Sparekasser

§ 10

En sparekasse skal have et repræsentantskab, en bestyrelse og en direk­

tion.

Ifølge § 11 er repræsentantskabet den øverste myndighed i sparekassen. Re­

præsentantskabet vælges af indskyderne, af indskyderne og garanterne i fæl­

lesskab eller af garanterne alene, jf. § 11.

Repræsentantskabet skal vælge bestyrelsen, der sammen med direktionen forestår ledelsen af sparekassen.

Regler om repræsentantskabet, bestyrelsen og direktionen er fastsat i §§ 11- 13.

§ 11

Repræsentantskabet er sparekassens øverste myndighed.

Stk.2. Repræsentantskabet skal have mindst 21 medlemmer. Repræ­

sentanterne vælges for en periode på 4 år. Såfremt repræsentantskabet ved afgang bliver mindre end 21 medlemmer, skal suppleringsvalg finde sted.

Stk. 3. Stemmeberettigede ved valg af repræsentanter er sparekassens indskydere og garanter. Hver indskyder kan kun afgive én stemme. En garant har én stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer. Regler om valgordningen, om stemmeret og om gen­

nemførelse af valg skal fremgå af vedtægterne.

Stk. 4. De indskydere og garanter, der afgiver stemme ved valg til repræsentantskabet, vælger så stor en del af dette, som svarer til forholdet mellem det afgivne antal stemmer og det samlede antal stemmer, der tilkommer sparekassens indskydere og garanter, dog mindst V3 af repræ­

sentanterne. De øvrige medlemmer vælges alene af de stemmeberettigede garanter og i sparekasser uden stemmeberettigede garanter, jf. § 56, stk.

5, af det afgående repræsentantskab. Det bør tilstræbes, at repræsentant­

skabet sammensættes alsidigt såvel i geografisk som i erhvervsmæssig henseende.

Stk. 5. Såfremt enhver indskyder i sparekassen har ret til at indtræde som garant, og antallet af stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 1.000, kan det, uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4, i sparekassens ved­

tægter fastsættes, at repræsentantskabet alene vælges af garanterne. En garant har én stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer.

Stk. 6. Såfremt en sparekasse har tabt en del af sin garantikapital, skal sparekassen give oplysning herom til personer, der ønsker at indtræde som garanter.

Stk. 7. Indkaldelse til repræsentantskabsmøde skal ske offentligt. Pres­

sen skal have adgang til møderne.

Til stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at sparekassens øverste myndighed er repræsentantska­

bet. Repræsentantskabet er derved beføjet til at træffe afgørelse i alle spørgs­

mål vedrørende sparekassens anliggender, og repræsentantskabets stilling i sparekassen svarer til generalforsamlingens i banker. Det er således blandt andet repræsentantskabets opgave at vælge en del af bestyrelsen, jf. § 13, god­

kende årsregnskabet, jf. § 36, beslutte vedtægtsændringer samt afgøre, hvorvidt sparekassen i henhold til bestemmelserne i kapitel 12 b skal omdannes til aktieselskab.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastsætter almindelige forskrifter med hensyn til mindsteantallet af repræsentantskabets medlemmer – mindst 21 – samt en valgperiode på 4 år.

Såfremt antallet af repræsentantskabsmedlemmer falder til under 21, skal der finde suppleringsvalg sted. På denne baggrund kan det ud fra en praktisk syns­

vinkel være hensigtsmæssigt enten at have et større antal repræsentantskabs­

medlemmer eller have en suppleantordning.

Uanset bestemmelsen om, at repræsentanterne vælges for en periode på 4 år, kan der etableres en valgordning, hvorefter der afholdes valg f.eks. hvert år.

En fjerdedel af medlemmerne er således på valg hvert år, og ved første valg er de fire fjerdedele af repræsentantskabet valgt for henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år (efter lodtrækning). Det er op til den enkelte sparekasse at beslutte, hvorvidt

§ 1 1

s u

repræsentantskabsmedlemmernes valgperiode på 4 år skal være sammenfal­

dende eller ikke.

Industriministeriet har i skrivelse af 7. marts 1980 vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt valgbarhed kan gøres betinget af bopæl inden for sparekassens virkeområde, udtalt, at et sådant bopælskrav efter ministeriets opfattelse vil kunne optages i vedtægterne. Derimod vil det efter ministeriets opfattelse være i strid med EF-traktatens artikel 7 (nu artikel 6) at afskære statsborgere fra andre medlemsstater fra at stemme eller opstille ved repræsentskabsvalget under henvisning til nationaliteten.

Til stk. 3

Bestemmelsens sidste punkt fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 1061 af 23. december 1992.

Bestemmelsen medfører ikke, at der er fuld ligestilling mellem indskydere og garanter ved valg til repræsentantskabet, idet der ud fra ønsket om at styrke garanterne er tillagt hver garant én stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garanti­

kapital, dog højst 20 stemmer, mens hver indskyder har én stemme.

En sparekasse kan i sine vedtægter fastsætte et maksimum f.eks. deleligt med 1.000 for, hvad en enkeltperson kan tegne som garantikapital.

Finanstilsynet har i skrivelse af 29. april 1993 meddelt, at en sparekasse kunne indsætte en bestemmelse i vedtægterne om fastsættelse af en minimums­

grænse på 3.000 kr. for tegning af garantikapital. Det tilføjedes »De øvrige be­

stemmelser om, at en garant har én stemme p r 1.000 kr., samt at der skal være mindst 50 garanter, er fortsat gældende, selvom sparekassen fastsætter et mindstebeløb ved tegning a f garantikapital.«.

En person eller et selskab, der både er indskyder og garant, kan afgive stem­

me i begge disse egenskaber.

De nærmere regler om udøvelsen af stemmeretten m.v. skal fremgå af ved­

tægterne.

I praksis sker dette ofte ved i et tillæg til vedtægterne, et såkaldt valgregula­

tiv, at fastsætte de nærmere regler om valgmetode, stemmerettigheder m.v.

Det er ved bestemmelsen forudsat, at valgene kan afholdes regionsvis og eventuelt indirekte, således at valgte lokalrepræsentanter indtræder i sparekas­

sens repræsentantskab.

Endvidere er det i praksis antaget, at en garant, der har flere end én stemme, medmindre andet er angivet i valgregulativet, ikke ved stemmeafgivningen kan dele disse stemmer, men må placere dem på samme liste eller den eller de kan­

didater, som ønskes valgt, på samme måde som hvis man kun havde én stem­

me. »Stemmer« skal således forstås i betydningen »stemmevægt«.

Tilsynet antog i skrivelse af 5. august 1976 vedrørende udbydelse af an­

svarlig indskudskapital sorri obligationslån, at indehavere af de udstedte obliga­

tioner er indskydere i § 11’s forstand, uanset at sparekassen i tegningsud- bydelsen har anvendt ordet »lån«.

Til stk. 4

Den oprindelige bestemmelse i BSL af 1974 vedrørende stemmeretten blev ændret ved lov nr. 260 af 8. juni 1977, således at det afgivne antal stemmer ikke længere skal sættes i forhold til det samlede antal indskydere i spare­

kassen, men derimod i forhold til det samlede antal mulige stemmer.

I sparekasser uden garanter medfører bestemmelsen, at de af indskyderne afgivne stemmer skal sættes i forhold til det samlede antal stemmeberettigede indskydere.

Bestemmelsen indebærer, at det afgående repræsentantskab i sparekassen, hvor man har bibeholdt garanter, supplerende skal vælge den del af det nye repræsentantskab, som ikke er blevet valgt af indskyderne, selv om disse ikke har indbetalt 1.000 kr. og derfor ifølge §11, stk. 3, 3. pkt., ikke har stemmeret.

Til stk. 5

Bestemmelsen medfører, at reglerne i § 11, stk. 3 og 4, om valg af repræsen­

tantskab kan fraviges ved bestemmelse i sparekassens vedtægter om, at repræ­

sentantskabet alene vælges af garanterne. Det er dog en betingelse, at enhver indskyder har ret til at indtræde som garant, og at antallet af garantstemmer er mindst 1.000.

I tilsynets skrivelse af 10. marts 1989 vedrørende stop for tegning af garanti­

kapital udtaltes med henblik på at undgå spekulation i forbindelse med spare­

kassers omdannelse til aktieselskab:

»Hvis en sparekasse med øjeblikkelig virkning ønsker at ændre en eventuel fr i adgang til at tegne garantkapital må beslutning herom træffes a f repræsen­

tantskabet.

Indeholder vedtægterne ikke i forvejen bestemmelse om begrænsning i tegning a f garantkapital, kan beslutning ske uden iagttagelse a f reglerne om vedtægtsændringer.

Hvis begrænsningen først skal gælde fra et senere tidspunkt, må dette angives i vedtægterne.

Repræsentantskabet kan dog også ved en vedtægtsændring vedtage, at bestyrelsen kan bestemme tidspunktet fo r ikraftsættelse a fe n vedtægtsbestem- melse om en bestemt angiven beløbsgrænse fo r garantindskud...

Derimod kan bestyrelsen ikke uden en bemyndigelse i vedtægterne fastsætte et maksimum fo r garanttegningen med henblik på efterfølgende godkendelse

§ 11

§ 11

hercif i repræsentantskabet, hvorfor repræsentantskaberne i sparekasser der overvejer omdannelse, i god tid forinden bør fastsæt te eventuelle bestemmelser om maksimale grænser fo r garanttegning eventuelt i form a fen bestyrelsesbe- myndi gelse.«

Det er Finanstilsynets praksis, at en sparekasses overgang til at være en ren garantsparekasse kræver, at der skal foreligge bindende tilsagn om tegning af garantikapital for mindst 1 mio. kr. fordelt på mindst 1.000 garantstemmer, inden repræsentantskabet kan træffe beslutning.

Til stk. 6

Såfremt kravene om solvens og likviditet m.v. stadig er opfyldt, er der ikke noget til hinder for, at en sparekasse fortsætter sin virksomhed, uanset at en del af garantikapitalen er tabt.

Bestemmelsen skal sikre, at nye garanter i en sparekasse, der på grund af un­

derskud har tabt en del af sin garantikapital, får oplysning om, at de erhverve­

de garantibeviser ikke er pari værd. Virkningen af, at stk. 6 ikke er iagttaget, må afgøres efter formuerettens almindelige regler, herunder forudsætnings- læren.

Til stk. 7

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 260 af 8. juni 1997 som stk. 6 og blev ved lov nr. 1061 af 23. december 1992 stk. 7.

Der henvises til bemærkningerne til § 8 om den tilsvarende bestemmelse for banker.

§12

Med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, finder aktie­

selskabslovens § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-5 og stk. 7 ,1 . pkt., § 50, stk.

2 ,1 . og 2. pkt., § 51, stk. 1, § 54, stk. 1,1.-3. pkt., og stk. 2-4, § 55 a, § 56, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, § 57, § 64, § 177 og § 178, stk. 1, tilsvarende anvendelse på sparekasser.

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 1061 af 23. december 1992, således at det hidtidige indhold blev erstattet af henvisningerne til AL, som vedrører regler om ledelsens almindelige pligter og regler om medarbejdervalgte be­

styrelsesmedlemmer.

Selv om der ikke er henvist til en bestemmelse i AL, behøver dette ikke at medføre, at der skal sluttes modsætningsvis. Såfremt reglen i AL er udtryk for almindelige selskabsretlige grundsætninger, vil den også som udgangspunkt finde anvendelse for sparekasser. Tilsvarende vil bestemmelserne i lov om er­

hvervsdrivende fonde kunne bruges til fortolkning og udfyldning af BSL’s regler om ledelse i sparekasser.

§ 13

Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, hvoraf et udnævnes af er­

hvervsministeren, mens de øvrige vælges af repræsentantskabet.

Stk. 2. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet, udpeges for højst 4 år ad gangen.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer skal afgå senest 4 måneder efter udløbet af det år, i hvilket de er fyldt 70 år. I tilfælde af afgang, hvorved antallet af de af repræsentantskabet valgte medlemmer kommer under 4, kan bestyrelsen supplere sig med nye medlemmer indtil førstkommende ordi­

nære repræsentantskabsmøde. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen eller afsættes af den, som har valgt eller udnævnt ham.

§ 13

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 1061 af 23. december 1992.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 1, som gælder for banker. I modsætning til AL skal pengeinstitutter således have en bestyrelse bestående af mindst 5 medlemmer, hvoraf ét skal udnævnes af erhvervsministeren. Vedtægterne kan ikke som i AL tillægge andre end repræsentantskabet adgang til at vælge be­

styrelsesmedlemmer, da § 12 ikke henviser til AL § 49, stk. 2, 2. pkt. Loven forhindrer ikke, at der i mindre sparekasser, hvor der ikke er lovmæssig pligt til det, i vedtægterne tillægges medarbejderne ret til at vælge bestyrelsesmed­

lemmer, jf. AL § 49, stk. 5. Arbejdstagerne skal i givet fald vælge mindst 2 bestyrelsesmedlemmer.

Til stk. 2

Bestemmelsen er en særregel for sparekasser og begrænser bestyrelsesmed­

lemmers valgperiode til højst 4 år. Den muliggør en fornyelse af bestyrelsen,

som der ellers ofte ikke vil være incitament til at foretage for selvejende insti­

tutioner. Bestemmelsen hindrer ikke, at genvalg finder sted.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastsætter en aldersgrænse for alle bestyrelsesmedlemmer på 70 år, herunder den offentligt valgte. Heraf følger, at bestyrelsesmedlemmer ved det fyldte 70. år skal udtræde. Personer, der i valgperioden vil fylde 70 år, ud- nævnes ikke af erhvervsministeren.

Baggrunden for bestemmelsen har været at sikre, at bestyrelsesmedlemmer ikke sidder så længe, at de på grund af høj alder ikke kan varetage hvervet på betryggende vis.

Endvidere lovfæster bestemmelsen en adgang for bestyrelsen til midlertidig selvsupplering, såfremt antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer i årets løb kommer under 4. Selvsupplering skal finde sted, såfremt repræsentant­

skabet ikke indkaldes med henblik på valg af nyt medlem.

Bestemmelsen hindrer ikke, at der i vedtægterne fastsættes krav om flere end 5 bestyrelsesmedlemmer. Der må så fastsættes bestemmelser om, hvad der skal ske i de tilfælde, hvor antallet af bestyrelsesmedlemmer falder herunder.

Sidste pkt. svarer til AL § 50, stk. 1.

§ 13 a (Ophævet)

§ 14 (Ophævet)

§ 15 (Ophævet)

In document Bank- og sparekasseloven – med kommentarer (Sider 127-133)