At Stednavnene i Nord- og M ellemslesvig, for en stor Del ogsaa i Sydslesvig, er af n ord isk og sæ rlig af dansk K arak ter, tu rd e væ re en forlæ ngst fastsla a et videnskabelig K endsgerning. Da dette dog for nylig er blevet b estrid t endog af en dansk F o rfa tte r1), skal der h e r ganske ko rt gøres Rede for Spørgsm aalets nuvæ rende Stilling.
B ortset fra Øst-Holsten, det gam leW agrien, hvor det v rim ler med slaviske Navne (f. Eks. p aa -o v, tildels fortysket til a u : R a t h l a u , R a n t z a u , K r u k o w;
eller p a a -i t z e; C a m i n Sten, osv.) er alle Stednavne i Slesvig og H olsten germ anske, d. v. s. dannede efter germ anske Sprogregler og af Navne eller Ordstof, der h a r vu nd et fuld B orgerret i germ anske Sprog. — I vore Dage beboes disse Egne af tre forskellige ger
m anske B efolkninger: D anske mod Nord, Tyskere mod Syd, F risere mod Vest. Og skø n t visse F orskyd
ninger h a r fu nd et Sted (idet Tyskerne fra Vest-Hol- sten er træ n g t s tæ rk t frem i M iddelalderen mod Øst paa Slavernes Bekostning, i nyere Tid m od Nord p aa de Danskes, og idet F risern e er træ n g t en Del tilbage),
x) »Det er en meget alm in d elig Antagelse, at Slesvigs Stednavne stem m er overens m ed D anm arks, m en dette er en d ristig P aastan d , der p aa ingen M aade er fulgt af Be
viser«. J o h a n n e s N e u h a u s, Det nordslesvigske Sporgsm aal, Jen a 1919. p. 31.
22 Viggo Brøndal.
h a r dog disse S tam m er — saa lan g t H istorien n a a r tilbage — stadig boet g ru p p eret p a a denne sam m e M aade i F orhold til hverandre. Det ligger n æ r — h er som an d etsted s — a t sæ tte Befolkningernes For
deling i Forbindelse m ed Stednavnenes, ja a t søge nøjere G ræ nsebestem m elser ved disses H jælp. — Nu er im id lertid m ange af de Ord, der in d g aa r i slesvig
ske Stednavne, fæ llesgerm anske eller i al F ald tyske saa vel som n ordiske; de k a n a ltsaa, i og for sig, in te t afgøre. Det gæ lder saa hyppige S tednavneled som L a n d og S ø , D a l og B j e r g og H e d e , H u s og H a v e (jf. tysk - h a g e n ) , B u s k , H o l t og R ø d (jf. tysk -r o d e og -r e u t), S t e d og T o r p (ty.
-d o r p, -d o r f). Disse Led og ligeledes f. Eks. den vigtige, m eget gam le Endelse -i n g findes alm indeligt i Slesvig og D anm ark og Norden, m en lige saa alm in deligt i H olsten, og T yskland og England. Ord som B o r g og V i g (at skelne fra V i g »lille Bugt«) findes i Stednavne baade helt nede i R hinegnene (ogsaa p a a rom ansk G rund og i E ngland) og oppe i V estjylland. Ord som B æ k og H o l m , der er sæ rlig hyppige i Norden, kan h eller ikke regnes for sæ rnordiske; th i B æ k er u d b red t i N ord tysklan d (jf. h øjtysk B a c h ) og H o l m findes flere Steder i H olsten (dog m aaske som L aan fra N ordisk?). — Det følger heraf, a t Navne i Syd
slesvig som B e r g e n h u s e n , B o r g s t e d og B ü n s t o r f trod s deres n u væ rende tyske Udseende ikke nødvendigvis er oprindelig tyske, m en heller ikke nødvendigvis er oprindelig danske. F ø rst n a a r m ere k a ra k te ristisk e Led kom m er til, bliver en Af
gørelse m ulig. S aadanne findes n u netop: enkelte frisiske, nogle tyske, an d re danske. Sæ rlig frisisk
er f. Eks. D e l f ( F r e s e n d e l f i Svavsted Sogn, 1462:
Fresendelue). Men den A rt Led er for faa, og F risisk ligger i det hele N edertysk for næ r, til a t nogen k la r G rænse ad denne Vej k a n drages. Sæ rlig tyske er bl. a. H o, H o r s t og H u d e, H o f, B ü 1 1 e 1 og K a m p . De m angler ganske i Mellem- og N ord
slesvig og i de øvrige n u eller før danske Lande. De findes derim od alm ind eligt i N ordtyskland, specielt i H olsten; de g a a r i nogle Tilfæ lde N ord for Ejderen.
Saaledes
H o r s t : B r a n d e n h o r s t (ved W ittensee i D änischw old).
H u d e (ved Svavsted, ogsaa i H ohn Sogn).
B ü t t e l : B o s e n b ü t t e l (en 0 i E jderen; Sles- vigbispens Jordebog 1436: B o s e n b u t t e l ) K a m p : K a m p e n (tidligere Sogn, ved R ends
borg)1)
Disse Navne er sikre V idnesbyrd om tyske Kolo
n iste rs F rem træ ngen i M iddelalderen, fra H olsten til de allersydligste Egne af Slesvig. M angelen af disse N avne i nordligere Egne viser im id lertid ogsaa, a t de ikke naaede længere. H vad der findes af tysk Navne- givning i Mellem- og isæ r i N ordslesvig (A u g u s t e n- b o r g , G l ü c k s b o r g o. lign.) er af nyere Dato og af m ere overfladisk A rt; det v id n er k u n for tidligere
Ti-a) Det er næ ppe m ed Rette, n a a r J o h s. S t e e n s t r u p i sin ellers saa væ rdifulde og besindige A fhandling (»Sted
navne« i F r a n z v. J e s s e n s H aandbog i det n o rd sles
vigske Spørgsm aal) regner K a m p til de »ægte danske«
Navne. Selv om K a m p oftere forekom m er i norske og svenske Navne (i hvilken B etydning?), k an det sydsles
vigske Navn, som p aa d an sk G rund sta a r isoleret, ikke sk il
les fra de talrig e nedertyske og hollandsk-frisiske N avne m ed k a m p »Mark« (af lat. c a m p u s ) .
24 Viggo Brøndal.
ders Vedkom m ende om O verklassens F ortyskning, for N utiden om en vis F ern is fra P røjsertiden.
P a a den and en Side gives der sæ rnordiske, i denne Forbindelse oftest sæ rd an sk e Stednavneled: 0 og A a og S u n d, K æ r og E n g og M o s e, N æ s og V i g, L u n d og S k o v, B r o og S p a n g, L y k k e og V r a a, B a 11 e og B ø 1, G a a r d og B y og T o f t. D ertil kom m er S y s s e l og H e r r e d og Ord som g a m m e 1 og B o n d e , som ofte in d g aa r i Stednavne. De findes ikke i H olsten eller noget an det tysk Land. Men de er alm indelige, ja frem herskende overalt paa d an sk G rund og specielt i Nord- og Mellemslesvig. H er lig
ger E n g s k o v, T o f t l u n d , B a l l e g a a r d , G a m m e 1 b y, B o n d e b r o , K æ r H e r r e d — Navne, der h v ert indeholder to sæ rdan sk e Led. Her Andes A a b r o (2 Steder), K æ r g a a r d (m indst 9), G r a v l u n d (3), S p a n g (4), L y k k e g a a r d (2), V r a a (7) — Navne, hvis Slæ gtninge gen
findes overalt i D anm ark, tildels i det øvrige Norden, m en ikke andetsteds. Slesvig v ar til 1864 delt i H erre
der — som D anm ark; det v a r tidligere delt i Sysler — som Jy llan d; H erreder og Sysler findes ikke i Holsten.
— De specielt nordiske eller danske Navne g a a r nu i en Del Tilfælde h elt ned i L an d sk abet m ellem Sli og Ejderen. H er findes L u n d (B o g 1 u n d), S k o v (A s k o v, M o s k o v) og B o l l e (N y b ö 11 e) ; og sæ r
lig B y er rig t repræ sen teret: S i s e b y , R i s e b y , B o r g b y , F l e k k e b y , V i n d e b y , H e d e b y , N ø r b y, Ø s t e r b y , H a b y, B o s b y, G o s e b y, I n- g e r s b y, M i n n e s b y — de sidste 4 nu forsvundne.
Navne p aa -b y vides n u a t have blom stret i
Vikinge-tiden, saaledes i D anelagen og N o rm and iet1). N e to p 'i disse .to Bygder (og tillige i D alsland og V ärm land) findes de sydslesvigske N avnes næ rm este F ræ nder, ofte som h er m ed P ersonnavne til første Led2). Dette i Forbindelse m ed baade æ ldre og yngre N avnetypers paafaldende Sjæ ldenhed i denne Egn k a n k u n tydes som et V idnesbyrd om, a t de nordiske V ikingers In d vinding af nyt L and ogsaa h a r s tra k t sig til den gam le Ø dem ark (Jarnw ith) p aa G rænsen m ellem D ansk og T ysk3).
At der i disse Egne h a r s tra k t sig N atio n alitets
græ nser, synes ogsaa a t frem g aa af Beliggenheden af en Ræ kke Navne, hvori F olkenavne indgaar. Lige
som talrig e W e n d o r f og W e n t o r f i H olsten (og vistnok W e n k e n d o r f p aa F em ern 4) m aa have lig
get n æ r T yskernes Grænse til deres slaviske Naboer, Venderne, saaledes ogsaa W e n t o r f i Sehested Sogn.
Mod Vest synes p a a lignende M aade de Danskes Grænse til F risern e a t m ark eres ved Navne som
’) Sml. I s a a e T a y l o r W ords an d Places (Every
m an ’s L itrary) p. 136—37 (-by ogsaa i D um friesshire p aa G rænsen ml. E ngland og S kotland og i den sydlige Del af Man) og N. M. P e t e r s e n B em æ rkninger om Stednavne i N orm andiet (Nord. tidsskr. f. oldkyndighed II 1833). p. 207.
2) Saml. herom M a r i u s K r i s t e n s e n Nogle syd
slesvigske landsby navne (Namn och Bygd II, 1914, p. 46—54.
Dr. M arius K ristensen gør m ed B ette opm æ rksom paa, a t P ersonnavne som Sakse og F ris tid lig forekom m er lan g t fra den gam le Folkegræ nse. Det h in d re r dog ikke, a t saa- danne Navne først og hyppigst h a r væ ret an v en d t netop her ved Grænsen.
3) Sml. P. L a u r i d s e n i Sønderjydske A arbøger 1893, p. 141, og J. S t e e n s t r u p D an m ark s Sydgræ nse (U niver
sitetsprogram , Kbh. 1900).
4) Sml. Dänische B ibliothek IX (1747) p. 452 (Tlist. N ach
richt von der Insel Fernern, von J. M. S.)
26 Viggo Brøndal.
F r e s e n li a g e n (Læk S., 1407 : Frishoghe) og F r e s- t o r p p e (ved Tønder, 1445). Om de tyske Saxeres F rem træ n g en ved Slien (efter V ikingetiden) vidner S a x t o r p i Riseby Sogn og vel ogsaa S a v s t r u p 1) lid t nordligere ved Sønder B raru p — Navne, givet af de Danske. Frem deles m aa J y d e b æ k , som P. K.
Thorsen h a r g jo rt opm æ rksom paa, danne Jydernes G ræ nse til et an det Folk — vel sn a re st til de Svear og Göter, som efter R unestenenesV idnesbyrd enTid lang i V ikingetiden sad inde m ed Egnen om Hedeby, og hvis Navne m ulig kunde væ re bevaret i G ö t e b y (Kosel S., 1592: Gøtebui) og S v e s i n g (1436: Swesum) — det sidste N avn givet af tilgræ nsende Frisere, det før
ste af Danske.
De slesvigske Stednavne, der saaledes for langt den største og vigtigste Dels Vedkom m ende selv i de sydligste Egne er af d an sk eller dog af n o rd isk H er
kom st, h a r nu i Tidernes Løb u n d erg aaet den n a tu r lige U dvikling, som alle Navne, ja eth v ert Sprogstof er u d sa t for: de h a r æ n d ret saa vel Form som B etyd
ning. Form en h a r de æ n d ret p a a regelm æ ssig M aade efter de U dtaletilbøjeligheder, som til enhver Tid h a r væ ret h erskende hos den Befolkning, der isæ r h a r b ru g t N avnet. Disse T ilbøjeligheder k a n n u vises at stem m e med, hvad der frem træ d er dels i D ansk i Al
m indelighed, dels i Jy sk og specielt Sønderjysk. Et Træk, der skiller Dansk baade fra N orsk-U psvensk og fra Tysk, er U dviklingen af p, t, k m ellem Vokaler til b, d, g og videre derfra. Denne U dvikling genfindes i slesvigske Navne: R i b e , som i tidlig M iddelalder hed
T) De sproglige F orhold i M ellemslesvig, p. 13 (Mellem F lensborg F jord og D anevirke, udgivet af Sønderjysk Kres a f 1918, Kl)h. 1919).
R i p e (lat. R i p a , u d tales n u r i’v; K ø b e n h o v e d , der sik k e rt er afledet af en K ö b i n g (opr. k a u p i n g
= isl. k a u p a n g r ) , u d tales ligeledes m ed v. Flere Steder hedder æ g a ’r (Højer, Nybøl og Gelting Sogne), hvori r gennem (aabent ?) d g a a r tilbage til t (g a t el.
g a t a). M andsnavnet H a k o n bliver i Slesvig som i D anm ark til H a g e n eller H a a g e n, saaledes: H a- g e n b j e r g p aa Als (1423, 1483 H akenberghe), der n u u dtales h å w n b j æ r g. — E t aab en b art herm ed sam m enhæ ngende T ræ k, som adskillige danske D ialekter, m en ikke Rigssproget, h a r gennem ført, er U dviklin
gen fra k t og k s (x) til w t og w s1). I denne U dvik
ling deltager sønderjyske M aal og — som v enteligt — ogsaa sønderjyske Stednavne: S a x t o r p i Angel ud- tales S a v s t r u p; et g am m elt M a x s t o r p (1463) u d tales n u M a v s t r u p ; g am m elt F 1 o ch t e (1463) hedd er n u F l o v t . M edens dette T ræ k k n y tte r Sles
vig til N ørrejylland, k n y tte r an d re det til Øerne, s a a ledes T abet af h foran j og v: Bynavne som H j a r u p H j a r d u m og H j a r p 1 u n d ud tales uden h og h a r til Tider v æ ret skrevet J a r u p , J a r u m , J a r p - 1 u n d. — E t i Sønderjysk frem træ dende T ræ k er Over
gangen fra aab en t d til j : m an u d ta le r S t e d , L e d , M a d e Vad med j, derfor ogsaa F 1 a d s t e n [flajsten], L a d e g a a r d [laj’går], M a d e b ø l [majbøl], R o d e [rof] osv. — Men ogsaa dette T ræ k h a r — ligesom alle de an dre — nøje P a ra lle le r p aa det øvrige danske Om- raad e (jf. Vejle og Vejleby fl. Steder, af æ ldre W æ thlæ ).
At Befolkningen sæ rlig i Angel i Løbet af 19. Aar- h u n drede er blevet fortysket, h a r i og for sig ikke
’) Se om U dbredelsen: V. B e n n i k e og M. K r i s t e n s e n Kort over de danske Folkem aal Nr. 59—60.
28 Viggo Brøndal.
æ n d ret noget heri. Thi selv om den bevidste O riente
rin g er ny, er dog de u v ilk aarlig e V aner de gamle.
A ngelboernes Tysk er danskfarv et, eller m aaske re t
tere: bag deres Tysk nu ligger sam m e Folkepræ g som før bag deres D ansk og som bag deres endnu d a n ske Naboers. K langen af danske og tyske Slesvigeres Tale er efter m anges V idnesbyrd den sam m e1). Kun en betydelig In d v an d rin g vilde form aa a t æ ndre dette Forhold, m en en sa ad a n h a r udenfor det allersydligste (og Købstæderne) ikke fundet Sted.
Hvad a n g a ar N avnenes B etydning — for saa vidt de h a r bevaret nogen: E gennavne h a r jo egentlig kun den Opgave a t henpege, ikke a t betyde —, saa er ogsaa den ofte u n d erg aaet Æ n dring er. Nye E ndelser er ble
vet herskende i Folkets B evidsthed og h a r fo rtræ ngt gam le; de derved skabte nye K lasser h a r opslugt Navne, som v ar kom m et til at s ta a isolerede. Saaledes er S v e s u m blevet til S v e s i n g, idet -i n g , men ikke -u m (frisisk, = h e i m ) , v ar velkendt for de i denne Egn frem træ ngende Saxere. P a a lignende M aade er i en nordligere, re n t d ansk Egn det gam le J e r s t a 1 ganske vist k u n i S k rift og først o. 1800 — blevet til J e r s d a l : D a l v a r som Stednæ vnelse m ere k en d t og forekom m ere n a tu rlig t end S t a l d (jf.
R u d e s t a l d i N ordsjæ lland, nu R u d e r s d a 1). At - s t a l l er det gam le og ægte, viser baade for O v e r- og N e d e r - J e r s t a l ’s Vedkom m ende saa vel alle
*) Se herom L. R. T u x e n. Det p latty sk e F olkesprog i Angel, 1857, p. 7.
E. II a g e r u p. Om det danske Sprog i Angel, 1854 og P. K. T h o r s e n. De sproglige Forhold i M ellemslesvig, p. 3G—37. Sml. ogsaa II e r m a n n M ö I 1 e r i Nord. T id ssk rift for Filologi 1919 p.
æ ldre N edskrifter (1542: A uer Jerstall, 1672: Offuer J e rsta ll; 1542: N edder Jerstall, 1672: Neyer Jerstall) som m oderne U dtale.
Mens vi for N utidens Vedkom m ende kan gaa direkte til Kilden, til Folkets Tale og deri se den sproglige V irkelighed afspejlet, er vi for alle æ ldre T ider ug unstigere stillet: vi h a r k u n S k rift a t holde os til; k un ved F ortolkning af det Skrevne kan vi i nogen Grad danne os et Billede af det i sin Tid talte.
Skrift, R etskrivning saa vel som S k riftart, er im id
lertid u n d e rk a stet de skiftende Tiders Moder. Disse er igen afhæ ngige af politiske og isæ r af k u ltu relle Strøm ninger. Et S tudium af Folkenes og K ulturens H istorie er da nødvendigt for at forstaa det vekslende Forhold m ellem Lyd og Skrift, ogsaa i slesvigske Navne.
I den tidlige M iddelalder, da m an i V est-Europa skrev saa godt som alt, D okum enter saa vel som h isto risk og videnskabelig L itte ra tu r, p aa L atin, blev Stednavnene ofte for at støde m indre an i Stilen h elt eller delvis latiniserede. (Den kath o lske Kirke, der i vore Dage er ene om a t hæ vde L atinens Stilling som in te rn a tio n a lt Sprog, bruger endnu den A rt F orm er1).
Man forsynede Bynavnene m ed latin sk e A djektiv
endelser: S l e s v i c e n s i s , R i p e n s i s (sml. L u g - d u n e n s i s , A t h e n i e n s i s ) . Der dannedes Af
ledninger efter k lassisk M ønster: J u t i a »Jylland«
(sml. A n g 1 i a, A u s t r i a). Og m an fulgte S krive
vaner, der afspejlede Vulgær- og K losterlatinens
Ud-’) Se Abbé C h e v i n D ictionaire latin -fran cais der n o m s p ro p re s de lieux. P a r is 18Ö7.
30 Viggo Brøndal.
tale: J u c i a (sml. om vendt D a t i a for D a c i a ) . — E t N avn som R i b e lod m an tro d s U dtalen læ nge beholde sit gam le p: R i p æ; det k unde nem lig derved opfattes som F le rta l af det latin sk e r i p a »Bred«1).
Ja, m an tydede latin sk e Ord ind i N avnene, selv om det k u n ku n de ske ved voldsom og v ilk a a rlig Æ n d ring af den n atio n ale Form . K losternavne som L ø g u m og R y d blev saaledes til L o c u s D e i
»Guds Sted« o g R u s R e g i s »Kongens Land« — g a n ske som i N ørrejylland V i t s k ø l k ald tes V i t a e S ch o 1 a »Livets Skole« og Øm C a r a I n s u l a »den kæ re 0«. Dog v a r ] p n Navne af p olitisk og sæ rlig af k irkelig B etydning u d sa t for den A rt F o rv an sk ning.
Alle N avne af blot n a tio n a l eller lokal Interesse blev nem lig — selv i latin sk e D okum enter — skrevet m ed u dp ræ g et dansk R etskrivning. Det gæ lder alle de større m iddelalderlige K ilder til slesvigske Navne:
Kong V aldem ars Jordebog, Ribe Oldemor og Løgum - bogen. De i Stednavne alm indeligste E ndelser sk ri
ves her: - h æ r e t h , - s t a t h , - t h o r p , - r u t h , , - w i t h , -w a t h, -h o u æ t h, - b j æ r g h, - b u r g h r -1 e f, - n æ s, -b y, -b ø 1. Skriveform er som disse stem m er ganske med, hvad der fra sam m e Tid er overleveret fra de øvrige danske Landskaber. De gengiver netop den Sprogform , som vi ad h isto risk og sam m enlignende Vej k a n fastsla a som den old- danske. K a ra k te ristisk er h er Brugen af t h og g h for de aabne Lyd, der som næ v n t i D ansk
regel-*) Om dette — som f. Eks. P. T e r p a g e r (Ripae Cim- bricae 173G) m ener — er N avnets virkelige O prindelse (sml. com m ercium in ripa), skal ikke her afgøres. Man m aatte da n æ rm est tæ nke p aa F risern e som M ellemled.
m æ ssigt er in d tra a d t for æ ldre t og k m ellem Vo
kaler. Ligeledes Tegn som æ, y og ø m ed deres n u væ rende danske Værdi.
I Løbet af M iddelalderens senere A arh u n d red er gjorde tysk Indflydelse sig som bekendt s tæ rk t gæ l
dende i Norden. De N edertyske H an sastæ d ers H an
del om spæ ndte baade Nord- og Øster-Sø; den satte i m ange M aader et P ræ g p aa K ulturen, som de no r
diske Sprog og sæ rlig D ansk i O rdfo rraadet endnu bæ rer talrig e V idnesbyrd om. In tetsted s h a r denne Indflydelse v æ re t saa dybtgaaende og varig som i Sønderjylland. Stadig flere D okum enter blev sk re
vet p a a N edertysk — sæ rlig i den Form , som fastslo- ges i Lybæk. Den derved skabte R etskrivning fore
ligger for N avnenes Vedkom m ende endnu op i 16.
A arhundrede, hvor vi i R egnskaber og lign. h a r fyl
dige Optegnelser. K a ra k te ristisk er det her, a t der i Udlyd n o rm alt efter ty sk U dtale skrives ustem t for stem t K onsonant: G a m m e 1 g a p , W o n s y l t , . S y 11, A r r y 11, T w e d t, - s u n d t , - r o t , - l u n t , , -g a r 11, W a n d 1 i n g k, V 11 a n g k, -b è r ch,.
-b o r ch, F a r k r o ch. O og u skrives baade for disse Lyd og for de tilsv arend e frem skudte, ø og y.
Saaledes T o n d e r n , N o r b o r g og S o n d e r b u r g for T ø n d e r N ø r b o r g (1410: N ørræborgh) og S ø n d e r b o r g , S t r a n d e l h o r n o: - h ø r n , M u s p u t o: - p y t , - b u l l o : - b ø l , H o r l w c k e o : H ø r l y k , O b e r ch o: Ø b e r g . E nd n u m ere in d gribende er det, n a a r m an sæ tter d for t (af gam m elt th ) , saaledes - d o r p for -t o r p, -t r u p el. - r u p : S t e d o r p = S t e r u p , S i l d o r p = S i l l e r u p , G y s e d o r p = G e s t r u p ; D o m i n g for T ø r
32 Viggo Brøndal.
n i n g , D r e 11 b o r g for T r æ 1 b o r g1) — eller n a a r - e r e rsta ttes med - a r : K a r h a r d e = K æ r H e r r e d, -b a r ch eller -b a r g e = b j e r g (sml. k a s p e 1, k a r s p e 1 = K i r ch s p i e 1 »Sogn«). N aar nu h e r
til kom m er det IG. A arh u nd redes alm indelige Ten
dens til F o rsiring ved Fordobling og In d sku d af Bog
staver, bliver de oprindelige og aab en bart stadig levende F orm er ofte i forbavsende Grad tilslørede:
W a r n n t z e o: V arnæs, M u l l s z e o: M ö 1 s(e), S t a f f e n s b e r ch o: Stavnsbjerg, D u n n e w i d t t j : Dynved.
Med Reform ationsbevæ gelsen, der udgik fra W it
tenberg og M agdeburg, blev det af L u th er skabte, væ sentlig højtyske S kriftsprog efterh aan den u d bredt over hele N ordtyskland p aa B ekostning af det der indfødte P latty sk . Denne Bevægelse m æ rkedes ogsaa i Slesvig, isæ r fra om kring 1G002). A d m in istra
tionen p a a Gottorp skrev fra da af alt p aa H øjtysk, ligeledes senere det tyske Kancelli i København. Den F ortysk ning af al officiel R etskrivning, der derved v an d t Indpas, affødte ganske v ist senere, isæ r m ellem Krigene 1848—50 og 1864, en n a tio n a l R eaktion. Af- staaelsen af Slesvig til Prøjsen bragte ikke blot en Ende h erp a a ; der begyndte en Krig mod a lt Dansk, selv mod Sproget og følgelig ogsaa mod Navnene.
1) Det er betegnende for den U vederhæ ftighed, der præ ger J o b s . N e u b a u s’ Piece: »Del nordslesvigske Sporgsm aal« og isæ r de deri givne S tednavnetydninger, at D r e 1 1 b o r g tyder paa ét Sted, T r æ 1 b o r g paa et andet. Æ ldre F orm er ignoreres system atisk.
2) Se herom C. F. A l l e n Del danske Sprogs Hi
storie i Sønderjylland, tysk Udg. p. S7 jf; O t t o S c h ü t t , Die Gesch. d. S chriftsprache im ehem aligen Amt u. in der Stadt F lensburg bis 1650. Flensb. 1919.
Ved denne U dvikling er i de sidste 300 A ar højtyske S k riveform er træ n g t igennem i stedse stigende Grad.
Man finder nu s ch for s k (S ch a d s, S ch m e d e b y), tz for d s (A tz b ü 11), w for v (W i b y, W i e s b y), v for f (V i ö 1 o: Fjolde), h efter lang Vokal ( D a h i e r )
— og saa frem deles, lu tte r Ting, som m eddeler N av
nene en tilsyneladende Tyskhed, m en som ofte sk ju ler deres virkelige U dtale. Deres helt igennem utyske K arak ter er det dog ikke lykkedes at dæ kke over; det vilde ikke kunne gennem føres og h a r heller næ ppe væ ret H ensigten. Men de prøjsiske G eneralstabskort, K øreplaner og P o stlister fa a r derved et saa b land et og broget Præ g, at de til Tider k an virke en Kende kom isk. Ved Siden af S ch a u g a a r d — i sig selv et u n d erligt Am fibium — sta a r saaledes S k o v g a a r d;
ved Siden af S ch w e n s t r u p og S ch m e d e b y sta a r S v e r d r u p og S m e d e g a a r d. E t Sted hed
der officielt N y w a n g, et an det N y v a n g . Det tyske ü gennem føres altid i -b ü 11 (for -b ø 1), m en aldrig i -b y. K e g n æ s skrives uden Vaklen K e k e n i s, m en K e g n æ s h ø j v akler: sn a rt K e k e n i s h o i , sn a rt K a i n ä s h o i. Man fa a r det Indtry k , at er en Loka
litet blot tilstræ k k elig ubetydelig og afsides, h a r den i m ange Tilfælde k u n n et unddrage sig F orvaltningens A arvaagenhed.
F ortyskn in gen in d sk ræ n k e r sig im idlertid ikke til det re n t ydre, Bogstaverne; ogsaa M eningen for
griber m an sig paa. Nu kunde ganske v ist en Omtyd- ning finde Sted p a a re t n a tu rlig M aade i de tem m elig talrige Tilfælde, hvor Tysk h a r et til D ansk nøje sva
rende Ord: Saaledes tra a d te S e e ind for S o , A ck e r for A g e r, H a u s for H u s, T h a 1 for D a 1, H o 1 z for H o l t (ogsaa ofte for S k o v ) , D o r f for T o r p osv.
3
34 Viggo Brøndal.
Man fik saaledes S e e g a a r d (men an detsteds i Slesvig S ø g a a r d), B r o a ck e r (men L a n g a g- g e r), S c h a f h a u s (.): F a a r e h u s ; m en S k j e l - h u u s ) , B e h r e n d o r f (men B j e m d r u p ). Van
skeligere og derfor v ilk aarlig ere blev O m sæ tningen, hvor Tysk savnede et tilsvaren d e Ord eller benyttede det i en afvigende B etydning. E n ten m aatte m an da lade O rdet sta a som uforstaaelig t, som et blot Navn — hvad der ganske sik k e rt v ar det n a tu rlig ste og da ogsaa ofte fan d t Sted —; eller m an m aa tte tyde e t uvedkom m ende tysk Ord ind deri. H j o r d k æ r (ud
ta lt J o r k æ r , 119G: H jo rttekæ r) blev saaledes til J o r d k i r c h ; -a a til - a u i G e i l a w (Mejer),.
G e h 1 a u (prøjsisk) for G e j 1 a a eller G e 1 a a.
S k o v blev, n a a r m an ikke oversatte det til H o l z, gengivet ved S ch a u — hv ilk et ganske v ist snarere m aa opfattes som en ren t m ekanisk Æ n d rin g af O rthografien end som en bevidst O m tydning (sml. det fra P la tty sk arvede S o n d e r b u r g, hvori m an næ ppe h a r k u n n et lægge P ræ positionen s o n d e r ) .
Vi h a r h er set en stigende F o rv an skn in g af de ægte Form er, en tildels bevidst Tilsløring af den sproglige V irkelighed. Denne h a r dog stad ig — om end til Tider k un i ringe Grad — fo rm aaet a t gøre sig
Vi h a r h er set en stigende F o rv an skn in g af de ægte Form er, en tildels bevidst Tilsløring af den sproglige V irkelighed. Denne h a r dog stad ig — om end til Tider k un i ringe Grad — fo rm aaet a t gøre sig