sende 2 daterede eksemplarer med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til
13) bestemmelser om indløsning af andelskapitalen
En andelskasses vedtægter skal indeholde bestemmelser om:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgave er at påse, at vedtægterne indeholder oplysninger om de forhold, som kræves efter § 7 a. Derimod er det Finanstil
synet, der påser vedtægternes materielle indhold, herunder at vedtægterne er i overensstemmelse med BSL’s regler. Finanstilsynets gennemgang sker først og fremmest i forbindelse med de ordinære undersøgelser af institutterne.
En nystiftet andelskasse vil ikke få vedtægterne registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet tilladelse til pengeinstitutvirk
somhed, jf. § 6.
§ 7 a gælder både for de andelskasser, der driver virksomhed som selvstæn
dige institutter, og for de andelskasser, der i fællesskab opfylder visse af lov
givningens krav, jf. § 15 f (Rabo-ordning).
I forbindelse med andelskassernes inddragelse under BSL i 1985 udarbej
dede Tilsynet med banker og sparekasser en vejledende normalvedtægt. Lige
ledes blev der i samarbejde mellem Sammenslutningen Danske Andelskasser og Tilsynet med banker og sparekasser udarbejdet normalvedtægt for andels
kasser, der ønskede at tilslutte sig Sammenslutningen.
Ad nr. 1
Efter § 2 skal ordet »andelskasse« indgå i andelskassens navn. Ligeledes skal en andelskasse tilføje hovednavnet, når den gør brug af et binavn. Modsæt
ningsvis skal hovednavnet ikke i vedtægterne tilføjes binavnet i den opregning af binavne, der fremgår af vedtægterne.
Ad nr. 3
I § 4 er fastlagt, at andelskapitalen skal være mindst 5 mio. ECU som start
kapital. Det gælder dog ikke de fleste andelskasser, idet de er omfattet af und
tagelsen i § 44 a, stk. 2 og 3. Såfremt andelskapitalen er mindre end 25 mio.
kr., må andelskapitalen ikke nedsættes uden Finanstilsynets tilladelse, jf. § 13 i lov nr. 154 af 24. april 1985 om ændring af BSL.
Da størrelsen af andelskapitalen er udsat for svingninger i takt med ind- og tilbagebetalinger, har Finanstilsynet tilkendegivet, at man kun vil kræve en vedtægtsændring, når der er større forskelle mellem den faktisk indbetalte andelskapital og det i vedtægterne angivne. En sådan vedtægtsændring vil sædvanligvis kunne gennemføres af andelskassens bestyrelse, idet der i de fleste vedtægter er givet fuldmagt hertil.
Der er ikke i BSL fastlagt nærmere krav til andelshavernes andel af ejerkapi
talen. Den enkelte andelskasse kan således inden for almindelige selskabs
retlige regler, herunder almindelige principper inden for andelsretten, frit fast
lægge reglerne.
S 7a
§ 7 a
I normalvedtægterne antages, at hver andelshaver har indskudt et bestemt beløb, men at andelshaveren derudover ikke ejer nogen andel af andelskassens egenkapital.
Ad nr. 4 og 5
I vedtægterne fastlægges, at andelskapitalen hæfter på samme måde som aktie
kapitalen i aktieselskaber og for andelskassens forpligtelser, samt at andelsha
vere kun kan få tilbagebetalt andelsbeløbet, såfremt andelskassen også efter udbetalingen opfylder lovens solvenskrav og minimumskrav, jf. § 21 henholds
vis § 4 eller § 44 a. Hertil kommer, at der ikke uden Finanstilsynets tilladelse kan ske nedsættelse af andelskapitalen, når denne er mindre end 25 mio. kr., jf. § 13 i lov nr. 154 af 24. april 1985 om ændring af BSL.
Teoretisk kan der efter vedtægterne være pålagt andelshaverne en yderligere garantihæftelse for andelskassens forpligtelse. I praksis har ingen andelskasse en sådan bestemmelse, hvorfor andelshaverne i praksis alene hæfter med den indbetalte andelskapital.
Eventuelt ikke-indbetalt kapital kan ikke medregnes ved opgørelse af andels
kassens ansvarlige kapital, jf. § 21 a.
I andelskassens vedtægter vil det sædvanligvis være angivet, at andelshaver
ne skal godkendes af bestyrelsen, og at andelsbeviserne ikke er frit overdrage
lige. Det kan næppe antages, at AL § 20 finder anvendelse. Der er således ikke i lovgivningen angivet nogen frist, inden for hvilken bestyrelsens samtykke skal foreligge. Såfremt andelshaverne ikke længere har forretningsforbindelse med andelskassen, kan der være tillagt bestyrelsen en indløsningsret, der dog kun kan udnyttes, når solvenskravet og kravet til minimumskapitalen, jf. § 21 henholdsvis § 4 eller § 44 a, er opfyldt efter indløsningen.
Ad nr. 6
Vedtægterne skal overholde de regler, der i kapitel 4 C og 4 E er fastlagt om ledelsen og valg af denne. Reglerne for revision fremgår af kapitel 7.
Såfremt andelskassen ønsker at fravige lovens minimumskrav, f.eks. antallet af bestyrelsesmedlemmer, skal dette fremgå af vedtægterne.
Ad nr. 7
De vedtægtsmæssige bestemmelser skal være i overensstemmelse med § 36, stk. 2, hvorefter den ordinære generalforsamling skal være afholdt senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, dvs. inden udgangen af april måned og i overensstemmelse med § 15 b, stk. 3, hvorefter indkaldelsen skal ske offent
ligt.
Ad nr. 8
Af § 36, stk. 2, sidst pkt., fremgår, at den ordinære generalforsamling skal være afholdt senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Regnskabsåret er kalenderåret, jf. § 30.
Ad nr. 10
De principielle regler fremgår af kapitel 7. Hertil knytter sig Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse af 14. januar 1993, hvor de meget specifikke krav til regnskabsopstilling foreskrives.
Med hensyn til anvendelse af overskud er der i kapitel 8 angivet visse ret
ningslinier.
Ad nr. 12
I vedtægterne skal fastlægges, hvorledes andelskassen skal beslutte et frivilligt ophør, og hvorledes formuen skal fordeles.
I normalvedtægterne er foreslået følgende formulering:
»Ved sammenslutning med andre andelskasser overgår nettoformuen til det fortsættende selskab.
Ved andelskassens ophør eller sammenslutning med et pengeinstitut i øvrigt overgår nettoformuen til almennyttige eller velgørende form ål indenfor an
delskassens virkeområde.«
Der påhviler hverken Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen no
gen forpligtelse til at påse, at dette sker.
Ad nr. 13
Der henvises til det under nr. 4 anførte.
§ 7 a
KAPITEL 3 a
Ejerforhold
Kapitel 3 a, §§ 7 b og 7 c, blev indsat i BSL ved lov nr. 306 af 16. maj 1990.
Reguleringen er indført som følge af 2. Bankdirektiv, artikel 11. I henhold til bemærkningerne til artikel 11 var bestemmelsen tænkt som en hjælp til myn
dighederne, således at de blev i stand til »at foretage en vurdering og eventuelt skride ind overfor enhver uhensigtsmæssig koncernstruktur, der kunne være til skade fo r en forsvarlig og sund ledelse a f banken«.
Bestemmelserne indebærer, at Finanstilsynet skal underrettes om og på for
hånd godkende erhvervelsen af en »kvalificeret andel«, jf. definitionen heraf i § 7 b, stk. 2, i et pengeinstitut. Dette gælder tilsvarende forøgelse af andelen, når forøgelsen medfører, at visse grænser overskrides.
Endvidere beføjes tilsynet til at ophæve stemmeretten tilknyttet kapitalande
len i de tilfælde, hvor ejeren heraf modvirker en forsvarlig drift af pengeinsti
tuttet.
Bestemmelserne i kapitel 3 a suppleres af bestemmelserne i §§ 27 og 27 a, som regulerer et pengeinstituts engagement med hovedaktionærer m.fl. og kon
cerninterne transaktioner samt bestemmelserne i AL §§28 a-28 c, som blandt andet fastsætter særlige regler for indberetning til henholdsvis selskabet og for børsnoterede selskaber endvidere til Københavns Fondsbørs, når en aktiebesid
delse udgør mindst 5% af aktiekapitalens stemmerettigheder.
§ 7 b
Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et pengeinstitut samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at pengeinstituttet bliver et datterselskab.
Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel,
§ 7 b
som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af pengeinstituttet eller, jf. § 24, en anden virksomhed, hvori den kvalifi
cerede andel besiddes.
Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en for
svarlig drift af pengeinstituttet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller for
øgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. samordningsdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et pengeinstitut, hvis selskabet ligger uden for De Europæiske Fællesskaber eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.
Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtæn
ker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrel
sen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 7. Når et pengeinstitut får kendskab til erhvervelser eller afhændel
ser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal pengeinstituttet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 8. Pengeinstitutterne skal en gang om året inden udgangen af juni måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel i pengeinstituttet, og om størrelsen af disse andele.
Til stk. 1
Bestemmelsens formål er at sikre en forsvarlig drift af pengeinstituttet. Den fastsætter, hvornår Finanstilsynet skal underrettes samt godkende erhvervelsen af kvalificerede andele i et pengeinstitut.
Bestemmelsen omfatter både fysiske og juridiske personers erhvervelse af kvalificerede andele eller forøgelser, der medfører, at den kvalificerede andel overstiger 20%, 33% og 50%, eller at pengeinstituttet bliver et datterselskab.
1 2. bankdirektiv artikel 11, jf. artikel 7, er det fastlagt, at såfremt det er et kreditinstitut i et andet medlemsland inden for EU, der ønsker at erhverve en kvalificeret andel, skal Finanstilsynet altid, inden en afgørelse træffes, konsul
tere tilsynsmyndighederne i det pågældende kreditinstituts hjemland. Det
samme gælder, såfremt erhververen er et moderselskab til et kreditinstitut i et andet medlemsland eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut i et andet medlemsland.
Manglende overholdelse af godkendelsesproceduren vil som udgangspunkt ikke medføre, at erhververen ikke erhverver alle rettigheder i henhold til sel
skabslovgivningen, jf. § 7 c, stk. 2, hvorefter Finanstilsynet kan, men ikke skal, ophæve stemmerettighederne, når godkendelsesproceduren ikke er over
holdt.
Til stk. 2
Bestemmelsen er senest ændret ved lov nr. 1061 af 23. december 1992.
Definitionen af en kvalificeret andel svarer til 2. bankdirektiv, artikel 1, nr.
10.
Ved en kvalificeret andel forstås besiddelse af mindst 10% af kapitalen eller 10% af stemmerne. Besiddelse kan ske enten direkte ved ejerskab eller in
direkte ved pantsætning, dog formentlig kun i tilfælde hvor tillige stemmeret
tighederne er overdraget til panthaver.
I skrivelse af 10. januar 1992 udtalte Finanstilsynet vedrørende direkte eller indirekte besiddelse af en kvalificeret andel, jf. § 7 b:
»En koncern forespurgte telefonisk clen 3. januar 1992, hvorvidt et holding
selskab, som ejer en bank, vil være berørt a f lovens § 7 b, stk. 1 og 2, såfremt en aktiepost i holdingselskabet på 22% blev solgt til en investor (et udenlandsk selskab).
Det blev a f tilsynet meddelt, at salg a f en aktiepost i holdingselskabet på 22% til en anden investor ikke vil være omfattet a f lovens § 7 b, idet en aktie
post på 22% ikke formodes at indebære dominerende indflydelse på holding
selskabet. Ved handelen ville den dominerende ejerkreds i holdingselskabet ikke blive ændret, hvorfor der ikke skete en ændring i ejerforholdet til banken (datteren a f holdingselskabet).
Såfremt der i holdingselskabet var blevet solgt så stor en ejerandel, at den kreds a f investorer, som dominerede holdingselskabet, var blevet ændret, må et sådant salg antages at være omfattet a f lovens § 7 b.«
Der skal altså foreligge en direkte eller indirekte råden over den relevante kapitalandel, før der foreligger en kvalificeret andel.
Erhvervelse af en mindre andel end 10%, hvorved der åbnes mulighed for udøvelse af en betydelig indflydelse, vil tillige være omfattet af bestemmelsen.
Sådanne tilfælde kan blandt andet foreligge i situationer, hvor aktionærer via aftaler, vedtægtsmæssige rettigheder eller lignende kan udøve en betydelig indflydelse på pengeinstitutter.
§ 7 b
§ 7 b
Henvisningen til § 24 skal alene klarlægge, at § 24, stk. 2’s anvendelse af begrebet kvalificeret andel også omfatter ejerskab i andre virksomheder end pengeinstituttet.
Til stk. 3
Bestemmelsens formål er at beskytte pengeinstituttets økonomi.
Når der ikke foreligger holdepunkter for, at erhvervelsen vil stride mod hen
synet til en forsvarlig drift, skal tilladelsen gives.
En godkendelse i henhold til § 7 b vil ikke automatisk medføre en god
kendelse af en fusion i henhold til § 48.
Finanstilsynet må antages at kunne give afslag i de tilfælde, hvor en ansøger, som ønsker at erhverve en kvalificeret andel, tidligere har medvirket til økono
miske problemer i et pengeinstitut eller i en anden erhvervsvirksomhed.
Finanstilsynet har i enkelte tilfælde hidtil givet afslag på en erhvervelse blandt andet med den begrundelse, at hensigterne ikke var klarlagt.
Det må endvidere antages, at Finanstilsynet kan give afslag, hvis ansøgerens egne økonomiske forhold gør det betænkeligt at give tilladelse til erhvervelse af den ansøgte kvalificerede kapitalandel.
Ved overdragelse af dominerende aktieposter vil tilsynet derfor blandt andet kræve oplysninger om erhververens økonomi.
3 måneders-fristen regnes fra Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte erhvervelse af andelen eller fra det øjeblik, hvor Finanstilsynet har modtaget yderligere krævede oplysninger, som skal danne grundlag for afgørelsen. Indebærer Finanstilsynets afgørelse et afslag, skal dette begrundes over for modtager, forvaltningslovens § 22, og afgørelsen kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. § 52 a, samt for domstolene i henhold til Grundlovens
§63.
Til stk. 4
Såfremt Finanstilsynet fastsætter en gennemførelsesfrist, vil en manglende ud
nyttelse heraf medføre godkendelsens bortfald. Der skal derfor søges på ny, hvis erhvervelsen siden ønskes gennemført. Fristen vedrører alene ejendoms
rettens overgang, hvorimod det ikke er afgørende, om vederlaget for aktierne er betalt.
Til stk. 5
Bestemmelsen åbner mulighed for, at Finanstilsynet kan efterkomme eventuel
le krav fra EU-Kommissionen om suspension i henhold til artikel 9, stk. 4, i 2. bankdirektiv, jf. bemærkningerne til BSL § 6, stk. 9.
Artikel 9, stk. 4, er sålydende:
»Hvis Kommissionen enten på grundlag a f de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på grundlag a f andre oplysninger konstaterer, at EU-kreditinstitutter i et tredjeland ikke nyder national behandling, der giver dem samme konkurren
cevilkår som indenlandske kreditinstitutter, og at betingelserne fo r faktisk adgang til markedet ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med hen
blik på at rette op på situationen.
Under de i første afsnit nævnte omstændigheder kan det også på et hvilket som helst tidspunkt samtidig med, at der indledes forhandlinger, efter pro
ceduren i artikel 22, stk. 2, bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myn
digheder skal indskrænke eller suspendere deres afgørelser om ansøgninger, som er indgivet på tidspunktet fo r afgørelsen eller senere, om tilladelse til, at direkte eller indirekte moderselskaber, som hører under det pågældende tredjelands ret, kan oprette datterselskaber eller erhverve kapitalinteresser Varigheden a f disse foranstaltninger må ikke overstige tre måneder.
Inden udløbet a f denne frist på tre måneder kan Rådet på baggrund a f forhandlingsresultaterne med kvalificeret flertal på forslag a f Kommissionen
beslutte, om foranstaltningerne skal opretholdes.
En sådan indskrænkning eller suspension kan ikke finde anvendelse, når kreditinstitutter eller deres datterselskaber, som behørigt er meddelt tilladelse i Fællesskabet, opretter datterselskaber, eller når sådanne institutter eller datterselskaber erhverver kapitalinteresser i et kreditinstitut i Fællesskabet.«
Til stk. 6
Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at følge større ændringer i besiddelsen af kvalificerede andele i forbindelse med salg. Der er tale om et krav om forudgående rapportering.
Til stk. 7
Banker, sparekasse- og andelskasseaktieselskaber er tillige omfattet af AL § 28 a og § 28 b, hvorefter der skal føres en særlig fortegnelse over aktionærer, der besidder aktier, som er tillagt enten mindst 5% af aktiekapitalens stem
merettigheder, eller hvis pålydende værdi udgør mindst 5% af aktiekapitalen.
Endvidere følger det af AL § 28 c, at erhvervsministeren kan fastsætte nær
mere regler om meddelelse til Københavns Fondsbørs om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i selskaber, som har aktier optaget til notering på Køben
havns Fondsbørs.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 461 af 18. juni 1991.
Til stk. 8
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1061 af 23. december 1992.
§ 7 b
§7b
Kravet om indberetning af kvalificerede andele følger af 2. bankdirektiv.
Indberetningspligten påhviler pengeinstituttet, der ofte vil være vidende om besiddelsen af kvalificerede andele som følge af bestemmelserne i AL §§28 a-28 c eller § 67, stk. 2, vedrørende navnenotering.
Indberetningen giver Finanstilsynet mulighed for at konstatere, om ansøg- ningspligten i henhold til stk. 1 og meddelelsespligten i henhold til stk. 6 er overholdt.
Finanstilsynet udsender hvert år et skema til brug for pengeinstitutternes indberetning.
§ 7 c
Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 7 b, stk. 1, fastsatte andele i et pengeinstitut, modvirker en forsvarlig drift af pengeinstituttet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågæl
dende ejeres kapitalandele, eller påbyde pengeinstituttet at følge bestemte retningslinier.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 7 b, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet.
Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan god
kende erhvervelsen.
Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 7 b, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.
Til stk. 1
Bestemmelsen indeholder de sanktionsmuligheder, der er tillagt Finanstilsynet, såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en kvalificeret andel, modvirker en forsvarlig drift. Finanstilsynet kan i medfør af bestemmelsen ophæve stem
meretten tilknyttet de pågældende ejeres kapitalandele eller påbyde pengeinsti
tuttet at følge bestemte retninglinier. Såfremt Finanstilsynet ophæver stem
meretten, vil ophævelsen alene have virkning for fremtiden og ikke berøre gyldigheden af allerede trufne afgørelser.
Der findes endnu ikke eksempler på Finanstilsynets anvendelse af bestem
melsen i praksis. Det må imidlertid antages, at Finanstilsynet vil foretrække at ophæve stemmeretten frem for at give direkte påbud og dermed blande sig i driften. Hvis en ophævelse af stemmeretten bevirker, at selskabet ikke kan fungere, f.eks. hvis aktionæren ejer selskabet 100%, kan der blive tale om påbud eller tilladelsens tilbagekaldelse.
Til stk. 2
Der er ikke i medfør af bestemmelsen pligt til at ophæve stemmeretten, jf.
modsætningsvis § 7 c, stk. 3.
En erhverver af en kvalificeret andel, som ikke overholder godkendelsespro
ceduren, erhverver som udgangspunkt alle rettigheder i henhold til selskabslov
givningen, jf. § 7 b, stk. 1.
Til stk. 3
Hvis aktierne erhverves uanset Finanstilsynets forudgående afslag, skal stem
meretten ophæves. Såfremt erhvervelsen omfatter hele aktiekapitalen, er der herefter ingen stemmeberettigede aktionærer, og tilladelsen må inddrages.
Til stk. 4
Bestemmelsen skal sammenholdes med AL § 78 og § 79, stk. 2, og muliggør, at der kan træffes beslutninger i selskabet, uanset at Finanstilsynet har ophævet stemmeretten på en betydelig del af aktiekapitalen.
Andre rettigheder, der tilkommer en aktionær, f.eks. en indløsningsret i hen
hold til AL § 20 d, retten til udbyttebetaling eller andre rettigheder, bortfalder ikke ved Finanstilsynets ophævelse af stemmerettighederne.
§ 7 c
KAPITEL 4
Ledelse
Kapitel 4 fastsætter visse regler, der supplerer eller modificerer de almindelige selskabsretlige regler om ledelse, generalforsamling m.v.
Kapitlet er opdelt i 5 afsnit. I afsnit A-D gives særregler for banker, spare
kasser, andelskasser og sammenslutninger af andelskasser. I afsnit E gives reg
ler, der er fælles for alle pengeinstitutters ledelser og revisorer.
A. Banker
Banker er efter § 1, stk. 2, aktieselskaber. De er som følge heraf uden videre underkastet AL. Kapitel 4 A giver enkelte særregler. Den vigtigste er § 8 a om mulighed for delegeretvalg til visse bankers generalforsamling.
Herudover giver kapitlerne 12 b og 12 c visse regler for sparekasse- og an- delskasseaktieselskaber.
B. Sparekasser
Sparekasser er efter § 1, stk. 2, selvejende institutioner. Men de er efter § 1 i lov om erhvervsdrivende fonde ikke undergivet reglerne i denne lov.
I BSL har man valgt at behandle sparekasser på samme måde som banker i videst muligt omfang. Derfor bestemmer § 12, at en række af AL’s regler an
vendes på sparekasser.
De vigtigste særregler i kapitel 4 B skyldes, at selvejende institutioner ikke kan have en generalforsamling. Derfor er det nødvendigt at fastsætte regler om det repræsentantskab, der træder i generalforsamlingens sted.
C. Andelskasser
Kapitel 4 C blev indsat i 1985 som følge af 1. bankdirektiv artikel 2, jf. Anne
marie Christiansen i R & R 1985 s. 417 ff.
Om reglerne udtaltes i lovforslaget (til lov nr. 194 af 24. april 1985): »I § 15 a-§ 15 e foreslås bestemmelser om andelskassernes selskabsorganer. Disse bestemmelser svarer i det væsentlige til de fo r bankerne gældende bestemmel
ser med de afvigelser, der følger a f at der er tale om forskellige selskabsfor
Ledelse
mer. Der er dog ikke fundet behov fo r at gøre lovreguleringen så udførlig som i aktieselskabsloven.
En andelskasse skal have en generalforsamling, der er den øverste myndig
hed, en bestyrelse på mindst 5 medlemmer og en direktion. Vedtægterne kan endvidere foreskrive, at der kan eller skal være et repræsentantskab til vareta
gelse a f bestemte opgaver, der skal være angivet ved udtømmende opregning.
De bestemmelser, der er fastsat fo r valg a f arbejdstagere til bestyrelsen i en sparekasse, finder tilsvarende anvendelse på andelskasser.«
Ud over kapitel 4 C er der regler for andelskasser i § 7 a om vedtægtens mindsteindhold.
Det følger af § 1, stk. 2, at andelskasser er andelsselskaber. Hvor intet andet er fastsat i loven (og vedtægter), gælder derfor dansk rets almindelige, men uskrevne regler om andelsselskaber. Der henvises herom til Hørlyck: Dansk Andelsret (1990) og betænkning nr. 1071/1986: Lovgivning om andelssel
skaber.
Da andelskasser er under tilsyn af Finanstilsynet, er de ikke undergivet lov om erhvervsdrivende virksomheder, jf. lov nr. 123 af 18. februar 1994 § 5, stk.
1, nr. 3.
D. Sammenslutning a f andelskasser
1. bankdirektiv indeholder særregler til fordel for sammenslutningen af andels
kasser. Forbilledet var den hollandske såkaldte »Rabo-ordning«, jf. betænkning nr. 1002/1984 og Annemarie Christiansen i R&R 1985 s. 417 ff. Denne mulig
hed er ved kapitel 4 D overført til dansk ret.
Sammenslutningen består af andelskasser, der selskabsretligt er selvstændige andelskasser, der hver for sig driver pengeinstitutvirksomhed. Andelskasserne i sammenslutningen udøver imidlertid deres virksomhed gennem én tilladelse givet til sammenslutningen, der skal opfylde BSL’s krav, jf. § 15 f. Herefter betragtes sammenslutningen og andelskasserne i forhold til BSL som ét pen
geinstitut.
E. Fælles bestemmelser
De særlige beskyttelseshensyn, som ligger bag BSL, gør det nødvendigt at stille større krav til ledelse og revision i pengeinstitutterne end i almindelige aktieselskaber. Det drejer sig om regler, der skal sikre en forsvarlig arbejds
gang og modvirke, at ledelsen påvirkes af uvedkommende hensyn. Foruden disse regler skal navnlig fremhæves »fit and proper«-kravet til ledelsen i § 6, stk. 6, og § 43, stk. 1.