Tysk politisk og kulturelt Arbejde i Nordslesvig
IV. Foredrag, Teater, Kunst og Underholdning
Indenfor den Side af det k u ltu re lle Arbejde, d er falder ind un d er Begrebet Foredrag, T eater, K unst og U nderholdning h a r den nordslesvigske T yskhed i A arene siden Genforeningen h a ft et m eget rig t V irke
felt, som er bleven dy rk et m ed m egen L idenskab.
Som en Spore d ertil h a r det utvivlsom t virket, a t Tyskerne som M indretal h a r faaet en hel Del af d et indre Sam m enhold, som v ar saa v æ rd ifu ld t for D anskheden u n d er Frem m edherredøm m ets Tryk.
En anden Fordel h a r m an indenfor det h er om talte O m raade h a ft i de nuvæ rende V alutaforhold, som h a r g jo rt Tyskheden indenfor vort L ands G ræ nser i Stand til a t m agte den økonom iske Side af Sagen forholdsvis let, da de m edvirkende, frem m ede K
unst-nere k a n betales m ed en beskeden Sum i K roner.
Endelig h a r T yskerne en betydelig Fordel ved, a t de a rra n g e re r deres A ftener som »Foreningsaftener«
(med indførte Gæster) og derved u n d d rag e r sig F o r
lystelsesskatten, som f. Eks. det danske T eater og offentlige S am m enkom ster m ed Bal er undergivet, (henholdsvis 20 og 40 pCt. af B ruttoindtæ gten).
For at opnaa dette h a r Tyskerne i de tre sydligste Byer og enkelte L andsbyer (Egernsund, Tinglev) d an net et s a a k a ld t »V e r e i n s b u n d«, som om fat
ter sam tlige tyske O rganisationer og F oreninger paa Stedet, de gam le bestaaende som de nydannede, og som s ta a r som A rrangør, n a a r T yskheden kaldes sam let.
I H a d e r s l e v v irk er »B ü r g e r v e r e i n« (85 A ar gi.) som den tyske H ovedorganisation indenfor det næ v n te Om raade. Der holdes h er en Ræ kke F e
ster, Baller, B ørnefester osv. A aret igennem , Teater, F oredrag af tyske Talere sy dfra og hjem lige A gita
torer (f. Eks. Lorenz C hristensen, om K nud Lavard) F orm and er L andsretssagfører, A dvokat E richsen.
Om V irksom heden hedder det i R eferatet af G eneral
forsam lingen F e b ru ar 1923 (»H aderslebener Zeitung«) :
»Foreningen h a r arbejdet saa godt, a t den h a r k u n n e t afbetale 1000 Kr. p a a Gælden«. E ndvidere b e sta a r F oreningen »K a m e r a d s ch a f t« (tidligere »Kampf
genossen- und Kriegerverein«)-, » V e r e i n E e k- b o o m«, p latty sk Forening m ed selskabeligt For- m aal. Om « V a t e r l ä n d i s c h e r F r a u e n v e r - e i n«, om døbt til »H aderslebener Frauenverein« hed der det (November 1922) i »H aderslebener Zeitung«, a t den »fra den danske Regering h a r faaet bevilliget en aarlig V alu taren te af 700 Kroner. Dermed er det
l i
164 Harald J. Rud.
fortsatte, velsignelsesrige Arbejde i N æ stekæ rlighe- dens Tjeneste sikret.« » H a d e r s l e b e n e r d e u t - s ch e r M u s i k v e r e i n« h a r genoptaget V irksom heden A pril 1923.
I A a b e n r a a om fatter » V e r b a n d d e u t- s ch e r V e r e i n e« en Række Foreninger, af hvilke den i O ktober 1921 stiftede »B ü r g e r v e r e i n«*) er den m est betydende. F orm an d : L an dsretssagfører, A dvokat W eber. Dens F o rm aal u d try k k es i følgende:
»Pleje af Kunst, V idenskab og Selskabelighed uden al politisk og kom m unalp o litisk Virksom hed«. F o r
u den en R æ kke F ester i det sidste Aar, er afholdt B asar, F ored rag (bl. a. af General v. d. Goltz, P rise officer Grev v. L uckner og p lan la g t F o redrag af Ge
n e ra l v. Lettow-Vorbeck, der dog ikke kom, og af General v. Francois, der blev n æ g tet In d re jse tilla delse. E fter Indbydelse h a r en Del af M edlem m erne aflag t Besøg hos »Schlesw ig-H olsteiner Bund«s Lo
kalfo ren in g i Flensborg. (Flensborg h a r som bekendt adop teret A abenraa som »Patenstadt«. Der er af
holdt en R æ kke K oncerter. En S a n g a f d e l i n g holder Øvelser h ver Torsdag. E ndvidere findes F o r
eningerne » H a r m o n i e « , »L i e d e r t a f e 1«,
» H a n d w e r k e r k l u b«, » V e r e i n e h e m a l i g e r d e u t s c h e r S o l d a t e n«, der o m fatter gam le a k ti
ve Soldater, og hvis F o rm aal er Selskabelighed med U dveksling af M inder. Foreningen er stiftet ved S am m enslutning af de forskellige m ilitæ re F o renin
ger i Byen; der er anskaffet G eværer til Skydning.
Endvidere er holdt Møder af tyske K vindeorganisa
tioner »F r a u e n b u n d«. F oreningen »D e u t s ch e s
*) F oreningen h a r afløst »Verein zur Pflege deutscher Sitte u nd Kultur«, ophæ vet J a n u a r 1922.
H a u s » ejer det tidligere »Stadtteather«, som 1922 solgtes til den af R e stau ra tø r Bendix, København.
I S ø n d e r b o r g b e sta a r »V e r e i n s b u n d«
(stiftet N y taar 1922), foruden af Vælger- og Skolefor
eningen, U ngdom sforeninger og Spejderne, af »B ü r- g e r v e r e i n« (Form and fhv. Læ rer, B yraadsm edlem Rasm ussen.) Sangforeningen »Un i o n«, og »S o n- d e r b u r g e r T h e a t e r v e r e i n«. I »B ürgerver
ein« er ho ld t en Ræ kke F o redrag af (v. d. Goltz, W ilh.
Lobsien, Dr. W ullenw eber, L. C hristensen, H øjskole
fo rstan d er H enningsen, Rendsborg o. fl.) Desuden er foretaget en Række T eateru d flu g ter til Flensborg og givet F o restillin g er hjem m e. E ndvidere findes
» V e r e i n e h e m a l i g e r S o l d a t e n u n d K r i e g s t e i l n e h m e r « . E t » F r a u e n b u n d « er stiftet 8. J a n u a r 1923. »S o n d e r b u r g e r O r ch e- s t e r v e r e i n«.
I T ø n d e r dannes » V e r e i n s b u n d« af 13 F oreninger (Meddelelse fra D elegeretm ødet i Maj 1922). F orm an d B yraadsm edlem E k w e r t h. Sam m enslutningens O verskud bruges til k u ltu relle For- m aal. 1922 er tegnet »6 A k tier mere« til et »tysk Hus«
i Tønder. B ü r g e r v e r e i n , hvis V irksom hed er som de næ vnte tilsv arend e Foreninger, h a r 1921 ved
taget en Tilføjelse til Lovene, hvori F o rm aalet u d try kkes saaledes: »at sam le Byens tysksindede Bor
gere til fæ lles A rbejde for Byens offentlige Vel.« Sam tidig er en Sæ tning strøget, der forbyder politiske D røftelser. E ndvidere findes »K a m m e r a d e n- V e r e i n«, den p latty sk e Forening » J u n g s h o l t f a s t « » F r i e s e n v e r e i n « , og en t y s k s o c i a l d e m o k r a t i s k F o r e n i n g (F o rm an d : Ekw erth.) 1. Septem ber 1921 h a r » V e r e i n f ü r f r e i e s B i l
-166 Harald J. Rud.
d u n g s w e s e n« genoptaget V irksom heden i F or
bindelse m ed C entralforeningen i Kiel. Om
»F r a u e n v e r e i n« anføres i det tyske Blad, a t den tæ lle r 215 M edlem mer, »mange flere end før Krigen.«
I Som m eren 1922 oprettedes i Tønder en S a m- m e n s l u t n i n g a f S a n g k o r som Medlem af
»N iedersächsischer Sängerbund«. F oreningen h a r Sangkor i Tønder, Højer, Løgum kloster, Tinglev, Aa
benraa, Sønderborg og Haderslev.
Ligeledes forberedtes i A abenraa en S a m m e n- s l u t n i n g a f d e m i l i t æ r e F o r e n i n g e r i i hele Nordslesvig.
P a a L a n d e t h a r i det sidste A ar v æ ret om ta lt Festligheder og Sam m enkom ster, »tyske Afte
ner« fra følgende Steder: R a v s t e d (A rrangør:
V æ lgerforeningen og O rtsgruppe »Schlesw ig-Holstei
n e r Bund« (Taler P a sto r v. H elm oldt, B ylderup og Koopmann.) P a d b o r g (»Der deutsche Fam ilien- verein F röslee—Pattburg«). S o m m e r s t e d (Sko
leforeningen). T o f t l u n d , A r n u m (Skoleforenin
gen, Taler: Koopm ann). A u g u s t e n b o r g (Lieder
k ra n tz, O rganist Sprenger). C h r i s t i a n s f e l d (tysk U nderholdningsaften). B r o a g e r (»W ischer
abend«). B ø d d i n g (Foredrag og Fester, Taler: P a stor Schm idt). S d r . V i l s t r u p (»Der gesellige Ver
ein am kleinen Belt«). L ø j t K i r k e b y (Vælgerfor
eningen og Skoleforeningen, K oopm ann m. fl.) K l o v t o f t (Vælger- og Skoleforeningen, V andrelæ rer Dehn). G r a a s t e n (Hans Sachs-Spil). H o v s l u n d (tysk U nderholdningsaften, H ans Sachs-Spil osv.) S t u b b æ k (U ngdom sforeningen). L ø g u m k l o s t e r (Foredrag, U nderholdning, Lobsien, Tysk Dag).
K o l l u n d (Pastor Schm idt). B o v (U
nderholdnings-aften). H ø j e r (Vælgerforeningen, »Hoyer Club«, »Va
terlän d isch e r Frauenverein«, fra Novem ber 1922 k a ld t »Frauenbund«, P a sto r Schm idt). T i n g l e v (Skytteforeningen). F a a r h u s (P astor Schm idt).
S æ d og U d b j e r g , E g e r n s u n d (Vereinsbund).
S k æ r b æ k , B u r k a 1 (Foredragsaften, Ungdom s
fest, Sportskam pe).
Alle disse Sam m enkom ster er a rra n g e re t som selskabelige, m ange med D ilettantkom edier, F olke
danse osv. og de fleste m ed Kaffebord og Bal bag
efter.
H vad T e a t r e t angaar, er der sket en betydelig U dvikling. Før det sidste A arstid arran geredes jæ v n lig T eatertu re til Flensborg for M edlem mer af de tyske F oreninger og Skolebørn. Den sta tsu n d e rstø t
tede Scene »Flensburger S tad tth eater« spillede n a tionale Skuespil — en enkelt Gang endog en Søndag Morgen! Det blev im id lertid for k o stb a rt og spæ ndte ikke over det store P ublikum , som tro d s billig Rejse og b illigt P as ikke drog afsted for Skuespils Skyld.
Siden h a r m an h e n t e t S k u e s p i l l e r n e h e r o p , og i den senere Tid er der givet talrige T eatersty k k er i Byerne baade af S elskaber sydfra og D ilettanter, sæ rlig i A aben raa (B ürgervereins »Kommission fü r w issenschaftliche un d kü n stlerisch e D arbietungen«).
Sønderborg (T heaterverein »Excelsior« eller »Son
d e rb u rg er S tadttheater«). Tønder (V ereinsbund og T h eaterv erein »Apollo«). E ndvidere h a r » P lattd eu t
sches Theater«, Ham borg, »Schlesw ig-H olsteinische Volksspiele«, Kiel, »Flensborger Speeldeel« og
»Kasper«-Teater givet F o restillinger. Da Tyskerne n æ sten altid sam ler fuldt Hus, u n d g a a r Skat, og k an have K unstnerne for 10 Kroner hv er
168 Harald J. Rud.
pr. Dag + P as og Rejse m ed Rutebil, k a n de gøre stor F o rretn in g for begge P a rte r og holde højeste B illetpris til 2 ^ Krone, m edens de danske T u rn éer forlanger 5, det kongelige T eaters T urné endda 6 Kro
n er + S k a t for de bedste P ladser. »Flensburgei S tadtth eater« h a r for Sæsonen 1922—23 indført en 5-dobling af B illetpriserne for U dlæ ndinge. Tyske N ordslesvigere der k a n legitim ere sig som saad an n e, betragtes ikke som U dlæ ndinge.
V. Biblioteker.
P a a B iblioteksvæ senets O m raade h a r m an ogsaa.
m æ rk et en vid Indgriben af den tyske A gitation. Ef
te r Sprogforeningens M ønster fra gam le Dage h a r T yskheden taget B ibliotekssagen op og delvis løst den, idet der n u findes placeret re t betydelige Bog
sam linger m ed hyppige U dlaan i Byerne og de saa- kaldte » S t a n d-B ü ch e r e i e n« i Landsognene, sæ rlig i den sydlige Del af Landsdelen. C entralen for dette A rbejde ligger sydfor G rænsen, hvor den store O rganisation » W o h l f a h r t s - u n d S c h u l - v e r e i n f ü r N o r d s c h l e s w i g « og tildels
» S c h l e s w i g - H o l s t e i n e r B u n d « h a r taget G ræ nsesognenes F orsyning m ed faste B iblioteker i Hænde. Gennem et » Z e n t r a l s t e l l e f ü r N o r d- m a r k-B ü ch e r e i e n« i Flensborg er B iblioteks
sagen ført frem i »det afstaaed e Omraade«. I en Be
retn in g fra denne C entral (»Apenrader T ageblatt«, Oktober 1922) hedder det om disse B estræ belser:
»Bogindsam lingen, der er bleven foretaget m ange Steder i Slesvig-H olsten til det afstaaede O m raade. og som løber sam m en i »Zentrale fü r Nordm ark-Büc.hereien«.
h a r i A ar an tag et en glæ delig U dvikling. Ved S lu t
ningen af forrige A ar (1921) kunde der oversendes 4,300- B ind til de nordslesvigske B iblioteker. Det drejede sig her n æ sten udelukkende om b rugte Bøger, d er n av n lig v a r leveret af »Schlesw ig-H olsteiner B u n d ’s« L okalforeninger.
E ndnu gunstigere — ikke efter Tallet, m en efter Indholdet
— er dette A ars R esultat. Der blev købt ikke m in d re end 2594 nye Bøger. M idlerne h e rtil blev p aa ek sem p larisk M aade n æ sten udelukkende tilv ejeb rag t af »W ohlfahrts
und Schulverein«s L okalafdeling i Kiel ved p riv a t In d sam ling. D ertil kom m er endnu 830 gode, brugte Bøger, der blev stille t til R aadighed af forskellige Givere; saale- des k unde a ltsa a ogsaa i A ar sendes ia lt 3424 Bind nord- paa. Med T ak for de hidtidige Ydelser forener vi en Bon til alle de F oreninger, d er kom m er p aa Tale i denne F o r
bindelse, om fo rtsat a t støtte denne Sag. F ordelagtigst er Frem skaffelsen af Pengebeløb, da der saa k a n købes for
delagtigst ind.«
I »M u 11 e r s p r a ch e«, (et n y t T idsskrift, som udgives i Berlin) findes i »Brevkassen« følgende Med
delelse (F eb ru ar 1922):
»Vi ved, a t D anm ark h a r givet 120,000 Bøger, for d e r
m ed a t bidrage til N ordslesvigs F o rdanskning. F ra ty sk Side m a a der ubetinget gøres noget lignende: »Schleswig- H olsteiner Bund« arb ejd er allerede m eget iv rig t for at frem m e denne Sag. I H am borg h a r en hel Række F o r
eninger (deriblandt »Quickborn«) d an n et en S a m m e n s l u t n i n g m ed sam m e M aal for Øje. Ved »Fehrsgilde«
er der sk ab t en »Bödewadt-Stiftelse«, som sam ler friv il
lige Gaver for a t kun n e uddele p latty sk e Bøger i det af- staaede Nordslesvig«.
En Opfordring, hv o r S am m enligningen m ed A r
bejdet fra dansk Side drages stæ rk t frem , findes ved
170 Harald J. Rud.
sam m e Tid i »S c h i e s w i g s c h e G r e n z p o s t«, hvori det indledende hedder:
»Tyskhedens O psugning i N ordslesvig og U ndergrav
ningen af den tyske Folkelighed i 2. Zone er det Maal, som D anskheden m ere eller m indre æ rlig t h a r indrøm m et a t ville naa. Stat, K om m uner og store F oreninger arb e j
der planm æ ssigt i denne Retning. Med sæ rlig t E ftertry k drives P lejen af d an sk K u ltu r ved F r e m m e a f B i b l i o t e k s v æ s e n e t : Den danske Bog skal i S tilhed være P ioner for det danske Sindelag. Den af H. P. H anssen ledede d a n s k e S p r o g f o r e n i n g er H ovedbæ reren for disse B e stræ b e lse r...
___H jæ lpen fra T yskerne i det afstaaede O m raade er p aatræ n g en d e nødvendig; th i som M odstander optræ der desuden den p riv ate danske Boghandel (Gyldendal). L ader vi det u h in d re t ske, a t L æ setrangen for H jem m etyskerne bliver stille t af danske B iblioteker og B oghandeler, i Stedet for af gode tyske Bøger, tru e r der N ordm arktysk- hedcn en alvorlig F are. Skal vi virkelig i Offervilje lade os beskæ m m e af D anskerne? Skulde vi ikke kunde ofre en god ty sk Bog eller Penge dertil for T yskheden i U d
landet? H am borg h a r allerede opfordret til en Boggave, ogsaa an d etsted s (f. E. Elm shorn) sam ler m an Bøger. E r det ikke en Æ respligt for hele Slesvig-H olsten her a t tage en H aand i med?«
E n d n u m aa bem æ rkes, at to slesvig-holstenske Rigsdagsm æ nd, G ehejm eraad Dr. T h o m s e n og Dr.
O b e r f o h r e n (April 1922) i R igsdagen h a r in d b ragt en F o r e s p ø r g s e l t i l R e g e r i n g e n , der lyder saaledes:
»Af T yskerne i det afstaaede O m raade af N ordslesvig føres der stæ rk Klage over, at U dførselen af V æ rker af ty sk L ite ra tu r til de tidligere tyske Dele af N ordslesvig er
ble-ven væ sentlig vanskeliggjort ved de gæ ldende U dførsels
bestem m elser, a t endvidere den af de tyske N ordslesvigere s tæ rk t ønskede Frem skaffelse af ty sk L ite ra tu r er bleven va^sentlig fordyret ved V alutatillæ get. E r R igsregeringen bekendt m ed disse Klager? E r den rede til a t frem m e Ud
førselen af tysk L ite ra tu r til O pretholdelse af den aande- lige F orbindelse m ed N ordslesvigerne ved M ildnelse af de bestaaende Bestem m elser, saa m eget m ere som m an fra d an sk Side m ed betydelige M idler forsøger a t p a a virke de ved T yskland forbi evne Dele af N ordslesvig i d an sk -c h a u v in istisk Retning?«
Det m aa h er anføres, a t tyske B oghandlere i N ordslesvig h a r slu tte t sig sam m en i en O rganisa
tion, »Nordschleswigsche B uchhändlerverein«, be
staaen de af Nis Jensen, H aderslev, (Form and), M ar
tens Efterf. (H artm ann), H aderslev, A. W ohlenberg, A abenraa, og Nissen, Tønder. Disse B oghandlere alene h a r Ret til a t udføre tyske Bøger fra T yskland til Nordslesvig uden »V alutatillæg«. Den sam m e Ret h a r 4—5 tyske B oghandlere i Flensborg »til gam le K under i Nordslesvig«.
Om selve A rbejdet skal iøvrigt m eddeles føl
gende:
I Flensborg er afholdt B i b l i o t e k s k u r s u s’
(B üchereilehrgang«) i S tatsg y m n asiet for Folk fra begge Sider af Grænsen. E t K ursus er afholdt i Sep
tem ber 1922 m ed F ored rag af O verlæ rer T r ä n ck n e r og S k o leraad G r ø n d a h l , og i J a n u a r 1923 m ed Dr. S c h r i e w e r og B ibliotekar F rk. W e- b e r som Ledere. »W ohlfahrts- und Schulverein«s F orm and, L a n d raa d W a l l r o t h , Flensborg, aab- nede M øderne. F ra det a n d e t K ursus næ vnes, at m an p aan y h a r k u n n e t sende et betydeligt A ntal
172 Harald J Rud.
»volkstüm liche Standbüchereien« til Grænse- om raadet.
Der findes i N ordslesvig følgende tyske Bibliote
ker:
I H a d e r s l e v : »Die deutsche Volks- u n d Jugendbücherei« i det tyske U ngdom shjem . »Ha~
derslebener Zeitung« m eddeler, (April 1922), a t B iblioteket k a n glæde sig ved livlig B enyttelse. Der er i V interens Løb u d la a n t 8000 Bind, og U d laan et er stadig i T iltagen. B iblioteket tæ ller 2400 Bind, og der tilføres stad ig ny L ite ra tu r fra Tyskland. »Bür
gerverein« h a r i Septem ber bevilliget 700 K roner til Biblioteket.
I A a b e n r a a findes Bibliotek i det »tyske Hus«.
Der findes sæ rlig t U ngdom sbibliotek, g enaab net Som m eren 1922, m ed ug en tlig t U dlaan, og »Læseaftener«
for U ngdom sforeningerne.
I S ø n d e r b o r g findes »Deutsche Volks- bibliotek« i »Gemeindehaus«. I en »B eretning i »Son
derburger Zeitung« hedder det (Ja n u a r 1922), a t da E fterspørgslen efter gode gam le og nye, tyske Bøger i det sidste A ar h a r v æ ret sæ rlig stor, ligger det i alle det tyske Folkebiblioteks Læ seres Interesse, a t ingen L æ ser beholder laa n te Bøger læ ngere end 4 Uger. B iblioteket er aab ent Onsdag og F redag fra Kl. 5x/2—6x/2. For A arsbidraget, 3,50 Kr., k a n m an i A arets Løb faa 300 B ind til Laans«.
I T ø n d e r findes Bibliotek p a a A lexandrinesko- len, saav id t vides o p rettet af Skoleforeningen for denne Skole.
P a a L andet findes efter ty sk Opgivelse (»Nord
schleswig«, O ktober 1922). B i b l i o t e k e r følgende Steder:
H a d e r s l e v Am t: Sønder V ilstrup, Jels, Rød
ding, A rnum , Toftlund.
A a b e n r a a Am t: H ovslund, Høgebjerg, B ars
m ark, R isbjarup, Øster Terp, Sønder Ønlev, Uge, P e r
bøl, Kliplev, Bov, Graasten*), Holebøl.
S ø n d e r b o r g Amt: A ugustenborg, Nordborg, Broager.
T ø n d e r Am t: Højer, Rudbøl, Løgum kloster, Nørre Løgum, Øster Højst, Ravsted, Jejsing H ostrup, Saksborg, (Burkal) Tinglev, Jyndevad.
V a n d r e b i b l i o t e k e r findes i Bredebro, B ylderup, Østerby, Sæd og Udbjerg.
VI. Landbruget
P a a landb rug sfaglig t O m raade h a r Tyskheden o rg an iseret sig væ sentligst p a a Basis af gam le be- staaen d e O rganisationsform er, og disse O rganisa
tioners V irksom hed udfolder sig ved særlige Dyr
skuer, M øder m ed Drøftelse af faglige Spørgsm aal og Selskabelighed.
Der b e sta a r følgende landbrugsfaglige O rganisa
tioner:
» D e r l a n d w i r t s ch a f 1 1 i ch e H a u p t - v e r e i n f ü r N o r d s c h l e s w i g « organ iseret i Stil med vor »Fæ lleslandboforening« som en Sam m en
slu tn in g af de bestaaende tyske Landboforeninger, og o prettet ved et Møde, hvor B estyrelserne for F o ren in
gerne i H aderslev, A abenraa, Tønder, L øgum kloster og Tinglev v a r repræ senterede. (Form and: R entier
*) »Die A hlm annsche G ravensteiner Volksbibliotek«
e r i F e b ru a r 1923 flyttet til »Deutsches Haus«, (P riv a t
skolen).
174 Harald J. Rud.
C h r i s t o p h e r s e n , A abenraa, F o rretn in g sfø rer J e s s e n , Stoltelund). S am m en slu tnin g en h a r ho ldt 3 Møder. I det sidste (19. December 1922 i Aa’
benraa) deltog D irektøren for Schlesw ig-holsteinische L an d w irtsch aftsk am m er, Dr. A s m i s. I B eretnin gen om V irksom heden hedder det bl. a., a t
»de F orhaabninger, m an havde sa t til F o rtsæ ttelsen af de økonom iske F orbindelser m ed Tyskland, allesam m en v ar gaaet saa tem m elig i Stykker, baade m ed H ensyn til Indførselen af Kali, overfor hvilken K alisy n d ik atet havde p a a b e ra ab t sig den tyske Rigslov, hvorefter Kali ikke m aa sadges til U dlandet, som m ed H ensyn til Kvælstof«.
I H aderslev findes » L andw irtschaftlicher Verein fü r das nördliche Schleswig«. F orm and Godsejer Lo
renzen, Refsø ved Som m ersted. (V interfester sam m en m ed »Bürgerverein«). I A ab en raa »A penrader lan d w irtsc h a ftlic h e r Verein«. F o rm an d R entier C hristophersen, A abenraa. (Møder h v ert K vartal, D yrskue om Som meren). Indenfor Tønder A m t fin
des en » L andw irtschaftlicher Verein« for Tønder og Omegn. F o rm an d G aardejer C arsten Angel, Bjerge- m ark, og en F orening for L øgum kloster og Omegn.
F orm and G aardejer Ju stu s Erichsen, F aareg aard . Der h a r h estaaet en Forening for Tinglev og Omegn, m ed H. J. Petersen, B roderup, som F orm and (nu bo
sat i Tyskland). Disse F o reninger h a r ligeledes af
holdt faglige Møder og afholder fælles D yrskuer for Tønder Amt.
I Som m eren 1923 er p lan la g t en fælles Udflugt,
»B auernfahrt zum D eutschen B auern tag in Ost- preussen«, hvor K am ppladserne skal besøges.
Der er afholdt L andbrugsm øder i de næ vnte Byer sam t i S a k s b o r g , m ed F o redrag om Land- b rugsspørgsm aal og Sam m enkom ster un der selsk a
belige Form er.
H eru n d er skal ogsaa næ vnes den om fattende tyske V irksom hed, der er udfoldet an gaaende Udfør
selen af K reatu rer til G ræ sning og Salg af Heste til T yskland. Disse Forhold er o m talt u n d e r »Schles
w igscher W ählerverein«, idet det er M edlem sskabet af denne politiske Forening, og ikke af de tyske Landboforeninger, der er bestem m ende, — en Kends
gerning, der godtgør Forholdets politiske K arakter.
F o r a t m an h elt kan danne sig et Billede af den tyske A gitations In d sats i Nordslesvig, er det endnu nødvendigt, at b etragte det 7., m en ingenlunde m indst vigtige O m raade, jeg h a r næ v n t i Indledningen:
F o r b i n d e l s e n s y d p a a o g H j æ l p e n s y d f r a , m en herom i en senere A rtikel. Allerede af ovenstaaende, sæ rlig p aa A vism eddelelser byggede K larlæ ggelse af den tyske A gitations og O rganisa
tions V irksom hed nordfor G rænsen, vil m an have en Oversigt over, p a a hvilke O m raader og m ed hvilken E nergi vore n atio n ale M odstandere sæ tte r A rbejdet ind, og m an vil forstaa, at det vil væ re n yttigt, ja nødvendigt at følge Tingenes videre U dvikling med agtpaagivende O pm æ rksom hed. P a a m ange O m raa
der bæ rer det tyske Arbejde P ræ g af stor og p erson
lig Idealism e, og for m ange af dets M ænd er Sporen i A rbejdet N e d e r l a g e t s M æ r k e . Den nu v æ rende tyske Leder af Skolearbejdet i Nordslesvig, fhv.
R ektor Koopm ann, h a r ikke Uret, n a a r h a n p aa en
176 Harald J. Rud.
»fæ drelandsk Aften« i R avsted i F jo r V inter u d talte følgende Ord:
»Welch ein fester u n d inniger Z usam m enschluss a lle r Deutschen in N ordschlesw ig gegpn früher!«
Sønderjylland
fortsætter fra 1923
Udgivelsen
af