Spillet om en kreditor-debitororienteret regulering

Den ovenstående komparative analyse er en analyse af to forskellige måder at indrette et lands konkurslov på. Hvorvidt den ene metode at bedre end den anden, kan være svært at vurdere, eftersom der ikke foreligger empiriske data²³³. Det må derfor være ud fra egen betragtning at vurdere om den ene regulering giver et større payoff end den anden. I forhold til afhandlingens hovedtese, som er at vurdere, om lovændringen medfører, at muligheden for at rekonstruere en

232 Se bilag for USC § 1104: http://www.law.cornell.edu/uscode/usc_sec_11_00001104----000-.html

233 Der foreligger ingen undersøgelser jf.: Eur J Law Econ (2008) 25:253–267: Bankruptcy law: a mechanism of governance for financially distressed firms, side 264

106 nødlidende virksomhed effektiviseres, antages det, at den danske lovændring er mere optimal frem for the Bankruptcy Code. Hertil skal det tilføjes, at the Bankruptcy Codes formål er forskellig fra det danske formål, hvilket naturligvis gør, at reguleringen ikke er ensartet. Analysen fandtes interessant, eftersom der kunne tænkes situationer, hvor en debitororienteret regulering var mere efficient end en kreditororienteret regulering.

Under den danske kreditororienterende regulering vurderes det, at skyldner og kreditor har et større payoff end ved den debitororienterede regulering. Det begrundes med, at selvom den debitororienterede regulering selvfølgelig gør det lettere for skyldner at reorganisere sin virksomhed, kan der være store omkostninger forbundet hermed. Skyldner søger kun egeninteressen, og vil i denne sammenhæng ikke tage hensyn til kreditor. Denne interessekonflikt tillægges en stor betydning i vurderingen af, om skyldners mulighed for at reetablere sin virksomhed er mere optimal med den danske lovændring. Kreditorens involvering samt rekonstruktørens objektivitet gør, at denne handler i begge spilleres interesser, og det vurderes, at to parter som er tilfredse, er bedre end en. Derfor bliver skyldners payoff i The Bankruptcy Code estimeret til 3, hvor den danske lovændring tillægges et højere payoff for skyldner på 4, sammenholdt med the Bankruptcy Code.

For kreditor taler ovenstående analyse igen for, at den danske lovændring vil medføre et større payoff for kreditor, fordi han får et større incitament til at deltage i processen. Selvfølgelig er der meget der taler for, at incitamenterne er ligeså store ved the Bankruptcy Code i de tilfælde, hvor gælden konverteres til aktier, og kreditor derved bliver ejer af virksomheden. Det er et vurderingsspørgsmål, men kreditor er som udgangspunkt interesseret i at få sin dividende igen, og har i den forbindelse ikke haft et ønske om at skulle blive ejer af virksomheden. Der estimeres et payoff for kreditor under the Bankruptcy Code på 2, og 4 ved den danske lovændring. Der kan argumenteres for, at i de tilfælde, hvor administrator bliver involveret i reorganiseringsbehandlingen, bliver estimatet det samme som ved den danske. Det er tidligere antaget, at parterne er risikoneutrale, og det vil derfor betyde, at de er indifferente overfor, hvilken løsning der vælges. Samtidig kan der argumenteres for, at det danske estimat er større, fordi det ikke er i alle tilfælde i the Bankruptcy Code, at adminstrator kommer ind i behandlingen. Faktisk er det sjældent, eftersom der er visse betingelser, der skal være opfyldt, så sandsynligheden for, at denne løsning bliver valgt under debitorregulering, estimeres til 0,2, og den danske estimeres til 0,8.

Det antages endvidere, at estimatet for at gå konkurs er det samme som i tidligere spil ved den danske lovændring på (0,5;1). Det antages endvidere, at i det amerikanske spil er der et større payoff for skyldner ved at fravælge reorganisering. Det har grobund i, at skyldner kan anmode om

107 likvidation, som ligeledes er en afvikling af virksomheden. Hvis dette valg træffes stopper spillet, eftersom virksomheden ikke kan reorganiseres herefter. Det amerikanske payoff i de tilfælde, hvor spillet stopper estimeres til (1;0,5)

Spillet vil indikere, hvorvidt en nødlidende virksomhed vil opnå det mest efficiente resultat ud fra hvilken regulering der anvendes. Spiller 1 er skyldner, og spiller 2 er kreditor. For at findes frem til ovenstående resultat er der blevet udarbejdet en cost/benefit analyse. Det antages, at der er perfekt information, og spillerne er risikoneutrale.

Nedenstående figur vil illustrere det danske handlingsforløb, og payoff er estimeret ud fra ovenstående cost/benefit analyse. Spillet bliver illustreret ved en backward induction subgame. De nedenstående to tidslinier for henholdsvis dansk og amerikansk ret er opstillet separat for overskuelighedens skyld. Tidslinien for det danske lovændringsforløb antager således, at valget er faldet på dansk ret, og ligeså i den amerikanske tidslinie.

Figur 8.²³⁴ Tidslinje for dansk rekonstruktion

234 Figuren er af egen tilvirkning T=0

DK/

USA

T=1

S anmodning om rekonstruktions-behandling

S

T=2

Tilslut plan/

Ej tilslut plan

K SR

Forslag til Plan Plan

udarbejdes T=3 Forkastes/

Behandles

K T=4

Gennemføres/

Forkastes

Vedtag plan Plan stadfæstes S Valg af

regulering

108 Figur 9.²³⁵ Tidslinje for amerikansk rekonstruktion og spillet om, hvorvidt en debitor eller en kreditororienteret regulering er mest efficiente set i forhold til en effektiv rekonstruktionsbehandling af en nødlidende virksomhed illustreres

235 Figuren er af egen tilvirkning S

USA

S DK

Konkurs Rekonstruktion

K Tilslut forslag til plan

Ej tilslut forslag til plan SR

Behandles

Forkastes K

Forkastes Vedtages

S

Konkurs/

Likvidation reorganisering

S

S

Forkastes

Forkastes Behandles

K

K

Vedtages

Vedtages Forkastes K

Debitor i besiddelse Administrator

Behandles

Forkastes

(4;4) E=(3,2;3,2)

(3;2)

(4;4) E= (0,8;0,8) (0,2)

(0,8)

(0,5;1) (0,5;1)

(0,5;1)

(0,5;1)

(1;0,5)

(1;0,5) (1;0,5)

(1;0,5)

(1;0,5) T=1

S anmodning om reorganisering

S

T=2

Administrator/

Debitor i besiddelse

K S

Mulighed for administrator

Plan udarbejdes

T=3 Forkastes/

Behandles

K T=4

Gennemføres/

Forkastes

Vedtag plan Plan stadfæstes S Valg af

lov T=0 DK/

USA

109

In document Rekonstruktion af insolvente virksomheder (Sider 105-109)