I NSOLVENSRETLIGE REGLER I USA

De insolvensretlige regler i USA findes i US Bankruptcy Code, hvis primære formål er, at debitor kommer ud af sit gældsforhold på den mest optimale måde, således at han kan starte et nyt liv.

Ligeledes er hensynet til kreditorerne, hvorpå loven ønsker at tilbagebetale kreditorerne i det omfang, debitor har fast ejendom til rådighed¹⁸⁰. For de virksomheder som er insolvente søger lovgivningen at sikre, at kreditorerne får størst mulig udlodning ved at virksomheden reorganiseres eller likvideres. Eftersom afhandlingen bygger på rekonstruktionsret, findes det kun relevant et se på reglerne om reorganisering jf. the Bankruptcy Code chapter 11. Kapitlet indeholder bestemmelser om en plan fra skyldneren om omstrukturering for at holde gang i virksomheden og tilbagebetale kreditorerne over tid. Virksomheder kan også søge om lindring, altså en form for gældsnedsættelse.

Grunden til at afhandlingen ser på US Bankruptcy Code er, at der i den integrerede del af opgaven vil blive set på forskellen på, hvorledes common law og civil law lande har indrettet deres lovgivning. Danmark og de fleste europæiske lande betegnes som civil law lande, mens USA er kendetegnet ved et common law land. I civil law landene er det folketinget der vedtager love, som domstolene så skal indrette sig efter, hvor det i common law landene er lige modsat. Deres lovgivning bygger i særdeleshed på præcedens og er typisk domstolsskabt. Systemet er ikke så fleksibelt som i civil law landene, idet domstole i disse lande kan tage stilling til, hvorledes loven skal fortolkes ud fra retskilder, og retspraksis godt kan ændres.

Det er ikke uden betydning, om man er kreditor i et common law land eller i et civil law land. Det har grobund i, at civil law landene generelt kan karakteriseres som kreditororienterede lande, hvor common law landenes juridiske system understøtter debitoren¹⁸¹. USA som er et common law land har en ”debitorvenlig” lovgivning, som forsøger at holde en igangværende virksomhed kørende,

179 Betænkning nr. 1459/200, side 78

180 http://www.uscourts.gov/FederalCourts/Bankruptcy/BankruptcyBasics/Chapter11.aspx

181 Gratzer, Karl (2008, 268)

55 hvorimod civil law landene, og herunder Danmarks lovgivning, har en tendens til at føre en virksomhed til konkurs, fordi de er kreditororienterede. Denne tendens til en kreditororienteret lovgivning vil ikke nødvendigvis føre til en mere efficient løsning for kreditor, fordi virksomheder kan være i en illikvid tilstand i en kort periode, med begrundelse i negative eksternaliteter eller lignende forhold¹⁸².

Der vil i nedenstående analyse ikke blive gennemgået hele kap. 11 i The Bankruptcy Code.

Afhandlingen vil forsøge at tage fat i de bestemmelser, som kan være sammenlignelige med det danske lovudkast til ændring af reglerne om rekonstruktion.

2.7.1 The Bankruptcy Code kap. 11 om reorganisering

Kapitel 11 i The Bankruptcy Code (Herefter forkortet Kap. 11 U.S.C) omhandler reorganisering og er indledt i fire underkapitler: ” Officers and administration §§ 1101- 1116; The plan §§ 1121-1129; Postconfirmation matters §§ 1141-1146; Railroad reorganisation §§ 1161-1174¹⁸³”.

Lovgivning i USA er typisk forskellig fra stat til stat, men der er dog ensrettede retningslinjer omkring konkurs, og disse bygger på The Bankruptcy Reform art of 1978¹⁸⁴. Kodekset bliver løbende ændret, senest i 2005 via Bankruptcy Abuse Prevention and Consumer Protection Act.

Kapitel 11 tillader, at der kan ske en reorganisering under konkurslovene i USA. Kap. 11 er tilgængelig for alle virksomheder og det medfører, at såvel enkeltmandsvirksomheder som store kapitalselskaber (ApS eller A/S) er omfattet.

En debitor kan tjene som administrator, og således agere som en rekonstruktør. Lovgivningen kalder det for ” debitor in possession” jf. Kap. 11. U.S.C § 1101. Det betyder, at debitor har kontrol og er i besiddelse af egen formue, mens reorganiseringen gennemgås. Debitor vil være i denne besiddelse, så længe at reorganiseringen er under behandling¹⁸⁵. Dog er der tilfælde, hvor debitor ikke kan agere som administrator, og der vil derfor blive valgt en administrator, men dette sker dog i de færreste tilfælde: ” The appointment or election of a trustee occurs only in a small number of cases.¹⁸⁶”. Det betyder at, skyldneren kan agere som en administrator hvor han videreføre og styre sin virksomhed som normalt jf. Kap. 11. U.S.C. § 1107a. En skyldner i besiddelse kan erhverve finansiering og lån på gunstige vilkår ved at give nye låntagere førsteprioritet på virksomhedens indtjening. Retten kan også tillade debitor i besiddelse at afvise og annullere kontrakterne i virksomheden. Dette er en væsentlig forskel fra dansk ret. Lovændringen medfører, at det er en

182 Gratzer, Karl (2008, 268)

183 http://www.law.cornell.edu/uscode/usc_sup_01_11_10_11_20_I.html

184 Pub.L. 95-598, 92 Stat. 2549, November 6, 1978

185 http://www.uscourts.gov/FederalCourts/Bankruptcy/BankruptcyBasics/Chapter11.aspx

186 http://www.uscourts.gov/FederalCourts/Bankruptcy/BankruptcyBasics/Chapter11.aspx

56 rekonstruktør, der i samarbejde med skyldnerne udarbejder en rekonstruktionsplan, og at skyldnerne ikke kan foretage dispositioner uden rekonstruktørens samtykke.

Kap. 11. U.S.C §§ 1121 og 1125 fastslår, at der skal foretages en skriftlig redegørelse over en reorganiseringsplan. Den oplyste erklæring skal indeholde oplysninger over aktiver og passiver og forretningsmæssige forhold, som er tilstrækkelig dækkende til, at en kreditor kan foretage en kvalificeret vurdering heraf. Der skal være oplyst i planen, hvorledes skyldneren vil behandle sine fordringer. Herefter skal kreditorerne afgøre, om de vil godkende planen ved en afstemning jf. Kap.

11. U.S.C. § 1126. Hvis debitor ikke inden rimelig tid har udarbejdet en plan, har kreditorerne retten hertil. Herefter vil retten foretage en høring, som skal bekræfte, om planen skal vedtages jf. kap. 11.

U.S.C § 1128, og planen vedtages eller bekræftes, hvis alle kravene i kap. 11. U.S.C er opfyldt. I de tilfælde, hvor planen ikke kan bekræftes, kan retten vælge at konvertere sagen til en likvidation i lovens kap. 7, eller fører til en konkurs. Selve fremgangsmåden ligner meget den danske, men adskiller sig ved muligheden for ”debitor i besiddelse”.

57