en sønderjydsk Bodsprædikant for 100 Aar siden.
Af S em inarielau'er C. E s k i 1 d s e n i Tonder.
Benyttede Kilder:
P. H. Steenschw ang: En liden N ytaarsgave. Kiel 1811.
» : Glædens Kilde. Sønderborg 1815.
2. Oplag Sønderborg 1816.
H. H. Steenschw ang: Breve fra Theologen P. H.
Steenschw ang p aa h an s uden
landske Rejse. H aderslev 1822.
» : Mit Liv og m it Levned (Haand-skrift).
J. F. Fenger: P eter H ansen Steenschw ang, en ratio n alistisk Svæ rm er i Søn
d erjy llan d fra 1815. Dansk K ir
ketidende Nr. 97 og Nr. 109 fra 1847 og Nr. 137—138 fra 1848.
O ptegnelser i F elsted Kirkebøger.
M undtlig B eretning af Jørgen A ndersen Jørgensen fra Tombøl (død E fte ra a r 1922 i Bov).
Det v a r et eventyrligt B roderpar, som p a a K risti H im m elfartsdag 1816, endnu inden Dagen gryede, for
lod G aarden Stensvang, ved Landevejen lid t syd for Felsted, og satte deres Kurs efter Flensborg. Den 29- aarige S tu d en t P e t e r H a n s e n S t e n s v a n g , hvis N avn dengang v a r ken d t over hele L andet, forlod sin F æ drenegaard for at søge en Gerning som Mis
sionæ r i A frika. Den 3 A ar yngre Broder, H a n s H a n s e n S t e n s v a n g , der et A ar i Forvejen havde giftet sig og overtaget Slæ gtens G aard, vilde ledsage
ham et lille Stykke p aa Vejen; ogsaa h an s N avn skulde senere blive ken d t viden om.
De to Brødre havde fra deres F o ræ ld re m odtaget en sm uk Arv: efter deres afdøde F a d e r H a n s P e t e r s e n , om hvis K æ m pekræ fter der endnu p aa Egnen fortæ lles utrolige Historier*), et usæ dvanlig k ra ftig t og sm u k t Legeme, efter deres Moder K i r- s t i n e , en født H a n s e n fra Slyngsten, den aande- lige Begavelse, som allerede dengang og ogsaa senere har u dm æ rk et denne Slyngsten-Slægt**).
U nder dybe S am taler, der v ar præ get af den n æ r forestaaende Skilsm isse, naaede Brødrene tæ t til Kværs (Landevejen A abenraa—Flensborg var jo end
nu ikke bygget dengang). »God Morgen!« sagde den yngste Broder og hilste til Siden. — »Hvem hilste du paa?« — »Paa den m æ rkvæ rdige Mand, der gik der paa F odstien ved Siden af Vejen, m ed T u rb an p a a Ho
vedet, en broget Kjortel, lange Knive i B æ ltet og hvide B ukser — jeg tæ n ker, det v ar en Slagter fra Flensborg«. — »Ja, m en vi m ødte jo ingen!« — Begge Brødre saa sig om, der v a r in te t M enneske! Det v ar S tudentens B anem and, Broderen havde set saa
tyde-*) Af de m ange H isto rier h er blot en: H ans P etersen rnodte en Dag p aa L adegaard for a t hente 5 T ønder Byg.
»Men hvor h a r du din Vogn?« spurgte H errem anden.
»Vogn? H er h a r jeg jo dette Stykke Reb«. — »Ja, k an du bære de 5 Tønder Byg hjem i dette Reb, skal de ingen Ting koste!« — »Tak skal I have!« og saa slyngede H ans P etersen Rebet om de 5 Sække og b a r dem den halve Mils Vej hjem!
**) M oderen K irstine (f. 1765 d. 1851) v a r en Søster til den m atem atik k y n d ig e Bonde Jørgen H ansen (f. 1757, d.
1849). Se Sønderj. A arbøger 1609: Nik. A ndersen, En m ate
rnat ikkyndig Bonde.
Om de senere Slæ gtleds Begavelse se sm st. S. 148.
44 C. Eskildsen.
ligt, at h a n m ange A ar senere i sin Levnedsbeskri
velse sk ild rer ham h elt nøje.
Solen stod op. »Se, dette m ajestæ tisk e Syn!« u d brød den æ ldste Broder, »Se hvorledes dens venlige S tra a ler byder Godm orgen til alle Sider! Saaledes m aa ogsaa vi, kæ re Broder, virke ved idel gode Ger
ninger for alle M ennesker!«
De n aaed e Kobberm øllen ved Flensborg Fjord og spiste her det sidste Stykke Brød sam m en. Den æ ldste h old t sit op mod H im len og bad til Gud, a t ingen af dem nogen Sinde m aa tte kom m e til a t m angle det daglige Brød. — De skulde begge sn a rt kom m e til a t savne det! — I Skoven m ellem Kobber
m øllen og Flensborg tog de Afsked ved et Skov
led, som E fterkom m erne af Slægten Stensvang endnu viser. Den æ ldste Broder trøstede den yngste, hvis Øjne fyldtes m ed T aarer. H an vilde skrive hjem-, saa tid t der fandtes Lejlighed dertil, og skulde de ikke ses mere, saa v ar det en Trøst, a t Gud førte dem begge m ed sin H aand. — »Broder, h u sk altid p aa denne Skov!« det v ar det sidste Ord. Saa skiltes deres Veje. S tuden ten s Vej førte gennem T yskland, Bøh
m en, Ø sterrig og U ngarn til den ensom m e Grav ud en for K onstantinopels P ort. — L andm andens Livsvej førte h am først hjem , d erfra i Forbindelse med en u d s tra k t F alsk m øn tnerb ande p a a Fyn,, hvis M edlem
m er tilh ø rte alle S am fundskredse, m en tilsid st m ød
tes i A rresten i Odense. P a a en M aade, der v idner om stor Snildhed, usæ dvanlige K ræ fter og sta a lh a a rd Energi, lykkedes det H ans. H ansen Stensvang at flygte. E fter store F a re r og n æ sten ubeskrivelige Savn naaede h a n hjem og levede h e r i 25 A ar sk ju lt i H uset og i en Hule p aa M arken! Da T reaarsk rig en kom,
foretog h a n som d an sk Spion de d ristigste Vovetog og blev derved bl. a. ført sam m en m ed Kong Fred erik den Syvende, Rye, Schleppegrel, Bülow og andre. En hjem m etysk G aardm and denuncerede ham til Sies- vig-H olstenerne, og h a n førtes til P o rth u se t i Tønder.
Ved a t stille sig vanvittig, lykkedes det h am at flygte ogsaa derfra, og h an fo rtsatte sine dristige Spejdertog lan gt ind bag F jen d en s Linier. E fter Krigen benaa- dede Kongen ham for den gam le Brøde, m en h a n fik ingen Ro alligevel. H an solgte F æ d ren eg aarden og flyttede til Sønderborg, d erfra til B jerning ved H a
derslev, indtil h a n 1862 endte sit eventyrlige Liv i A ftæ gtshuset hos D atteren p a a Tombøl M ark.
H ans H ansen S tensvangs Navn blev kend t over hele Sønderjylland, og om h a n s d ristige V ovestykker fortæ ller m an endnu h elt op til Kongeaaen*). Men Broderen, S tuden ten P eter H ansen Stensvang, vakte Opsigt over hele D anm ark, og h an s N avn finder m an i alle større danske K irkehistorier. I » D a n s k K i r k e t i d e n d e« for 1847 og 1848 h a r J. F. F é n g e r skrevet et indgaaende Arbejde om ham , m en dels til
lader den større T idsafstan d nu en m ere fordom sfri Bedømmelse, og dels h a r der sta a e t nogle nye Kilder til m in R aadighed, som Fenger ikke kendte, hvorfor jeg synes, a t denne ejendom m elige M ands Minde b u r
de genopfriskes i hans snæ vrere H jem land.
Det v a r et Tidehverv, S tudenten P eter H ansen Stensvang var bleven sat hen ved. Den nye Tids re v olutionæ re Ideer brødes m ed den gam les p aa poli
tisk, aandeligt, k u n stn erisk og religiøst O m raade, og
*) Se Sprogforeningens A lm anak 1907: F ra F red erik den Sjettes Dage. Af N ikolaj Svendsen.
46 C. Eskildsen.
den unge, begavede Sønderjyde læ rte dem alle g ru n digt at kende, baade ved Kiels og Københavns U niver
site te r og b lan d t A lm uen i Sønderjylland og paa Fyn.
N ationalitetsfølelsen, der v ar v a k t til Live ved Napo
leons H am m erslag og ved de engelske Bom ber paa København,, laa i Kam p med de gam le dynastiske Interesser; den k o n stitu tio n elle Tanke brødes m ed A bsolutism en, R om antiken m ed Oplysningen, Følel
sesreligionen m ed R ationalism en. Det v a r sandelig en bevæget og gæ rende Tid, der m aa tte føde baade P rofeter og Svæ rm ere. P r o f e t blev G rundtvig, en af D atidens m ange S v æ r m e r e vor L andsm and Stensvang. Men vi k an n u efter 100 A ars Forløb med en vis Stolthed paapege, at h a n v a r noget m ere end det, Fengers A rtikel i »Dansk K irketidende« og efter den alle de danske K irk eh isto rier gør ham til, noget m ere end blot en ub unden Svæ rm er. I h an s S k rifter findes m ange T anker, der viser ud over S am tiden og først lan g t senere som b erettig et førtes ud i Livet, og i den Henseende viser S væ rm eren fra Felsted Sogn og- saa m ange profetiske Træk.
P eter H ansen, der senere som B roderen H ans føj
ede Fødegaardens Navn efter D atidens tyske Skrive- m aade »S t e e n s ch w a n g« til sit, fødtes den 8. April 1787 p aa G aarden Stensvang, der før v ar betydeligt større end nu.*) Slægten h a r før og efter denne Tid indgaaet B lodsforbindelser m ed n æ sten alle endnu kendte gam le Bondefam ilier i Tombøl, og P eter
Han-*) Baade Spang-K roens L anderier og de to m indre L andsteder ved Landevejen syd og nord for G aarden b o rte d e rtil.
sen Stensvang' er saaledes sa a rod fæ stet i F elsted Sogn, som det er m u ligt a t være. Der er ikke m ange af de nulevende Efterkom m ere af vore gam le Bonde
slæ gter, der ikke h a r en eller anden Slæ gtsforbindelse med den gam le Stensvangfam ilie*). Da P eter H ansen var 13 A ar gam m el, døde F ad eren (17. Ju li 1800), og h a n og den 3 A ar yngre Broder fik tidlig t læ rt a t tage fat og gøre K arlearbejde. Men ved Siden af tog de sig dog lidt Tid af til at lade den ualm indelige Begavelse for vovelige E ventyr, der altid u dm æ rkede de to, give sig L uft i berøm m elige D rengestreger. De tøm rede saaledes, fortæ ller den yngre Broder i sin Levneds
beskrivelse, en sto r Baad, der kunde føre 0 Drenge, og udrusted e den m ed K anoner af gam le Bøssepiber. Den ene af disse »Kanoner« v ar sa a »gevaltig« og tog saa stor en Ladning, a t de to ikke engang vovede a t affyre den. De lod det derfor gøre ved en stak k els Tigger
dreng, der engang gerne vilde m ed ud at sejle, for de syntes, det gjorde ikke saa m eget, om h a n kom af Dage. H an slap dog med a t falde h a lv t bedøvet af S kræ k i Vandet. Med deres Skib sejlede de un d er Dannebrog paa »Store Sø« eller i den opdæm m ede
»Engkjær«, og deres F a rte r v ar sa a berøm m elige, a t endog den gam le brave P asto r Meyland**) kom over for at se sit Sogns V idunder.
’) Som Eksempel kan nævnes, a t m in B edstem oders Søster p aa fæ drene Side var gift m ed en Søn af P. H.
Stensvangs Søster, og at m in O ldefaders Søster p aa m ødrene Side v a r gift med hans M orbroder, den m atem atikkyndige Bonde Jørgen H ansen.
**) P a sto r Nieolay M eyland (1739—1819), P ræ st i Felsted 1767—1815, en af de dygtigste P ræ ster, der er frem gaaet af P rovst B a lth a sa r P etersen s P ræ ste in stitu t i Tønder. Ilar- bygget den nuvæ rende P ræ steg aard i F elsted og som E nke
sæde det lille hyggelige Hus m ed T rav in d u e ssk o d d e r ved Vejen ned til P ræ steg aard en .
48 C. Eskildsen
P eter blev konfirm eret, og »dermed opstod i ham en ny Aand«, fo rtæ ller Broderen, »en inderligen Lyst til a t udvide sine K undskaber i Lærdom«. Men han skulde som den æ ldste Søn passe L andbruget og senere overtage G aarden, og M oderen ta a lte ikke h an s store Læse- og Skrivelyst. Dog Læ selysten v a r ube
tvingelig. N aar h a n og B roderen arbejdede p aa M ar
ken eller i Laden, m aa tte A rbejdet frem skyndes saa stæ rk t, a t der blev en Times Tid tilovers til S tu d e rin gen, og hele N atten toges til H jælp. Med den ham egne E nergi og O pfindsom hed konstru ered e han sig en Lam pe af gam m elt Vognbeg og M arv af gam le Aadselben, som h a n k aldte »Sparsom m elighedens Lampe«, og som efter D atidens beskedne F o rdring er nok kunde lyse tilstræ k k elig t, m en ogsaa efter Brode
rens U dsagn »stank væ rre end D yvelsdreck og F a n den selv«. Moderen opdagede sn a rt de ildelugtende natlige S tu derin ger og fordrev h am fra det ene S k ju lested i H uset til det andet. T ilsidst flygtede det vide
begærlige unge M enneske med sin S parsom m elighe
dens Lam pe over i Felsted K irkes V aabenhus, og efter a t have stoppet N øglehullet til, saa in te t Skin faldt ud paa K irkegaarden, sad h a n her hele N æ tter og læste.
('in sid er bøjedes M oderens h aard e Sind, og Søn
nen kom paa L atinskolen i Flensborg, studerede saa 3 A ar i Kiel og d erefter i K øbenhavn. H an brugte der
ved sin hele F æ d ren earv og m ere til og anskaffede sig
et sto rt Bibliotek, som desvæ rre bræ ndte m ed Jørgen A ndersens G aard p a a Tombøl M ark den 25. Maj 1902.
Det er os derfor ikke m ere m uligt efter h an s Bøger at k onstatere, hvilke Forfattere, der h a r givet ham Im pulser til h an s senere O ptræden.
Im ellem Opholdene i Kiel og K øbenhavn falder P eter H ansen S tensvangs F odvand ring til Italien. Af Brevene fra h a n s sidste Rejse frem gaar tydeligt, at h a n havde en uovervindelig Lyst til a t se frem m ede Lande, og det stadfæ stes ogsaa ved de overensstem m ende M eddelelser, Fenger i F y rrern e m odtog fra Folk p aa Fyn, der endnu ku nd e m indes ham . Saa- ledes sk riv er h a n hjem fra B elgrad:
»O, at jeg kunde beskrive Eder, hvad jeg ser og e rfa re r en Dag fra Morgen til Aften, saaledes, at det gjorde sam m e In d try k p aa Eder som p aa mig! Da vilde I opfyldes af de behageligste F ornem m elser og inderligen ghede Eder. A ldrig saa jeg saa m ange Guds Undere i N aturen som p aa denne Rejse. Jo længere jeg kom m er imod Østen og Syden, des skøn
nere bliver Jorden«.
For at spare, gjorde h an baade denne Rejse til Italien og sin sidste Rejse til Kon
stantinopel til Fods, og for a t m o dstaa de store S trab ad ser havde h an træ n et sig og h æ rd et sit kraftige Legeme godt. Der fortæ lles fra Fyn, at han badede i. det Frie hver Dag hele A aret ru nd t, om V interen efter a t have hugget et H ul i Isen. H ans B roders D attersøn, Jørgen A ndersen Jørgensen, hvem jeg h a r at tak ke for flere O plysninger, ved a t tilføje, a t en anden S tu d ent engang vilde gøre ham Selskab ved denne V intersport. Men med et hø jt Brøl for
sv and t h a n ind i det næ rm este Hus, uden at tage sig Tid til P aaklæ dn ing, og h an gik aldrig m ere i V andet paa den Tid! At h an ogsaa p a a anden M aade for
beredte sig godt til sine Rejser, ses af et lille Træk, der fortæ lles fra Fyn. H an delte sine Rejsepenge i to lige store Dele og puttede hver Del i en Lomme, tæ rede saa af den ene Lomme, til den v ar opbrugt, og
4
50 C. Eskildsen.
vendte sam m e Dag om hjem efter, th i n u vidste han, a t h a n lige ku nde kom m e hjem for Resten. Dette skete efter M eddelerens P a a sta n d m id t i Svejts, sa a h a n ikke naaede at se Italien. At dette ikke er rig tigt, ses im id lertid af h an s sidste Brev fra W ien, hvor h a n skriver til sin B roder:
»Wien overgaar alle Stæ der, jeg endnu b a r set, baade Berlin, Dresden, Ham borg, K øbenhavn og M ai
lan d i Italien«,
s a a h a n m aa da i det m indste have n aaet N orditalien.
For Resten foretog h a n denne Rejse, da Napoleon be- krigede T yskland, og det var n æ r ved, m an havde n app et ham til Soldat.
E fter M eddelelser, jeg h a r faaet, foretog h an denne Rejse for a t opsøge den berøm te svejtsiske P ræ st og F o rfa tte r L a v a t e r , hvem S am tiden p aa G rund af h an s ualm indelige F rem toning lignede ved K ristus.
Ogsaa Goethe havde jo sam m en med Basedow plejet Omgang m ed L avater p aa en af dennes Rejser i M ellem tyskland. (»Prophète rechts, P rophète links, das W eltkind in der Mitten«)*). Der fortaltes mig, a t L av ater v ar død, da Stensvang kom derop, m en a t der til enhver besøgende la a et Ord ved h an s Dødsseng.
Stensvang fik følgende:
»Eet Øjebliks Letsindigbed kan ødelægge et M enneskes hele Liv«;
og dette Ord gjorde det dybeste In d try k p a a ham . — M eddelelsen er i E nkelthederne vistnok ikke n ø jag tig / da Stensvang m aa have væ ret vidende om, a t L av ater allerede v ar død 1801. Det er dog at a n tage, at han, der senere i Eisleben opsøgte L u th e rs Dødshus og i W ien sin Konges O pholdsværelse, o ^saa
*) Goethe: Aus m einem Leben, 14. Buch.
i Zürich h a r væ ret i L avaters Dødsstue. — lø v rig t v a r L av ater en af de F orfattere, som h an s M orbroder Jø r
gen H ansen sæ rlig yndede (Sønderj. Aarb. 1909 S. 145).
Det synes, at S tensvangs H ovedinteresser efter S tudiernes Ophør h a r sam let sig om de pæ dagogiske Spørgsm aal. H an fik A nsæ ttelse som an den L æ rer ved et S kolein stitut, som P a sto r Jens P a l u d a n M ü 11 e r, F ad er til D igteren Fr. P aludan-M üller, havde in d re tte t i K ertem inde p a a Fyn, og h an s første Skrift v ar »E n 1 i d e n N y t a a r s g a v e for M ette M aria P. Høj fra hendes G udfader P. H. Steen
schwang« (Trykt hos C. F. M ohr i Kiel 1811). Bogen in deholder først 50 virkelig gode, p rak tisk e, m oralske og gudelige F o rm aninger for Børn, og d e rp a a en m o
ralsk F o rtæ lling om to Søskende M aria og P eter, hvorved G udfaderen vil give et Idealbillede for sin G udd atter og hendes B roder P e ter Høj fra Traasbøl.
Lille M ette M arie fik ingen Glæde af den sm ukke Nyt- aarsgave, th i efter hv ad der frem g aar af Felsted Kirkebog døde h u n allerede i Oktober sam m e A ar i en Alder af 8x/2 Aar, a ltsa a inden h u n h a r k u n n e t læse og fatte m eget af den O pdragelsesm oral, den indehol
der. Stensvang viser i dette sit første S k rift ret stæ rk A fhæ ngighed af de store tyske F ila n tro p iste r Base
dow og Salzm ann, og E nk elth ed er i dette og andre S k rifter m inder ogsaa om den store F ra n sk m a n d Jean Jacques Rousseau. Det stem m er godt med, a t der fra Fyn fortæ lles, a t S a l z m a n n * ) v ar h a n s Y ndlings
forfatter. N aar h a n præ dikede i Omegnen af
Kerte-*) Salzm ann, berøm t ty sk Pædagog, G rundlæ gger og Leder af den verdensberøm te O pdragelsesanstalt Schnep
fenthal i Thyringen, U dgiver af m ange pæ dagogiske og religiøse S krifter. »Der Him m el au f Erden« udkom 1798.
4
52 C. Eskildsen.
m inde, i Rynkeby og Revninge, oplæ ste h a n for Bøn
derne hele A fsnit af S alzm anns »Der Him m el auf E r
den«. Det syntes de først ikke om, m en senere bad de ham , n a a r h a n kom til deres Byer, dog a t tage den sm ukke Bog med. Ogsaa S tensvangs vigtigste S krift
»Glædens Kilde« h a r i flere T an k er og i sin Hovedidé B erøring m ed denne Bog. M aaske h a r h a n ogsaa beny ttet den, da h a n engang p ræ dikede i Felsted K irke saa rørende, at efter F o rtæ llin g af gam le Folk alle T ilhørere b ra st i Graad.
E fter et P a r A ars Ophold i K ertem inde blev Stens
vang H u slæ rer p a a S k o v b ø l g a a r d , der dengang ejedes af P. C. E g i d i u s, hvis to Sønner Thom as og H ans h a n i et P a r A ar underviste. Disse h a r senere overfor Fenger ro st h an s sædelige Opførsel og gode O pdragelse, m en der v a r noget overspæ ndt i h an s Væ
sen, der syntes a t tiltage, da h a n begyndte a t skrive Bøger og præ dike. Sin Interesse for O pdragelsen be
varede Stensvang indtil det sidste. I sin »Glæ
dens Kilde« fo rm an er h a n P ræ stern e til a t tilse deres Skoler flittigt, og 1815 sysler h a n med T anken om at oprette en U n d e r v i s n i n g s a n s t a l t for vor
dende Læ rere. H an indgiver en Ansøgning om, at Eleverne fra denne A n stalt efter aflagt E ksam en m aa faa sam m e R ettigheder til A nsæ ttelse som S em in ari
sterne. M yndighederne affordrede ham en E rk læ rin g om h an s p a a tæ n k te U nd erv isn ing san stalt, og h a n svarede bl. a.:*)
»Min U ndervisningsm aade er af den Be
skaffenhed, a t jeg og to M edhjælpere lige saa let kan undervise T usinde Disciple som nogle faa«.
*) M eddelt efter J. F. Fenger.
N aar Fenger anfører denne U dtalelse p a a en for Stensvang nedsæ ttende M aade, sa a er det vistnok ikke fu ld t berettiget. Mest san d sy nlig t er, at Stens
vang agtede at benytte den nye Bell-Lancaster-M e- tode, den saak ald te »indbyrdes U ndervisning« m ed dens indviklede H jæ lpesystem ved æ ldre Elevers H jæ lpekræ fter. En B eskrivelse af denne Metode, der en T idlang syntes a t skulle k u ld k aste hele Skole
v æ snet og senere p ra k tisk prøvedes i Eckernførde, udkom i tysk O versæ ttelse 1808 i Essen u n d er T itlen:
»Joseph L an caster: E in einziger S chullehrer u n te r tau send K indern in einer Schule«. M aaske er Stens- vangs k a ra k te ristisk e Svar form et efter K endskab til denne Bog. U dtalelsen viser efter m in O pfattelse, a t Stensvang h a r v æ re t m eget godt hjem m e i D atidens nyeste pæ dagogiske S trøm ninger og h a r tæ n k t p a a a t
»Joseph L an caster: E in einziger S chullehrer u n te r tau send K indern in einer Schule«. M aaske er Stens- vangs k a ra k te ristisk e Svar form et efter K endskab til denne Bog. U dtalelsen viser efter m in O pfattelse, a t Stensvang h a r v æ re t m eget godt hjem m e i D atidens nyeste pæ dagogiske S trøm ninger og h a r tæ n k t p a a a t