Tysk politisk og kulturelt Arbejde i Nordslesvig
II. Kirke og Skole
a. Kirke.
P a a k irk e lig t Om raade h a r T yskheden ikke be
høvet at væ re saa virksom , dels u n d er H ensyn til de R ettigheder, den danske kirkelige Lovgivning byder
det tyske M indretal, dels fordi ca. 40 tysku ddannede og tildels tysksindede P ræ ste r vedvarende sidder som Sognepræ ster i F olkekirken, sæ rlig i den syd
lige Del af Landet, og som saad an n e stø tter Tysk- liedens Arbejde, bl. a. ved Skoleundervisning, u d over det ved Loven givne. P a sto r Nielsen, Hasel- dorf (før i Ris), opgør i »Die L andeskirche« (3. De
cem ber 1921) A n tallet af ty sk u d d ann ed e P ræ ste r til 34 foruden nogle M issionæ rer, der beklæ der P ræ ste em beder. A n tallet er ialt 45, deraf i T ø r n i n g l e n P rov sti 5, i H a d e r s l e v P ro v sti 8, i A a b e n r a a P ro v sti 11, i S ø n d e r b o r g P rov sti 9 og i T ø n d e r P ro v sti 12. Men i dette A ntal er ogsaa de d a n sk sin dede m edregnet.
I H enhold til den danske L o v g iv n ing boldes der tyske G udstjenester følgende Steder:
I T o r n i n g l e n P rovsti : Rødding.
I H a d e r s l e v P ro v sti: H aderslev, GI. H aderslev, Jels og Oksen vad.
I A a b e n r a a P ro v sti: A abenraa, L øjtkirkeby, Ris, G raasten, Bov, Holebøl og Ringenæs.
I S ø n d e r b o r g P rovsti: Sønderborg, Broager, N ord
borg og A ugustenborg.
I T ø n d e r P ro v sti: Tønder, Udbjerg, Abild, H ostrup, B urkal, Tinglev, Løgum kloster, Nr. Løgum, R avsted, Byl- derup, Højer, 0. Højst.
Det private, tyske A rbejde indenfor dette Om- raad e er derfor h id til holdt indenfor beskedne R am mer. B estræ belserne er g aaet ud p a a at faa tyske P ræ ste r syd fra op til G udstjenester og Møder; saaledes h a r P a sto r B racker, B reklum , flere Gange p ræ d ik et (f. Eks. B urkal, A abenraa), P a sto r Boyens, H u m p tru p (Burkal), G eneral
su p erin ten d en t K aftan (A abenraa 1922). I Aaben
r a a leder P rovst Bade »Jungfrauenverein« og
»Apen-152 Harald J. Rud.
ra d e r M usikverein«, der m edvirk er ved K irkekoncer
ter. I Sønderborg »Jungfrauenverein« —. P a sto r Schm idt h a r adskillige Gange holdt P ræ d ik e n er (Kollund, Ravsted). F ra L øgum kloster og Øster H øjst er (Maj 1922) indgivet A ndragender med 700 U nderskrifter*) til M inisteriet om A nsæ ttelse af en tysk P ræ st. F ra Tinglev er (Juni 1922) af 530 V æl
gere og H alvdelen af K irk érepræ sentantskabet*) frem sat K rav om en ty sk P ræ st, sam t om dobbelt saa m ange tyske G udstjenester (30), som før Krigen. I M arts 1923 blev ved fhv. R ektor Koopm ann og L øjt
n a n t Jac. Nissens F oranled n in g oprettet den første t y s k e F r i m e n i g h e d sorterende direkte u n d er den slesvig-holstenske L an dskirk e med cand. theoL F ritz G ottfriedsen, Søn af tidl. P rovst G. i N ustrup , som P ræ st, i F e b ru a r o rd in eret i T yskland som V andrepræ st for de tysktalen d e i Nordslesvig. P a a de tyske O rganisationers Fæ llesm øde i H aderslev 10.
og 17. M arts 1923 aflagde F orm and en for det tyske, k irkelige Udvalg, L ø jtn an t og K rigsinvalid Jac. N is
sen, Tinglev, B eretning om den tyske kirkelige Be
vægelse, d e r »snart vil gøre sig offentlig bem æ rket«.
Søndag den 29. A pril 1923 in d sattes P a sto r G ottfried
sen i Tinglev af G eneralsup erin ten d ent Dr. P etersen, Kiel. Tinglev Sangforening u n d e r O rganist S pren
gers Ledelse deltog i Festen, der sluttede m ed fælles Kaffebord p aa den tyske Højskole. Sam tidig er P a stor Boyens, H um ptrup, a n sat som H jælpe- og V an
drep ræ st ved M enigheden. E nd nu en F rim enighed forberedtes i Løgum kloster.
*) efter ty sk Opgivelse.
Ved Valgene til M e n i g li e d s r e p r æ s e n t a t i o n e r n e , (henholdsvis K irkekollegium og Menig- hedsraad), opnaaedes følgende M an d attal:
Novbr.
d.
1920 t.
Novbr. 1922
d. soc. t.
H aderslev 21 9 8 3(d) 4
A abenraa 9 9 7 K d ) 5
Sønderborg G G 7 2(d) 5
Tønder 7 8 4 2 (ld.lt.) 5
G raasten 8 2 6 1
Løgum kloster 8 4 5 2
Tinglev G 6 5 3
H øjer 3 6 2 5
Jejsing-H ostrup 7 5 4 2
Holebøl 9 3 5 2
Bov 7 5 5 3
R avsted 8 4 5 o
B ylderup 9 3 4 2
B urkal 7 5 3 4
b. Skolearbejdet.
S kolearbejdet ledes af » D e u t s c h e r S c h u l - v e r e i n f ü r N o r d s ch 1 e s w i g«. F orm an d in d til A arsm ødet 17. M arts 1923 P a sto r Schm idt, derefter tidligere R ektor i Sønderborg Koopm ann, n u i T ing
lev, hvor ogsaa H ovedledelsen h a r Sæde. U nderafde
linger: H aderslev A m t (fhv. R ektor C arstensen), A a
b en raa Am t (Skibsreder J. Sebsen), Sønderborg Am t (Dr. la Motte), Tønder Am t (fhv. R ektor Koopm ann).
F oreningens V irksom hed h a r i de to A ar, fhv. R ektor K oopm ann h a r boet i Tinglev, væ ret m eget om fat
tende. Det er godtgjort, a t m ange Steder i de Egne,, hvor de tyske M indretal er stæ rk est, skyldes de frem satte Krav om A fstem ning om tyske Skoleafdelinger direkte P a a v irk n in g fra Tinglev. Det h a r k u n n e t paavises, a t en hel Del A ndragender fra de tysk e M indretal h a r v æ ret enslydende og er skrevet a f
154 Harald J. Rud.
sam m e H aand. Vi ser p a a dette O m raade et in te n sivt tysk Arbejde, og — det m aa siges — betydelige R esultater.
Efter tysk Opgivelse (»Nordschleswig« Oktober 1922) findes n u t y s k e P r i v a t s k o l e r i Aaben
raa , Uge, Ø ster Terp, G raasten i A abenraa Amt, Bro
ager i Sønderborg Amt, Tønder, Løgum kloster*) i T ønder Amt. P riv atsk o len i Jels i H aderslev Am t
er gaaet ind i 1922.
I P riv atsk o lern e g a a r (N ytaar 1923) følgende A n
ta l Elever:
A abenraa 58, Uge 35, (i 1922 24 Børn), Ø ster Terp 11, G raasten 41, B roager 21, T ønder 149 (i 1922 167), L øgum kloster 24 (i 1922 21).
T y s k e V a n d r e s k o l e r findes i Vedsted, Toftlund i H aderslev Am t; Styrtom , Ringenæs, Løjt- k irkeb y (2 Afdelinger), Genner (hver Lørdag i K nivs
bjerg Pavillon), Ø sterløgum , Bovrup (hver Fredag) i A aben raa Am t; i Skovby, S aru p g aard, Snogbæk, E gernsund i Sønderborg Am t; i Alslev* V ester Terp (14 Børn, 4 T im er ugentlig), S k æ rbæ k og A rnum i T ønder Amt. U ndervisningen sk er som Regel to Ef
term iddage om Ugen. Denne A rt af U ndervisning er u d v id et noget med U ndervisning hos tysksindede P ræ ster, G aardm æ nd (saaledes bl. a. i L in tru p i H a derslev Amt, Tum bøl i A abenraa Am t m. fl.). Læ rere og L æ rerin d er ved tyske Skoler h a r d an n e t en F o r e n i n g m e d p æ d a g o g i s k e F o r m a a l , og de tyske Blade brin g er jæ vn lig følgende O praab:
*) P riv atsk o len i L øgum kloster er af en sæ rlig Art, idet der her gives T im er i Tysk, E ngelsk og F ran sk , m en ikke en eneste Time i Dansk.
»Für deutsche Fam ilien, die H au sle h re r suchen, bietet V erm ittlu n g an D eutscher Schul verein, N ordschlesw ig J.
Schm idt, Tondern, C arstenstr. 5«.
Om V irksom heden læses iøvrigt følgende »Tak«
i »Schulblatt der Provinz Schlesw ig-Holstein« (De
cem ber 1922).
»Af de Midler, som ».Jugendspende Nordschleswig« h ar skam ket, h a r de tyske Fam ilie- og V andreskoler i det af- staaede O m raade i Løbet af dette Aar (1922) uddelt talrig e S k o lerek v isitter sam t skæ nket en Mængde væ rdifulde L æ rem idler af alle Slags, sam t for nylig sk æ n k e t et Antal fo rtrin lig e Ungdomsbøger, saa vi ved vore fælles Ju le fester h a r kunnet overræ kke hvert, B arn en efter dets Al
der passende sm uk Festgave som H ilsen fra trofaste Ven
n er og V eninder i den gam le H jem stavn. Vi ta k k e r alle venlige Givere af ganske H jerte for den tro faste H jæ lp og øn sk er alle store og sm aa, en glad velsignet Julefest«.
U nderskrevet af følgende L æ rere og L æ rerinder ved de tyske Fam ilie- og V andreskoler:
H erlu ff Løck, Toftlund,
E m m i K lindt og Math. P. Dehn, Løgum kloster, M agda B ruhn, Øster Terp,
P eter Petersen, Barsø,*) A nna W ernich, A abenraa,
M aria M ichelsen og Leni B ruhn, Uge, IL H ansen, G raasten,
L ette Bode, Sønderborg, P eter Cal lesen, Broager.
Endvidere h a r F rk. W ichm ann, G raasten, afholdt B ørnejulefester med Børnekom edier.
Ved Statsskolerne findes afviklende tyske Afde
linger. Der er afholdt en Del »Foræ ldreaftener«!
I A abenraa tysk B ørnehave.
Et sæ rlig t Led danner, » V o l k s h o c h s c h u l e « i Tinglev, stiftet 10 A ar før Krigen, n u den eneste tyske i Nordslesvig, idet H øjskolen p aa Nordborg Slot,
Hus-*) P riv a t a n sa t Hu sladrer hos en ty sk Fam ilie.
156 Harald J. Rud.
holdnings- og L andbrugsskolerne er gaaet ind i Ti
den før og om k rin g G enforeningen. I en Skrivelse fra den tyske Folkehøjskoleforening, d a te re t: »Ting
lev (N ydanm ark) i A ugust 1921«, rettes en k raftig Appel om Støtte sydfra, idet »vi er hen v ist til a t give vore Elever saa høje S tipendier som m uligt, hvis vi skal have fu ldt Hus (36 Elever) og skal regne m ed en F o rtsæ ttelse af Højskolen. Det vilde væ re beklage
ligt, hvis en saa vigtig Stilling for Tyskheden, der endnu, som den sidste, lad er det tyske F lag vaje ved sine Fester, som Følge af de nuvæ rende, unorm ale F orhold m aa tte træ k k es tilbage, d a dens Ophør sik k e rt vilde betyde et evigt F arvel, i det m indste saa længe den nuvæ rende Grænse ikke er rettet.«
Skrivelsen er un d ersk rev et: P a sto r Dr. Joh.
Schm idt, Tønder, R ektor Koopm ann, Tinglev, L øjt
n a n t L. J. Nissen, Tinglev, Dr. L. A hlm ann, Kiel, Ge
n e ra lsta tsa d v o k a t H ansen, Kiel, A dm iral J. Recke, Kiel, L a n d raa d u. T. Rogge, Rendsborg, Johs. Tiedje, O verborgm ester Dr. Todsen, Flensborg.«
H øjskolen b e sta a r vedvarende og ledes af F rk.
M. W e r t h e r . N ovem ber 1922 oprettedes et s æ r- l i g t . K u r s u s f o r h e 11 u n g e P i g e r , netop kom
m en ud af Skolen. Der b e sta a r en Elevforening,
»Verein frü h e rer Tinglefferinnen«, som holder Aars- fest 1. Søndag i Ju li sam t U dflugter sydfor G rænsen.
E ndvidere holdes A fskedsfester for Elevholdene m ed politiske T a l e r . (P astor Schm idt, Koopm ann) og Di
lettan tko m ed ier. M arts 1923 foretoges en B ortlod
ning til Fordel for Skolen (5,000 Lodder a 1 Kr., 500 G evinster til Værdi 2,500 Kr.). Frk. W erth er u n d e r
viser ogsaa i P riv atsk o len i G raasten.
E n d n u skal gives en Oversigt over S tillingen paa
F o l k e s k o l e v æ s e n e t s Om r a a d e,
1E>8 Harald J. Rud.
d. B ø r n - d e r b e s ø g e r F o l k e s k o l e n i B y e r n e . Afst. 10. Febr. N y taar N y taar N y taar
1920 1921 1922 1923
tyske St.*) d. t. d. t. d. t.
H aderslev
A ntal 2314 1420 587 1426 507 1386 517
pCt. 37 71 29 74 26 73 27
A abenraa
A ntal 1826 560 470 610 362 620 322
pCt.
Sønderborg
51 54 46 63 37 66 34
Antal 1682 491 468 519 448 571 533
pCt.
Tønder
50 51 49 54 46 52 48
Antal 1654 130** )445 260 428 313 427
pCt. 73 23 77 38 62 42 58
e. S k o l e k o m m i s s i o n e r n e
b estaar efter Valget i 1920 i følgende S am m ensæ tning:
d. soc. t.
I H aderslev By er 4 1 (d.) 2
i A abenraa By er 3 l(d .) 3
i Sønderborg By er 3 l( d .) 3
i Tønder By er 1 — 6
F oruden i Tønder er der ty sk F lertal i Skolekom m is-sionerne følgende Steder: H øjer, F rederikskog, Rudbøl, Udbjerg, Sæd, R avsted, Tinglev, B ajstru p , Egebæk-K rav- lund, Løjtved, H avsted, Bredebro, Nr. Løgum og Solderup.
I adskillige Sogne i A abenraa A m t s ta a r A n tallet a f danske og tyske M edlem m er lige, m edens de socialdem o
k ratisk e R ep ræ sen tan ter er danske.
III. Ungdomsarbejdet.
Ved a t betragte de forskellige tyske O rganisa
tionsgrenes V irksom hed, er det iøjnefaldende, hv or stor en P lad s U ngdom sarbejdet ind tag er. H er er et Om raade, hvor den tyske A gitation h a r sa t ind m ed
*). De tilrejsen d e er ikke m edregnet.
**) 1. Septem ber 1920.
fuld K raft strak s, — i den utvivlsom t rigtige E rk e n delse, a t g a a r U ngdom m en tabt, er det ude m ed Tysklieden i Nordslesvig.
T yskerne reg ner forøvrigt m ed U ngdom sforenin
gerne som den tred ie af deres store Organisationer,, ved Siden af Vælger- og Skoleforeningen.
O rganisationsform erne er m angeartede. A f U ngdom sforeninger (Jugendbünde) findes efter tysk Opgivelse (»Nordschleswig« Oktober 1922) følgende:
H aderslev Am t: H aderslev, Sdr. V ilstrup, Toft
lund og Omegn, Jels og Omegn.
A abenraa Am t: A abenraa, B arsm ark , H ovslund, Rødekro, Klovtoft, Tørsbøl, Uge, G raasten, Bov,.
Kliplev, L øjtkirkeby og Stubbæ k.
Sønderborg Am t: Sønderborg, Augustenborg,.
Nordborg, Broager og Egernsund.
Tønder Am t: Tønder, Abild, Løgum kloster, Nr.
Løgum, 0. Højst, Ravsted, Tinglev, Saksborg, Jynde- vad og Jejsing.
Leder af F æ lleso rg anisatio n en er den tidligere H øjskoleforstander i Nordborg, Lorenz C hristensen med Bopæl i A abenraa.
Om disse O rganisationers F o rm aal hedder det i
»A penrader Tageblatt«, M arts 1922 (i A nledning af et Møde i B arsm ark):
»Vi vil arbejde for Tyskhedens Bevarelse og F rem m e og for at gennem træ nge vor Ungdom i alle Sam fundslag og E rhverv m ed ty sk Aand. H vad vi h a r at gøre, er at arbejde p a a den politiske Opdragelse og den statsb o rg er
lige O plysning og a t tage den folkelige Selvhjæ lp i Brug.
En rig A rbejdsm ark aab n er sig for os; m en K æ rligheden til det tyske Fæ dreland, Følelsen af at være m
edansvar-160 Harald J. Rud.
lig for dets Ska^bne, vil va'.kke V iljen til det nødvendige Arbejde for Tyskheden«.
Om A rbejdsm aaden hedder det: (»Nordschles
wig«, Ju n i 1922).
»Ungdom sforbundene, Spejderne og V andrefuglene b a r deres lokale S am m enkom ster en til to Gange ugentlig.
F oruden disse b a r m ange G rupper sæ rlige Sang- eller G ym nastikaftener, i hvilke u n d ertid en ogsaa Ikke-Med- lem m er deltager. Om Søndagen Ander der ofte Ture, U d
flugter og M archture Sted. F oruden de hjem lige sm aa F ester deltag er hvert. F orbund eller G ruppe i F redsfesten og den alm indelige nordslesvigske Sam m enkom st:
»Knivsbjergfesten«.«
Her skal endnu næ vnes en k o rt Oversigt over A r
bejdet p a a dette O m raade i det sidste A ar:
F æ l l e s er h v ert A ar et D e 1 e g e r e t m ø d e (Kredsfest), i F e b ru ar 1921, 1922 og 1923 i Tinglev. I det an det Stæ vne 1922 deltog 50 Deltagere. Der drøf
tedes »det økonom iske og k u ltu re lle T yskhedsarbejde i de truede D istrikter«, P a sto r Schm idt holdt Guds
tjeneste. Mødet i 1923 spæ ndte over 3 Dage med E m net for D røftelsen: »Arbejdet«. Der holdtes en
»Hallenfest« i Højskolen og en »Dorffest« p aa Je rn banehotellet. Endvidere v ar der Folkedanse, opfør
tes »Heimatspiele«, »Offa« og »De olen Oever- tügungen«. Tale af P asto r Schm idt.
I J u n i K n i v s b e r g f e s t e n , i hvis Sports
opvisninger sam tlige U ngdom sforeninger og V andre
fugle sam t tyske Skoler deltager med Hold. Der er u d sa t en »Schenkendorf-Plakette« for F oreninger eller Skoler, der deltager m ed over 10 pCt. af Med
lem m erne. F oreningerne i Byerne v irk e r om trent
ens, dog H aderslev svagest. Der er i det forløbne A ar eksem pelvis foretaget:
F oredrag af Hr. L. C hristensen om Slesvig-H olstens H istorie, U ngdom sfester, 3 Gange Udflugt sydfor G rænsen (Sønderborg Kredsafdeling), K aproning (Sønderborg i F o r
eningens B aade »Seeadler« og »Møve«), Svømning, F ester m ed G æ ster fra N abobyerne, »B unter Abend« m ed p la t
tyske F oredrag og T eaterstykker, S angkor og Sangøvelser (A abenraa, Sønderborg, Tønder) D ilettantkom edier (Tøn
der, A abenraa og H aderslev) Rejse til H jem stavnsfest i H usum (A abenraa) A fstem ningsfest (med F oredrag om A abenraa 1850) Læseaftener, Julefester, B ørnefester osv.
P a a Landet v irk er U ngdom sforeningerne som oftest sam m en m ed de øvrige tyske Forenin ger ved fælles n atio nale F ester eller »tyske Aftener«. De fleste af Foreningerne er o p rettet i de sidste 2 Aar, deraf Bov, Kliplev, R ens-Jyndevad, Saksborg, Uge i 1922. I det sidste A ar er bl. a. afholdt K redsfester (Frydendal ved Fynshav p a a Als, T aler: P a sto r Schm idt) Komedie og O plæ sningsaftener (Uge) Lot
terisp il (Sdr. V ilstrup) Selskabelig F est (Sdr. Vil
strup) V interfornøjelser (Løjt sam m en m ed Vælger
foreningen, i E gernsu nd med »Vereinsbund«) H ans Sachs-Spil, U nderholdning, Folkedans ved m aanedlige Møder (Hovslund) Folkeviser og D ilettantkom edie (Stubbæk) W ilh. Lobsien-A ftener (Saksborg, B urkal Sogn) S portsfester (Rens, Jyndevad, Klovtoft, Højer).
F oreningsfester i Nordborg (P astor Schm idt) A rnum , Abild, 0. Højst, Kliplev, L øgum kloster (Dr. Strasser, Flensborg, om Goethe, Jac. Bödewadt, Tønder, om
»den tyske Bog«) Høstfest, Sangspil m. m. (Rødekro).
I Tinglev er afholdt S a n g k u r s u s m ed 60
Delta-1 L
162 Harald J. Rud.
gere. Ved flere af F esterne benyttes » D e n r ø d e S a n g b o g«.
A rbejdet blan d t Drenge og P iger udføres gennem Spejder-(»Pfadfinder«)-O rganisationerne og »Mäd
chen-W anderbünde« (i A abenraa og Sønderborg}
»W andervogel«, Drenge og Piger, (Tønder). A arlig tysk Børnefest p aa R avnsbjerg, Ringenæs (Ledelse Frk. W ernich, A abenraa). 1922 Udflugt m ed en S kare unge P iger til S au erlan d (Frk. W ernich).
Tyske Id ræ tsfo renin ger:
»H aderslebener T urnerbund«, »M änner T u rn verein« A abenraa, »Turnverein Tondern« og »Kauf
m ännischer T urnverein«, Tønder, »Turnverein«
Højer, »Schützenverein«, Højer, og »D eutscher Schützenverein fü r Tingleff und Umgegend«.