de 24 OECD lande. Kun på beskæftigelsesvækst i klyngen Farmaceutiske og kemiske produkter ligger vi mellem de 5 bedste lande.
Note 3: Stjerne betyder, at der har været absolut vækst i den globale beskæftigelse, et flag indikerer, at der har været absolut vækst i Danmark.
Kilde: Data fra Groningen Growth and Development Centre, 60-Industry Database, February 2005, http://www.ggdc.net.
Beregning af FORA.
De globale danske innovationsklynger
Megatronic
Dansk andel af samlet klyngebeskæftigelse (0,62 pct.)
Placering beskæftigelsesvækst: 1-5 6-10 11-15 >15 Størrelsen på boblerne indikerer beskæftigelsen i DK i 2002