i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet

på forsvarlig måde.

Stk. 7. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 1 nævnte kapital­

ejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af pengeinstituttet.

Stk. 8. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles ansø­

geren senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis an­

søgningen er ufuldstændig, senest seks måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv måneder efter ansøgningens modtagelse.

Stk. 9. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. samordningsdirektiv suspendere behandlingen af ansøgninger om godkendelse af pengeinstitutter, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for De Europæiske Fællesskaber eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.

Til stk. 1

Princippet om, at der skal gives en tilladelse, før pengeinstitutvirksomheden påbegyndes, stammer fra 1. bankdirektiv og blev lovfæstet ved lov nr. 27 af 14. maj 1980. Tilladelse skal gives, når betingelserne er opfyldt, dvs. når der er den nødvendige startkapital, jf. §§ 3-4 a, når ledelsen og de større kapital­

ejere ikke bevirker et afslag, jf. nedenfor stk. 6 og 7, og når oplysninger om de påtænkte forretninger og af pengeinstituttets organisation (driftsplanen) gi­

ver et forsvarligt grundlag for påbegyndelse af virksomheden. Afslag kan såle­

des ikke gives, fordi der ikke skønnes at være behov for et nyt pengeinstitut.

Den krævede driftsplan skal danne grundlag for tilsynets vurdering af, hvor­

vidt den påtænkte virksomhed er forsvarlig. Finanstilsynet vil i praksis sæd­

vanligvis kræve oplysninger om

– pengeinstituttets vedtægter og udskrift af generalforsamlingsprotokollen vedrørende stiftelsen,

– aktiekapitalens størrelse og dokumentation for dens indbetaling, – åbningsbalance og budget for de første 3 år,

§ 6

$ 6

– oplysning om alle, der mindst ejer 10% af aktiekapitalen eller stemmeret­

tighederne eller har en tilsvarende indflydelse,

– oplysninger om bestyrelsesmedlemmer, direktion og revision,

– beskrivelse af pengeinstituttets idegrundlag, arten af de påtænkte forret­

ninger samt en organisationsplan,

– oplysning om EDB-anvendelse samt om tilslutning til EDB-central.

Samtidig med indsendelse af anmeldelsen vil Finanstilsynet kræve at få ind­

sendt retningslinier for de væsentligste aktivitetsområder (instruks), jf. § 18, samt forretningsorden for bestyrelsen, jf. AL § 56, stk. 4 (banker), BSL § 12 (sparekasser) og § 15 d, stk. 3 (andelskasser, herunder en sammenslutning af andelskasser § 15 j, stk. 3, samt de tilsluttede andelskasser § 15 f, stk. 4). De indsendte oplysninger vil som regel blive uddybet ved et møde mellem stifter­

ne og tilsynet.

Ved stiftelse af et pengeinstitut kræver Finanstilsynet som hovedregel, at der enten stiftes et helt nyt selskab, eller at der kun benyttes selskaber, der ikke hidtil har udøvet virksomhed (skuffeselskab). Det vil således ikke blive tilladt, at et aktieselskab, der hidtil f.eks. har udført byggevirksomhed, ved en for­

måls- og vedtægtsændring bliver omdannet til en bank.

Til stk. 2

Stk. 2 betyder, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke må registrere selskabet som pengeinstitut, før Finanstilsynets tilladelse foreligger. Virksomheden kan ikke påbegyndes, før registreringen er foretaget.

I praksis koordineres arbejdet i Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabs­

styrelsen, således at en registrering kan ske umiddelbart efter Finanstilsynets tilladelse.

Til stk. 3

Der henvises til AL kapitel 19.

Til stk. 5

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 350 af 7. august 1989 har styrelsen fastsat de nærmere regler om registrering og anmeldelse m.v.

Til stk. 6

Kravet om hæderlighed og erfaring i ledelsen er fastsat i 1. bankdirektiv, artikel 3, stk. 2, og betegnes oftest med begrebet »fit and proper«. Kravet gælder ikke alene ved stiftelsen, men også i den fortsatte drift, jf. § 43, stk. 1,

$ 6 nr. 4, hvorefter tilsynet kan inddrage en tilladelse, såfremt § 6, stk. 6, ikke til stadighed er opfyldt.

Under Folketingets forhandlinger oplyste industriministeren:

»Det er på den baggrund ikke hensigten med bestemmelsen på forhcind at opstille bestemte kriterier fot; hvilke teoretiske eller praktiske krav et medlem a f en banks eller sparekasses direktion eller bestyrelse skal opfylde.

Kravene til den fornødne erfaring må selvsagt variere afhængigt a f om der er tale om direktions- eller bestyrelseserhverv.«

Da kravene i stk. 6 således også gælder under pengeinstitutternes fortsatte drift, vil Finanstilsynets praksis herfra danne grundlag for bedømmelsen i stiftelsessituationen.

Da nægtelse eller inddragelse af tilladelsen er et meget drastisk skridt, vil tilsynet i praksis først forhandle med pengeinstituttets ledelse om en anden løs­

ning. Er der f.eks. tale om en direktørs egnethed på enkeltområder, kan et alternativ være ansættelse af en meddirektør eller styrkelse af souscheferne i pengeinstituttet. Der er dog også fra praksis eksempler på, at Finanstilsynet har krævet udnævnelse af en ny direktør. Sådanne krav fremsendes som oftest i forbindelse med en rekonstruktion af pengeinstituttet, hvor det er åbenbart, at problemerne skyldes ledelsesmæssige svigt.

For så vidt angår bestyrelsens egnethed har der i praksis ikke været tilfælde, hvor Finanstilsynet har bedømt bestyrelsen som en kollektiv enhed og stillet krav om ændringer. Der stilles alene krav til det enkelte bestyrelsesmedlem.

I praksis stilles der ikke specifikke krav til bestyrelsesmedlemmernes uddan­

nelse eller kendskab til pengeinstitutvirksomhed m.v. Derimod er det fast prak­

sis, at bestyrelsesmedlemmer må nedlægge deres hverv, såfremt deres økonomi er så dårlig, at der må foretages en hensættelse på deres engagement i pengein­

stituttet. Fratræden skal ske ikke alene, når det er det personlige engagement, der er nødlidende, men også hvis lånene er ydet til virksomheder, der ejes af bestyrelsesmedlemmerne. Er bestyrelsesmedlemmet alene direktør eller be­

styrelsesmedlem i den nødlidende virksomhed, beror det på en konkret vur­

dering, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet skal fratræde. Praksis om bestyrelses­

medlemmernes fratræden som følge af nødlidende engagementer skal sammen­

holdes med reglen i § 19, stk. 2, hvorefter forsvarligheden i engagementer med ledelsen i særlig grad skal overvåges.

Finanstilsynet tillader sædvanligvis, at bestyrelsesmedlemmerne kan fortsæt­

te indtil førstkommende ordinære generalforsamling/repræsentantskabsmøde.

Til stk. 7

Bestemmelsen gennemfører 2. bankdirektiv, artikel 5.

$ 6

Såfremt det efterfølgende viser sig, at en kapitalejer modvirker en forsvarlig drift, kan tilsynet enten inddrage pengeinstituttets tilladelse, jf. § 43, stk. 1, nr.

4, eller benytte reglerne i § 7 c, hvorefter Finanstilsynet kan ophæve stem­

meretten på den pågældende aktionærs kapitalandele eller påbyde pengeinsti­

tuttet at følge bestemte retningslinier. Det må formodes, at tilsynet vil fore­

trække fremgangsmåderne efter § 7 c, da de er mindre indgribende.

Med hensyn til, hvilke forhold der vil indgå ved vurderingen, henvises til kapitel 3 a.

Til stk. 8

Bestemmelsen, der gennemfører 1. bankdirektivs artikel 3, stk. 6, giver en frist for meddelelse af afslag på ansøgning om tilladelse og skal sikre, at en sag om tilladelse afgøres inden en rimelig tid. Sagsbehandlingen skal – uanset overhol­

delse af fristen – samtidig være i overensstemmelse med de almindelige for­

valtningsretlige regler. Fristerne skal regnes fra den dato, hvor Finanstilsynet har modtaget de tilstrækkelige oplysninger.

Tilsynets afslag på en ansøgning kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. § 52 b, eller direkte for domstolene.

Til stk. 9

Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at efterleve eventuelle krav fra EU-Kommissionen om suspension i henhold til artikel 9, stk. 4, i 2. bank­

direktiv.

Bestemmelsen tænkes benyttet over for ansøgere med hjemsted i lande, hvis markeder ikke er åbne for EU’s kreditinstitutter. Suspensionsperioden skal bruges til, at EU-Kommissionen kan optage forhandlinger med det pågældende land om en gensidig accept af betingelserne for filialetablering.

Bestemmelsen omfatter alene ansøgninger fra kreditinstitutter, som har hjemsted uden for EU, og som ikke allerede er meddelt tilladelse i et af EU ’s medlemslande.

§ 6 a

Et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filia­

len kan udøve de i bilag 1 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af kreditinstituttets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

In document Bank- og sparekasseloven – med kommentarer (Sider 88-92)